FAKTA
DRIFTSREGNSKAB 2001

• Samlet driftsresultat
• Midlertidige bevillinger
• Bilag 1
• Finansieringsforhold
• Adresse

2.1 Samlet driftsresultat Tabel 2.1: Driftsregnskab*

*Tallene er i løbende priser inkl. DLC og ekskl. "ikke-fradragsberettiget købsmoms".
Årets resultat indeholder et træk på reserven på 8 mio. kr. opført på FL2001 på konto 79 vedrørende aktstykke 157 3/3 2000.

GEUS' nettotal er i 2001 steget med 2,1 mio. kr. Stigningen skyldes primært en bevilling tilført på TB fra IT-og Forskningsministeriet til indlejring af forskningskompetancer opnået indenfor Grundvandsgruppen på 1,25 mio. kr. samt Agrar 2000-projektet på 0,6 mio. kr. Cirka halvdelen af bevillingerne videreføres til andre institutioner for at opfylde indlejringen af forskningsgrupperne som helhed. Da bevillingen først forelå ultimo 2001, overføres midlerne til brug i 2002 til 2004.

Der er i 2001 et underskud på 7,3 mio. kr. En stor del af GEUS' aktiviteter er markedsafhængige, derfor svinger indtægter og udgifter fra år til år. GEUS' driftsindtægter har været 29,9 mio. kr. mindre end bevillingen ved Finanslov 2001. Hvis der korrigeres for de 8 mio. kr. opført på konto 79, jfr. note til driftsregnskabet, er den reelle manko 21,9 mio. kr.

Faldet i indtægter skyldes bortfald eller reduktion af større forskningsbevillinger herunder det strategiske Miljøforskningsprogram, Energiforskningsprogram og Dansk Lithosfærecenter, der har haft en aktivitetsnedgang i 2001. Det har ikke som ventet været muligt at erstatte bortfaldet i midler med nye forskningsmidler, f.eks. fra Større Tværgående Forskergrupper og EU-projekter, da udbuddet af forskningsmidler har været faldende.

Indtægtsfaldet modsvares i 2001 af et tilsvarende fald på 22,6 mio. kr. på de samlede udgifter. Faldet i indtægter og udgifter afspejler primært et lavere aktivitetsniveau på DLC. På budgetteringstidspunktet i maj 2000 forventedes der en omsætning på DLC på 30,2 mio. kr. Regnskabet viser en omsætning på 12,6 mio. kr. Lønudgiften har i 2001 været 5 mio. kr. højere end budgetteret. Det skyldes til dels en ændret personaleomsætning/sammensætning, jfr. afsnittet Personale.

Resultatet betragtes således som tilfredsstillende.

Tabel 2.2: Akkumuleret overskud* i mio. kr .

* Saldoen for det akkumulerede udsving i forhold til nettotallet må ikke uden særskilt forelæggelse overstige 20% af GEUS' driftsudgifter (ekskl. "ikke-fradragsberettiget købsmoms"), når saldoen er positiv, og 10% når saldoen er negativ. Udsvingstallene for 2001 er +44,7 og -22,35 mio. kr.
**Beløbet er overført fra Miljøstyrelsens konto 23.28.02 i henhold til aktstykke 157 3/3 2000 "Zonering af pesticidfølsomme områder" til forbrug i årene 2001 til 2003. Der henvises til driftsregnskabet for aktstykket i bilag 1.

GEUS' opsparing ultimo 2001 er på i alt 40,2 mio. kr. Opsparingen er bundet til en række formål. 16 mio. kr. af opsparingen kan således henføres til forbrug i årene 2002 og 2003 på zoneringsaktstykket, jfr. note til det akkumulerede overskud. Videreførsel af uforbrugte midler på konkrete projekter i forbindelse med udmøntningen af de tre aktstykker (se bilag 1) ca. 6 mio. kr. og uforbrugte midler til indlejring ca. 1,9 mio. kr. Endvidere er der bundet midler til ekstra husleje i 2002 på nuværende adresse grundet forsinkelse af Geocenterbyggeriet, udgifter til indflytning, forventet indtægtstab i forbindelse med flytning, til nedlukning eller videreførsel af varslingssystemet samt øremærkede midler til Ministeriets centrale pulje.

