Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
Forord Virksomhedsregnskabet 1999 præsenterer det samlede resultat for GEUS. Det gælder resultaterne i forhold til såvel den faglige aktivitet som resultaterne i forhold til de økonomiske, organisatoriske og personalemæssige områder, som udgør den overordnede ramme, hvorunder den faglige aktivitet udøves. Disse elementer indgår i en tæt sammenhæng, og mål og resultater for 1999 er derfor søgt præsenteret på en måde, så sammenhængen mellem bl.a. fag og økonomi fremstår tydeligt. GEUS? bestyrelse indgik en resultatkontrakt med Miljø- og energiministeren for perioden 1997-99. I forbindelse hermed er det aftalt, at bestyrelsen hvert år skal udarbejde en redegørelse, som beskriver i hvilken udstrækning de fastsatte resultatmål er nået i de(t) foregående år af kontraktperioden. Denne redegørelse for hele kontraktperioden 1997-99 er som dette års tema indarbejdet i virksomhedsregnskabet for 1999 (VR 99), som i øvrigt er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende retningslinier. GEUS udsender udover Virksomhedsregnskabet også en Årsberetning. Årsberetningen indeholder ud over en kort sammenfatning af virksomhedsregnskabet en række populærvidenskabelige artikler, som nærmere belyser årets faglige arbejde på institutionen. Endelig offentliggør GEUS også et Publikationskatalog på elektronisk form i en dansk og i en engelsk version på GEUS? hjemmeside, www.geus.dk, hvor henholdsvis institutionens totale produktion og produktion af international interesse er opført. Årsberetning og papirkopi af Publikationskataloget kan rekvireres ved henvendelse til GEUS.
GEUS? ny adm. direktør Martin Ghisler samt vicedirektørerne Kai Sørensen og Johnny Frederecia tiltrådte i foråret 1999. GEUS? bestyrelsesformand Anne-Marie Nielsen døde efter kort tids sygdom i oktober 1999. Anders Bækgaard fungerede som formand under Anne-Marie Nielsens sygdom og indtil Miljø- og Energiministeren udpegede Per Buch Andreasen som formand pr. 1. januar 2000.
Forord Indledning | Resultater og målopfyldelse | Økonomi | Personale og organisation | Grønt regnskab | Forventninger til 2000 | Adresse || TOP | Indledning Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) § 23.61.01 er en selvstændig sektorforskningsinstitution under Miljø- og Energiministeriet med status som statsvirksomhed. GEUS ledes af en bestyrelse og en direktion. GEUS har som formål at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske naturværdier i Danmark og Grønland. GEUS har til opgave at varetage geologisk kortlægning, dataindsamling og datalagring, samt at varetage forsknings-, rådgivnings-, overvågnings- og formidlingsopgaver inden for de geovidenskabelige fagdiscipliner. Herunder har GEUS til opgave at bidrage til, at Miljø- og Energiministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale geovidenskabelige viden. Under GEUS? to hovedformål ("Forskning og Rådgivning" samt "Databanker og formidling") er det faglige arbejde tilrettelagt i 5 programområder i GEUS? projektstruktur. Det er programområderne for "Vandressourcer", "Energiråstoffer", "Mineralske Råstoffer og Grønlandskortlægning", "Natur og Miljø" samt "Databanker, Informationsteknologi og Generel formidling". For kort gennemgang af de enkelte programområders formål henvises til afsnit 3.2.2. GEUS indgår sammen med Geologisk Institut, Geologisk Museum, Geografisk Institut, alle Københavns Universitet samt med Dansk Lithosfærecenter under Grundforskningsfonden i realiseringen af et Geocenter på Østervoldgade 10 i København. Såvel GEUS som Geologisk Institut ved Københavns Universitet er værtsinstitution for Dansk Lithosfærecenter (DLC), der finansieres af Danmarks Grundforskningsfond frem til 31. januar 2004. GEUS er administrativt ansvarlig for DLC, medens den faglige ledelse er ansvarlig over for Grundforskningsfonden. GEUS varetager ledelses- og sekretariatsfunktion for Grundvandsgruppen under Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Grundvandsgruppen er et center uden mure med deltagelse af 8 institutioner. GEUS har ansvar for samlet budgettering, bogføring og regnskabsaflæggelse.
