Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | Forord Virksomhedsregnskabet 2000 præsenterer det samlede resultat for GEUS. Det gælder resultaterne i forhold til såvel den faglige aktivitet som resultaterne i forhold til de økonomiske, organisatoriske og personalemæssige områder, som udgør den overordnede ramme, hvorunder den faglige aktivitet udøves. Disse elementer indgår i en tæt sammenhæng, og mål og resultater for 2000 er derfor søgt præsenteret på en måde, så sammenhængen mellem bl.a. faglig produktion og økonomi fremstår tydeligt. Der er i forhold til tidligere år benyttet en ny struktur for virksomhedsregnskabet, således at der så vidt det har været muligt er lavet en fælles resultatanalyse. Denne indeholder både en analyse af de faglige resultater sammenholdt med forbrugte ressourcer, en analyse af ressourceanvendelsen og en analyse af interne udviklingsforhold. Strukturen er taget fra Økonomistyrelsens forslag til ny ordning for virksomhedsregnskaber. Samtidig efterlever regnskabet kravene fra den eksisterende ordning af 2. januar 1998. GEUS? bestyrelse indgik ultimo 1999 en resultatkontrakt med Miljø- og energiministeren for perioden 2000-2003. Virksomhedsregnskabet for 2000 følger op på resultatkontraktens målsætninger for dette år, som de er udtrykt i arbejdsprogrammet. GEUS udsender udover Virksomhedsregnskabet også en Årsberetning. Årsberetningen indeholder ud over en kort sammenfatning af virksomhedsregnskabet en række populærvidenskabelige artikler, som nærmere belyser årets faglige arbejde på institutionen. Endelig offentliggør GEUS også et Publikationskatalog på elektronisk form i en dansk og i en engelsk version på GEUS? hjemmeside, www.geus.dk, hvor henholdsvis institutionens totale produktion og produktion af international interesse er opført. Årsberetning og papirkopi af Publikationskataloget kan rekvireres ved henvendelse til GEUS.
Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | GEUS' formål Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution under Miljø- og Energiministeriet med status af statsvirksomhed. GEUS ledes af en bestyrelse og en direktion. De overordnede rammer for GEUS? virke er fastlagt i " Bekendtgørelse om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse ", hvori der fastsættes følgende formålsparagraf (§ 2): "Formålet med GEUS virksomhed er at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske værdier i Danmark og Grønland." Under dette formål er defineret to opgaver svarende til hovedformålene på GEUS finanslovkonto. GEUS er således dels ansvarlig for at varetage geologisk kortlægning, dataindsamling og datalagring vedrørende Danmark og Grønland, og dels skal GEUS løse forsknings-, rådgivnings-, overvågnings- og formidlingsopgaver. Som sektorforskningsinstitution varetager GEUS de nævnte opgaver med særligt sigte på at sikre det bedst mulige geovidenskabelige grundlag for Miljø- og Energiminsteriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde. I praksis omfatter GEUS arbejdsfelt især forureningsspørgsmål, vandindvinding, råstofefterforskning og udnyttelse, naturbeskyttelse samt forskning i forbindelse hermed. Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | Vision Inden for formålsparagraffen er det GEUS? vision for de kommende år at fastholde og udbygge sin evne til at virke som statens og det grønlandske hjemmestyres hovedrådgiver inden for kerneområderne miljø, energi og råstoffer samt i stigende grad at engagere sig i danske bistandsaktiviteter i U-lande og Østeuropa på disse områder. GEUS? rådgivningskompetence skal kunne udgøre det nødvendige faglige grundlag for alle væsentlige politiske beslutninger samt for formulering af langsigtede målsætninger vedrørende Danmarks og Grønlands natur og undergrund, som foretages af staten og