2.2 Midlertidige bevillinger

Tabel 2.3: Oversigt over midlertidige bevillinger

I ovenstående tabel er angivet en oversigt over GEUS' midlertidige bevillinger til konkrete faglige aktiviteter. Driftsregnskabet for de enkelte bevillinger fremgår af bilag 1.

Udmøntning af pesticidaftalen

Som led i udmøntningen af den såkaldte pesticidaftale blev der til GEUS afsat 32,4 mio. kr. i perioden 1998 til 2001 til etablering af "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet". Etableringen og drift af varslingssystemet foretages i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen. Herudover blev i relation til samme aktstykke (Akt 286 12/8 1998) afsat i alt 5 mio. kr. i årene 1998-2001 til styrkelse af indsatsen vedr. opfølgning på udenlandske rapporteringer af pesticidfund. Arbejdet indgår som en del af strategisk indsatsområde 2.4 i resultatkontrakt 2000-2003. Der videreføres i alt 0,5 mio. kr. ikke-forbrugte midler på "pesticidaktstykket" til 2002, jf. bilag 1, tabel 2.

Zonering af pesticidfølsomme områder

I marts 2000 godkendte Finansudvalget Akt 157 3/3 2000 for at få udviklet en metode til kortlægning (zonering) af pesticidfølsomme områder på sandjord samt vurderet mulighederne for zonering af lerjord. Der blev bevilget 12,5 mio. kr. i årene 2000 til 2003. Af de 12,5 mio. kr. kan 3,5 mio. kr. overføres til Danmarks Jordbrugsforskning. Arbejdet med zonering af pesticidfølsomme områder er planlagt til at løbe til og med 2003 med bevilling som i 2000 og er indlagt som en del af strategisk indsatsområde 2.3 i resultatkontrakt 2000-2003. Senest i 2003 forventes der at foreligge tilstrækkelig viden til at vurdere, om det vil være muligt at foretage en zonering af lerjord. Beslutningen herom vil forlænge projektet med yderligere to år. Der er i 2001 overført 3,5 mio. kr. til Danmarks Jordbrugsforskning. Der videreføres 4,8 mio. kr. ikke-forbrugte midler til 2002, jf. bilag 1, tabel 4. Overvågning af forurening i små vandforsyninger. I efteråret 2000 godkendte Finansudvalget Akt 25 25/10 2000 om overvågning af forurening i små vandforsyninger med bekæmpelsesmidler. Arbejdet, der er planlagt til at løbe over tre år, har til hensigt at kvantificere de miljømæssige risici ved anvendelse af bekæmpelsesmidler. Der videreføres ca. 0,6 mio. kr. uforbrugte midler til 2002, jf. bilag 1, tabel 5.

BILAG 1: Bevillingsafregning og driftsregnskab for midlertidige bevillinger

Bevillingsafregning

Tabel B1.1

Driftsregnskab og budget for midlertidige bevillinger

Tabel B1.2: Udmøntning af pesticidaftale - varslingssystem

Tabel B1.3: Udmøntning af pesticidaftale - udenlandske fund

Tabel B1.4: Zonering af pesticidfølsomme områder

Tabel B1.5: Overvågning af forurening af små vandforsyninger

Tabel B1.6: Det strategiske Miljøforskningsprogram

2.3 Finansieringsforhold

GEUS' aktiviteter finansieres dels af finanslovsmidler, dels af eksterne midler. GEUS' resultatkontrakt baserer sig på, at GEUS i kontraktperioden kan tiltrække eksterne midler svarende til 35-40% af den samlede omsætning. Disse midler stammer fra løsning af eksternt rekvirerede udviklings-, udrednings-, overvågnings- og rådgivningsopgaver for offentlige og private rekvirenter, fra deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer samt fra diverse forskningsfonde og lignende.

Figur 2.1: Ekstern finansieringsgrad. Omsætningen er ekskl. DLC og ekskl. husleje af hensyn til sammenlignelighed med andre institutioner.

Opgaver der vedrører Dansk Lithosfærecenter (DLC) er ikke omfattet af dette afsnit, idet DLC ikke er omfattet af GEUS' resultatkontrakt, selvom DLC indgår i GEUS' samlede bevillingsmæssige afrapportering.

