FAKTA
DRIFTSREGNSKAB 1999

• Samlet driftsresultat
• Midlertidige bevillinger
• Bilag 2
• Finansieringsforhold
• Adresse

*Tallene er i løbende priser og ekskl. "ikke-fradragsberettiget købsmoms". Budgettal er finanslovstal. Tal fra det interne budget (GEUS' arbejdsprogram), som udarbejdes ca. et ½ år senere end finanslovsforslaget, fremgår af resultatanalysen(afsnit 3).

GEUS' nettotal er i 1999 faldet med ca. 6 mio. kr. Det skyldes primært en mindre bevilling i 1999 vedr. udmøntning af pesticidaftalen, jf. akt 286 12/8 1998 (se afsnit 2.2.), samt at GEUS fik forhøjet bevillingen for 1998 med 6 mio. kr. på grund af nye opgaver indenfor grundvand og pesticider (se VR1998). Dette modsvares kun delvist af, at GEUS i 1999 fik 3 mio. kr. til indflytning fra nuværende adresse til Geocentret. I 2000 falder bevillingen yderligere med ca. 10 mio. kr., hvilket primært kan henføres til et bortfald i midler til projektkontrakterne (se afsnit 2.2.), samt bortfald af midler til ekstraordinære udgifter afholdt af GEUS under byggeriet af Geocentret (herunder ekstra husleje på nuværende adresse) på grund af at projektet er forsinket.

Der er i 1999 et bevillingsmæssigt underskud på 3,9 mio. kr. Det dækker dog over et reelt driftsoverskud på 1,4 mio. kr., idet bevillingsunderskuddet kan henføres til forbrug af overførte midler fra 1998 i forbindelse med udmøntning af pesticidaftalen (se bilag 2). Resultatet vurderes som værende tilfredsstillende, hvilket ikke mindst skal ses på baggrund af, at GEUS fra årets start budgetterede med et driftsunderskud på 3 mio. kr. som skulle være trukket af reserven. Da bevillingsrammerne for det kommende år blev kendt, besluttede GEUS' bestyrelse dog i foråret 1999, at man ville forsøge ikke at effektuere det planlagte driftsunderskud bl.a. ved udskydelser på investeringssiden. Tabel 2.2: Akkumuleret overskud* i mio. kr.

* Saldoen for det akkumulerede udsving i forhold til nettotallet må ikke uden særskilt forelæggelse overstige 20% af GEUS' driftsudgifter (ekskl. "ikke-fradragsberettiget købsmoms"), når saldoen er positiv, og 10% når saldoen er negativ. For 1999 må udsvingstallet ikke overstige kr. 47,0 mio. når positivt og kr. 23,5 mio. når negativt.

GEUS' opsparing ultimo 1999 er på i alt 22,4 mio. kr. Opsparingen er bundet til en række nødvendige formål. En del af opsparingen kan henføres til videreførsel af uforbrugte midler på konkrete projekter (i forbindelse med udmøntning af pesticidaftalen samt på projektkontrakterne ? se bilag 2). Endvidere er der bundet midler til ekstraordinære driftsudgifter, som GEUS skal afholde under byggeriet af Geocentret (udgifter til ekstra husleje i 2000 og 2001 på nuværende adresse grundet forsinkelse af Geocenterbyggeriet, samt afholdelse af udgifter til indflytning , som er bevilget i 1999 - jf. ovenstående - men forventes først afholdt ultimo 2001, hvor Geocentret forventes færdigt), samt midler bundet til anskaffelse af et digitalt danmarkskort, som indkøbes i Miljø- og Energiministeriet (afholdes i 2000) og midler til indkøb af et analyseinstrument, udskudt fra 1999.

I ovenstående tabel er angivet en oversigt over GEUS' midlertidige bevillinger til konkrete faglige aktiviteter. Driftsregnskabet for de enkelte bevillinger fremgår af bilag 2.

