PROGRAMOMRÅDE 3
ENERGIRÅSTOFFER

Målsætningen for dette programområde er at tilvejebringe og bidrage med det nødvendige videngrundlag for en fortsat efterforskning og bæredygtig udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiressourcer.

Tabel 3.8: Ressourceforbrug programområde 3

For programområde 3 har ressourceforbruget været mindre end budgetteret, idet tilførslen af basismidler til området blev mindre end forudset. Den eksterne finansiering lå en smule over det budgetterede og graden af ekstern finansiering på dette område blev dermed den højeste for samtlige programområder. Dette kan henføres til en betydelig finansiering i forbindelse med rådgivning af olieindustrien.

Tabel 3.9: Målopfyldelse programområde 3

For indsatsområde 3.1 lykkedes det ikke at opfylde målsætningerne fuldt ud. Forskningen under dette område retter sig mod at forbede de eksisterende metoder til vurdering af oliepotentialet i Nordsøens kalkfelter. Derimod opfyldtes målet fuldt ud for indsatsområde 3.2 , som vedrører fastlæggelse af oliepotentialet bl.a. i det grønlandske og færøske område.

Indsatsområde 3.3 omfatter forskellige projekter, der skal bidrage til kortlægning og forudsigelse af omfanget af olie-/gasreserver i og nær de eksisterende oliefelter i Nordsøen bl.a. med henblik på at

vurdere omfanget af reserver i tilknytning til de fremtidige forhandlinger vedrørende Dansk Undergrundskonsortiums tilbagelevering af felterne til staten. Et delområde blev stærkt forsinket som følge af uforudsete rådgivningsopgaver for de danske myndigheder.

Endelig gennemførtes aktiviteter vedrørende geotermi og CO₂-lagring i undergrunden som planlagt ( indsatsområde 3.4 ).

Faglige resultater

Målsætningen for GEUS' indsats på dette programområde er at tilvejebringe og bidrage med det nødvendige videngrundlag for en fortsat efterforskning og bæredygtig udnyttelse af rigets energiressourcer. Dette opnås dels gennem egne forskningsprojekter, dels ved at institutionens viden relateres til den internationale udvikling. Den heraf afledte samlede viden er grundlaget for GEUS' rådgivning over for myndigheder på energiområdet. I et vist omfang løses opgaver for erhvervslivet.

Delområde: Efterforskning og regionale undersøgelser på dansk, grønlandsk og internationalt område

Indsatsområde 3.1 - Kalken regionalt

Formål: Forbedrede metoder til efterforskning af nye olie/gas-reserver i kalk.

Kortlægning af top og bund kalk

Aktiviteterne er fortsat i den østlige del af det danske sokkelområde og påbegyndt i området mellem den jyske vestkyst og Centralgravsområdet; opdaterede kortgrundlag forventes færdiggjort i disse to områder i 2002. Der udestår herefter at opdatere kortgrundlaget i den sydlige del af det danske sokkelområde fra den jyske vestkyst og østover.

Porøsitetskortlægning af kalken på grundlag af seismisk reflektivitet

Ingen aktivitet. Det lykkedes ikke at skaffe ekstern finansiering til en videreførsel af projektet, der tidligere hovedsagelig var finansieret af et norsk olieselskab.

Porøsitet og fluidindholdets indflydelse på kalkens akustiske egenskaber - skrivekridtets akustiske egenskaber

Projektet omhandlende den meget rene skrivekridt i Tor Formationen blev afsluttet i februar 2001. Projektet fokuserede på at forklare variationen i de akustiske egenskaber og deres sammenhæng med porøsitet på basis af kernemateriale, borehulsmålinger og overfladeseismik fra felterne Dan og Syd Arne. Aktiviteten er fortsat i et nyt projekt, hvor den urene skrivekridt i Ekofisk Formationen på Syd Arne feltet undersøges med henblik på at afdække et øget lerindholds indflydelse på sammenhængen mellem akustiske egenskaber og porøsitet.

