FAKTA
BERETNING 2001

• Forord
• GEUS' formål
• Vision
• Strategier for udviklingen af GEUS
• Resultatopnåelse
• Økonomi
• Personale
• Produktivitet
• Forventninger til fremtiden
• Adresse

Virksomhedsregnskabet 2001 præsenterer det samlede resultat for GEUS. Det gælder resultater i forhold til den ramme, som GEUS tilstræber at opnå sit formål inden for. Resultaterne omfatter såvel den faglige aktivitet og de økonomiske resultater som resultater inden for det organisatoriske og personalemæssige område. Disse forhold indgår i en tæt sammenhæng, og mål og resultater for 2001 er derfor søgt præsenteret på en måde, så sammenhængen mellem faglig produktion, økonomi og de organisatoriske forhold fremstår tydeligt.

GEUS' bestyrelse indgik ultimo 1999 en resultatkontrakt med det daværende Miljø- og Energiministeriet for perioden 2000-2003. Virksomhedsregnskabet 2001 følger op på de mål, som resultatkontrakten forpligter GEUS til i den givne periode.

GEUS udsender udover Virksomhedsregnskabet også en Årsberetning. Årsberetningen omtaler kort nogle af institutionens faglige højdepunkter, erhvervsorienterede projekter og aktiviteter på bistandsområdet. Desuden beskrives i glimt en række aktiviteter, der viser bredden i GEUS´ virke. Endelig offentliggør GEUS et Publikationskatalog på elektronisk form i en dansk og en engelsk version på GEUS´ hjemmeside www.geus.dk, hvor henholdsvis institutionens totale produktion og produktion af international interesse er opført. Årsberetning og papirkopi af Publikationskatalog kan rekvireres ved henvendelse til GEUS.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet (gennem det meste af 2001 det daværende Miljø- og Energiministerium) med status af statsvirksomhed. GEUS ledes af en bestyrelse og en direktion. De overordnede rammer for GEUS' virke er fastlagt i "Bekendtgørelse om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse", hvori der fastsættes følgende formålsparagraf (§ 2):

"Formålet med GEUS virksomhed er at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske værdier i Danmark og Grønland."

Under dette formål er defineret to opgaver svarende til hovedformålene på GEUS' finanslovskonto. GEUS er således dels ansvarlig for at varetage geologisk kortlægning, dataindsamling og datalagring vedrørende Danmark og Grønland, og dels skal GEUS løse forsknings-, rådgivnings-, overvågnings- og formidlingsopgaver.

Som sektorforskningsinstitution varetager GEUS de nævnte opgaver med særligt sigte på at sikre det bedst mulige geovidenskabelige grundlag for de ministerier, GEUS rådgiver, nemlig primært Miljøministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvortil energiområdet sidst i 2001 er overført, samt for Grønlands Hjemmestyre.

I praksis omfatter GEUS' arbejdsfelt især forureningsspørgsmål, vandindvinding, råstofefterforskning og -udnyttelse, naturbeskyttelse og forskning i forbindelse hermed.

GEUS har i 2001 gennemført et arbejde for at opdatere institutionens vision for det kommende tiår. Visionen, "Geologi for et samfund i forandring", som blev godkendt af GEUS' bestyrelse den 6. december 2001.

Visionen er formuleret i et samarbejde mellem institutionens medarbejdere, ledelse og bestyrelse og udtrykker den identitet, som ønskes for GEUS i 2012. Visionen fastlægger målsætninger for de centrale dele af GEUS' virksomhed, herunder for relationer til medarbejdere, brugere samt danske og internationale forskningsmiljøer.

Med udgangspunkt i visionen vil der ske en løbende opdatering af GEUS' strategier over de kommende år.

GEUS' faglige indsats sker med udgangspunkt i formulerede strategier for de fem programområder og i resultatkontrakten. For at få mest effekt af den nettobevilling, som GEUS modtager på finansloven, foretages der en prioritering af aktiviteterne, så de fagområder, der forventes at få størst relevans for danske og grønlandske myndigheder, opprioriteres.

Arbejdet i GEUS er struktureret i 5 programområder, som går på tværs af de disciplinorienterede afdelinger. Denne matrix-struktur tilsigter at fremme tværgående samarbejde for at nyttiggøre og integrere den fulde bredde af GEUS' kompetencer inden for de prioriterede emner.

