Institutionsmål 2003, GEUS

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet i henhold til lov om sektorforskningsinstitutioner. Institutionen varetager geologisk dataindsamling og kortlægning samt forskning, rådgivning og formidling med det formål at øge kendskabet til de materialer, processer og sammenhænge, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks geologiske naturværdier.

GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder og private i miljø-, energi-, forskningsmæssige og lignende spørgsmål. De opgaver, som GEUS løser, omfatter bl.a. bistand i forbindelse med forureningsspørgsmål, vandindvinding, arealplanlægning, råstofefterforskning og råstofadministration i såvel Danmark som Grønland. GEUS bistår som rådgivende organ Energistyrelsen ved administration og tilsyn i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Ud af den samlede bevilling på finansloven afsættes hvert år et fast beløb til anvendelse vedrørende Grønlandsområdet. GEUS yder i henhold til lov om mineralske råstoffer i Grønland bistand til Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat. GEUS' opgaver i den forbindelse omfatter gennemførelse af en systematisk kortlægning, herunder udarbejdelse af geologiske kortblade og regionale oversigtskort. Desuden udføres der råstofgeologiske undersøgelser med fokus på energiråstoffer og mineralske råstoffer, med henblik på at støtte etableringen af en erhvervssektor inden for disse områder. Hertil kommer en række almene geologiske og glaciologiske undersøgelser i Grønland.

GEUS' institutionsmål for 2003 tager på en række områder afsæt i regeringsgrundlaget for den nuværende regering. Således bidrager målet "Informationsindsats fra Geocenter København" til at styrke offentlighedens viden om naturvidenskaberne, Ligeledes er institutionsmålet "Vidensbehov tilknyttet vandrammedirektivet" med til at underbygge regeringens målsætning om at sikre rent grundvand. I forlængelse heraf bidrager institutionsmålet "Beskyttelse af grundvandet – mulighed for differentieret anvendelse af pesticider" desuden til indsatsen om at minimere brugen af bekæmpelsesmidler. Institutionsmålet vedr. GEUS' engagement i internationalt bistandsarbejde understøtter regeringens hensigt om at fremme teknologioverførsel og uddannelse, fremme en bæredygtig økonomisk udvikling, som tillige støtter udviklingen af en privat sektor.

I tråd med regeringens moderniseringsprogram indgår der i øvrigt blandt målene for 2003 et arbejde med at vedtage en ny værdibaseret personalepolitik for GEUS.

Institutionsmålene for 2003 indgår i Miljøministeriets styringskæde, og afspejler GEUS' forpligtelser i henhold til institutionens resultatkontrakt med Miljøministeriet. GEUS bidrager med sine institutionsmål til de fleste af Miljøministeriets koncernmål for 2003.

Institutionsmålene indgår i deres helhed som en del af den direktørkontrakt, der indgås mellem Miljøministeriet og GEUS' direktør. Den præcise sammenhæng fremgår i øvrigt af beskrivelsen af de enkelte mål.

Udgangspunktet for formulering målene er, at de skal omhandle forhold, hvor GEUS har en afgørende indflydelse på målenes faktiske opnåelse. I enkelte tilfælde er indgår der dog elementer i målene, som nødvendiggør ekstern finansiering udover finanslovsbevillingen, for at målene kan nås. Bortfald af denne finansiering vil derfor medføre, at målene må opgives.

Ved etableringen af Geocentret i 2002 og udviklingen af samarbejdet på tværs af ministeriegrænser i 2003 og årene fremover bidrager GEUS til imødekommelse af regeringens ønske om en bedre sammenhæng mellem undervisning, forskning og innovation.

