ÅRSRAPPORT 2003
BERETNING

1.1 Beskrivelse af GEUS' formål og hovedopgaver

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution i Miljøministeriet og har status som statsvirksomhed. GEUS ledes af en bestyrelse og en direktion. De overordnede rammer for GEUS' virke er fastlagt i Sektorforskningsloven og i bekendtgørelse nr. 570 af 1999 om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, hvori formålsparagraffen (§ 2) lyder: "Formålet med GEUS' virksomhed er at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske værdier i Danmark og Grønland."

GEUS' hovedaktiviteter er fastlagt i Resultatkontrakt 2000-2003, i hvilken også de strategiske indsatsområder er beskrevet.

GEUS er i henhold til finanslov, sektorforskningslov samt bekendtgørelse ansvarlig for varetagelse af geologisk kortlægning, dataindsamling og datalagring vedrørende Danmark og Grønland, og skal desuden løse forsknings-, rådgivnings-, overvågnings- og formidlingsopgaver, med særligt sigte på at sikre det bedst mulige geovidenskabelige grundlag for de ministerier GEUS rådgiver, og for Grønlands Hjemmestyre. GEUS' opgaver er endvidere forankret i Vandforsyningsloven, Råstofloven, Undergrundsloven og i bemærkningerne til lov om mineralske råstoffer i Grønland. Arbejdet var organiseret i 5 programområder: (1) Databanker, informationsteknologi og generel formidling, (2) Vandressourcer, (3) Energiråstoffer, (4) Mineralske råstoffer og Grønlandskort-lægning samt (5) Natur og miljø.

GEUS' er værtsinstitution for Dansk Lithosfærecenter (DLC) ( www.dlc.ku.dk ), som drives på en bevilling fra Grundforskningsfonden. DLC er ikke omfattet af GEUS' resultatkontrakt.

1.2 Beskrivelse og vurdering af finansielle resultater Tabel 1 - Oversigt over GEUS' finansielle resultat i 2003 ⁽¹⁾

Note (1) Resultatet omfatter både § 23.61.01, Statsvirksomhed ( – nettoresultat på –12,9 mio. kr.) og § 23.61.02 anlægs-bevilling (- nettoresultat på –1,8 mio. kr.).

Note (2) Der videreføres15,7 mio. kr. til 2004, heraf er de 14,8 mio. kr. båndlagt jf. tabel 13.

GEUS' nettobevilling for 2003 var på 113,5 mio. kr., inklusiv tillægsbevillingen og efter tilbageførsel af 26 mio. kr. til Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling, som følge af, at GEUS' fremlejekontrakt med Københavns Universitet ikke blev forhandlet færdigt. Herudover gennemførtes eksternt finansierede aktiviteter for i alt 96,3 mio. kr. I forhold til årets nettobevilling var der tale om et merforbrug på 14,7 mio. kr. Dette kan dels tilskrives finansiering af aktiviteter under aktstykker med videreførte midler, samt et planlagt træk på reserven til investeringer og ekstraudgifter i forbindelse med GEUS' indflytning i Geocentret.

Til opgaver relateret til Grønland er der anvendt 28,0 mio. kr. af nettobevillingen, hvilket ligger væsentligt under det i arbejdsprogrammet fastsatte beløb på 34,9 mio. kr. Dette skyldes den manglende betaling af husleje på 26 mio. kr., forudsat i arbejdsprogrammet. Fratrækkes dette beløb grønlandsdelen af de 26 mio. kr. (28%) heraf fås et beløb på 27,6 mio.kr. Der er anvendt 70 årsværk på Grønlandsrelaterede opgaver – mod det budgetterede årsværk på 72; fordelingen på programområder er vist i tabel I.2. Grønlandsforpligtelsen er således opfyldt.

1.3 Beskrivelse og vurdering af faglige resultater

GEUS' aktiviteter i Danmark har bidraget til grundlaget for danske politiske beslutninger inden for især miljø- og klimamæssige spørgsmål, på grundvandsområdet og råstofområdet samt bidraget til den energipolitiske viden vedrørende Danmarks olie-gasreserver. Med udgangspunkt i GEUS' vision og resultatkontrakt har GEUS fokuseret på de opgaver, som har størst samfundsmæssig betydning og som kan understøtte arbejdet i ministerier, amter, kommuner og offentlige institutioner.

GEUS' aktiviteter i Grønland har været målrettet mod at øge den viden om de grønlandske råstoffer, som er nødvendig for at gøre råstofsektoren til et bærende erhverv. GEUS har bistået Grønlands Hjemmestyre i forberedelserne til den kommende udbudsrunde på olie-gasområdet. GEUS bidrager til udredningerne i forbindelse med sokkelafgrænsningsspørgsmålet i det nordatlantiske område ved at etablere viden om fastlandssoklens udstrækning således, at denne viden kan danne grundlag for en eventuel fremsættelse af krav om en udvidelse af dansk territorialområde i 5 områder omkring Grønland og Færøerne.

GEUS har i det forløbne år deltaget aktivt i nationale og internationale forskningsnetværk. Dette fundamentale arbejde for hjemtagning af viden er fortsat højt prioriteret.