For en forskningsinstitution som GEUS er medarbejdernes kompetence den afgørende ressource. Medarbejderkompetencen søges derfor udviklet gennem ledelsesmæssig fokus på personaleudvikling.

GEUS har skabt nye, tætte samarbejdsformer mellem sektorforskning og universitetsforskning gennem realiseringen af Geocenter København, hvor der under samme tag etableres et forpligtende samarbejde mellem GEUS, Geografisk Institut, Geologisk Institut, Geologisk Museum (alle Københavns Universitet) samt Dansk Lithosfærecenter under Danmarks Grundforskningsfond. GEUS er involveret i uddannelse af kandidater på master- og ph.d.-niveau, både inden for de traditionelle geologiske discipliner og i tilgrænsende fagområder.

Deltagelse i danske og internationale forskningsprogrammer, samt løsning af opgaver på kommercielle vilkår indgår i GEUS' aktiviteter og bidrager til metodeudvikling og vidensopbygning, og herigennem fastholdes de for kerneområderne nødvendige medarbejdere.

GEUS arbejder bevidst med formen af sin formidling og dens tilpasning til forskellige målgrupper, og benytter i stigende grad de elektroniske medier for herved at kunne nå et større publikum, samtidig med at udgifterne reduceres.

Der er mellem GEUS' bestyrelse og Miljø- og Energiministeriet indgået en resultatkontrakt for perioden 2000-2003, indeholdende 27 strategiske indsatsområder. I resultatanalysen afrapporteres for 2001 41 resultatmål og delmål. Heraf er 40 mål relateret til de strategiske indsatsområder, og 1 mål er relateret til de i resultatkontrakten definerede resultatindikatorer. Endvidere udspringer der af resultatkontrakten hvert år en række 1-årige institutionsmål. På ministerieplan er der udstukket 9 koncernmål, hvor GEUS har været ansvarlig for opfyldelsen af koncernmål 8 i 2001. GEUS' andel af opfyldelsen af de øvrige koncernmål har dog også påvirket aktiviteterne i 2001.

Målopfyldelsesgraden for de strategiske indsatsområder for 2001 har været god, idet 33 ud af 40 resultatmål/delmål er opfyldt (83%), 4 mål (10%) er delvist opfyldt og 3 mål (8%) er ikke opfyldt. Dette betragtes som tilfredsstillende.

Der er i resultatkontrakten opstillet måltal for 11 kvantitative resultatindikatorer, jf. tabel 3.3. Alle resultatindikatorer betragtes som opfyldt, hvilket betragtes som meget tilfredsstillende. 8 indikatorer var "overopfyldt"; dette udtrykker dels vanskelighederne ved at forudsige det nøjagtige årlige output på publikationer og rapporter, som kan være lang tid undervejs og derfor kan fluktuere en del fra år til år, men det er også udtryk for, at GEUS har fokuseret særligt på dette område.

For 2001 var der desuden opstillet 10 institutionsmål, jf. bilag 2. Af disse blev 7 opfyldt og 2 delvist opfyldt og 1 ikke opfyldt. Årsagen til den manglende opfyldelse af mål 2, Vandressourcemodellen, skyldes vanskeligheder med løsning af nogle identificerede faglige problemstillinger med vandbalancen; projektet forventes afsluttet med udgangen af 2002. Under disse forudsætninger betragtes en opfyldelsesgrad på 70% fuldt opfyldte mål som tilfredsstillende.

Som en del af den samlede koncernstyring har GEUS i 2001 haft ansvaret for koncernmål 8 Vidensbaseret miljøbistand og samarbejde. Opfyldelsen af koncernmålet er afrapporteret til koncernledelsen, og er accepteret som opfyldt den 28. februar 2002.

På grønlandsområdet har GEUS haft en række projekter, hvoraf de fleste bidrager væsentligt til det videngrundlag, der er nødvendigt for at gøre råstofsektoren til et bærende erhverv. I Danmark har GEUS' arbejde i 2001 dannet grundlag for politiske beslutninger især inden for miljømæssige spørgsmål på vandområdet samt energipolitiske overvejelser vedrørende udnyttelsen af Danmarks olie- og gasreserver. For fortsat at kunne give den bedste faglige rådgivning deltog GEUS aktivt i det nationale og internationale forskningsnetværk i 2001. Dette fundamentale arbejde vil fortsat blive prioriteret.

På bistandsområdet har GEUS deltaget i flere projekter i Afrika, Vietnam og Østeuropa. Der er stigende fokus på området, som GEUS har en målsætning om at udvide i de kommende år.

