FAKTA
Årsrapport for regnskabsåret 2007

Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Klima- og Energiministeriet

Redaktion: Jens Stockmarr og Bjarne Sørensen

Særudgivelse
Tryk: GEUS
Oplag: 150

April 2008
ISBN: 978-87-7871-210-3
ISSN: 1903-1068

Årsrapport Regnskabsåret 2007 er godkendt af GEUS' bestyrelse den 26. marts 2008.

© De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland(GEUS)
Øster Voldgade 10, 1350 København K.
Telefon: 3814 2000
Telefax: 3814 2050
E-post: geus@geus.dk
www.geus.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

[ top ]

1. BERETNING

1.1 GEUS' mission, vision og hovedopgaver

De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en uafhængig forskningsinstitution under Klima- og Energiministeriet. GEUS har status som statsvirksomhed. GEUS opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser i Danmark og Grønland. Ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev loven om GEUS, inklusiv ressortansvaret for de til området hørende institutioner m.v., overført til det nydannede Klima- og Energiministerium.

En række af GEUS' opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser (Undergrundsloven, Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven og Råstofloven for Grønland) hvoraf også indberetninger til GEUS' fagdatacentre fremgår.

GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier. GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af klima- og energiministeren og skal værne om videnskabsetikken.

GEUS yder forskningsbaseret geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, energi- og råstofmæssige spørgsmål, og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder. Det gælder især Miljøministeriets styrelser, Energistyrelsen og Råstofdirektoratet i Grønlands Hjemmestyre. GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private m.v.

GEUS' opgaver i Grønland skal tillige ses på baggrund af "Lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om mineralske råstoffer i Grønland". Desuden er GEUS' opgaver i Grønland fastlagt i "Aftale mellem Grønlands Landsstyre og regeringen om forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 1. juli 1998". Udover kortlægnings- og forskningsopgaver varetager GEUS opgaven som databank for Grønland og bistår det Grønlandske Hjemmestyres Råstofdirektorat med rådgivnings- og myndighedsopgaver inden for rammerne af samarbejdsaftalerne af 1. juli 1998 og 6. juni 2000. Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret i GEUS' bestyrelse ved direktøren for Råstofdirektoratet.

GEUS' opgaver på Færøerne løses efter aftale med GEUS' kollegainstitution Jarðfeingi i Tórshavn indenfor rammerne af en samarbejdsaftale med virkning fra 1. januar 2000.

GEUS indgår i Geocenter Danmark, der er under etablering, og indenfor sine kerneområder og på områder, hvor GEUS har særlig ekspertise, bidrager institutionen til bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelserne på universiteterne.

GEUS' arbejde i 2007 er organiseret i 5 programområder: (1) Databanker og formidling, (2) Vandressourcer, (3) Energiråstoffer,(4) Mineralske råstoffer og (5) Natur og klima.
GEUS' hovedaktiviteter er fastlagt i Resultatkontrakt 2004-2007, i hvilken også de strategiske indsatsområder er beskrevet(resultatkontrakten kan findes på www.geus.dk).

1.2 Beskrivelse og vurdering af de overordnede faglige resultater

Med udgangspunkt i GEUS' vision, GEUS' strategier, GEUS' resultatkontrakt med Miljøministeriet og med GEUS' arbejdsprogram for 2007 har GEUS fokuseret på de forsknings- og udviklingsopgaver, som har størst samfundsmæssig betydning og som kan understøtte arbejdet i ministerier, kommuner og offentlige institutioner. En nøjere gennemgang af GEUS' faglige aktiviteter kan findes i rapporten 'Faglige resultater 2007' som kan ses på www.geus.dk.

1.2.1 GEUS' aktiviteter

GEUS' aktiviteter i Danmark har bidraget til videngrundlaget for politiske beslutninger og forvaltningsopgaver især inden for områderne miljø og klima, grundvand og mineralske råstoffer samt Danmarks olie-gasreserver, geotermisk energipotentiale og viden om CO₂-lagring, som bidrag til energipolitikken og diskussionen om midler til opfyldelsen af de klimapolitiske målsætninger.

