www.geus.dk > Om GEUS > Fakta > Virksomhedsregnskab 2001 > Siden her

FAKTA

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
GEUS logo - link til forsiden

GRØNT REGNSKAB 2001


GEUS' arbejde med det grønne regnskab er en del af Miljøministeriets samlede interne miljøpolitik og handlingsplan fra 2001 - 2004. Den overordnede målsætning i ministeriets politik er, at opgaverne skal løses med en så lille miljøpåvirkning som muligt. De overordnede indsatsområder for ministeriet er miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse, grønne indkøb, drift og produktion, anlæg, affald, transport, farlige stoffer og formidling. Der er i 2001 ikke afsat midler til en særlig indsat omkring formidling.

På GEUS er der i 2001 ikke gjort særlige indsatser i forhold til de områder, der ændres på ved flytningen til Geocenteret. Det drejer sig om miljøledelse, transport, visse dele af energibesparelser og laboratoriekortlægning.

Medarbejderinddragelse

I 2001 blev nedsat en række undergrupper under "Projekt Miljøministeriet som grøn virksomhed". I disse undergrupper deltager de relevante medarbejdere. Der arbejdes fortsat med at regulere medarbejdernes adfærd i en mere miljøvenlig retning, f.eks. via sortering af affald, elforbrug, cykling til arbejde mm.

Indkøb

Der købes så vidt muligt miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager samt når vi bortskaffer vores affald. Tabel 4.1: Oversigt over indkøb

Produktgruppe

Leverandør

Miljøforhold (miljømærkning, Miljøcertificering e.a.)

Kontormøbler

Kinnarps

EMAS-registreret og ISO 14001 certificeret

Rengøring

Forenede Rengøring

Svanemærkede rengøringsmidler

Papir

Svanemærket 100% genbrugspapir

Kontorartikler

Lyreco

Der indkøbes i det omfang det er muligt udelukkende miljømærkede (svanemærkede) kontorartikler efter en fælles ministeriel aftale. Alle indkøbte kontorartikler er pvc-fri

IT-udstyr

Det er i december vedtaget at ministeriet fremover indkøber A-mærkede elartikler. Endvidere er elkabler til IT-udstyr nu pvc-fri

I forbindelse med indflytningen til Geocenteret er der iværksat et udbud om kantinedriften. Det er i den forbindelse et krav, at 30% af kantinemaden skal være økologisk i 2003 stigende til 50% i 2004.

Energi

Såvel fjernvarme som elforbruget er omtrent som i 2000. Der iværksættes ikke særlige initiativer om yderligere energibesparelser - bortset fra A-mærkede elartikler - før indflytning til Geocenteret er gennemført. Tabel 4.2: Energiforbrug

Energiforbrug Mwh - målt:

1998

1999

2000

2001

Fjernvarme

1.213

1.222

1.270

1.215

El

1.709

1.676

1.212

1.204

Papir

I de senere år har der været et svagt fald i papirforbruget, hvilket bl.a. skyldes, at trykning for undergrundsarkivet har været faldende i forhold til tidligere år, samt at der generelt trykkes færre eksemplarer af rapporter mv., der i stedet gøres tilgængelige via internettet.
Tabel 4.3: Papirforbrug

Papir

1998

1999

2000

2001

Forbrug, antal ark (1000)

2.567

2.760

2.614

2.562

Nøgletal, 1000 ark/årsværk 1)

7,0

7,6

7,5

7,4

% genbrugspapir

100

100

100

100

1) Tallene er korrigeret for ændret opgørelsesmetode for årsværksforbrug

Affald

GEUS begyndte for alvor at sortere og registrere alt affald i 1997. Således blev det i overensstemmelse med den tidligere handlingsplan besluttet at sortere affaldet i 10 undergrupperinger og at muliggøre en månedlig registrering af affaldsmængderne. Tabel 4.4: Affaldstyper

Affald

1998

1999

2000

2001

Brændbart (tons)

56,1

61,8

41,0

38,0

Jord (tons)

15,6

22,3

29,3

34,2

Papir (tons)

15,3

12,0

8,4

30,9

Pap (tons)

8,8

3,8

3,3

3,6

Miljøskrot (tons)

1,0

2,7

1,5

5,5

Glas (tons)

0,9

1,1

1,6

0,7

Batterier (tons)

0,3

0,3

0,3

-

Makulering (tons)

2,3

1,7

5,2

7,0

Lysstofrør (stk.)

