Forskning og rådgivning
GEUS HJEMMESIDE || Forskning og rådgivning | Grundvand, overfladevand og isdækker; miljø og klimaudvikling | Mineralske råstoffer, byggematerialer og anlægsarbejder | Energi | Databankvirksomhed | Laboratorieydelser | Organisation og status | Oversigt over videnskabelige undersøgelser, rådgivning og servicevirksomhed | Adresse || TOP | Grundvand, overfladevand og isdækker; miljø og klimaudvikling
Disse forhold har haft stor indflydelse på udviklingen af institutionens forskningsindsats, som tjener til at forbedre mulighederne for at imødekomme det stigende behov for effektiv oplysning og rådgivning indenfor grundvand, overfladevand, forurening, miljøovervågning, massebalance af grundvandet og Grønlands indlandsis. Klimaudviklingen udforskes og prognosticeres, både ved studier af isdækkerne på Grønland og af vegetationsudviklingen baseret på undersøgelser af sedimenter bl.a. i søer og moser i Danmark. Oplysnings- og rådgivningsvirksomheden finder sted over for Miljøministeriet, styrelser, regionale og lokale myndigheder, undervisningssektoren og for private firmaer. Lovgivningen og administrationen af vandforsyningen i Danmark er for en stor dels vedkommende, baseret på oplysninger og ekspertise, der findes på institutionen. Særlige opgaver er:
Både som følge af bredden af institutionens undersøgelser og fordi klimaforandringer er et globalt fænomen har studiet og overvågning af den grønlandske indlandsis ført til omfattende samarbejde med videnskabsfolk fra mange lande. Foruden at have en ledende rolle indenfor studiet af isdækker har institutionen også en vigtig funktion som rådgiver for Grønlands Selvstyre ved planlægning af vandkraftudnyttelsen på Grønland. Udnyttelsen er næsten udelukkende er baseret på smeltevand fra indlandsisen. Institutionen har en ledende rolle i anvendt geologisk forskning, kortlægning og rådgivning med relation til det fysiske miljø f.eks.:
Institutionen har ydet geologisk rådgivning til det offentlige og til private firmaer i mere end 100 år. Selvom hensynet til miljøet først er kommet i søgelyset indenfor de sidste 40 år, har systematiske studier, udført igennem institutionens mere end 100 årige historie, givet den indsigt og tilvejebragt de enorme datamængder, der er forudsætningen for at kunne løse nutidens behov for rådgivning i forbindelse med og påvirkning af miljøet og for beskyttelsen mod forurening fra industri, landbrug og anden erhvervsvirksomhed.
International erfaring
GEUS HJEMMESIDE || Forskning og rådgivning | Grundvand, overfladevand og isdækker; miljø og klimaudvikling | Mineralske råstoffer, byggematerialer og anlægsarbejder | Energi | Databankvirksomhed | Laboratorieydelser | Organisation og status | Oversigt over videnskabelige undersøgelser, rådgivning og servicevirksomhed | Adresse || TOP | Mineralske råstoffer, byggematerialer og anlægsarbejder
Institutionen har i stigende omfang deltaget i efterforskning og kortlægningen af sand og grus forekomster både til lands og til havs. Brugen af ler indenfor industrien er blevet stedse mere varieret og behovet for bedre kendskab til lerforekomsterne og lermineralogi har stimuleret til forskning og udvikling indenfor området, hvor institutionen både har erfaring og fuldt udstyrede laboratorier. Institutionen har i mange år været aktiv indenfor mineralefterforskning, særlig i Grønland. Selvom landet er stort med en lille befolkning er Grønland bedre kendt geologisk sammenlignet med mange lande, hvor der har fundet mere end 100 års geologisk kortlægning sted. Dette skyldes ikke mindst at de grønlandske bjergarter i høj grad er fri for en dækkende vegetation. Det er derfor ikke sandsynligt, at man med simple metoder kan finde "oplagte" mineral forekomster på Grønland. Mineral efterforskningen må baseres på kortlægningens karakterisering af geologiske provinser. Herved bliver der mulighed for at identificere områder, hvor det vil være lønsomt at udføre detaljerede undersøgelser, der kan føre til lokalisering af eventuelle malmforekomster. Dette arbejde bliver suppleret med regionale geokemiske undersøgelser af bæksedimenter og studier af tungmineraler. Det sidste udgør også en vigtig del af institutionens arbejde i Danmark, hvor tungmineraler er blevet påvist i sandaflejringer i Jylland. Med erfaring og laboratorie-faciliteter på råstof- og anlægsområdet kan institutionen udføre undersøgelser og give rådgivning indenfor:
Institutionen har en lang tradition indenfor kvartærgeologi og for studiet af istidsaflejringer samt med kortlægningen af undergrunden i Danmark. Institutionen har været involveret i alle større anlægs- og udviklingsarbejder i Danmark, f.eks. i forbindelse med de faste forbindelser over Lille Bælt, Store Bælt og Øresund. Gennem den systematiske kortlægning af Grønland, der har fundet sted i mere end 40 år, har institutionen erfaring ved kortlægning af både grundfjeldsområder og sedimentområder udfor gletcheris samt holocæne strandaflejringer.