GEUS havde i 2001 en nettobevilling på 140,0 mio. kr. Herudover gennemførtes eksternt finansierede aktiviteter for i alt 76,2 mio. kr. Samlet blev der opnået et nettoresultat på -7,3 mio. kr. Årets resultat indeholder et bevilliget træk på reserven på 8 mio. kr. opført på FL 2001 på konto 79 vedrørende aktstykke 157 3/3 2000. For de kommercielle aktiviteter alene blev der opnået et resultat på 2,6 mio. kr. ud af en omsætning på 25,7 mio. kr. Dette var en forbedring i forhold til resultatet i 2000. Øvrige eksternt finansierede aktiviteter omfattende diverse tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter udgjorde 35,7 mio. kr.

Til Grønlands-relaterede opgaver anvendtes 32.0 mio. kr. af nettobevillingen, svarende omtrentligt til de ca. 33 mio. kr. afsat i finansloven.

Ved udgangen af 2001 råder GEUS over en reserve på 40,2 mio. kr., hvoraf 16,0 mio. kr. skal henføres til forbrug i 2002 og 2003 på Zoneringsaktstykket og ca. 6 mio. bindes til videreførsel af uforbrugte midler på de tre aktstykker. Hovedparten af den øvrige reserve er bundet til udgifter i forbindelse med etablering af og indflytning til det nye Geocenter, nedlukning eller videreførsel af Varslingssystemet samt øremærkede midler til Ministeriets centrale pulje.

Generelt bedømmes det økonomiske resultat som tilfredsstillende.

I slutningen af 2001 gennemførte GEUS en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som bl.a. følger op på undersøgelsen fra 2000, og således også fungerer som en feed back på effekten af de tiltag, der var iværksat efter den tidligere undersøgelse. Gennemgående viste undersøgelsen, at medarbejderne udtrykker en meget høj grad af tilfredshed med GEUS som arbejdsplads (96% var enten tilfredse eller overvejende tilfredse); medarbejderne udtrykte dog en mindre tilfredshed med den interne kommunikation, arbejdsbelastningen og uddelegering. Der kan konstateres en betydelig fremgang i tilfredshed på områder, hvor der har været iværksat forbedringstiltag. Generelt betragtes resultatet som tilfredsstillende, idet der dog overvejes initiativer til forbedring af de områder, hvor der er udtrykt mindre tilfredshed.

Som det fremgår af personaleafsnittet, skete der i 2001 et fald i årsværksforbruget eksklusiv studenter fra 354 i 2000 til 346 i 2001. Til Grønlands-relaterede opgaver anvendtes 80 årsværk, lidt mindre end de ca. 85 årsværk forventet i FFL2001.

GEUS har målt produktiviteten ud fra fire indikatorer indenfor kontraktindtjening, langsigtet videnopbygning og faglig opgaveløsning. Kontraktindtjeningen har været stærkt faldende i forhold til 2000, både numerisk og set i forhold til finanslovsbevillingen. Faldet i kontraktindtjeningen er ligeledes markant set i forhold til antallet af forskere og rådgivere. Forklaringen på dette tilskrives bl.a. en reduktion i forskellige programforskningsmidler eller omlægning til ordninger, der i mindre grad retter sig mod GEUS' aktiviteter, hvilket GEUS vil søge at imødegå ved et stærkere fokus på nationalt eller internationalt finansierede bistandsaktiviteter.

De øvrige indikatorer viser en produktivitetsstigning på mellem 32% og 48% sammenlignet med 2000 - både målt i forhold til bevilling og antal ansatte. Stigningen skyldes et klart højere antal publiceret materiale på alle de valgte kategorier.

Det må konkluderes, at produktiviteten på de udvalgte indikatorer har været yderst tilfredsstillende i 2001. Dog skal det tilføjes, at produktiviteten ligesom produktionen altid vil fluktuere en del, da produkterne generelt er lang tid undervejs, før de publiceres, så sammenhæng mellem aktivitet og produktion for nogle produkter har flere års forskydning. I nogle år vil produkterne herudover klumpe sig sammen i større mængder end i andre år.

På vandressourceområdet vil de strategiske satsninger blive fastholdt, men en del af de planlagte aktiviteter vil blive reduceret eller forsinket som følge af de kommende års forventede reduktioner i finanslovsbevillingerne.