Som led i Grønlands Hjemmestyres bestræbelser på at gøre råstofsektoren i Grønland til et bærende erhverv, har GEUS bidraget med at tilvejebringe geologisk viden om råstofpotentialet, hvilket er en forudsætning for en sådan udvikling. I henhold til FN's Havretskonvention kan kyststater fremsætte krav om kontinentalsokkelområder ud for den nuværende 200 sømiles grænse forudsat, at der er en sammenhæng med den kystnære kontinentalsokkel. GEUS bidrager til disse tekniske udredninger i de fem potentielle kravområder omkring Grønland og Færøerne. Yderligere information findes på www.a76.dk.

GEUS har i det forløbne år deltaget aktivt i nationale og internationale forskningsprojekter og –netværk inden for alle faglige programområder. GEUS har med finansiering fra både danske og internationale bistandsmidler løst en række opgaver i Brasilien, Chile, Ghana, Kenya, Tanzania, Vietnam, Zambia og Mekong–komité–landene. GEUS indgår i denne sammenhæng i et antal tværnationale organisationer og projekter som ASEM Waternet (Asia Europe Meeting Waternet), CASM (Communities and Small-Scale Mining), CCOP (Coordinating Committee for Geoscience Programmes in East and Southeast Asia) og GWP (Global Water Partnership). GEUS vil fortsat forsøge at udnytte den kompetence, der er opbygget hos GEUS, i løsningen af internationale opgaver i overensstemmelse med GEUS' strategi og den danske bistandspolitik.

1.2.2 Sammenfatning af resultater / målopfyldelse

GEUS' resultatkontrakt for perioden 2004-2007 indeholder 14 faglige og 4 tværgående strategiske indsatsområder. Af de 14 faglige indsatsområder er 11 vurderet som opfyldt og 3 som delvis opfyldt. Årsagen hertil er dels at kommunalreformen har krævet større indsats end det har kunnet forudses og dels at GEUS er anmodet om at udføre ekstraordinært mange opgaver for eksterne opdraggivere, hvorved der er sikret et grundlag for GEUS' samlede opgaveløsning på energiområdet. Endvidere er et togt ved Færøerne blevet udskudt grundet vilkår udenfor GEUS' kontrol. Sammenlagt betragtes resultatet som tilfredsstillende. Af 4 tværgående indsatsområder vurderes 3 som opfyldt, mens ét er delvist opfyldt. Årsagen hertil er at en række kompetenceudviklingsaktiviteter blev udsat grundet ændringer i GEUS' organisation og stab. Bemærkninger til opfyldelsen af målene i indsatsområderne indgår i beskrivelserne af de enkelte programområder i "Faglige resultater 2007".

Der var opstillet 12 kvantitative resultatindikatorer. Heraf er 8 indikatorer opfyldt og 3 næsten opfyldt. Antallet af 'notater, udtalelser, redegørelser m.v. (GEUS-notater)' er en del under det forventede, hvilket vurderet at skyldes at året har været præget af Kommunalreformen. Samlet er antallet af videnskabelige publikationer opfyldt betydeligt over målsætningerne og samlet set betragtes opfyldelsesgraden for resultatindikatorerne at være tilfredsstillende.

GEUS har i væsentligt omfang bidraget til opfyldelse af Miljøministeriets 4 koncernmål. GEUS' direktør har ikke i 2007 haft et selvstændigt ansvar for koncernmål, men gennem tillæg til GEUS' Resultatkontrakt 2004-2007 blev der etableret 8 faglige resultatmål til definition af GEUS opgaver i forbindelse med bidrag til opfyldelsen af Miljøministeriets koncernmål. De 7 faglige resultatmål anses for opfyldt, mens kun det ene af de to delmål i resultatmål 5, "Synliggørelse af geologi-uddannelserne", blev opfyldt til tiden.

Yderligere oplysninger om aktiviteterne på de forskellige programområder findes i Faglige resultater 2007 og på www.geus.dk under afdelinger.