Projektkontrakter

I 1995 blev der indgået to projektkontrakter mellem Miljø- og Energiministeriets departement og GEUS, som begge vedrører forskningsopgaver på grundvandsområdet. Projektkontrakterne blev indgået som led i udmøntningen af den af regeringen fremlagte forskningspakke. Kontrakterne er oprindeligt fastsat til at løbe over 4 år (1996-1999) med kr. 6 mio. årligt. Som følge af en øget aktivitet på området for grundvand og pesticider (jf. VR1998) er det besluttet at forlænge projektaftalerne med et år således, at de løber fra 1996-2000 ? uden yderligere bevilllingstilførsel. Projektkontrakterne indgår samtidig som en del af to strategiske indsatsområder (SI nr. 5 og 7). Der videreføres samlet 2,3 mio. kr. på projektkontrakterne til 2000 (se bilag 2).

Udmøntning af pesticidaftale

Som led i udmøntningen af pesticidaftalen (aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten) er GEUS ved akt 286 12/8 1998 bevilget midler til etablering af et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet (i alt 32,4 mio. kr. i årene 1998-2001). Etableringen af varslingssystemet foretages i samarbejde med Dansk Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen. Herudover er der ved aktstykket bevilget midler til en styrkelse af indsatsen vedr. opfølgning på udenlandske rapporteringer af pesticidfund mv. (i alt 5 mio. kr. i årene 1998-2001). Etableringen af varslingssystemet samt opfølgning på udenlandske rapporteringer af pesticidfund er indlagt som en del af strategisk indsatsområde nr. 7, da opgaverne følger formålet, som ligger til grund for den strategiske indsats på dette område. Der videreføres sammenlagt 5,8 mio. kr. på "pesticidaktstykket" til 2000, idet en del af analyseprogrammet ikke er iværksat i 1999.

Udmøntning af pesticidaftale Driftsregnskab for "Varslingssystem for udvaskning til grundvandet"

I første del af afsnittet beskrives de projektkategorier, som overordnet kan udledes af finansieringsformen og herunder analyseres udviklingen i aktivitetsandel på projektkategori samt udviklingen i udgiftsniveauet. I anden del analyseres den eksterne indtjening og herunder sammensætningen af den eksterne finansiering samt resultat af de markedsstyrede aktiviteter. Dermed analyseres i første del overordnet set den interne udmøntning af finansieringen, mens der i anden del fokuseres konkret på den eksterne del af finansieringen.

Opgaver der vedrører Dansk Lithosfærecenter (DLC) vil kort blive beskrevet i den uddybende resultatanalyse under hovedformål 1(Forskning og Rådgivning), men er udover dette ikke omfattet af analysen under dette afsnit, medmindre andet eksplicit er angivet, idet DLC generelt ikke er omfattet af GEUS' resultatkontrakt.

Finansieringsformer

GEUS' aktiviteter finansieres udover af finanslovsmidler af eksterne midler. GEUS' resultatkontrakt baserer sig på, at GEUS i resultatkontraktperioden kan tiltrække betydelige eksterne midler. Disse midler stammer fra løsning af eksternt rekvirerede udviklings-, udrednings-, overvågnings- og rådgivningsopgaver for offentlige og private rekvirenter, fra deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer samt fra diverse forskningsfonde og lignende.

Al faglig aktivitet på GEUS kan henføres til et projekt. Finansieringen af projekterne opdeles i 3 hovedtyper: Basisfinansierede, samfinansierede samt kommercielt finansierede projekter. Basisfinansierede aktiviteter finansieres udelukkende via bevillingen på finansloven (basismidler). Samfinansierede aktiviteter finansieres af såvel basismidler som eksterne midler ? dvs. denne type af projekter kræver en egenindsats fra GEUS(eksempelvis forskningsprogram- og fondsmidler). Kommercielle aktiviteter dækkes af eksterne midler.

Figur 2.1: Andel af tidsforbrug fordelt på projektkategori

I figur 2.1 ses andelen af den faglige aktivitet (i forhold til tidsforbrug) fordelt på de tre ovennævnte kategorier af projekter. Som det fremgår af figuren anvendes godt halvdelen af tiden på basisfinansierede projekter, en tredjedel på de samfinansierede og de resterende på kommercielle projekter. Forholdet har været relativt konstant, dog med en svag tendens til en stigning i aktivitetsandelen på de basisfinansierede projekter på bekostning af såvel de kommercielle som de samfinansierede projekter. Som nævnt i VR1998 skal denne tendens bl.a. ses i lyset af ekstra tilførsel af basismidler bundet til opgaver på grundvandsområdet(jf. afsnit 2.2).