Det igangsatte arbejde med kortlægning af pesticidfølsomme områder udgør en hovedaktivitet i de kommende år. Erfaringerne med etablering af et varslingssystem for nedsivning af pesticider til grundvandet og det første års drift af dette viser brugbarheden og relevansen. Systemet videreføres i 2002 på baggrund af samfinansiering mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Pesticider vil fortsat udgøre et væsentligt forsknings- og rådgivningsområde, men det forventes, at der også vil blive sat fokus på andre grundvandsforurenende stoffer.

Arbejdet med implementering af vandrammedirektivet vil i de kommende år sætte øget fokus på vandressourcerne, deres størrelse og kvalitet samt samspillet mellem grundvand og overfladevand. Ligeledes vil Vandmiljøplan II sætte fokus på vandmiljøet. GEUS er med etableringen af den Nationale Vandressourcemodel med tilhørende modelsystemer godt rustet til disse opgaver, der skal løses i samarbejde med amterne og andre institutioner - ikke mindst Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning. Mulige klimaeffekter på vandressourcerne er ligeledes et felt, GEUS påregner at skulle arbejde med.

Der er stor aktivitet i forbindelse med den amtslige kortlægning af grundvandsbeskyttelsesområder. GEUS indgår som videnscenter og central samarbejdspartner for amterne på dette område, og forventer en stigende aktivitet på området.

Endvidere vil ekspertisen på uorganisk vandkemi blive styrket gennem besættelsen af et samarbejdsprofessorat i exogen geokemi inden for Geocenteret.

På energiområdet forventes forskningsindsatsen på indvindingsrelaterede problemstillinger at blive koncentreret om petroleumssystemet fra kilde til felt. Med henblik på fremtidige koncessionsforhandlinger m.m. er der imidlertid behov for at udvide den statslige viden om kalkens regionale geologi, om olie/gasfelternes geologi samt om de tilstedeværende og producerbare ressourcer af olie og gas. Opgaven styrkes med besættelsen af et forskningsprofessorat i oliegeologi.

Arbejdet i Grønland på energiområdet sigter især på at skabe maksimal interesse for den planlagte licens-udbudsrunde vedr. off-shore Vestgrønland. Det fremtidige arbejde i Grønland afhænger af den internationale olieindustris interesse for denne udbudsrunde.

På området for mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning vil der fremover ske et skift med henblik på at tiltrække flere eksternt finansierede opgaver. Sådanne opgaver forventes at ligge inden for bistandsområdet og andre opgaver af international interesse. I Danmark vil den råstofrelevante geologiske kortlægning af Nordsøens bundsedimenter fortsætte.

På natur- og miljøområdet sker der i 2002 en strukturændring, så Afdelingen for Miljøhistorie og Klimaudvikling lægges sammen med Afdelingen for Kvartær- og Maringeologi. Implementering af regeringens Klima 2012 strategi såvel som den internationale klimaforskning udgør omdrejningspunkterne. Den traditionelle kvartærgeologi vil blive nedprioriteret, mens aktiviteterne omkring kortlægning, hvor der eksisterer gode muligheder for ekstern finansiering, vil blive opretholdt på samme niveau. Miljø- og landskabshistorie vil fortsat være et betydningsfuldt forskningsfelt med relation til arealforvaltning, naturgenopretning og skovrejsning. Kortlægning af kystzonen og havbunden forventes at få stigende opmærksomhed. GEUS forventer at kunne fastholde sin rolle og bidrage geovidenskabeligt til området.

På området Databanker, informationsteknologi og generel formidling vil en intensivering af de elektroniske mediers anvendelse, både i forhold til erhvervslivet og offentligheden, bidrage til at øge nyttiggørelsen af institutionens databanker og forskningsresultater vedr. miljø-, energi-, råstof- og naturområdet i Danmark og Grønland.

På bistandsområdet inden for alle programområder forventes GEUS at styrke sin indsats i form af institutionsarbejde i tredieverdenslande, hvor blandt andet GEUS' erfaring som datacenter koblet med et fagligt forsknings- og rådgivningsmiljø har vist sig attraktivt i modtagerlandene. Til disse formål håber GEUS at kunne tiltrække yderligere midler.

GEUS har opstillet institutionsmål for 2002 - lighed med 2001 - som indikerer særlige faglige fokusområder. De 10 mål er vist i tabel 1.1 på næste side. Målopfyldelsen for institutionsmålene for 2001 er vist i bilag 2. Tabel 1.1: Institutionsmål for GEUS for 2002