Tabel 1 – Omkostninger og resultatkrav

(1): Omkostninger for organisations- og personaleudvikling er indregnet i de faglige programområders bevillinger.

1.3 Beskrivelse og vurdering af økonomiske resultater

Omsætningen er stort set uændret fra 2006, hvilket også er tilfældet for de ressourcer GEUS har til rådighed fra finanslovsbevillingerne. På omkostningssiden er tendensen en øget andel af lønninger i forhold til øvrige omkostninger, jævnfør figur 1.

Bag finanslovsbevillingerne for 2007 gemmer sig imidlertid to væsentlige opgaveudvidelser som følge af kommunalreformen, henholdsvis overvågningsopgaven 1,6 mio. kr. og den gebyrfinansierede grundvandskortlægning 5,9 mio. kr., i alt 7,5 mio. kr.

Figur 1 – Indtægter og omkostninger i årets priser

I en sammenligning med 2006 uden disse nye opgaver og opgjort i 2007-prisniveau var der et væsentligt fald i finanslovsbevillinger på 4,8 mio. kr. svarende til et fald på 3,6%.

2008 viser Finanslovens størrelser, som er udarbejdet i foråret 2007. Der er således ikke taget højde for udviklingen siden med bl.a. forskydning i aktiviteterne mellem årene. Desuden er der ikke taget højde for efterfølgende pålagte justeringer af Finanslov 2008.

Der er mindre bevægelser fra 2006 til 2007 i omsætningsaktiver og kortfristet gæld. Der er nedgang i anlægsaktiver og dermed langfristet gæld, og egenkapitalen er reduceret svarende til årets underskud. Se figur 2.

Figur 2 – Balancens sammensætning

Underskuddet i 2007 har været planlagt siden årets start, er indgået i arbejdsprogrammet for 2007 og har således planmæssigt halveret det overførte overskud. Startkapital skal tilgodese negative udsving i likviditeten. Se figur 3.

Figur 3 – Egenkapitalens sammensætning

Den langfristede gæld afspejler værdien af anlægsmassen, der i 2007 er faldet med ca. 25 pct. Lånerammen er udnyttet med ca. 64 pct. Kassekreditten holdes uden for beregning af lånerammens udnyttelse. Se figur 4.

Figur 4 – Låneramme og SKB-gæld

Der er i 2007 anvendt netto 34,5 mio. kr. og 70 årsværk af nettobevillingen til opgaver relateret til aktiviteter vedrørende Grønland (tabel 21). I finanslov 2007 var der afsat 34,7 mio. kr. og 63 årsværk til disse opgaver. GEUS har i 2007 opfyldt de aftalte faglige forpligtelser over for Grønland.

1.4 Finansielle Nøgletal

Især nøgletallet for bevillingsandel, i 2007 49,5%, er af væsentlig betydning for GEUS. Halvdelen af omsætningen skal således hentes ved ekstern finansiering.

Nøgletallene fremgår af bilag 5.5. og viser forventede niveauer.

1.5 GEUS' forventninger til de kommende år

2007 er det fjerde og sidste år i den fireårige resultatkontraktperiode (2004-07).

GEUS' forventninger til fremtiden er beskrevet i "GEUS' Strategier. Grundlag for resultatkontrakt 2008-2011" (2008) og i Resultatkontrakt mellem GEUS og Klima- og Energiministeriet.

Resultatkontraktens faglige aktiviteter er udarbejdet på basis af en langsigtet strategi for GEUS' udvikling, som peger på de forventede nye videnbehov inden for GEUS' programområder: databanker og formidling, vandressourcer, energiråstoffer, mineralske råstoffer og natur og klima. Resultatkontrakten indeholder en række strategiske indsatsområder, som skal sikre, at GEUS kan bidrage med forskningsbaseret viden til myndigheder og samfund på disse områder i fremtiden.

Der er stort behov for geologisk rådgivning i den politiske beslutningsproces og i den løbende forvaltning. Det gælder på områderne natur- og miljøforvaltning, vandressourceforvaltning, drikkevandsforsyning, klimaovervågning, energiråstoffer, mineralske råstoffer, samt datatilgængelighed og dataopbevaring.