Som følge af usammenlignelige resultatopgørelsesmetoder i Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) er det i virksomhedsregnskabet ikke fundet hensigtsmæssigt at opstille tidsserier for institutionen fra før fusionen i juni 1995. Hvor andet ikke er angivet eksplicit er tallene i løbende
Forord Indledning | Resultater og målopfyldelse | Økonomi | Personale og organisation | Grønt regnskab | Forventninger til 2000 | Adresse || TOP | Resultater og målopfyldelse GEUS? resultatkontrakt GGEUS? bestyrelse har indgået en resultatkontrakt med Miljø- og energiministeren løbende fra 1997 til og med 1999. Ny resultatkontrakt er indgået for 2000-2003. Konkret blev der opstillet 26 strategiske indsatsområder (SI) i resultatkontrakten for 1997-99, hvor der i den 3-årige periode skulle gøres en særlig indsats bl.a. til løsning af en række langsigtede forsknings- og udviklingsopgaver samt en indsats på det organisatoriske og personalepolitiske plan (for gennemgang af status, produktion og ressourceforbrug på indsatsområderne se bilag 1). For de strategiske indsatsområder er der fastlagt en række specifikke resultatmål i resultatkontraktperioden. Den resterende del af opgavevaretagelsen omfatter løsning af forsknings- og kortlægningsopgaver, lovbundne opgaver, samt opgaver der er hurtig omskiftelige, politisk- og markedsafhængige. Disse opgaver er ligeledes omfattet af resultatkontrakten ? som generelle målsætninger ? men er grundet opgavernes karakter ikke fokuseret i strategiske indsatsområder. I resultatkontrakten er der endvidere opstillet måltal for GEUS? produktion (resultatindikatorer - jf. tabel 3.6), som omfatter hele GEUS? virke, dvs. både den strategiske og den generelle indsats. Der er ligeledes opstillet måltal for de enkelte programområder. DLC er ikke omfattet af resultatkontrakten, idet den faglige ledelse af DLC henhører under centerlederen med reference til Grundforskningsfondens bestyrelse.e. Resultater i 1999 - kvalitativt På baggrund af resultatmålene for de strategiske indsatsområder for 1999 blev der i virksomhedsregnskab for 1999 opstillet 7 institutionsmål for 1999 (se bilag 3). 5 af de 7 institutionsmål er opfyldt i 1999:
Udover institutionsmålene skal der på 5 af de strategiske indsatsområder afrapporteres årligt. Med afrapportering forstås ikke én samlet afrapportering af hele indsatsområdet årligt, men afrapportering af resultater/delresultatater i form af rapporter, internationale videnskabelige artikler mv. Der er på indsatsområderne sket en afrapportering af en lang række delresultater i 1999 (se bilag 1). Formålet med disse indsatsområder er overordnet set bl.a. at sikre en øget viden vedr. mulighederne for at gøre olie- og gasfund og øge udnyttelsesgraden af eventuelle fund i såvel Danmark som Grønland (SI nr. 8,9,10 og 12) samt at sikre en øget viden vedr. betydningen af menneskets udformning af og indvirkning på naturen og samtidig fremskaffe ny viden om kulturlandskabet og naturskove (SI nr. 18). Generelt vurderes forløbet af de strategiske indsatsområder som tilfredsstillende, og resultater/delresultater fra flere af disse indgår (udover institutionsmålene) som hovedresultater på de enkelte programområder sammen med hovedresultaterne fra den øvrige aktivitet. Af øvrige hovedresultater i 1999 kan bl.a. nævnes
Resultater i 1999 - kvantitativt Resultatindikatorerne er udmøntet i produktmål pr. år og viser forskellige sider af GEUS? aktiviteter ("langsigtet videnopbygning", "løbende faglig opgaveløsning, rådgivning og formidling" samt "generel formidling") ? se tabel 3.3. Hvad angår produktionen under den langsigtede videnopbygning er antallet af internationale artikler og konferencebidrag faldet, og antallet af videnskabelige artikler i egne serie (m. referee) er steget, mens videnskabelig publikationer i øvrigt (u. referee) er faldet. De øvrige indikatorer ligger stort set på linje i forhold til 1998. Antallet af internationale videnskabelige artikler, artikler i egne serie og konferencebidrag ligger stadig over måltallet, mens de resterende indikatorer er på linje med måltallene. Produktionen under den løbende faglig opgaveløsning , rådgivning og formidling viser et fald i forhold til 1998. Med undtagelse af de erhvervsrelaterede artikler ligger antallet her over måltallene ikke mindst hvad angår offentligt tilgængelige rapporter samt notater mv. Produktionen under den generelle formidling er faldet i forhold til 1998, men ligger over måltallene.
