PROGRAMOMRÅDE 3
|
|
ENERGIRÅSTOFFER
|
|
Målsætningen for dette programområde er at tilvejebringe og
bidrage med det nødvendige videngrundlag for en fortsat
efterforskning og bæredygtig udnyttelse af Danmarks og Grønlands
energiressourcer.
Tabel 3.8: Ressourceforbrug programområde 3
|
|
R1998
|
R1999
|
R2000
|
B2001
|
R2001
|
|
Årsværksforbrug
|
108
|
97
|
99
|
92
|
88
|
|
Samlet omsætning (mio. kr.)
|
62,1
|
52,1
|
59,5
|
55,1
|
51,9
|
|
Heraf basismidler (mio. kr.)
|
38,0
|
30,2
|
28,9
|
31,3
|
27,6
|
|
Ekstern finansiering (mio. kr.)
|
24,2
|
21,9
|
30,6
|
23,8
|
24,2
|
|
Ekstern finansieringsgrad
|
39%
|
42%
|
51%
|
43%
|
47%
|
For programområde 3 har ressourceforbruget været mindre end
budgetteret, idet tilførslen af basismidler til området blev mindre
end forudset. Den eksterne finansiering lå en smule over det
budgetterede og graden af ekstern finansiering på dette område blev
dermed den højeste for samtlige programområder. Dette kan henføres
til en betydelig finansiering i forbindelse med rådgivning af
olieindustrien.
Tabel 3.9: Målopfyldelse programområde 3
|
Indsatsområde
|
Projekt
|
Målopfyldelse
|
|
3.1 - Kalken regionalt
|
Kortlægning af top og bund kalk
|
Delvis opfyldt
|
|
Porøsitetskortlægning på grundlag af seismisk reflektivitet
|
Ikke opfyldt
|
|
Skrivekridts akustiske egenskaber
|
Opfyldt
|
|
3.2 - Klastiske systemer/
regional kortlægning
|
Kridt kildebjergarter i Arktis
|
Opfyldt
|
|
Revurdering af Qulleq-1 boringen
|
Opfyldt
|
|
Canada-Vestgrønland - en biostratigrafisk korrelation
|
Opfyldt
|
|
Palæogen stratigrafi Danmark
|
Opfyldt
|
|
Palæogen Sydvestgrønland
|
Opfyldt
|
|
Kap Dalton
|
Opfyldt
|
|
3.3 - Kalkfelter - tilbagelevering, ressourcer
|
Fuldfeltstudium
|
Delvist opfyldt
|
|
Strømning i opsprækket kalk
|
Opfyldt
|
|
Forbedret olieudvinding og produktivitet fra Nedre Kridt
kalkbjergarter (PRIORITY)
|
Opfyldt
|
|
Modellering af to-fase-flow i opsprækkede karbonatsreservoirer(FRACARES)
|
Opfyldt
|
|
Tre-fase fortrængningsmekanismers betydning for
indvindingsgraden i forbindelse med planlægning og optimering af
WAG/CGW-injektion
|
Opfyldt
|
|
Modellering af dynamiske fluidkontakter i kalkbjerarter
|
Delvist opfyldt
|
|
3.4 - Alternativ brug af undergrunden
|
Geotermi
|
Opfyldt
|
|
CO2-deponering
|
Opfyldt
|
For
indsatsområde 3.1
lykkedes det ikke at opfylde
målsætningerne fuldt ud. Forskningen under dette område retter sig
mod at forbede de eksisterende metoder til vurdering af
oliepotentialet i Nordsøens kalkfelter. Derimod opfyldtes målet
fuldt ud for
indsatsområde 3.2
, som vedrører fastlæggelse
af oliepotentialet bl.a. i det grønlandske og færøske område.
Indsatsområde 3.3
omfatter forskellige projekter, der
skal bidrage til kortlægning og forudsigelse af omfanget af
olie-/gasreserver i og nær de eksisterende oliefelter i Nordsøen
bl.a. med henblik på at
vurdere omfanget af reserver i tilknytning til de fremtidige
forhandlinger vedrørende Dansk Undergrundskonsortiums
tilbagelevering af felterne til staten. Et delområde blev stærkt
forsinket som følge af uforudsete rådgivningsopgaver for de danske
myndigheder.
Endelig gennemførtes aktiviteter vedrørende geotermi og
CO2-lagring i undergrunden som planlagt (
indsatsområde 3.4
).
Faglige resultater
Målsætningen for GEUS' indsats på dette programområde er at
tilvejebringe og bidrage med det nødvendige videngrundlag for en
fortsat efterforskning og bæredygtig udnyttelse af rigets
energiressourcer. Dette opnås dels gennem egne forskningsprojekter,
dels ved at institutionens viden relateres til den internationale
udvikling. Den heraf afledte samlede viden er grundlaget for GEUS'
rådgivning over for myndigheder på energiområdet. I et vist omfang
løses opgaver for erhvervslivet.