hjemmestyret. Hovedformålet med GEUS? aktiviteter i Grønland er at tilvejebringe det geovidenskabelige grundlag for en målrettet efterforskning med henblik på at gøre råstofsektoren til et bærende erhverv. Denne rådgivningskompetence skal GEUS fortsat udvikle gennem sikring af, at der sker en løbende forbedring af datamaterialet vedrørende den danske og grønlandske natur og undergrund, gennem deltagelse i et aktivt og fremadrettet forskningsmiljø på internationalt niveau inden for kerneområderne samt gennem opretholdelse af evnen til at udføre højt kvalificeret fagligt formidlingsarbejde på alle relevante niveauer. Som konsekvens heraf ønsker GEUS at være en afgørende bidragyder til, at der eksisterer et fyldestgørende grundlag for inddragelse af geologiske synsvinkler på samfundsudviklingen i Danmark og Grønland. Dertil kommer, at GEUS i stigende omfang deltager i arbejdet med udviklingsbistand. GEUS iværksætter i 2001 et arbejde for at sikre en opdatering af institutionens visioner og strategier. Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | Strategier for udviklingen af GEUS For at virkeliggøre den ovennævnte vision har GEUS fastlagt en række strategier for sit faglige arbejde og for sin organisationsudvikling.
Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | Resultatopnåelse Der er mellem GEUS? bestyrelse og Miljø- og Energiministeriets departement indgået en resultatkontrakt for perioden 2000-2003. Denne indeholder 27 strategiske indsatsområder, hvorunder der i 2000 afrapporteres 47 resultatmål og delmål i afsnittet vedrørende resultatanalysen. Målopfyldelsesgraden for 2000 har været god. Ud af de 47 resultatmål/delmål var 38 (81%) opfyldt, 6 (13%) delvist opfyldt og 3 (6%) ikke opfyldt. En opfyldelsesgrad på 81% fuldt opfyldte mål betragtes som særdeles tilfredsstillende. Der blev ligeledes opstillet 15 institutionsmål for 2000, jf. bilag 2. Af disse blev 9(60%) opfyldt, 5 (33%) delvist opfyldt og 1 (7%) ikke opfyldt. Årsagen til, at de fleste af de ikke-fuldt opfyldte mål ikke blev nået, har været omprioriteringer som følge af ændrede eksterne behov. Når disse ændrede forudsætninger for opgaveløsningen tages i betragtning, er opfyldelsesgraden på 60% fuldt opfyldte mål tilfredsstillende. Endelig er der i resultatkontrakten opstillet måltal for 11 kvantitative resultatindikatorer, jf. tabel 3.3. Resultatindikatorerne vedrører områderne langsigtet videnopbygning, løbende faglig opgaveløsning mv. samt generel formidling. 7 ud af de 11 indikatorer (64%) var overopfyldt. Der var en samlet overopfyldelse af måltallene på 20%, hvis man lægger tallene sammen. Hovedparten af overopfyldelsen ligger indenfor løbende faglig opgaveløsning mv. Meropfyldelsen er selvfølgelig yderst tilfredsstillende men vidner samtidig om vanskeligheden ved at forudsige det nøjagtige årlige output på produkter, der kan være længere tid undervejs og som derfor kan fluktuere en del fra år til år. I forhold til GEUS? vision har de opnåede resultater været tilfredsstillende. På grønlandsområdet har GEUS haft en række projekter i gang, hvoraf de fleste bidrager væsentligt til det videngrundlag, der er nødvendigt for at gøre råstofsektoren til et bærende erhverv. I Danmark har GEUS? arbejde i 2000 dannet grundlag for politiske beslutninger især indenfor miljømæssige spørgsmål på vandområdet samt energipolitiske overvejelser vedrørende udnyttelsen af Danmarks olie- og gasreserver. For fortsat at kunne give den bedste faglige rådgivning deltog GEUS aktivt i det nationale og internationale forskningsmiljø i 2000. Dette fundamentale arbejde vil fortsat blive prioriteret. På bistandsområdet har GEUS deltaget i flere projekter i Afrika, Vietnam og Østeuropa. Der er stigende fokus på området, som GEUS har en målsætning om at udvidde de kommende år. Endelig blev der i 2000 tilført ekstra ressourcer til formidlingen af GEUS? produkter, og der blev udarbejdet udkast til en samlet informationsstrategi. Det forventes, at GEUS på denne måde vil kunne forbedre informationen til både fagfolk og almindelige borgere. Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | Økonomi GEUS havde i 2000 en nettobevilling på 137,9 mio. kr. Herudover gennemførtes eksternt finansierede aktiviteter for i alt 90,9 mio. kr. Samlet opnåedes herved et nettoresultat på 1,1 mio. kr. For de markedsstyrede (kommercielle) aktiviteter alene opnåedes et resultat på 1,2 mio. kr. ud af en omsætning på 25,9 mio. kr. Dette var en forbedring i forhold til et mindre underskud i 1999. Øvrige eksternt finansierede aktiviteter omfattende diverse tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter udgjorde 49,6 mio. kr. Ved udgangen af året rådede GEUS over en reserve på 23,5 mio. kr., hvoraf 9,0 mio. kr. vedrørte tre aktstykker. Hovedparten af den øvrige reserve er bundet til udgifter i forbindelse med etablering af og indflytning til det nye Geocenter. Generelt bedømmes det økonomiske resultat som tilfredsstillende. Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | Personale I slutningen af året gennemførte GEUS en medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Gennemgående viste denne en relativt høj grad af tilfredshed med GEUS som arbejdsplads, idet 72 % af medarbejderne var tilfredse eller meget tilfredse med at arbejde på GEUS, mens kun 3 % var utilfredse og 25 % både tilfredse og utilfredse. Generelt må resultatet betegnes som tilfredsstillende. I forlængelse af undersøgelsen gennemføres i 2001 et arbejde med at forbedre de konkrete forhold, hvor der gennem medarbejderenes besvarelser er konstateret behov herfor. Som det fremgår af personaleafsnittet skete der i 2000 et fald i årsværksforbruget fra 356 i 1999 til 354 i 2000. Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | Produktivitet GEUS har målt produktivitet ud fra fire indikatorer indenfor kontraktindtjening, langsigtet videnopbygning og faglig opgaveløsning. Kontraktindtjeningen har været på samme niveau som i 1999 set i forhold til finanslovsbevillingen og er steget 5%, når den måles i forhold til antallet af forsknings- og rådgivningsmedarbejdere. De øvrige indikatorer viser en produktivitetsstigning på mellem 18% og 35% sammenlignet med 1999 ? både målt i forhold til bevilling og antal ansatte. Stigningen skyldes et klart højere antal publiceret materiale på alle de valgte kategorier med undtagelse af videnskabelige artikler i egne serier. Her har der været et mindre fald i produktionen i forhold til 1999 (men ikke i forhold til tidligere år, jf. tabel 3.3). Det må konkluderes, at produktiviteten på de udvalgte indikatorer har været yderst tilfredsstillende i 2000. Dog skal det tilføjes, at produktiviteten ligesom produktionen altid vil fluktuere en del, da produkterne generelt er lang tid undervejs før de publiceres og i nogle år vil klumpe sig sammen i større mængder end i andre år. Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | Forventninger til fremtiden På vandressourceområdet vil det igangsatte arbejde med kortlægning af pesticidfølsomme områder udgøre en hovedaktivitet i de kommende 5 år. Erfaringerne med etablering af et varslingssystem for nedsivning af pesticider til grundvandet og det første års drift af dette viser brugbarheden og relevansen, og det forventes, at systemet videreføres efter 2001, hvilket dog forudsætter en fornyet bevilling. Pesticider vil fortsat udgøre et væsentligt forsknings- og rådgivningsområde, men det forventes, at der også vil blive sat fokus på andre grundvandsforurenende stoffer. Arbejdet med implementering af vandrammedirektivet vil i de kommende år sætte øget fokus på