FAKTA

Da Vestgrønland blev dannet - ved randen af det ældgamle kontinent

GEUS udfører i sommeren 2001 og 2002 feltarbejde i det geologiske område i Vestgrønland, der for år tilbage har fået navnet 'Nagssugtoqiderne'. Der er tale om rødderne af en urgammel bjergkæde. GEUS- geologiske arbejde følger den overordnede strategi om samfundets deltagelse i mineralefterforskningen. Arbejdet indgår således i lokaliseringen af mulige vigtige mineraler, som måske kan føre til minedrift i fremtiden. Området mellem kommunerne Maniitsoq og Ilulissat er den region, hvor aktiviteten sker i 2001.

Udsigt over arbejdsområdet omkring Nassuttooq.

For at forstå de geologiske sammenhænge i regionen og i naboområderne er en systematisk kortlægning af geologien nødvendig. På den måde skaffes der et grundlag for at udrede den geologiske historie, dvs. at finde ud af, hvor gamle bjergarterne er, samt at undersøge de processer, som bjergarterne har gennemgået gennem tiden.

Vi ved i dag, at de fleste bjergarter i 'Nagssugtoqiderne' er ca. 2800 millioner år gamle, og at en stor del af området senere blev udsat for kraftig omdannelse under høje tryk og temperaturer (kaldet metamorfose) for ca. 1800 millioner år siden. Ved hjælp af geologiske metoder er det vores håb at kunne rekonstruere det, der egentlig foregik for 2800 og 1800 millioner år siden.

Jordklodens yderste skal er opbygget af mange større og mindre plader, der bevæger sig i forhold til hinanden med 1-12 cm om året. Der er fremsat en teori om, at 'Nagssugtoqiderne' opstod ved, at to plader stødte ind i hinanden for ca. 1800 millioner år siden. Den sydligste plade indgik i et af jordens ældste kontinenter og er i dag bevaret i hele området mellem Sisimiut og Ivittuut. Som en konsekvens af sammenstødet blev bjergarterne foldet og trykket sammen, samtidig med at den ene plade bevægede sig ind under den anden. Denne proces kaldes for subduktion, og den er årsag til en opsmeltning af bjergarterne i dybet, hvorved der dannes en flydende bjergartsmasse kaldet magma.

Når magma dannes på denne måde, stiger det op, fordi det har en mindre vægtfylde end den omkringliggende bjergart. En del af magmaet størkner i dybet, mens resten trænger ud mellem landoverfladens andre lag som lava, der udspyes fra vulkaner. På denne måde blev en bjergkæde til på det sted, hvor de to plader stødte sammen. I dag er terrænet i 'Nagssugtoqiderne' temmelig fladt, og kun selve roden af bjergkæden er tilbage. Bjergtoppene er ganske enkelt eroderet væk i løbet af de knap 2000 millioner år, der er gået siden.

Geofysik fra luften - og på jorden

Dette års feltarbejde i Vestgrønland vil fortsætte linien fra den undersøgelse af geofysik, der blev igangsat i starten af 1990erne og som har stået på indtil 1999. Observationerne fra den tid var mest målinger af magnetismen fra fly. I de geofysiske målinger udnyttes den virkning, at nogle bjergarter påvirker jordens naturlige magnetfelt. Tyngdemålinger på jordoverfladen indgår også i arbejdet. Mere om geofysiske målinger i Grønland kan læses her. Et stort naturligt indhold af f.eks. jern i fjeldet, i form af jernrige mineraler, vil give udslag, som fra et kraftigt magnetisk felt. Sådanne områder besøges nu i terrænet for at finde de nøjagtige positioner for de store udslag og for at forklare afvigelserne; et arbejde der kan være vanskeligt, da kilden til udslaget kan være et stykke under terrænoverfladen. Sådan en undersøgelse kan også give anledning til opdagelse af nye råstofansamlinger i området.

Eksempel på magnetisk kort over området ved Sarfartoq. De røde farver angiver høj magnetisme, de blå lav.

målet er at sammenligne de geofysiske målinger med viden om geologien i området, og på den måde at nå frem til den bedste beskrivelse af områdets geologi. de geofysiske målinger kan faktisk afsløre strukturer i jorden, som ikke kan ses direkte på overfladen. kort over de geofysiske forhold i området er først for nylig blevet så omfattende, at målingerne nu kan udnyttes til den geologiske kortlægning og analyse - en øvelse der ikke før har været praktiseret i den aktuelle del af vestgrønland.