I foråret 2002 flyttede GEUS fra sine hidtidige lokaler på Thoravej til det nye Geocenter på Øster Voldgade 10. Dette kompleks blev gennemgribende renoveret og ombygget i perioden 1999 - 2002 på baggrund af to særbevillinger på FL 1997 og FL 1999. Geocentret blev officielt indviet af Videnskabsministeren den 16. september 2002. GEUS har nu bygningsfællesskab med Københavns Universitets geovidenskabelige institutter, Geologisk Institut og Geografisk Institut, samt Dansk Lithosfærecenter. Desuden udgør Geologisk Museum med adresse på Øster Voldgade 5-7 en del af Geocenter København. Geocentret omfatter i alt 550-600 faste medarbejdere og ca. 1000 kandidat- og ph.d. studerende.

Geocentret har etableret en række fællesfaciliteter på tværs af ressortgrænser såsom laboratorier med avanceret moderne apparatur, bibliotek og kantine og løser en række driftsopgaver i fællesskab. Der samarbejdes om talrige forskningsprojekter, der spænder over et bredt spektrum af geovidenskabelige fagdiscipliner. GEUS medvirker endvidere med lærerkræfter i tre forskerskoler vedr. vandressourcer, sedimentere bassiner og deres olie-/gas forekomster samt miljø og klima. Desuden tilstræbes en samlet formidling af forskningsresultater over for offentligheden. Der satses på en stadig øget intensivering af samarbejdet i de kommende år, idet dog institutionernes selvstændighed og ansvarsområder videreføres med den hidtidige ressorttilknytning.

Geocenter København ledes af et Chefkollegium bestående af de to institutledere fra hhv. Geologisk og Geografisk Institut, to direktører fra GEUS samt et eksternt forskningskyndigt medlem, udpeget af Videnskabsministeriet. Desuden er centerlederen fra DLC og lederen af Geologisk Museum tilforordnet Chefkollegiet. GEUS´ administrerende direktør har siden 1999 været formand for dette Chefkollegium og varetaget de hermed forbundne sekretariatsopgaver.

MÅL 3: Beskyttelse af grundvandet: muligheder for differentieret anvendelse af pesticider i forhold til forskellige jordbundstyper.

1. Institutionsmålet
Udarbejdelse af strategi for og igangsættelse af fælles informationsindsats fra Geocenter København.

3. Baggrund for institutionsmålet
Oprettelsen af Geocenter København giver nye muligheder for en bred og styrket formidling af geovidenskaberne til offentligheden, bl.a. med henblik på at øge interessen for naturvidenskaberne og især geovidenskaberne.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter
Indsatsen er et led i resultatkontraktens strategiske indsatsområde nr. 1.3: Informationspolitik og understøtter punkter om formidling af geovidenskaberne til samfundet i GEUS´ vision og formålsbeskrivelsen af Geocenter København.

5. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet
Der samarbejdes med ministeriets øvrige institutioner om en fælles informationsindsats, der koordineres af informationschefkredsen. Konkret omfatter det løbende bidrag til Miljøundervisnings- og uddannelsesportalen MUU og samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen omkring afviklingen af Geologiens Dage og projektet Danmarks geologi på Internettet.

6. Eventuelt flerårigt perspektiv
Institutionsmålet er en del af GEUS´ informationspolitik, der er formuleret i resultatkontrakten under det strategiske indsatsområde 1.3 Informationspolitik. Den fælles Geocenter formidlingsstrategi vil løbende blive justeret, så den hele tiden er tilpasset omgivelsernes krav og ønsker til formidling.

7. Eventuelt: Målepunkter for om institutionsmålet er opfyld
Aftale om fælles strategi, informationstiltag og koordinering af formidling i Geocentret med henblik på øget synlighed af geovidenskaberne. Fælles arrangementer vedr. Kulturnatten,
Geologiens dage samt udvidelsen af GEUS' blad "Geologi – nyt fra GEUS" til at omfatte hele Geocentret og inkludere geografi, med gymnasiet (og seminarierne) som særlig målgruppe.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet
Det forventede ressourceforbrug:
Årsværk: 0,3
Samlede udgifter: 0,2 mio. kr.