Delområde: Efterforskning og regionale undersøgelser på
dansk, grønlandsk og internationalt område
Indsatsområde 3.1 - Kalken regionalt
Formål: Forbedrede metoder til efterforskning af nye
olie/gas-reserver i kalk.
Kortlægning af top og bund kalk
Aktiviteterne er fortsat i den østlige del af det danske
sokkelområde og påbegyndt i området mellem den jyske vestkyst og
Centralgravsområdet; opdaterede kortgrundlag forventes færdiggjort
i disse to områder i 2002. Der udestår herefter at opdatere
kortgrundlaget i den sydlige del af det danske sokkelområde fra den
jyske vestkyst og østover.
Porøsitetskortlægning af kalken på grundlag af seismisk
reflektivitet
Ingen aktivitet. Det lykkedes ikke at skaffe ekstern
finansiering til en videreførsel af projektet, der tidligere
hovedsagelig var finansieret af et norsk olieselskab.
Porøsitet og fluidindholdets indflydelse på kalkens
akustiske egenskaber - skrivekridtets akustiske egenskaber
Projektet omhandlende den meget rene skrivekridt i Tor
Formationen blev afsluttet i februar 2001. Projektet fokuserede på
at forklare variationen i de akustiske egenskaber og deres
sammenhæng med porøsitet på basis af kernemateriale,
borehulsmålinger og overfladeseismik fra felterne Dan og Syd Arne.
Aktiviteten er fortsat i et nyt projekt, hvor den urene skrivekridt
i Ekofisk Formationen på Syd Arne feltet undersøges med henblik på
at afdække et øget lerindholds indflydelse på sammenhængen mellem
akustiske egenskaber og porøsitet.
Maastrichtian stratigrafi
Et EFP-finansieret projekt, påbegyndt i sommeren 2001, skal
frembringe en væsentligt forbedret stratigrafisk opløselighed i det
øverste Maastrichtian i Dansk Centralgrav ved at kombinere
biostratigrafi, sedimentologi og geokemi med traditionelle
petrofysiske metoder og cyklostratigrafi. Projektet planlægges
afsluttet ved udgangen af 2003.
Indsatsområde 3.2 - Klastiske systemer / regional
kortlægning
Formål: At bidrage til igangsættelse af efterforskning i det
grønlandske og færøske område, og forsat efterforskning efter
fælder i klastiske reservoirer i Nordsø-området. I Grønland og
Færøerne såvel som i det nordatlantiske område generelt, forventes
efterforskningen i de kommende år at koncentreres om klastiske mål
i især Kridt-Palæogen lagserien.
Institutionsmål for 2001: Deltagelse i arbejdet med at
forberede og gennemføre den grønlandske udbudsrunde med henblik på
nytildeling af efterforskningslicenser.
Studier af Kridt kildebjergarter i Arktis
Et nyt kildebjergartsprojekt startede i sommeren 2001 med det
formål af sammenligne olier og kildebjergarter fra Vestgrønland med
udvalgte områder i det østlige, centrale og den arktiske del af
Canada og USA. En stor del af indsamlings- og analysearbejdet blev
afsluttet i 2001, og tolkningerne indgår nu i den fortsatte indsats
med at udvikle og markedsføre nye efterforskningsmodeller i
Grønland.
Integreret sekvensstratigrafisk studie af de palæogene
sedimenter offshore Vestgrønland
Projektet Palæogen Sydvestgrønland blev påbegyndt i 1999 og
afsluttedes i efteråret 2001. Der er opstillet en
sekvensstratigrafisk model for hele den palæogene lagserie i
området, med henblik på at øge industriens efterforskningsinteresse
i området.
Revurdering af Qulleq-1 boringen
Arbejdet med revurdering af de geofysiske og geologiske
resultater fra Qulleq-1 boringen blev afsluttet i foråret 2001.
Resultaterne er brugt i forhandlinger med Statoil-gruppen og i den
efterfølgende markedsføring af de tilbageværende
efterforskningsmuligheder i området.
Canada-Vestgrønland - en biostratigrafisk korrelation
Der er igangsat et biostratigrafisk korrelationsprojekt for
området mellem Grønland og Canada, baseret på 5 canadiske offshore
boringer og de 6 vestgrønlandske offshore boringer. Projektet
fokuserer især på Kridt og Palæogen lagserien og forventes
afsluttet ved udgangen af 2002.