Udover aktivitetsfordelingen undersøges hvordan udgiftstendensen på de enkelte projektkategorier har udviklet sig.

I figur 2.2 angives udviklingen i nettoudgifterne pr. forbrugt time indenfor projektkategorierne i faste priser(nettoudgiftsgrad). Det er vigtigt at bemærke, at tallene er nettotal, dvs. der er ikke foretaget nogen fordeling af fællesomkostninger samt ferie, pauser mv., men er de direkte udgifter konteret på projekterne (hvilket medfører en negativ nettoudgift i (d.v.s. nettoindtægt) for de samfinansierede projekter og selvfølgelig for de kommercielle). Det er derfor tendensen, der lægges vægt på og ikke de absolutte tal i de pågældende år. For de samfinansierede og kommercielle projekter er udviklingen i nettoudgiftsgraden betinget af såvel ændringer i udgiftsgrad (løn og øvrige udgifter i forhold til anvendt timeforbrug) og indtægtsgrad (indtægter i forhold til anvendt timeforbrug), mens det for basisprojekterne primært er udgiftsgraden, som påvirker udviklingen i nettoudgiftsgraden.

Der er en mindre stigning i nettoudgiftsgraden af de faglige projekter samlet set fra 1998 til 1999. Generelt er der sket en stigning i udgiftsniveauet fra især 1997 til 1998. Det skyldes især et fald i indtægtsgraden på projekterne, hvilket i overvejende grad hænger sammen med at en større andel af aktiviteterne kan henføres til basisprojekter (jf. figur 2.1). Dette afspejles samtidig i den faldende eksterne finansieringsgrad (jf. figur 2.3) fra 1997 til 1998. Samtidig var der i 1997 et ekstraordinært stort salg af data, som målt i de direkte udgifter er forholdsvis "omkostningslette" indtægter ? men som der dog er tilknyttet væsentlige indirekte omkostninger til (se VR98).

Figur 2.2: Udvikling i nettoudgifter pr. forbrugt time på projektkategori (1999-prisniveau)

Mens udviklingen for projekterne samlet tager højde for vægtningen imellem projektkategorierne, afspejler udviklingen i nettoudgiftsgraden for de 3 kategorier kun nettoudgifterne pr. forbrugt time inden for projektkategorien.

Tendensen for basisprojekterne er en jævn stigning i nettoudgiftsgraden, hvilket generelt kan henføres til såvel en stigning i løn som de øvrige udgifter pr. time. Fra 1998 til 1999 er det dog hovedsageligt en stigning i de øvrige udgifter, som påvirker. For de samfinansierede projekter er der sket et mindre fald fra 1998 til 1999, hvilket dækker over et fald i såvel indtægts- som udgiftsgrad, men hvor faldet i indtægtsgraden mere end opvejes af faldet i udgiftsgraden (primært i de øvrige udgifter). Det kan dog konstateres, at især EU-projekter er blevet mere udgiftstunge i 1999, hvilket kan skyldes tidsforskydning mellem afholdte udgifter og indtægter , eller at der ved nogle faglige opgaver anvendes flere timer end fastsat i projektaftalerne, og derved at aktiviteten ikke i tilstrækkeligt omfang bliver tilpasset indtægten. Overordnet set er de samfinansierede projekter dog blevet mindre udgiftstunge i 1999. For de kommercielle projekter er nettoudgiftsgraden steget yderligere i 1999 og ligger næsten på niveau med 1996. Stigningen skyldes såvel en stigning i udgiftsgraden (fordelt ligeligt på løn og øvrige udgifter) som et fald i indtægtsgraden. Der er noget som kunne tyde på, at de kommercielle projekter er ved at blive for udgiftstunge (hvilket delvist understøttes af tabel 2.5). Det kan skyldes jf. ovenstående, at der anvendes flere timer end fastsat i projektaftalerne og/eller at de faglige problemstillinger ikke altid lader sig løse med de tildelte midler.