Geologisk undersøgelse - fra sten til kort

På trods af, at store dele af bevismaterialet for de gamle hændelser er væk i dag, er der alligevel mange oplysninger at hente ved at gå rundt i felten og observere, hvilke bjergartstyper der er til stede. Ved at undersøge strukturer og omdannelser i bjergarterne er det muligt at finde ud af detaljer i bjergkædefoldningen. Ses der på mineralkorn som glimmer og granat, kan de fortælle om bjergarternes oprindelse, samt hvor høje tryk og temperaturer, de har været udsat for. Bjergarternes alder er også en vigtig brik for at udrede den geologiske historie i et område og for at sætte et område ind i en større geologisk sammenhæng.

Eksempel på geologisk kort

Nogle steder er det muligt at se aldersforhold mellem de forskellige enheder i felten, men hvis man vil vide præcist, hvor gamle de er, kan indholdet af forskellige isotoper måles.

Den undersøgelse af isotoper i bjergarternes enkelte mineraler sker i højteknologiske laboratorier.

Observationer i terrænet og oplysninger fra hjemtagne stenprøver indtegnes på kort, og efter de to sæsoner kan der således udarbejdes en samlet oversigt over de geologiske forhold i området.


GEUS' geologer udfører arbejdet ved at gennemgå terrænet, enten fra mobile teltlejre eller ved hjælp af gummibåd og helikopter.
I 2001 vil GEUS anvende en flydende base på skibet m/s 'Søkongen', som i løbet af sæsonen vil bevæge sig fra Nordre Strømfjord til Disko Bugt.
det nødvendige udstyr og proviant bliver fordelt til de ca 24 deltagere i 8-10 hold, fra skibet og fra lagre i kangerlussuaq, sisimiut og aasiaat.

---

kimberlit - hjemsted for diamanter og vores viden om jordens indre

Er der mulighed for råstofforekomster i undergrunden?

Mineralske råstoffer søges der efter overalt i Grønland. I det aktuelle område for GEUS og Råstofdirektoratets undersøgelser er der allerede kendt flere fund af anvendelige mineraler. Området har såmænd også stiftet bekendtskab med minedrift, ganske vist kun i lille skala. Fra 1903 til 1918 blev der udført flere forsøg med at bryde grafit, både i området øst for Sisimiut og i vestenden af Nassuttooq/Ndr. Strømfjord. Grafit (bruges til støberi og elektriske artikler) blev bogstaveligt båret væk i 'sækkevis', men det blev nu kun til, at man fik brudt omkring 150 tons. Senere undersøgelser har dog vist, at der nok er en reserve på mere end 1,5 millioner tons i Nassuttooq området. Ved Sarfartoq syd for Kangerlussuaq/Sdr.Strømfjord har man siden midt i 1970'erne kendt en forekomst med det sjældne metal niob, der i 1990'erne blev nøje undersøgt med boringer. Interessen for Sarfartoq forekomsten har varet de seneste mange år, og den bliver igen i år vurderet af internationale mineselskaber.

Råstofundersøgelser i felten.

Det gælder også ansamlinger af mineralet granat i strandsand i Ndr. Isortoq området, som undersøges for første gang.
Granatsand (anvendes til industriel slibning og fræsning) dannes ved nedbrydning af områdets fjelde. Når sandet passerer elve og strande vil bølger sørge for, at de tungere granatkorn samles i bestemte lag, hvorfra det er muligt at opsamle materialet.

Det igangsatte arbejde kan måske også påvise guldforekomster. Det kendskab, vi har til områdets geologi, giver mulighed for, at der kan være guldansamlinger. Det er netop bekræftet i lokalområder, som ved årets 1.præmie til Ujarassiiorit/Mineraljagten, der netop var en prøve med guld fra Attu. Vi ved også, at den store sulfidforekomst ved Naternaq /Lersletten (tidligere undersøgt af nationale selskaber) antyder tilstede-værelsen af guld. Kobber, nikkel og aluminium er andre råstoffer, som er til stede i området. De fælles bestræbelser og ny geologisk viden fra området vil under alle omstændigheder resultere i et solidt kendskab til områdets fremtidige råstofmuligheder.

Når arbejdet i terrænet er afsluttet, er det planen at samle alle oplysninger i en elektronisk publikation.

Der bliver tale om en CD-ROM af samme type, som den der netop er udsendt om sydgrønland.

---