1. Institutionsmålet
At tilvejebringe og formidle viden som bidrag til vidensbehovet i forbindelse med vandrammedirektivets og det kommende tilknyttede Grundvandsdirektivs implementering på såvel nationalt som EU-plan. Emnerne omhandler procesforståelse, overvågning, strømningsveje, stoftransport, omsætning samt samspillet mellem grundvand og overfladevand. For alle emner vil der blive fokuseret på opskalering til oplands- eller markskala.

3. Baggrund for institutionsmålet
Ikrafttrædelsen af EU Vandrammedirektivet i 2000 og den gældende tidsplan og krav til implementering.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter
Målet er direkte tilknyttet vandrammedirektivets implementering. Målet er prioriteret som et af ministeriets videnbehov som følge af koncernmål 2002 om vandrammedirektivet. Herudover vil aktiviteterne blandt andet have relation til det igangværende zoneringsarbejde for at beskytte grundvandsressourcen.

5. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet
GEUS deltager bredt i ministeriets arbejdsopgaver i forbindelse med direktivets implementering. Partnere er Miljøstyrelsen, DMU, FSL og SNS.

6. Eventuelle flerårig perspektiv
Arbejdsopgaverne følger tidsplanen for direktivets implementering over en lang årrække.

7. Eventuelt – målepunkter for institutionsmålet

Afslutning af følgende aktiviteter indgår i 2003.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug
Det forventede ressourceforbrug:
Årsværk: 4,7
Samlede udgifter: 1.5 mio. kr.

INSTITUTIONSMÅL 3 . Beskyttelse af grundvandet : muligheder for differentieret anvendelse af pesticider i forhold til forskellige jordbundstyper

1. Institutionsmålet
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer (KUPA
skal danne grundlag for en evt. differentieret anvendelse af sprøjtemidler i forhold til karakteren af de geologiske overfladelag. I 2003 færdiggøres en vurdering af om det er muligt at udvikle et koncept for udpegning af pesticidfølsomme sandarealer. I bekræftende fald udarbejdes konceptet. Endvidere afsluttes og dokumenteres forundersøgelser til belysning af om det er realistisk at udarbejde et tilsvarende koncept for lerjorde. Resultaterne fra både sand- og lerundersøgelserne præsenteres ved et seminar for forventede brugere af resultaterne, samt i form af rapporter bl.a. som grundlag for Miljøstyrelsens udarbejdelse af vejleding .

3. Baggrund for institutionsmålet
Projektet er iværksat som en del af zoneringen af Danmark som led i grundvandsbeskyttelsen og som opfølgning på Drikkevandsudvalgets betænkning og Bichels udvalgets konklusioner om behovet for en vejledning, der kan danne basis for en ensartet følsomhedskortlægning overfor pesticider.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter
Indsatsen er led i GEUS resultatkontrakt indsatsområde 2.3. Projektet understøtter Pesticidhandlingsplan II, 10-punkts programmet vedrørende udpegning af særlige drikkekvandsinteresser, Drikkevandsudvalgets betænkning og anbefalinger om gennemførelse af en målrettet zoneringsbestemt grundvandsbeskyttelse, samt Bichels udvalgets anbefaling af udpegning af særlige pesticidfølsomme arealer.

5. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet
Miljøstyrelsen deltager i følgegruppe og er aftager af resultaterne.

6. Eventuelle flerårig perspektiv.
Projektet løber fra 2000-2003. I 2003 skal tages stilling til forlængelse af projektet for 2004 og 2005.

7. Eventuelt – målepunkter for institutionsmålet.

Projektet resultater til og med 2003:

8. Skøn over forventet ressourceforbrug.
Det forventede ressourceforbrug:
Årsværk: 9,4
Samlede udgifter: 9.8 mio. kr.

1. Institutionsmålet
Reservoirgeologisk vurdering af et mindre kalkfelt med henblik på fuldfeltsmodellering i Nordsøen.

3. Baggrund for institutionsmålet
Det overordnede formål er at kortlægge og forudsige reserver i og nær ved eksisterende felter i kalken med henblik på bedre at kunne vurdere de tilstedeværende kulbrintemængder, bl.a. i forbindelse med de kommende forhandlinger om hvad der skal ske med Dansk Undergrunds Consortiums licenser i Nordsøen ved disses udløb i år 2012. På grund af kalkreservoirernes særlige beskaffenhed er der et fortsat behov for at skaffe bedre viden om disse reservoirers egenskaber. Desuden forventes et fortsat behov for løbende rådgivning af Energistyrelsen i forbindelse med vurdering af feltudbygningsplaner. Forskning i hvilke effekter der bidrager til olie-vand og olie-gas kontakternes varierende beliggenhed vil indgå i arbejdet.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter
Indsatsen er et led i resultatkontraktens strategiske indsatsområde nr. 3.3 i koordination med indsatsområde 3.1 - kalken regionalt.

5. Evt. samarbejdspartnere i resten af ministeriet
Energistyrelsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet) vedrørende opgaver i forbindelse med tilsynet og samarbejdspartnere i forbindelse med forskningsaktiviteter (COWI, GEO).

6. Evt. flerårigt perspektiv
Indsatsen er en del af en flerårig strategisk indsats, jfr. resultatkontrakten.

7. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt
I forhold til resultatkontraktens målsætning forventes afsluttet en fuldfeltsmodellering af et mindre kalkfelt. Forberedelse af et symposium om oliefelterne i kalken til afholdelse i 2004.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse
Det forventede ressourceforbrug:
Årsværk: 7,2
Samlede udgifter: 3.8 mio. kr.

1. Institutionsmålet
Geologisk kortlægning. Færdiggørelse af et antal geologiske kort i både Grønland og Danmark til trykning og/eller elektronisk publikation.

3. Baggrund for institutionsmålet
Geologisk kortlægning er et af GEUS´s eksplicitte formål, nævnt i Bekendtgørelse om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (nr. 570 af juni 1999), og GEUS publicerer derfor løbende geologiske kort, både som trykte papirkort og som elektroniske udgivelser. De geologiske kort i Grønland danner grundlaget for en målrettet efterforskning af mineral- og kulbrinteforekomster. I Danmark udgør de langt mere detaillerede geologiske kort en vigtig brik for løsning af miljø- og planlægningsopgaver samt for udnyttelse af råstoffer på land og på havbunden.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter.
GEUS' bekendtgørelse og Resultatkontrakt samt Arbejdsprogram. Desuden samarbejdsaftaler med råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre.

5. Evt. samarbejdspartnere i resten af Ministeriet
Skov- og Naturstyrelsen. Ministeriets øvrige institutioner er brugere af kortene.

7. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt

Følgende kort skal færdiggøres til publikation i løbet af 2003:

8. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse
Det forventede ressourceforbrug:
Årsværk: 2,6
Samlede udgifter: 2,0 mio. kr.

1. Institutionsmålet
Igangsættelse af geofysiske undersøgelser m.h.p. sokkel-afgrænsningsspørgsmål udover 200 sømil.

2. Type af mål (ekstern/intern)
Målet er overordnet eksternt, mens selve det faglige indhold er et internt GEUS mål.

3. Baggrund for institutionsmålet
Danmark forventes at ratificere FN's havretskonvention af 1994 i løbet af 2003, hvorefter der er 10 års frist til at indsende krav på de fem områder udover 200 sømil ved Grønland og Færøerne, hvor dette kan være muligt. Den faglige indsats forventes igangsat med vedtagelse af Finanslov for 2003, mens et forundersøgelsesprojekt omhandlende det Arktiske Ocean (vurdering af behov og mulighed for dataindsamling samt budgetmæssige overvejelser) blev igangsat allerede i 2002. Indsatsen skal danne det helt centrale grundlag for at det danske rige evt. kan gøre krav på store havbundsområder nord, nordøst og sydvest for Grønland samt nord og syd for Færøerne.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter
Indsatsen er ny og er første gang nævnt i Arbejdsprogram for 2002.