Maastrichtian stratigrafi

Et EFP-finansieret projekt, påbegyndt i sommeren 2001, skal frembringe en væsentligt forbedret stratigrafisk opløselighed i det øverste Maastrichtian i Dansk Centralgrav ved at kombinere biostratigrafi, sedimentologi og geokemi med traditionelle petrofysiske metoder og cyklostratigrafi. Projektet planlægges afsluttet ved udgangen af 2003.

Indsatsområde 3.2 - Klastiske systemer / regional kortlægning

Formål: At bidrage til igangsættelse af efterforskning i det grønlandske og færøske område, og forsat efterforskning efter fælder i klastiske reservoirer i Nordsø-området. I Grønland og Færøerne såvel som i det nordatlantiske område generelt, forventes efterforskningen i de kommende år at koncentreres om klastiske mål i især Kridt-Palæogen lagserien.

Institutionsmål for 2001: Deltagelse i arbejdet med at forberede og gennemføre den grønlandske udbudsrunde med henblik på nytildeling af efterforskningslicenser.

Studier af Kridt kildebjergarter i Arktis

Et nyt kildebjergartsprojekt startede i sommeren 2001 med det formål af sammenligne olier og kildebjergarter fra Vestgrønland med udvalgte områder i det østlige, centrale og den arktiske del af Canada og USA. En stor del af indsamlings- og analysearbejdet blev afsluttet i 2001, og tolkningerne indgår nu i den fortsatte indsats med at udvikle og markedsføre nye efterforskningsmodeller i Grønland.

Integreret sekvensstratigrafisk studie af de palæogene sedimenter offshore Vestgrønland

Projektet Palæogen Sydvestgrønland blev påbegyndt i 1999 og afsluttedes i efteråret 2001. Der er opstillet en sekvensstratigrafisk model for hele den palæogene lagserie i området, med henblik på at øge industriens efterforskningsinteresse i området.

Revurdering af Qulleq-1 boringen

Arbejdet med revurdering af de geofysiske og geologiske resultater fra Qulleq-1 boringen blev afsluttet i foråret 2001. Resultaterne er brugt i forhandlinger med Statoil-gruppen og i den efterfølgende markedsføring af de tilbageværende efterforskningsmuligheder i området.

Canada-Vestgrønland - en biostratigrafisk korrelation

Der er igangsat et biostratigrafisk korrelationsprojekt for området mellem Grønland og Canada, baseret på 5 canadiske offshore boringer og de 6 vestgrønlandske offshore boringer. Projektet fokuserer især på Kridt og Palæogen lagserien og forventes afsluttet ved udgangen af 2002.

Palæogen stratigrafi, Danmark

Aktiviteterne er især knyttet til et EFP-2000 projekt der startede i 2000 og afsluttes ved udgangen af 2002. En stratigrafisk undersøgelse af den palæogene lagpakke i Dansk Nordsø skal opstille en robust lithostratigrafisk inddeling af lagserien på dansk område, støttet af biostratigrafi og seismisk tolkning. Formålet er at forbedre den eksisterende viden om efterforskningsmulighederne i palæogene lag, specielt igennem en detaljeret undersøgelse af udbredelsen af de palæogene sandstenslag.

Kap Dalton

Der blev i 2001 gennemført feltarbejde på Savoia Halvø og Kap Dalton i Østgrønland med henblik på sedimentologiske og biostratigrafiske studier af Palæogen og Neogen lagserien. Undersøgelsen skal bidrage til forståelsen af den geologiske udvikling i Østgrønland under starten af Nordatlantens oceanbundsspredning, en periode domineret af gigantiske vulkanudbrud med tilhørende store lavamængder. Samtidige bjergarter er ellers kun repræsenteret offshore mellem Grønland og Færøerne.

