Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
Beskrivelse af formål og hovedopgaver Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet og har status som statsvirksomhed. GEUS ledes af en bestyrelse og en direktion. De overordnede rammer for GEUS' virke er fastlagt i Sektorforskningsloven og i "Bekendtgørelse om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse", hvori der fastsættes følgende formålsparagraf (§ 2): "Formålet med GEUS' virksomhed er at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske værdier i Danmark og Grønland." GEUS er i henhold til finanslov, sektorforskningslov samt bekendtgørelse ansvarlig for varetagelse af geologisk kortlægning, dataindsamling og datalagring vedrørende Danmark og Grønland, og skal desuden løse forsknings-, rådgivnings-, overvågnings- og formidlingsopgaver, med særligt sigte på at sikre det bedst mulige geovidenskabelige grundlag for de ministerier GEUS rådgiver og for Grønlands Hjemmestyre. GEUS' opgaver er endvidere fastsat i Vandforsyningsloven, Råstofloven, Undergrundsloven og i bemærkningerne til lov om mineralske råstoffer i Grønland. Arbejdet er organiseret i 5 programområder: (1) Databanker, IT og formidling; (2) Vandressourcer; (3) Energiråstoffer; (4) Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning; og (5) Natur og miljø. GEUS' er værtsinstitution for Dansk Lithosfærecenter (DLC), som drives på en bevilling fra Grundforskningsfonden. DLC er ikke omfattet af GEUS' resultatkontrakt. Formål og hovedopgaver | Faglige resultater | Finansielle resultater | Forventninger til fremtiden || TOP | Beskrivelse og vurdering af faglige resultater GEUS' arbejde har i 2002 bidraget til grundlaget for danske politiske beslutninger inden for især miljø- og klimamæssige spørgsmål, på grundvandsområdet og råstofområdet samt bidraget til den energipolitiske viden vedrørende Danmarks opfyldelse af Kyoto aftalen. GEUS' projekter i Grønland sigter særligt mod at øge det videngrundlag som er nødvendigt for at gøre råstofsektoren til et bærende erhverv, og GEUS har bistået Grønlands Hjemmestyre i forberedelse og forhandlinger i.f.m. den afsluttede udbudsrunde på olie-gasområdet; GEUS bidrager til udredningerne i forbindelse med sokkelafgrænsningsspørgsmålet i det nordatlantiske område ved at etablere viden om fastlandssoklens udstrækning m.h.p. fremsættelse af krav om en udvidelse af dansk territorialområde i 5 områder omkring Grønland og Færøerne. GEUS har deltaget aktivt i nationale og internationale forskningsnetværk i 2002. Dette fundamentale arbejde med hjemtagning af viden vil fortsat blive prioriteret. GEUS har, med finansiel støtte fra både danske og internationale bistandsmidler, deltaget i flere internationale projekter i Afrika, Vietnam og Østeuropa. GEUS har stigende fokus på internationale opgaver og har en målsætning om at udvide aktiviteterne i de kommende år. GEUS' resultatkontrakt (for perioden 2000- 2003) (www.geus.dk/resultatkontrakt) indeholder i alt 27 strategiske indsatsområder, hvoraf nogle kun omfatter en del af perioden. I målrapporteringen er opfyldelsesgraden for det enkelte indsatsområde vurderet for de projekter, der i 2002 indgår i de enkelte indsatsområder i 2002. Af de 25 indsatsområder er 16 (64%) vurderet som opfyldt, 7 (28%) er vurderet som delvist opfyldt, og 2 (8%) er vurderet som ikke opfyldt. Et indsatsområde er ikke igangsat på grund af ressourcemangel. Målopfyldelsen betragtes som tilfredsstillende. GEUS havde opstillet 10 institutionsmål for 2002, hvoraf 6 er opfyldt og 4 vurderes som delvist opfyldt. For 2 af de delvist opfyldte projekter er hovedparten af arbejdet udført, og de 2 øvrige projekter vurderes som halvt færdige. To mål blev kun delvist opfyldt som følge af ressourcemangel. Under disse forudsætninger betragtes opfyldelsesgraden som tilfredsstillende. Målopfyldelsesgraden for GEUS' 11 kvantitative resultatindikatorer er vist i tabel 2. Det fremgår heraf, at alle – på nær et enkelt mål – er opfyldt. Kun antallet af populærvidenskabelige artikler er lidt under måltallet. Samlet må resultatindikatorerne betegnes som særdeles tilfredsstillende. GEUS har bidraget til de fleste af ministeriets 7 koncernmål, men GEUS' direktør har ikke haft hovedansvaret for nogen af målene. Opfyldelse af delmål er afrapporteret til koncernledelsen. Formål og hovedopgaver | Faglige resultater | Finansielle resultater | Forventninger til fremtiden || TOP | Beskrivelse og vurdering af finansielle resultater Tabel 1, Oversigt over GEUS' finansielle resultat i 2002