GEUS har, med finansiel støtte fra både danske og internationale bistandsmidler, løst en række internationale rådgivningsopgaver i Burkina Faso, Ghana, Laos, Kirgisistan, Tanzania og Vietnam. Omfanget af aktiviteter blev mindre end forventet bl.a. som følge af omlægninger af de danske bistandsprogrammer og bortfald af Danida og Øststøttemidler. GEUS har stigende fokus på internationale opgaver og har en målsætning om at udvide aktiviteterne i de kommende år.

GEUS' resultatkontrakt (for perioden 2000- 2003) (www.geus.dk/resultatkontrakt) indeholder 19 faglige- og 6 tværgående strategiske indsatsområder (Ét af indsatsområderne omfatter kun en del af perioden og ét indsatsområde blev ikke igangsat på grund af ressourcemangel). Af de 19 faglige indsatsområder er 16 vurderet som opfyldt og 3 som delvist opfyldt. Dette betragtes som tilfredsstillende når nedgangen i ressourcer tages i betragtning. Af de 6 tværgående indsatsområder er 2 vurderet som opfyldt, 2 vurderet som delvist opfyldt og 2 vurderet som ikke opfyldt; årsagen hertil skyldes ressourcemangel samt ændret fokus. Resultatet betragtes dog som utilfredsstillende. Bemærkninger til de indsatsområder der vurderes som ikke-opfyldt eller delvist opfyldt indgår i beskrivelserne af de enkelte programområder.

GEUS definerede 9 institutionsmål for 2003 (tabel 9), hvoraf 8 er opfyldt og 1 vurderes som delvist opfyldt, hvor dog hovedparten af arbejdet er udført. Samlet set betragtes opfyldelsesgraden derfor som tilfredsstillende.

GEUS har bidraget til de fleste af ministeriets 8 koncernmål, men har ikke haft selvstændigt ansvar for nogen af målene. Opfyldelse af delmål er afrapporteret til koncernledelsen. GEUS vurderer sine bidrag til koncernmålene som opfyldt.

Målopfyldelsesgraden for GEUS' 12 kvantitative resultatindikatorer er vist i tabel 2. Det fremgår heraf, at 11 mål er opfyldt og 1 mål er næsten opfyldt. Dette betegnes som meget tilfredsstillende.

1.4 GEUS' forventninger til fremtiden

År 2004 er det første i en ny firårig resultatkontraktperiode (2004-07); resultatkontrakten kan findes på www.geus/institutionsrapporter. Resultatkontraktens faglige aktiviteter er udarbejdet på basis af en opdateret langsigtet strategi for GEUS' udvikling (www.geus/institutionsrapporter), hvori der er taget hensyn til de forventede nye videnbehov inden for områderne energi, mineralske råstoffer, grundvand samt natur og miljø. Resultatkontrakten indeholder derfor en række strategiske indsatsområder, som skal sikre, at GEUS kan bidrage med forskningsbaseret viden til myndigheder og samfund på disse områder.

Resultatkontrakten opererer – i overensstemmelse med finansloven – med en nedgang i netto-udgiftsbevillingen - fra 126,7mio. i 2004 til 115,2 mio. i 2007, ligesom der, i samme periode er planlagt en reduktion i årsværksforbruget. Det vil derfor blive en udfordring at fastholde og udbygge GEUS' ekspertise og videngrundlag og samtidigt sikre et løbende generationsskifte af – især - det videnskabelige personale.

Resultatkontrakten søger at tilpasse omfanget af aktiviteterne til den forventede nedgang i finanslovsbevillingerne, og den deraf afledte betydelige reduktion af antallet af årsværk. Også forskningsfelter inden for de højt prioriterede områder har det været nødvendigt at beskære. Eksempelvis vil reduktionen af øremærkede midler til projektet "Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer" (KUPA) fra 9 mio. kr. årligt i 2 år til 1 mio. kr. årligt i 5 år få betydning for den viden som skal ligge til grund for en pesticidrettet zonering til beskyttelse af grundvandet. Ligeledes er den miljøhistoriske forskergruppe beskåret betydeligt og der opretholdes kun et meget beskedent videnberedskab. På grønlandsområdet forsvinder, ud over den miljøhistoriske forskning som er skåret helt væk, 4 faste forskerstillinger, hvilket indebærer at bl.a. ekspertisen vedr. Nord- og Østgrønlands geologi reduceres væsentligt. Samlet set vurderes det derfor, at konsekvenserne af nedskæringerne på en række af GEUS forskningsområder betyder, at der er væsentlig geofaglig viden, som fremover ikke vil være til rådighed for myndigheder og samfund.

GEUS planlægger at kompensere for en del af nedgangen i finanslovsbevillingerne ved at øge omfanget af eksternt finansierede opgaver, herunder kommercielle aktiviteter, på især energiområdet og ved øget deltagelse i internationale opgaver.

1.5 Oversigt over hovedkonti

GEUS afrapporterer i 2003 for hovedkonto 23.61.01 og 23.61.02.