Øvrige aktiviteter

• Forberedelse af ny udbudsrunde i Vestgrønland: I løbet af 2001 er der gennemført et omfattende forberedelsesarbejde i relation til udbudsrunden for offshoreområderne mellem 63° og 68° N i Vestgrønland, som forventes gennemført i foråret/forsommeren 2002. Efterforskningsmulighederne i Vestgrønland er præsenteret på talrige møder, på CD-ROM'er og websites ligesom mere end 25 olieselskaber har modtaget besøg af eller været på besøg hos GEUS.
• Færøerne: I 2001 udførtes de første tre offshore efterforskningsboringer på færøsk sokkel. GEUS har i denne forbindelse ydet rådgivning til de færøske myndigheder ved det daglige tilsyn med boreoperationer. Medarbejdere har i denne forbindelse været udstationeret i Thorshavn.
• Geohazard vurdering for Vestgrønland: Med udgangspunkt i en forsættelse af olieefterforskningaktiviteterne i Vestgrønland og måske senere også indvindingsaktiviteter, er alle tilgængelige off-shore data ud for den grønlandske vestkyst blevet analyseret, med henblik på at beskrive de mulige geohazards, der bør indgå i et beredskab.
• Disko-Nuussuaq: Det omfattende feltarbejde som GEUS udførte i Disko-Nuussuaq området igennem 90'erne er afsluttet; der er i 2001 færdiggjort et antal rapporter og publikationer. Kridt-Palæogen stratigrafien er optimeret og relationerne mellem sedimentologisk aflejringsfacies, havniveauændringer og vulkansk aktiviteter samt deres indflydelse på dannelse og migration af kulbrinter er kortlagt. Tolkning af de seismiske data indsamlet i fjordene omkring Nuussuaq i 2000 fortsættes.
• Bogen om Jura i Danmark og Grønland: Redigering af Jura-bogen er afsluttet og bogen er under trykning.
• ENRECA projekt i Vietnam: Den første treårige fase af et 12-årigt DANIDA-finansieret ENRECA projekt blev påbegyndt i foråret 2001. Projektet rettes mod en kapacitetsopbygning og uddannelse inden for den vietnamesiske olieefterforskning, sideløbende med en aktiv deltagelse i feltarbejde, kerneboringer og analyser med henblik på opbygning af den lokale geologiske viden. GEUS har en medarbejder udstationeret i Hanoi.

Delområde: Indvinding og lagring af olie og naturgas på dansk og internationalt område

Indsatsområde - 3.3 Kalkfelter: Tilbagelevering, ressourcer

Formål: At kortlægge og forudsige reserver i og nær ved eksisterende felter i kalken med henblik på bedre at kunne vurdere de tilstedeværende kulbrintemængder samt for at forøge indvindingsgraden.

Institutionsmål for 2001: Geofaglig og reservoirteknisk vurdering af et kalkfelt med henblik på fuldfeltsmodellering.

Fuldfeltsstudium

Der er igangsat seismisk kortlægning af regionerne Kraka, Dan og Halfdan, som skal danne baggrund for en efterfølgende detailkortlægning af Kraka feltet. Der er påbegyndt arbejde med en reservoirgeologisk og petrofysisk vurdering af kalkreservoiret; vurderingen foretages både regionalt og på feltniveau. Undersøgelserne af de dynamiske reservoiregenskaber er påbegyndt. Projektet er stærkt forsinket på grund af uforudsete rådgivningsopgaver for de danske myndigheder.

Strømning i opsprækket kalk

Projektet blev afsluttet i 2001. Der blev påvist følgende: 1) Formationsvand i en kalkprøve kan mobiliseres med vandinjektion; 2) der er store permeabilitetskontraster i sprækker i kalkprøverne. Projektet har desuden ført til en forbedring af BON-metoden til bestemmelse af mætningsfunktioner for kalk.

Forbedret olieudvinding og produktivitet fra Nedre Kridt kalkbjergarter (PRIORITY)

Fire delprojekter blev afsluttet og rapporteret. Der er arbejdet videre med 7 allerede planlagte delprojekter. I 2001 er der igangsat 7 nye delprojekter. Der er udarbejdet rammer for den afsluttende rapportering i 2002.