155

182

150

164

Toner patroner (stk.)

115

175

-

250

Alle tonerpatroner bliver genbrugt og returneret til forhandleren til genopfyldning.

Der er en tydelig tendens til, at mængderne er faldet på stort set alle områder i perioden 1997 - 2000. Oprydning i forbindelse med indflytning i Geocenteret har imidlertid medført, at affaldsmængderne inden for stort set alle områder er steget. F.eks. indgår der 6,8 tons kasserede bjergartprøver fra GEUS' magasin i Rødovre i affaldskategorien jord, og der er fjernet 18 tons papiraffald fra bogtårnet i Geocenteret. Batterierne er indsamlet, men endnu ikke afhentet, og der er derfor ingen tal for den undergruppe.

Vand

Tendensen med et mindre fald i vandforbruget fra 1999 til 2000 er fortsat fra 2000 til 2001. Det kan muligvis tilskrives en øget opmærksomhed på vandbesparelser fra GEUS' medarbejdere, men også en ændret opgørelsesmetode for vandforbruget kan spille ind. Tabel 4.5: Vandforbrug

Vand

1998

1999

2000

2001

Vandforbrug, m3

2.742

2.705

2.505

2.357

Nøgletal, (m3/årsværk) 1)

7,5

7,5

7,2

6,8

1) Tallene er korrigeret for ændret opgørelsesmetode for årsværksforbrug

Transport

Den fælles ministerielle transportundersøgelse om pendling og miljøbevidste tjenesterejser er ikke gennemført på GEUS, da indflytningen i Geocenteret medfører, at institutionen placeres i umiddelbar nærhed af en station samtidig med en væsentlig nedgang i antallet af tilgængelige parkeringspladser. Da undersøgelsens resultater skal bruges fremadrettet, er det besluttet, at undersøgelsen først finder sted ultimo 2002.

Farlige stoffer og laboratoriedrift

GEUS tillægger sikkerhed og miljøbevidsthed i laboratoriedriften meget stor betydning. Via GEUS' sikkerhedsarbejde arbejdes der løbende med at udfase, reducere eller substituere brugen af miljø- eller sundhedsskadelige stoffer eller produkter, der anvendes i laboratoriedriften. En egentlig kortlægning af laboratorievirksomheden er udskudt indtil efter indflytning i Geocenteret. Der er i 2001 indgået en indkøbsaftale om levering af forbrugsartikler til laboratorier. Aftalen indeholdt enkelte miljøkrav, bl.a. vedrørende returemballage. I 2002 vil indkøb til laboratoriedriften skulle foretages på baggrund af en statslig rammeaftale inden for de tekniske specifikationer og miljøkrav, der stilles i denne.

Affald fra laboratoriedriften sorteres efter kemikalieindholdet, og transporteres i godkendte og rene emballager til modtagestationen, der bortskaffer materialet på forsvarlig vis.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøarbejdet har fået et løft på GEUS i 2001. De 15 sikkerhedsgrupper med i alt 30 medarbejdere har alle gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer. Efterfølgende er der gennemført Arbejdspladsvurderinger (APV) i samtlige afdelinger. Dette har resulteret i en synliggørelse af arbejdsmiljøarbejdet og en systematisk håndtering af arbejdsmiljøproblemer. Tabel 6: Oversigt over arbejdsulykker

1998

1999

2000

2001

Arbejdsulykker

1

0

2

2

Arbejdsbetingede lidelser

0

2

0

0

Der er 1 arbejdsulykke og 1 arbejdsbetinget lidelse i 2001, der endnu ikke er færdigbehandlet i henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse, hvorfor de ikke er taget med i tabellen.

Det ses af tabellen, at GEUS har haft et lavt antal arbejdsskader de sidste 4 år. Med henblik på at forebygge arbejdsskader, har sikkerhedsudvalget i 2001 indført en ny procedure ved anmeldelsen af arbejdsskader. Ved næsten-ulykker og arbejdsskader skal der nu laves en analyse, således at årsagerne til hændelserne findes og tiltag besluttes for at undgå en gentagelse. Analysemetoden er udviklet af Arbejdstilsynet.


[Til top]   Sidst ændret: 22. juni 2002 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren


*