På databankområdet forventes en stigning i eksternt finansierede opgaver. Områdets opgaver er i væsentlig grad dog finanslovsfinansierede / basisfinansierede og i medfør af løbende effektiviseringskrav på basisbevillingen må opgaverne nødvendigvis prioriteres samlet og ambitionsniveauet samt omfang reduceres. Da opgaverne generelt har stigende betydning for en række eksterne brugere, arbejder GEUS med at skabe øget basal interessent-finansiering fra offentlige brugere.

På vandområdet vil GEUS' aktiviteter primært rette sig imod kortlægning, overvågning
og beskyttelse af grundvandsressourcen, aktiviteter i relation til implementering af EU-direktiver og effekter af klimaændringer på vandressourcerne, herunder tilpasning af vandsektoren.

GEUS vil fortsat have fokus på implementeringen af en række EU direktiver af særlig relevans for GEUS. Det gælder Vandrammedirektivet, Grundvandsdirektivet, Habitatdirektivet, Nitratdirektivet, samt det kommende Drikkevandsdirektiv, Zonedirektiv og Jorddirektiv. Som følge heraf vil der affødes en række nationale initiativer med henblik på at implementere og overholde direktiverne. En særlig indsats på vandområdet vil være at afdække effekterne af de globale klimaændringer på vandkredsløbet, herunder på grundvandsressourcens størrelse og kvalitet og på de tilpasninger, som klimaændringerne vil betyde for den danske vandsektor generelt.

En stor opgave for GEUS vil fortsat være at bidrage til en vellykket drift af Miljøministeriets 7 miljøcentre. GEUS har en central rolle i Miljøcentrenes kortlægning af grundvandsressourcen af overvågningsopgaver på grundvandsområdet og med at sikre datatilgængelighed samt bidrage til opbygningen af Danmarks Miljøportal.

GEUS forventer, at de aktiviteter, der danner grundlag for efterforskning af mineraler, olie og gas i Grønland vil fortsætte i de nærmeste år, men udfaldet af Selvstyrekommissionens arbejde kan dog i en vis grad kunne påvirke omfang og art af disse aktiviteter. Der vil på mineralsiden især blive fokus på det sydvestlige Grønland, mens olieaktiviteterne i stigende grad vil flytte sig fra Vestgrønland til Østgrønland.

Der er en forventning om, at energirelaterede aktiviteter i Danmark får tilført forskningsmidler. Den begyndende tilførsel af energirelaterede forskningsmidler i Danmark af relevans for GEUS, efter en årrække uden offentlige midler til olie–gas–relateret forskning, muliggør en øget forskningsindsats på området. Den høje oliepris forventes at resultere i fortsat stærk efterspørgsel efter GEUS rådgivning og specialydelser fra olie- gassektoren.

Med stærk fokus på en kombineret klima-energi-debat forventes at der kan tilvejebringes midler til forskning og udredning i CO₂-lagring og geotermi i de kommende år.

I regi af Kontinentalsokkelprojektet bliver der gennemført dataindsamling og forskning i 5 områder ud for Grønland og Færøerne, som opfølgning på Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention, og deraf følgende mulighed for at gøre territoriale krav gældende udover 200 sømiles grænsen. I den kommende periode forventes øget aktivitet med henblik på forberedelse af selve den fase i projektet, hvor der skal indgives krav til FN.

GEUS' finanslovsbevilling forventes reduceret med 3-4 procent i den kommende resultatkontraktperiode (2008-2011).

For 2008 og videre er der sket en forøget nedskæring af finanslovsbevillingen, der især i forhold til indgrebet begrundet i "effektivisere indkøb" har ramt GEUS uforholdsmæssigt, idet beskæringen er sket på baggrund af de samlede udgifter, hvorved de også effektueres på udgifter der skal viderefaktureres. For GEUS har dette betydet en dobbelt så stor forholdsmæssig nedskæring som i staten som helhed, da ca. halvdelen af disse udgifter skal dokumenteres via fakturering overfor eksterne opdraggivere og derfor ikke kan "effektiviseres". Betydningen af denne beregningsmetode vil i årene 2008-2011 betyde ekstraordinære finanslovsreduktioner, svarende til ca. 3 mio. kr. pr. år.