Finansieringsformer

Al faglig aktivitet på GEUS henføres til projekter. Finansieringen af projekterne opdeles i 3 hovedtyper: Basisfinansierede, samfinansierede samt kommercielt finansierede projekter. Basisfinansierede aktiviteter finansieres udelukkende via bevillingen på finansloven. Samfinansierede aktiviteter finansieres af såvel basismidler som eksterne midler, dvs. de kræver medfinansiering fra GEUS' finanslovsbevilling (eksempelvis forskningsprogram- og fondsmidler). Kommercielle aktiviteter dækkes alene af eksterne midler.

Den eksterne finansieringsgrad var med 31,4% i 2001 på et lavere niveau end de tidligere års finansierinsgrad på 37-39%. Faldet i finansieringsgraden afspejler tydeligt, at der været et bortfald eller en reduktion af større forskningsbevillinger, og i mindre grad den øgede aktivitet i 2001 i forhold til 2000, som de tildelte aktstykker, jf. bilag 1, tabel 2 til 5, har medført. Det har ikke som forventet været muligt at erstatte bortfald i midler med nye forskningsmidler, da udbuddet af forskningsmidler har været faldende. I de kommende år vil den eksterne finansiering i stigende grad udgøres af bistandsmidler. Tabel 2.4: Kontraktindtjening*

* Ekskl. DLC. Differencen i totalen i forhold til figur 2.3 skyldes, at indtægter, der ikke relaterer sig direkte til konkrete faglige projekter, ikke er medtaget under kontraktindtjening (diverse indtægter som renteindtægter mv.).
**Programforskningsmidler (EFP, EU, SMP mv.) samt diverse fondsmidler (SNF, Carlsbergfonden mv.).
*** Primært midler fra Grønlands Hjemmestyre samt øvrige samarbejdsprojektmidler fra Miljø- og Energiministeriet, som ikke er kendetegnet ved programmidler.

I forhold til finansieringskilder fremgår det af tabel 2.4, som viser kontraktindtjeningen fordelt på 3 kilder, at der i 2001 var et betydeligt fald i kontraktindtjeningen i forhold til de tidligere år. Faldet i indtægter kommer fortrinsvis fra Program- og Fondsforskning, som er faldet med i alt 12,5 mio. kr. og dækker over et fald i indtægter fra EU på 2,4 mio. kr., EFP-midler på 3,4 mio. kr. og de resterende 6,7 mio. kr. vedrører fald i bevillinger fra Forskningsrådene, Carlsbergfondet og øvrige fonde m.m.. Tabel 2.5: Resultat af markedsstyrede/kommercielle aktiviteter*

*) I forhold til VR1998 er der ændret på klassifikationen af et enkelt projekt for 1996 og 1998. Det har dog ikke betydning for den overordnede tendens.
**) I de direkte udgifter er indeholdt øvrige udgifter samt bruttoløn.
***) Ekskl. fordeling af fællesomkostninger
****) Fællesomkostningerne indeholder bl.a. en andel af huslejen. Som fordelingsnøgle er anvendt en lønsumsnøgle.
*****) Inkl. fordeling af fællesomkostninger.

De kommercielle aktiviteter skal som minimum dækkes af eksterne midler. Ovenstående tabel viser et mindre, positivt dækningsbidrag, når fællesomkostningerne er fordelt. Dækningsbidraget var højere i 2001 end i 1999 og 2000, men lavere end i 1998 og 1997, hvor 1997 var ekstraordinært højt pga. et usædvanlig stort datasalg.

Dækningsbidrag 1 ligger i 2001 væsentligt højere end i årene 1998 til 2000, og afspejler et mindre udgiftsniveau i forhold til et konstant indtægtsniveau. Dækningsbidrag 2 er ikke forholdsmæssigt større i 2001, da andelen af fællesomkostninger er højere end i de tidligere år.

Den samlede eksterne finansiering i 2001 er tilfredsstillende ud fra budgettet, der viser at en stram udgiftsstyring i stort omfang har opvejet færre indtægter, og at der er behov for fortsat stort fokus på indtægtssiden.

GEUS
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Øster Voldgade 10,
1350 København K NV
Telefon: 38 14 20 00
Telefax: 38 14 20 50
E-post: geus@geus.dk
Webredaktør