GEUS havde i 2002 en nettobevilling incl. tillægsbevillingen på 134,3 mio. kr. Herudover gennemførtes eksternt finansierede aktiviteter for i alt 76,4 mio. kr. I forhold til årets nettobevilling var der tale om et merforbrug på 11,3 mio. kr. Dette kan dels tilskrives finansiering af aktiviteter under aktstykker med videreførte midler, og dels anvendtes en særlig reserve til udgifter i forbindelse med indflytningen i Geocenteret i Øster Voldgade. GEUS flyttede i sommeren fra Thoravej til Øster Voldgade og set i lyset af omkostningerne til indflytningen afspejler det økonomiske resultat det forventede og bedømmes som tilfredsstillende. Til Grønlandsrelaterede opgaver anvendtes 31,0 mio. kr. af nettobevillingen, hvilket er lidt mindre end de 32,4 mio. kr. fastsat i finansloven. Dette skyldes især en væsentligt mindre indregning af husleje m.v. som følge af særlige bevillingsforhold i forbindelse med flytningen til Geocenteret. Formål og hovedopgaver | Faglige resultater | Finansielle resultater | Forventninger til fremtiden || TOP | Forventninger til fremtiden År 2003 er det sidste i den gældende resultatkontrakts fireårsperiode (2000 til 2003). Det kommende år vil derfor især være koncentreret om at opfylde de opstillede resultatmål. Samlet set forventes institutionens kvantitative produktion at leve op til de opstillede resultatindikatorer på trods af en reduktion i medarbejderstaben. De faglige mål vil for størstedelens vedkommende blive nået. Udviklingen af databaserne er imidlertid blevet forsinket, og det samme gælder arbejdet på grundvandsområdet vedrørende næringsstoffer. På energiområdet har især ambitionsniveauet for arbejdet med vurderingen af oliefelterne i Nordsøen måttet sænkes betydeligt på grund af manglende ekstern/ny finansiering. Grønlandsopgaverne er blevet relativt lidt berørt af nedskæringer, da planlægningen i foråret 2002 var så langt fremskredet, at der kun er sket mindre tilpasninger. Antallet af nyudgivne kortblade vedr. Danmarks jordbund reduceres fra 4 til 3. På bistandsområdet vil det ikke lykkes at opnå det satte mål, at 7.5 % af omsætningen udgøres af bistandsprojekter. For aktiviteterne på grundvandsområdet er det vanskeligt at give en realistisk prognose om forventningerne på lidt længere sigt, på grund af den uafklarede bevillingsmæssige udvikling i budgetoverslags-årene på finansloven vedr. videreførelsen af aktstykkebevillingerne på grundvandsområdet. Kombineret med bortfald af forskningsmidler fra Energiforskningsprogrammet svarer det løbende bevillingsfald til en nedgang i offentlige forskningsbevillinger til GEUS på mere end 30% i perioden 2002-2006, hvilket ikke kan opvejes af en tilsvarende forøgelse af den eksterne finansiering. På baggrund af de nu kendte finanslovstal må GEUS se yderligere bevillings- og personalenedskæringer i øjnene, der afhængig af omfang vil resultere i tab af ekspertisebredde og nedgang i aktivitetsniveau. Institutionens indsats vil blive yderligere fokuseret på anvendelsesorienteret forskning inden for et fagligt snævrere område, med henblik på bedst muligt at opretholde et forsvarligt grundlag for politiske beslutninger på hhv. miljø- og energiområdet samt udviklingen af det grønlandske råstofpotentiale. Ved en intern omprioritering i 2004 søges nedskæringernes umiddelbare konsekvenser for institutionens aktiviteter på de samfundsmæssigt højst prioriterede opgaver mindsket. Men på lidt længere sigt, kan det ikke undgås, at også de højt prioriterede områder vil blive påvirket mærkbart. GEUS vil med den kendte bevillingsudvikling fremover miste en del af den forskningsekspertise, som udgør grundlaget for den fremtidige overvågning og beskyttelse af Danmarks grundvands- og drikkevandsressourcer. Det geovidenskabelige grundlag for naturforvaltningen og forståelsen af landskabs-, miljø- og skovhistorien vil blive reduceret til et minimum. Vidensopbygningen med henblik på efterforskning af nye kulbrinteforekomster og en optimal udnyttelse af kendte olie- og gasforekomster i Nordsøen vil blive væsentligt udtyndet. GEUS´ centrale rolle for Grønland i bestræbelserne på at tiltrække investeringer fra den internationale olie- og mineindustri vil blive svækket, og dermed forringes Grønlands muligheder for på langt sigt at udvikle råstofområdet til et bærende erhverv. I forbindelse med en igangværende revision af faglige strategier for de kommende år må GEUS forholde sig konkret til de usikkerhedsmomenter, der er beskrevet herover. Uanset de andre positive perspektiver, som også tegner sig, herunder ikke mindst nye opgaver vedr. en mulig udvidelse af det danske riges sokkelområder i Nordatlanten og udviklingen i Geocenteret, indebærer videreførelsen af GEUS som forskningsinstitution på et højt fagligt niveau betydelige udfordringer i fremtiden. Formål og hovedopgaver | Faglige resultater | Finansielle resultater | Forventninger til fremtiden || TOP | |