vandressourcerne, deres størrelse og kvalitet samt samspillet mellem grundvand og overfladevand. Ligeledes vil Vandmiljøplan II sætte fokus på vandmiljøet. GEUS er med etableringen af den Nationale vandressourcemodel med tilhørende modelsystemer godt rustet til disse opgaver, der skal løses i samarbejde med andre institutioner ? ikke mindst Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning. Mulige klimaeffekter på vandressourcerne er ligeledes et felt GEUS påregner at skulle arbejde med. Den igangværende kortlægning af grundvandsbeskyttelsesområder, som pågår i amtsligt regi, er for alvor ved at komme i gang. GEUS forventer et øget behov for, at GEUS indgår som videnscenter og central samarbejdspartner for amterne på dette område. Derfor forventes en stigende aktivitet på området. På energiområdet igangsættes 3 nye forskningsprojekter i 2001, der fokuserer på grundlæggende stratigrafiske og fysiske aspekter af Nordsøens kalk. Denne aktivitet er muliggjort gennem tildeling af energiforskningsmidler og tilførsel af ekstra basismidler. Med henblik på fremtidige konsessionsforhandlinger m.m. er der imidlertid behov for at udvide den statslige viden om kalkens regionale geologi, om felterne samt om de tilstedeværende og producerbare ressourcer af olie og gas. Til dette formål håber GEUS at kunne tiltrække yderligere midler. Arbejdet i Grønland på energiomådet sigter især på at skabe maksimal interesse for den planlagte licens-udbudsrunde vedr. off-shore Vestgrønland. Det fremtidige arbejde på Grønland afhænger af den internationale olieindustris interesse for denne udbudsrunde. På området for mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning vil der i 2001 blive igangsat feltundersøgelser i området mellem Disko Bugt og Maniitsoq. I Danmark vil den kvartærgeologiske Nordsøkortlægning fortsætte. På natur- og miljøområdet udgør implementering af regeringens Klima 2012 strategi såvel som den internationale klimaforskning omdrejningspunkterne. GEUS forventer, at der etableres en ny og øget klimaforskningsindsats både nationalt og internationalt. GEUS? forskningstradition og ekspertise indenfor Arktis og det Nordatlantiske område muliggør, at GEUS styrker sin position og øger forskningsaktiviteten på området. Miljø- og landskabshistorie vil fortsat være et betydningsfuldt forskningsfelt med relation til arealforvaltning, naturgenopretning og skovrejsning. GEUS forventer at kunne fastholde sin rolle og bidrage geovidenskabeligt til området ? bl.a. til de udfordringer Wilhjelm-udvalgets anbefalinger måtte medføre. På området Databanker, informationsteknologi og generel formidling vil en intensivering af de elektroniske mediers anvendelse, både i forhold til erhvervslivet og offentligheden, bidrage til at øge nyttiggørelsen af institutionens databanker og forskningsresultater vedr. miljø-, energi-, råstof- og naturområdet i Danmark og Grønland. Bestræbelserne er bl.a. en udløber af Århuskonventionen og Miljø- og Energiministeriets koncernmål. GEUS har ligesom i 2000 opstillet institutionsmål for 2001, som indikerer særlige fokusområder. De 10 mål er: Mål 1: Databasetilgængelighed Mål 2: Vandressourcemodellen Mål 3: Varslingssystem for pesticider Mål 4: Olieefterforskning Vestgrønland Mål 5: Fuldfeltsmodellering af kaltfelter Mål 6: Geologisk kortlægning i Vestgrønland Mål 7: Havbundssedimenter Nordsøen Mål 8: Biologiske processer i forurenet jord Mål 9: Geologisk kortlægning Danmark Mål 10: Lederuddannelse Forord GEUS' formål | Vision | Strategier | Resultatopnåelse | Økonomi | Personale | Produktivitet | Forventninger til fremtiden | Adresse || TOP | Adresse GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Øster Voldgade 10, 1350 København K Telefon: 38 14 20 00 Telefax: 38 14 20 50 E-post: geus@geus.dk Webredaktør |