FAKTA
|
|
GRØNT REGNSKAB 1999
|
|
GEUS har deltaget i Miljø- og Energiministeriets arbejde med at gøre ministeriet til en miljøbevidst arbejdsplads. I dette arbejde er der blevet lagt vægt på at forbedre en række indsatsområder som f.eks. affaldssortering og el-forbrug. For at sikre implementeringen af den fælles ministerielle miljøpolitik har GEUS udarbejdet en intern miljøhandlingsplan med 7 indsatsområder (energi, vand, affald, rengøring, tryksager og papir, indkøb samt laboratoriedrift). I overensstemmelse med handlingsplanen anvender GEUS kun miljøcertificerede trykkerier, i den daglige rengøring anvendes miljøvenlige produkter, der foretages månedlig opfølgning på affaldsmængderne og alle el-målere aflæses månedligt. I overensstemmelse med handlingsplanen var det målsætningen for 1998 og efterfølgende 1999 at igangsætte en miljøkortlægning af laboratoriedriften. På baggrund af GEUS' forestående indflytning i Geocentret er det besluttet først at foretage miljøkortlægningen efter indflytningen, men det er dog indskærpet overfor laboratorierne, at der i videst mulig omfang skal handles under hensyn til miljøbelastningen.
Affald
Gennem de seneste år har GEUS sorteret og registreret affald. Det er således blevet muligt månedligt at følge op på affaldsmængder som papir, pap, brændbart materiale mm. Antallet af registrerede affaldstyper er gennem årene blevet udvidet. Flere steder i institutionen er der mulighed for at aflevere brugte batterier. Totalt set er affaldsmængden steget lidt i 1999 i forhold til 1998. Jf. VR1998 var denne stigning forventet og skyldes, at der i forbindelse med sammenlægningen af GEUS' magasiner (jf. afsnit 3.3.2.) er foretaget en yderligere sortering af affald (13 tons ekstra affald vedr. brændbart men samtidig også en del vedr. jord og sten). Hvis der ses bort fra affaldsmængden i forbindelse med magasinsammenlægningen er den totale affaldsmængde faldet.
El og Varme
Overordnet set er det ikke sket de store forskydninger i el- og varmeforbruget fra 1998 til 1999.
Hvor muligt anvendes automatiske sluk- og tændure, der kan klare slukning om natten samt i weekender. Samtidig anvendes energipærer, hvor det er muligt.
Vand
Vandforbruget ligger i 1999 på niveau med 1998, dog med en svagt faldende tendens fra 1997 og frem.
Papir
GEUS benytter sig af 100 % ubleget genbrugspapir. Papirforbruget viser en svagt faldende tendens, dog er der i 1999 anvendt mere papir, hvilket skyldes en stigende anvendelse af internet til downloadning af materiale i forbindelse med den internationale forskning. Der forventes en større anvendelse af dette medie, mens rekvirering af artikler mv. via biblioteksfunktionen forventes at falde.
Adresse
GEUS
Øster Voldgade 10,
1350 København K
Telefon: 38 14 20 00
Telefax: 38 14 20 50
E-post:
geus@geus.dk
Webredaktør
|