5. Evt. samarbejdspartnere i resten af ministeriet
Der vil være et tæt samarbejde med KMS - samt en række institutioner og myndigheder udenfor ministeriet - gennem de kommende mange år om sokkel-afgrænsningsspørgsmål.

6. Evt. flerårigt perspektiv
Målet er en mangeårig dataindsamlings- og tolkningsindsats samt efterfølgende teknisk dokumentation m.h.p. på indsendelse af territorialkrav til CLCS (Commission on the Limits of the Continental Shelf). Indsatsen forventes at vare op mod 10 år fra ratifikationen af havretskonventionen. Der er på FL 2003 afsat særlige midler til denne mangeårige indsats af stor national betydning.

7. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt
Målopfølgelse i 2003 vil være indsamling af de første nye seismiske data i ét af de fem områder omkring Grønland og Færøerne, hvor der er mulighed for at gøre krav udover 200 sømil samt etablering af en langsigtet projektgruppe.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse:
Det forventede ressourceforbrug:
Årsværk: 7,0
Samlede udgifter: 17,0 mio. kr.

INSTITUTIONSMÅL 7 - Koncept for overvågning af klimaændringernes effekter

1. Institutionsmålet.
Målet er en del af Koncernmål 2 for Miljøministeriet i 2003: Opdatering af dansk klimapolitik, herunder fleksible mekanismer og effekt af klimaforandringer.
Delmålet er: Koncept for overvågning af effekt af klimaforandringer.

2. Type af mål.
Internt og eksternt.
Det beskrevne mål er i udgangspunktet internt. På basis af resultaterne af indsatsen kan der efter evt. beslutning om videreudvikling inddrages andre ministerier og institutioner.

3. Baggrund for institutionsmålet.
Klimastrategien Klima 2002 og Danmarks ratifikation af Kyoto protokollen forpligter Danmark til at reducere udslippet af drivhusgasser. Miljøministeriet skal sikre overholdelsen af Danmarks forpligtelse, som skal moniteres og rapporteres. En del af denne overvågning indgår i eksisterende overvågning i ministeriet (f.eks. emissioner), mens opgørelse af CO ₂ er baseret på energiforbrug og opgøres af Energistyrelsen. Overvågning af effekter af klimaforandringer, hvadenten de er naturlige eller menneskeskabte eksisterer ikke som en særskilt overvågning.
En overvågning af klimaforandringer vil skulle baseres på integration af et bredt spektrum af overvågningsresultater. Der tages udgangspunkt i eksisterende overvågningsdata og måleprogrammer, som generelt kun indeholder begrænset effektdokumentation, men hvor afledte effekter af nogle andre parametre kan udledes disse programmer (f.eks. afstrømning i åerne, bevægelser i kystzonens fixpunkter). En række klimatiske parametre vil også være til rådighed. Disse kan f.eks. suppleres op med relevante parametre som havspejlets ændringer, ændringer af de grønlandske gletscheres massebalance og vækstsæsonens længde.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter
Målet er et led i opfølgningen af Klimastrategien Klima 2002 og ratificeringen af Kyoto protokollen. Projektet har relation til naturovervågningen i Danmark (NOVANA) og i Grønland (AMAP m.m.).

5. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet
Ministeriets øvrige institutioner. GEUS er ansvarlig for arbejdets organisering og afrapportering for en fælles ministeriel arbejdsgruppe. Målet er et delmål af Koncernmål 2, som Miljøstyrelsen er ansvarlig for.

6. Eventuelt flerårigt perspektiv
Tidsperspektivet er i første omgang 1 år. Eventuelt videreførsel og samarbejde udenfor ministeriet vil kræve yderligere 1 år.

7. Eventuelt: Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt
Udarbejdelse af udredningsrapport i slutningen af 2003.