Set som helhed er resultatindikatorerne i forhold til måltallene tilfredsstillende. Set over hele resultatkontraktperioden vurderes resultaterne at være meget tilfredsstillende. Det vurderes ligeledes, at produktiviteten på GEUS i resultatkontrakt perioden har været tilfredsstillende. Det bør nævnes, at måltallene for resultatindikatorerne blev fastsat på et tidspunkt kort efter fusionen mellem det daværende DGU og GGU og dermed på et relativt lille erfaringsgrundlag. Nogle af tallene har vist sig at være for lavt sat, og der er i resultatkontrakten for 2000-2003 følgelig taget højde
Den samlede udvikling i resultatindikatorerne som beskrevet ovenfor dækker over forskellige tendenser på programområderne (for hvilke der ligeledes er opstillet måltal). For en gennemgang af dette samt produktiviteten på centrale indikatorer og årsager til eventuelle udsving og afvigelser henvises til henholdsvis afsnit 3.2 og 3.3. Forord Indledning | Resultater og målopfyldelse | Økonomi | Personale og organisation | Grønt regnskab | Forventninger til 2000 | Adresse || TOP | Økonomi GEUS? bevilling var i 1999 på 135,0 mio. kr. med en samlet omsætning på 235,0 mio. kr. Af de 135,0 mio. kr. var de 19,4 i 1999 midlertidige bevillinger til faglig opgavevaretagelse. 6 mio. kr. vedrørte GEUS? projektkontrakter, 8,1 mio. kr. vedr. udmøntning af pesticidaftale (se afsnit 2.2.). Der er i 1999 et bevillingsmæssigt underskud på 3,9 mio. kr. Det dækker dog over et reelt driftsoverskud på 1,4 mio. kr., idet bevillingsunderskuddet kan henføres til forbrug af overførte midler fra 1998 i forbindelse med udmøntning af pesticidaftalen (se bilag 2). Resultatet vurderes som værende tilfredsstillende, hvilket ikke mindst skal ses på baggrund af, at GEUS fra årets start budgetterede med et driftsunderskud på 3 mio. kr. Da bevillingsrammerne for 2000 blev kendt, besluttede GEUS? bestyrelse i foråret 1999, at man ville forsøge ikke at effektuere det planlagte driftsunderskud bl.a. ved udskydelse af investeringer. Den beskedne stigning i GEUS? indtægter i 1999 i forhold til 1998 fra 94,2 mio. kr. til 96,1 mio. kr. skyldes øgede indtægter på programområdet Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning og et større træk på bevillingen til DLC. Stigningen i indtægterne afspejler sig ikke i en stigning i GEUS? eksterne finansieringsgrad, som er faldet fra 39,2% i 1998 til 37,8 % i 1999. Faldet i den eksterne finansieringsgrad skyldes, at en større del af finanslovsmidlerne i 1999 var bundet i basisfinansierede projekter bl.a. varslingsystemet, hvilket ligeledes er årsagen til at den eksterne finansieringsgrad forventes at falde yderligere i 2000 (se afsnit 2.3 for analyse af GEUS? finansiering). De samlede indtægter forventes at holde niveauet i 2000. Det økonomiske resultat i 1999 er samlet set tilfredsstillende, da det lykkedes at få et mindre driftsmæssigt overskud, hvilket skyldes en strammere økonomistyring og udskydelse af investeringer i nye instrumenter og andet hardware. Der har været fokus på en konsekvent brug af GEUS? styringsværktøjer, ét af resultaterne fra GEUS? selvevaluering - Samtidig er der udvist stor fleksibilitet hos personalet, så kompetencer fra de enkelte programområder er udnyttet i forbindelse med løsning af nye opgaver. Forord Indledning | Resultater og målopfyldelse | Økonomi | Personale og organisation | Grønt regnskab | Forventninger til 2000 | Adresse || TOP | Personale og organisation Antallet af medarbejdere var i 1999 med 366 medarbejdere på et lidt lavere niveau end 1998 (373). I 1999 er der i gennemsnit anvendt 47 timer pr. årsværk til uddannelse svarende til 1998. Udbetalt merarbejde pr. årsværk er steget fra 205 kr. i 1998 til 3720 kr. i 1999. Fraværsdage pr. årsværk er faldet fra 7,8 i 1998 til 7,1 i 1999 (se afsnit 4.2). Sammenhængen mellem GEUS? målsætninger og de personalepolitiske indsatsområder fremgår primært af de strategiske indsatsområder på det organisatoriske og personalemæssige område (jf. SI nr. 20?24). Det tilstræbes, at personalepolitikken til enhver tid understøtter de organisatoriske målsætninger ved at skabe de bedst mulige funktionsbetingelser for medarbejderne. Personalepolitikken er karakteriseret ved, at den tilstræber en sammenhæng mellem arbejdsliv, kompetenceudvikling og familieliv. De strategiske indsatsområder vedrører udover den generelle udvikling af personalepolitikken (SI nr. 20) arbejdet med strategisk uddannelsesplanlægning og herunder udvikling af kompetenceprofiler (SI nr. 21), uddannelse af ph.d.