Palæogen stratigrafi, Danmark
Aktiviteterne er især knyttet til et EFP-2000 projekt der
startede i 2000 og afsluttes ved udgangen af 2002. En stratigrafisk
undersøgelse af den palæogene lagpakke i Dansk Nordsø skal opstille
en robust lithostratigrafisk inddeling af lagserien på dansk
område, støttet af biostratigrafi og seismisk tolkning. Formålet er
at forbedre den eksisterende viden om efterforskningsmulighederne i
palæogene lag, specielt igennem en detaljeret undersøgelse af
udbredelsen af de palæogene sandstenslag.
Kap Dalton
Der blev i 2001 gennemført feltarbejde på Savoia Halvø og Kap
Dalton i Østgrønland med henblik på sedimentologiske og
biostratigrafiske studier af Palæogen og Neogen lagserien.
Undersøgelsen skal bidrage til forståelsen af den geologiske
udvikling i Østgrønland under starten af Nordatlantens
oceanbundsspredning, en periode domineret af gigantiske
vulkanudbrud med tilhørende store lavamængder. Samtidige bjergarter
er ellers kun repræsenteret offshore mellem Grønland og
Færøerne.
Øvrige aktiviteter
-
Forberedelse af ny udbudsrunde i Vestgrønland:
I
løbet af 2001 er der gennemført et omfattende forberedelsesarbejde
i relation til udbudsrunden for offshoreområderne mellem 63° og 68°
N i Vestgrønland, som forventes gennemført i foråret/forsommeren
2002. Efterforskningsmulighederne i Vestgrønland er præsenteret på
talrige møder, på CD-ROM'er og websites ligesom mere end 25
olieselskaber har modtaget besøg af eller været på besøg hos
GEUS.
-
Færøerne:
I 2001 udførtes de første tre offshore
efterforskningsboringer på færøsk sokkel. GEUS har i denne
forbindelse ydet rådgivning til de færøske myndigheder ved det
daglige tilsyn med boreoperationer. Medarbejdere har i denne
forbindelse været udstationeret i Thorshavn.
-
Geohazard vurdering for Vestgrønland:
Med
udgangspunkt i en forsættelse af olieefterforskningaktiviteterne i
Vestgrønland og måske senere også indvindingsaktiviteter, er alle
tilgængelige off-shore data ud for den grønlandske vestkyst blevet
analyseret, med henblik på at beskrive de mulige geohazards, der
bør indgå i et beredskab.
-
Disko-Nuussuaq:
Det omfattende feltarbejde som
GEUS udførte i Disko-Nuussuaq området igennem 90'erne er afsluttet;
der er i 2001 færdiggjort et antal rapporter og publikationer.
Kridt-Palæogen stratigrafien er optimeret og relationerne mellem
sedimentologisk aflejringsfacies, havniveauændringer og vulkansk
aktiviteter samt deres indflydelse på dannelse og migration af
kulbrinter er kortlagt. Tolkning af de seismiske data indsamlet i
fjordene omkring Nuussuaq i 2000 fortsættes.
-
Bogen om Jura i Danmark og Grønland:
Redigering
af Jura-bogen er afsluttet og bogen er under trykning.
-
ENRECA projekt i Vietnam:
Den første treårige
fase af et 12-årigt DANIDA-finansieret ENRECA projekt blev
påbegyndt i foråret 2001. Projektet rettes mod en
kapacitetsopbygning og uddannelse inden for den vietnamesiske
olieefterforskning, sideløbende med en aktiv deltagelse i
feltarbejde, kerneboringer og analyser med henblik på opbygning af
den lokale geologiske viden. GEUS har en medarbejder udstationeret
i Hanoi.
Delområde: Indvinding og lagring af olie og naturgas på dansk
og internationalt område
Indsatsområde - 3.3 Kalkfelter: Tilbagelevering,
ressourcer
Formål: At kortlægge og forudsige reserver i og nær ved
eksisterende felter i kalken med henblik på bedre at kunne vurdere
de tilstedeværende kulbrintemængder samt for at forøge
indvindingsgraden.
Institutionsmål for 2001: Geofaglig og reservoirteknisk
vurdering af et kalkfelt med henblik på fuldfeltsmodellering.
Fuldfeltsstudium
Der er igangsat seismisk kortlægning af regionerne Kraka, Dan og
Halfdan, som skal danne baggrund for en efterfølgende
detailkortlægning af Kraka feltet. Der er påbegyndt arbejde med en
reservoirgeologisk og petrofysisk vurdering af kalkreservoiret;
vurderingen foretages både regionalt og på feltniveau.
Undersøgelserne af de dynamiske reservoiregenskaber er påbegyndt.
Projektet er stærkt forsinket på grund af uforudsete
rådgivningsopgaver for de danske myndigheder.