8. Skøn over forventet ressourceindsats.
Det forventede ressourceforbrug:
Årsværk: 2,7
Samlede udgifter: 1.5 mio. kr.

INSTITUTIONSMÅL 8 - Bistandsarbejde vedr. vand, energi og mineralske råstoffer

1. Institutionsmålet
Videre opbygning af GEUS´ engagement i bistandsarbejdet på vandområdet i Vietnam samt på mineralområdet i Tanzania

3. Baggrund for institutionsmålet
GEUS har besluttet at fokusere sin indsats på bistandsområdet i enkelte af de lande, som er omfattet af Danmarks bistandsprogram. Det drejer sig om Ghana, Vietnam, Uganda og Tanzania. Der vil blive foretaget en ekstra indsats på vandområdet i Vietnam i 2003, på mineralområdet i Tanzania, og sonderinger på samarbejdsmulighederne på energiområdet med Uganda. På baggrund af bl.a. topmødet i Johannesburg ønsker den danske regering at intensivere indsatsen med at skaffe rent drikkevand. De nordiske lande og EU ønsker i stigende grad at støtte udviklingsprojekter der muliggør en miljøskånsom udnyttelse af U-landenes råstofpotentiale med henblik på etablering af nye, bæredygtige erhverv.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter
Strategi for bistandsarbejdet, Resultatkontrakt 2000-2003 samt arbejdsprogram.

6. Evt. flerårigt perspektiv
Målet er en mangeårig tilstedeværelse i både Vietnam og Tanzania udbygget med et forskningssamarbejde.

7. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt
Indgåelse af en kontrakt om bistandsarbejde på vandområdet i Vietnam, eller vedr. geologiske undersøgelser og mineraler i Tanzania. Afgivelse af 12 tilbud på bistandsprojekter generelt, hvor GEUS enten deltager som lead agency eller i anden rolle.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse
Det forventede ressourceforbrug:
Årsværk: 5,4
Samlede udgifter: 3.8 mio. kr.

3. Baggrund for institutionsmålet:
GEUS har som institution undergået mange forandringer de senere år og står i dag overfor nye udfordringer, blandt andet realiseringen af samarbejdet i Geocentret og faldende finanslovsbevillinger. Der er behov for at sætte fokus på at bevare medarbejdernes motivation og tillid til GEUS som arbejdsplads og behov for at sætte fokus på den fælles bevidsthed hos medarbejdere og ledelse om GEUS som arbejdsplads. Der er også behov for synliggørelse af hvad GEUS forventer af medarbejderne og hvad medarbejderne kan forvente af GEUS som arbejdsgiver. Der er endelig behov for en ny samlet personalepolitik som et aktivt ledelsesinstrument som basis for en række personalepolitiske initiativer. På denne baggrund har GEUS besluttet at udforme en værdibaseret personalepolitik, som udtrykker de bærende værdier i GEUS og sætter dem i forhold til en samlet overordnet personalepolitik.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter
Indsatsen skal ses i sammenhæng med GEUS' vision om at være en attraktiv arbejdsplads, hvor etiske normer og sociale værdier er bærende i virksomhedskulturen. Arbejdet gennemføres i sammenhæng med udarbejdelse af GEUS' faglige strategier som optakt til resultatkontrakten for 2004 og frem. Arbejdet gennemføres indenfor rammerne af miljøministeriets personalepolitiske ramme.

5. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet
Projektet er et internt projekt, men der vil blive sat fokus for samarbejdet med Geocenterparterne.

6. Eventuelt flerårigt perspektiv
Personalepolitikken skal danne den overordnede ramme for personalepolitiske initiativer i en flerårig periode. De løbende medarbejdertilfredshedsundersøgelser forventes at bidrage til en løbende justering og prioritering af de personalepolitiske initiativer.

7. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt
Personalepolitikken skal være formuleret og vedtaget i samarbejdsudvalget, chefgruppen og bestyrelsen i første halvår af 2003. Herefter indledes implementeringen af personalepolitikken. Der afholdes en personalekonference for hele GEUS den 11. juni 2003.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug
Det forventede ressourceforbrug:
Årsværk: 2,3
Samlede udgifter: 1,6 mio. kr.

[Til top] Sidst ændret: 20. marts 2003 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren

FAKTA

INSTITUTIONSMÅL 2003