-studerende (SI nr. 22), evaluering af GEUS? krisepolitik (SI nr. 23) samt udarbejdelse af en samlet seniorpolitik (SI nr. 24). Udover den strategiske indsats i 1999 skal opfølgningen af selvevalueringen ud fra metoden der ligger bag "Kvalitetsprisen i den offentlige sektor" fra 1998 nævnes. Der følges løbende op på de forbedringsinitiativer, der blev igangsat. En del medarbejdere har deltaget i projektmedarbejderuddannelse i 1999 efter Logical Framework Analyse konceptet, ligesom der arbejdes med udbygning af hjemmearbejdspladser, jobrotation og arbejdsmiljø. Kompetenceprofilerne for samtlige medarbejdergrupper indgik i 1999 i videreudviklingen af GEUS? medarbejderudviklingssamtalekoncept, således at der ved resultatkontraktperiodens afslutning er et samlet personalepolitisk koncept (SI nr. 21). Kompetenceprofilerne er et væsentligt element i at GEUS kan nå målsætningerne fastsat i resultatkontrakten. I 1999 gennemførtes en række justeringer af organisationen efter tiltræden af den nye direktion i foråret. Der blev afholdt en personalekonference medio året, hvor nye strategier i forbindelse med resultatkontrakten 2000-2003 blev behandlet (SI nr. 20). Forord Indledning | Resultater og målopfyldelse | Økonomi | Personale og organisation | Grønt regnskab | Forventninger til 2000 | Adresse || TOP | Grønt regnskab Mængden af affald er steget i 1999 i forhold til 1998, hvilket var forudset på baggrund af samling af magasinfaciliteter og en kraftig oprydning som følge af flytning af Udrustningen fra Østervoldgade 10. Der har været et mindre fald i forbruget af el, mens varmeforbruget er på niveau med 1998. Til gengæld er forbruget af papir steget, hvilket ikke var forudset, men vurderes at stamme fra et øget brug af downloading af materiale fra internettet (se afsnit 5). Som helheld er udviklingen tilfredsstillende. GEUS søger løbende at minimere forbruget af de enkelte poster. Det forventes, at forbruget af såvel el og varme i 2000 vil være på 1999-niveau. For at sikre implementeringen af den fælles ministerielle miljøpolitik har GEUS i 1998 udarbejdet en intern miljøhandlingsplan med 7 indsatsområder (energi, vand, affald, rengøring, tryksager og papir, indkøb samt laboratoriedrift). Det vurderes løbende, om der skal foretages indgreb inden for de 7 indsatsområder. Yderligere var det målsætningen, at der i 1999 skulle foretages en miljøkortlægning af laboratoriedriften. Denne kortlægning vil blive foretaget i forbindelse med indflytningen af laboratorierne til Geocentret. Der foretages løbende analyser til sikring af udfasning af ikke hensigtsmæssige kemikalier. Forord Indledning | Resultater og målopfyldelse | Økonomi | Personale og organisation | Grønt regnskab | Forventninger til 2000 | Adresse || TOP | Forventninger til 2000 I lighed med 1999 er der for 2000 opstillet institutionsmål, der afspejler resultatmål for de strategiske indsatsområder i 2000 fastlagt i resultatkontrakten for 2000-2003. De konkrete forventninger for programområderne i 2000 bygger på de af bestyrelsen fastlagte strategier, der blev udarbejdet som grundlag for fastlæggelsen af resultatkontrakten for 2000-2003. En mere omfattende beskrivelse af perspektivet for programområderne findes i den uddybende resultatanalyse for hvert af de 5 områder (afsnit 3.3). På Vandressourceområdet vil arbejdet med zonering i forhold til pesticider binde betydelige midler. Forskning i stoftransport og -nedbrydning i jord og grundvand