International erfaring
GEUS HJEMMESIDE || Forskning og rådgivning | Grundvand, overfladevand og isdækker; miljø og klimaudvikling | Mineralske råstoffer, byggematerialer og anlægsarbejder | Energi | Databankvirksomhed | Laboratorieydelser | Organisation og status | Oversigt over videnskabelige undersøgelser, rådgivning og servicevirksomhed | Adresse || TOP | Energi
Institutionen har fulgt udviklingen i Nordsøen tæt som rådgiver for myndighederne i alle faser af licensudbud og overvågning af olieselskabernes efterforskning og indvinding. Institutionens aktiviteter indenfor den danske Nordsø-sektor drejer sig først og fremmest om 1) at udnytte de data der findes i undergrundsarkiverne til udvikling af nye ideer om efterforskningskoncepter samt at henlede olieindustriens opmærksomhed mod andre områder og stratigrafiske niveauer end de kalk/kridt reservoirer, hvorfra den nuværende produktion finder sted 2) at gennemføre forskning indenfor reservoirkarakterisering med henblik på at tilvejebringe oplysninger, som kan føre til en højere indvindingsgrad fra de eksisterende oliefelter. I Grønland og på Færøerne står institutionen over for andre udfordringer. Siden den korte men intense efterforskningsperiode i 1970erne til havs ud for Vestgrønland har olieindustrien indtil de seneste år været tilbageholdende med hensyn til at genoptage efterforskningen i det grønlandske område som helhed, først og fremmest på grund af de høje undersøgelsesomkostninger og en formodet høj efterforskningsrisiko. Institutionens opgave er derfor at identificere og karakterisere områder med et kulbrintepotentiale og gøre olieindustrien opmærksom på mulighederne. På land drejer det sig om kortlægning samt om sedimetologiske og palynologiske undersøgelser, identifikation og karakterisering af olieudsivninger, af kildebjergarter og af reservoirbjergarter og om bassinmodellering. Resultaterne af dette arbejde bidrager ikke blot til indkredsning af prospekter på land, men indsatsen har også betydning for tolkningen af seismiske data fra havområderne omkring Grønland. Institutionen har været operatør på seismiske undersøgelser i havområderne omkring Grønland og Færøerne og foretager tolkning såvel af egne data som af ældre og nyere seismiske data fra olieselskaberne. Bemærkelsesværdige nye prospekter er indkredset på institutionens data fra havområdet ud for Vestgrønland, og flere olieselskaber er nu i gang med detaljerede studier af de pågældende data.
Faglig baggrund for energi-relateret forskning og rådgivning
Med udgangspunkt i basal dataindhentning og bearbejdning har institutionen forestået eller deltaget i en lang række F & U-projekter som led i olie/gas-efterforskning og -indvinding. Institutionen har gennem mange år fungeret som rådgiver for myndigheder i energi-relaterede spørgsmål. Konsulent- og serviceydelser er løbende leveret til olieindustrielle firmaer med engagement på dansk, grønlandsk og færøsk område.
International erfaring
GEUS HJEMMESIDE || Forskning og rådgivning | Grundvand, overfladevand og isdækker; miljø og klimaudvikling | Mineralske råstoffer, byggematerialer og anlægsarbejder | Energi | Databankvirksomhed | Laboratorieydelser | Organisation og status | Oversigt over videnskabelige undersøgelser, rådgivning og servicevirksomhed | Adresse || TOP | Databankvirksomhed
"Undergrundsarkivet" rummer seismiske data, petrofysiske data, borehulslogs, geokemiske data og opbevarer alle slags geologiske prøver, borespåner (cuttings), borekerner samt væsker og gasser. Institutionen rummer tillige en Malmdatabase (GREENMIN), der indeholder alle tilgængelige oplysninger om mineralske råstoffer på Grønland. I stenmagasinet opbevares repræsentative bjergartsprøver fra Grønland, udtaget på de årlige feltundersøgelser i de sidste 50 år, sammen med alle geologiske data indsamlet under feltarbejdet. En anden for Grønland specifik databankopgave er opbygningen af en gletcherregistrerings-database. Service-ydelserInstitutionens databanker og laboratorier udfører:
Data og rapporter, der hidrører fra institutionens rådgivende virksomhed for den private sektor og, eller som indberettes i medfør af undergrundsloven og råstoflovene for Danmark og Grønland, er fortrolige efter nærmere bestemmelser. Institutionen har et højt udviklet sikkerhedssystem, som sikrer uafhængigheden og fortroligheden af alle oplysninger, der opbevares på institutionen. Formaliserede procedurer for kvalitetskontrol er fastlagt og udvikles fortsat både for laboratorieanalyser, rapporter og publikationer. GEUS HJEMMESIDE || Forskning og rådgivning | Grundvand, overfladevand og isdækker; miljø og klimaudvikling | Mineralske råstoffer, byggematerialer og anlægsarbejder | Energi | Databankvirksomhed Laboratorieydelser | Organisation og status | Oversigt over videnskabelige undersøgelser, rådgivning og servicevirksomhed | Adresse || TOP | Organisation og status
Institutionens øverste ledelse er en uafhængig bestyrelse. Institutionen er opbygget med en matrixstruktur baseret på videnskabelige afdelinger med et overordnet geologisk emne som hovedopgave (f.eks. Hydrogeologi; Geofysik; Geokemi; Stratigrafi). Arbejdet tilrettelægges i en projektstruktur omkring de vigtigste forskningsområder, (f.eks. Grundvand og grundvandsforurening; Olie, naturgas og energirelaterede opgaver). De videnskabelige afdelinger samarbejder om projekter, der defineres indenfor de til en hver tid aktuelle strategisk udvalgte arbejdsprogramområder. Institutionens indtægter var i 2001 225.4 millioner kr. Heraf udgjorde finanslovsbevillingen 60-65 pct. medens 35-40 pct. hidrørte fra forskningskontrakter og indtægtsdækkede opgaver for bl.a. private. Institutionens udgifter var i 2001 ca. 223.5 millioner kr. Der var i 2001 ca. 350 medarbejdere, hvoraf omtrent halvdelen har en videnskabelig uddannelse. Hertil kommer Ph.D.- og specialestuderende.
Institutionen udfører videnskabelige undersøgelser, rådgivning og servicevirksomhed bl.a. indenfor:
Adresse
GEUS
|