Diagenese i kalken i Centralgraven

Projektet er afsluttet planmæssigt.

Modellering af to-fase flow i opsprækkede karbonatreservoirer (FRACARES)

På baggrund af en konceptuel geologisk model samt sprække- og strømningsmodellering, er der opnået en væsentlig øget forståelse af opsprækkede kalkstensreservoirers hydrauliske egenskaber. Projektet er afsluttet.

Tre-fase fortrængningsmekanismers betydning for indvindingsgraden i forbindelse med planlægning og optimering af WAG/CGW-injektion (EFP-99 projekt)

Der er udarbejdet kunstige modeller for porøse netværk(mikromodeller) til studier af tre-fase fortrængning under Water-Alternating-Gas (WAG) injektionsprocesser. Der er opnået en forståelse af de mekanismer - på pore-niveau - som styrer tre-fase transport. Der er designet en netværkssimulator for tre-fase fortrængning gennem et porøst netværk. Der er opstillet en beregningsstrategi til bestemmelse af tre-fase relative permeabilitetsfunktioner. Projektet er afsluttet. Der er gennemført et phd-studium i tilknytning til projektet.

Modellering af dynamiske fluidkontakter i kalkreservoirer(EFP projekt)

Projektet er startet i 2001, med henblik på at afklare hvilke effekter der bidrager til at olie-vand og olie-gas kontakterne har varierende højde indenfor et afgrænset fældeområde i Nordsø kalken. Ved at kombinere elementer fra bassinmodellering og reservoirsimulering studeres den relative betydning af de effekter, der medvirker til fluidfordelingen i kalkreservoirer med lav permeabilitet. Projektet er forsinket på grund af uforudsete myndighedsopgaver.

Delområde: Andre energiformer og lagring af CO₂

Indsatsområde 3.4 - Alternativ brug af undergrunden

Formål: Den danske energipolitik har formuleret en målsætning om at forøge andelen af vedvarende energi i den danske energiforsyning markant. Denne målsætning er knyttet sammen med målsætningen om at reducere det danske udslip af CO₂ til atmosfæren. Formålet med dette indsatsområde er at bidrage til opfyldelses f disse målsætninger gennem arbejdet med bl.a. geotermi og deponering af CO₂.

Geotermi

GEUS har, for Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS), udført evalueringer af seks mulige geotermiske borelokaliteter i hovedstadsområdet. For den udvalgte lokalitet Margretheholm-1 på Østamager er det geologiske grundlag for et boreprogram udarbejdet; boringen forventes udført i første halvår af 2002.

CO₂-deponering

Deltagelsen i det internationale forskningsprojekt (SACS), som overvåger og modellerer lagring af en million tons CO₂/per år under det norske Sleipner gas felt, er fortsat. Projektet omfatter udarbejdelse af regionalgeologiske modeller og seismisk monitering af CO₂-udbredelse. Der er udarbejdet planer for kerneanalyser i de forseglende lag over depotet.

GEUS har projektledelsen på et EU-projekt (GESTCO), som undersøger de mulige underjordiske lagringskapaciteter for CO₂ i 8 EU-lande. Der er udvalgt en række områder for detaljerede studier af geologi og efterfølgende økonomisk modellering. I Danmark er der identificeret geologiske forhold som vil kunne lagre mere CO₂ end Danmark er forpligtiget til ifølge Kyoto aftalen. Lagring ville kunne ske både i akviferer og som en del af forøget udnyttelse af Nordsøens oliefelter. Der samarbejdes med både elselskaber og olieselskaber om disse muligheder.

GEUS deltager desuden i projekter vedrørende lagring af CO₂ i Storbritannien og i det Canadiske Weyburn oliefelt, hvor CO₂-injektion blev påbegyndt i løbet af året. GEUS samarbejder med EU om udvikling af de fremtidige forskningsprogrammer på området samt med IEA og det amerikanske energiministerium om udvikling af fremtidens CO₂-fri kraftværker.