For at modvirke en stigning i nettoudgiftsgraden på projekterne søger GEUS løbende at styrke projektstyringen, så der sikres en tæt sammenhæng mellem de faglige resultater og ressourceforbruget ? og herunder mellem indtægt og aktivitet. En stigning i nettoudgiftsgraden er dog ikke nødvendigvis et entydigt fingerpeg om styringsproblemer, men det kan være en indikation derpå, og bør derfor analyseres nærmere.

Ekstern finansiering

Figur 2.3: Ekstern finansieringsgrad

Den eksterne finansieringsgrad er faldet lidt i forhold til 1998, grundet såvel et mindre fald i den eksterne finansiering samt en mindre stigning i omsætningen. Faldet var forventet (jf. VR1998) bl.a. på baggrund af at en større andel af GEUS' aktiviteter finansieres af basismidler især på grundvandsområdet pga. udmøntning af pesticidaftalen. Det absolutte fald i de eksterne indtægter skyldes i forhold til fagområderne et fald i indtægterne på området for Energiråstoffer samt Miljø og Klima, der dog samtidig modsvares af et tilsvarende fald i udgiftsniveauet på de pågældende områder (se afsnit 3.3.1.). Tabel 2.4: Kontraktindtjening*

*Differencen i totalen i forhold til figur 2.3 skyldes, at indtægter, der ikke relaterer sig direkte til konkrete faglige projekter, ikke er medtaget under kontraktindtjening(diverse indtæger som renteindtægter mv.).
**Programforskningsmidler (EFP, EU, SMP mv.) samt diverse fondsmidler (SNF, Carlsbergfonden mv.).
*** Primært midler fra Grønlands Hjemmestyre samt øvrige samarbejdsprojektmidler fra Miljø- og Energiministeriet, som ikke er kendetegnet ved programmidler.

I forhold til finansieringskilder fremgår det af tabel 2.4, som viser kontraktindtjeningen fordelt på 3 kilder, at der i 1999 var et mindre fald i indtjeningen fra program- og fondsforskningen samt i øvrig kontraktforskning. Faldet i program- og fondsforskningsmidler dækker over et samlet fald i EU og EFP midler på ca. 4 mio. kr., som kun delvist opvejes af en stigning i diverse fondsmidler. Det forventes dog at der i 2000 vil ske en stigning i indtægterne fra EU på baggrund af udmøntning af 5. rammeforskningsprogram. Faldet i øvrig kontraktforskning dækker over et fald i midler fra Grønlands Hjemmestyre på ca. 5 mio. kr., som bl.a. modsvares af en stigning i samarbejdsprojektmidler fra Miljø- og Energiministeriet. Sammenlagt udgør de samfinansierede indtægter ca. 65% af den samlede kontraktindtjening, mens de resterende 35% er kommercielle indtægter. Tabel 2.5: Resultat af markedsstyrede/kommercielle aktiviteter*

*) I forhold til VR1998 er der ændret på klassifikationen af et enkelt projekt for 1996 og 1998. Det har dog ikke betydning for den overordnede tendens, og dermed konklusionerne anført i VR1998.
**) I de direkte udgifter er indeholdt øvrige udgifter samt bruttoløn.
***) Ekskl. fordeling af fællesomkostninger
****) Fællesomkostningerne indeholder bl.a. en andel af huslejen. Som fordelingsnøgle er anvendt en lønsumsnøgle.
*****) Inkl. fordeling af fællesomkostninger.

Som nævnt tidligere skal de kommercielle aktiviteter som et minimum dækkes af eksterne midler. Ovenstående tabel angiver dog et mindre, negativt dækningsbidrag når fællesomkostninger er fordelt. Det understøtter tendensen i analysen af udviklingen i nettoudgifterne på de kommercielle projekter, og dermed at de kommercielle projekter er lidt for udgiftstunge.

Den eksterne finansiering vurderes i 1999 som værende tilfredsstsillende, på trods af et mindre fald i den eksterne finansiering såvel som den eksterne finansieringsgrad. Dette fald var dog ? jf. VR1998 ? forventet. I 2000 forventes ikke et yderligere fald, på trods af faldende bevilling, men et niveau svarende til 1999. Dog forventes en stigning i midler fra EU' s rammeforskningsprogram.