Strømning i opsprækket kalk
Projektet blev afsluttet i 2001. Der blev påvist følgende: 1)
Formationsvand i en kalkprøve kan mobiliseres med vandinjektion; 2)
der er store permeabilitetskontraster i sprækker i kalkprøverne.
Projektet har desuden ført til en forbedring af BON-metoden til
bestemmelse af mætningsfunktioner for kalk.
Forbedret olieudvinding og produktivitet fra Nedre Kridt
kalkbjergarter (PRIORITY)
Fire delprojekter blev afsluttet og rapporteret. Der er arbejdet
videre med 7 allerede planlagte delprojekter. I 2001 er der
igangsat 7 nye delprojekter. Der er udarbejdet rammer for den
afsluttende rapportering i 2002.
Diagenese i kalken i Centralgraven
Projektet er afsluttet planmæssigt.
Modellering af to-fase flow i opsprækkede
karbonatreservoirer (FRACARES)
På baggrund af en konceptuel geologisk model samt sprække- og
strømningsmodellering, er der opnået en væsentlig øget forståelse
af opsprækkede kalkstensreservoirers hydrauliske egenskaber.
Projektet er afsluttet.
Tre-fase fortrængningsmekanismers betydning for
indvindingsgraden i forbindelse med planlægning og optimering af
WAG/CGW-injektion (EFP-99 projekt)
Der er udarbejdet kunstige modeller for porøse netværk(mikromodeller) til studier af tre-fase fortrængning under
Water-Alternating-Gas (WAG) injektionsprocesser. Der er opnået en
forståelse af de mekanismer - på pore-niveau - som styrer tre-fase
transport. Der er designet en netværkssimulator for tre-fase
fortrængning gennem et porøst netværk. Der er opstillet en
beregningsstrategi til bestemmelse af tre-fase relative
permeabilitetsfunktioner. Projektet er afsluttet. Der er gennemført
et phd-studium i tilknytning til projektet.
Modellering af dynamiske fluidkontakter i kalkreservoirer(EFP projekt)
Projektet er startet i 2001, med henblik på at afklare hvilke
effekter der bidrager til at olie-vand og olie-gas kontakterne har
varierende højde indenfor et afgrænset fældeområde i Nordsø kalken.
Ved at kombinere elementer fra bassinmodellering og
reservoirsimulering studeres den relative betydning af de effekter,
der medvirker til fluidfordelingen i kalkreservoirer med lav
permeabilitet. Projektet er forsinket på grund af uforudsete
myndighedsopgaver.
Delområde: Andre energiformer og lagring af
CO2
Indsatsområde 3.4 - Alternativ brug af undergrunden
Formål: Den danske energipolitik har formuleret en målsætning om
at forøge andelen af vedvarende energi i den danske energiforsyning
markant. Denne målsætning er knyttet sammen med målsætningen om at
reducere det danske udslip af CO2 til atmosfæren.
Formålet med dette indsatsområde er at bidrage til opfyldelses f
disse målsætninger gennem arbejdet med bl.a. geotermi og deponering
af CO2.
Geotermi
GEUS har, for Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS), udført
evalueringer af seks mulige geotermiske borelokaliteter i
hovedstadsområdet. For den udvalgte lokalitet Margretheholm-1 på
Østamager er det geologiske grundlag for et boreprogram udarbejdet;
boringen forventes udført i første halvår af 2002.
CO2-deponering
Deltagelsen i det internationale forskningsprojekt (SACS), som
overvåger og modellerer lagring af en million tons
CO2/per år under det norske Sleipner gas felt, er
fortsat. Projektet omfatter udarbejdelse af regionalgeologiske
modeller og seismisk monitering af CO2-udbredelse. Der
er udarbejdet planer for kerneanalyser i de forseglende lag over
depotet.
GEUS har projektledelsen på et EU-projekt (GESTCO), som
undersøger de mulige underjordiske lagringskapaciteter for
CO2 i 8 EU-lande. Der er udvalgt en række områder for
detaljerede studier af geologi og efterfølgende økonomisk
modellering. I Danmark er der identificeret geologiske forhold som
vil kunne lagre mere CO2 end Danmark er forpligtiget til
ifølge Kyoto aftalen. Lagring ville kunne ske både i akviferer og
som en del af forøget udnyttelse af Nordsøens oliefelter. Der
samarbejdes med både elselskaber og olieselskaber om disse
muligheder.
GEUS deltager desuden i projekter vedrørende lagring af
CO2 i Storbritannien og i det Canadiske Weyburn
oliefelt, hvor CO2-injektion blev påbegyndt i løbet af
året. GEUS samarbejder med EU om udvikling af de fremtidige
forskningsprogrammer på området samt med IEA og det amerikanske
energiministerium om udvikling af fremtidens CO2-fri
kraftværker.
|