er lige begyndt og har et 5-10 årigt perspektiv, før der forventes at foreligge metoder, der kan anvendes af bl.a. decentrale myndigheder. Allerede ved udgangen af 2002 skal et koncept for zonering på sandjord foreligge, som kan udgøre et delgrundlag for vejledning til zonering for pesticider. På Energiområdet vil arbejdet med forståelsen af den regionale fordeling af reservoirer i kalk i og nær den danske Centralgrav blive fortsat. Ligeledes vil arbejdet med vurderinger af ressourcerne i det sammenhængende område i Nordsøen komme til at stå centralt. Forskning i samspillet mellem de klastiske reservoirer og vulkanitter i Grønland og omkring Færøerne vil være i fokus fremover. På området Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning vil GEUS fortsat opbygge basisviden, der kan understøtte mineralefterforskningsaktiviteten. Kompilering af allerede indsamlede data, herunder færdiggørelse af de sidste kortblade i oversigtskortlægningen 1:500.000, vil ske inden for de næste 3-4 år. På Natur og miljøområdet vil arbejdet med kortlægning af kystzonen ved vestkysten danne baggrund for GEUS? indsats med vidensopbygning til brug ved forvaltningen og afvejningen af forskellige interesser ved kystsikring, placering af vindmøller og kabler i kystnære områder. På området for Databanker, Informationsteknologi og Generel formidling vil GEUS kortlægge de generelle formidlingsaktiviteter og på den baggrund prioritere målgrupperne for den fremtidige formidlingspolitik. Institutionsmål 2000
1.Formål:
Forbedret tilgængelighed for såvel interne som eksterne brugere af GEUS? hoveddatabaser.
2.Formål:
Målretning og tilpasning af GEUS? formidlingsaktiviteter bl.a. via formulering af en informationspolitik på området for generel formidling.
3.Formål:
Udvikling af beregningsværktøjer til kvantitative analyser af arealanvendelsens indflydelse på ferskvandsressourcens mængde og kvalitet.
4.Formål:
At styrke harmoniseringen og kvaliteten i zoneringsarbejdet nationalt og styrke GEUS? videnopbygning på det geologiske område samt yde faglig støtte til de administrative myndigheder (Miljøstyrelsen, amtskommunerne og vandforsyningerne).
5.Formål:
Med henblik på at følge op på godkendelsesordningen for pesticider etableres og drives et varslingssystem på 6 forsøgsområder. Varslingssystemet skal overvåge, hvorvidt eventuel pesticidudvaskning finder sted til det unge grundvand på trods af regelret brug.
6.Formål:
Forbedrede metoder til efterforskning af nye olie/gas-reserver i kalk.
7.Formål:
At bidrage til igangsættelse af ny efterforskning i det grønlandske og færøske område, og fortsat efterforskning efter fælder i klastiske reservoirer i Nordsøområdet.
8.Formål:
At kortlægge og forudsige reserver i og nær ved eksisterende felter i kalken med henblik på bedre at kunne vurdere de tilstedeværende kulbrintemængder samt for at forøge indvindingsgraden.
9.Formål:
At gennemføre en almen geologisk undersøgelse og kortlægning i et område (ca. 67° 30¢ -69° 00¢ N) med henblik på ressourceevalueringen i den nordlige del af Vestgrønland.
10.Formål:
At gennemføre en regional ressourceevaluering af området (66° og 70° 15 N på Grønlands vestkyst) baseret på alle typer af data og omfattende feltarbejde, sammenstilling og tolkning af data som baggrund for karakteriseringen af regionens økonomiske potentiale.
11.Formål:
At skabe et videngrundlag der muliggør inddragelse af kulturmiljøet på linie med naturmiljø i planlægningen.
12.Formål:
At gennemføre første fase af i alt 3 faser i færdiggørelsen af den geologiske overfladekortlægning af Danmark (1:25.000).
13.Formål:
Evaluering af den samlede personalepolitik.
14.Formål:
At styrke projektstrukturen i GEUS.
15.Formål:
Anvendelse af benchmarking som led i vurdering og forbedring af GEUS? produktion, tjenesteydelser og forretningsgange.
Forord Indledning | Resultater og målopfyldelse | Økonomi | Personale og organisation | Grønt regnskab | Forventninger til 2000 | Adresse || TOP | Adresse
GEUS
|