GEUS vil fortsat søge at kompensere for denne bevillingsmæssige nedgang ved at øge omfanget af eksternt finansierede forsknings- og rådgivningsaktiviteter inden for institutionens hovedområder. Desuden satser GEUS på finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter fra især EU's 7. rammeprogram.

Geocenter Danmark vil være en hjørnesten i opnåelse af forskningspolitiske mål om større international gennemslagskraft, øget hjemtagning af forskningsprojekter og øget rekruttering af master og ph.d.-studerende indenfor geologi og beslægtede fagområder.

En forudsætning for at GEUS kan opfylde målene på forsknings- og ph.d.-området er imidlertid at GEUS, dels får adgang til de samme udbudte midler som universiteterne allerede har fået, herunder de særlige "præmiemidler" vedrørende hjemtagelse af internationale forskningsprojekter, dels får basismidler til forskning via ressortministerium, samt får midler til dækning af stigende udgifter vedrørende det voksende antal ph.d.er med tilknytning til GEUS.

1.6 Oversigt over hovedkonti

GEUS rapporterer i hele 2007 for hovedkonto 23.61.01. Formelt er GEUS ressortflyttet pr. 23. november 2007 til hovedkonto 29.41.01, men denne hovedkonto har først virkning fra og med finansår 2008.

2. Målrapportering

2.1 Oversigt over resultatmål og vurdering af opfyldelsesgraden

Tabel 2 - Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver. Indtægtsbevilling er incl. Tillægsbevilling

(2): GEUS' resultat i 2007 udviser et planlagt underskud. Den procentvise fordeling af underskuddet er baseret på et skøn.

I henhold til GEUS' resultatkontrakt 2003-2007 og tillæg til resultatkontrakten for 2007, rapporteres følgende:

• 12 kvantitative resultatindikatorer,

• 14 strategiske indsatsområder fordelt på 5 faglige programområder,

• 4 strategiske indsatsområder indenfor organisations- og personaleudvikling, samt

• 8 faglige resultatmål i forbindelse med Miljøministeriets 4 koncernmål.

Institutionsmål er udgået i 2007.

2.1.1 Kvantitative resultatindikatorer

Målopfyldelsesgraden for GEUS' 12 kvantitative resultatindikatorer er vist i tabel 3. Det fremgår heraf, at 8 indikatorer er opfyldt.

Tabel 3 – Kvantitative resultatindikatorer

(3): Produktionen af videnskabelige afhandlinger fluktuerer en del, da produkterne generelt er lang tid undervejs inden publicering; der kan være flere års forskydning mellem aktivitet og produkt.

(4): Web-statistikken bliver fra slutningen af 2004 opgjort på en ny måde, der gør det vanskeligere at sammenligne de oprindelige mål med det faktiske antal besøg. Derfor er antallet af besøg på GEUS' hjemmeside omregnet efter den nye metode for alle årene. Til gengæld er det ikke muligt at opgøre afvigelsen fra måltallet konkret, men det kan konstateres, at antallet af besøg på GEUS´ hjemmeside er steget kraftigt.

2.1.2 Strategiske indsatsområder på de faglige programområder

De faglige strategiske indsatsområder er defineret og beskrevet i GEUS' resultatkontrakt 2004-2007. I GEUS' rapportering af de Faglige resultater for 2007 er givet en mere uddybende opgørelse.

Tabel 4 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 1 – Databanker og generel formidling.

(5): På grund af meget store opgaver med at gøre Jupiter til den fællesoffentlige database på grundvandsområdet i forbindelse med kommunalreformen, har der ikke været ressourcer til at udvikle faciliteter til præsentation af energirelaterede data på internettet.

Tabel 5 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 2 – Vandressourcer.

(6): Den betydelige forøgelse af forbrug af basismidler skyldes for ca. halvdelen af stigningen at en række opgaver i forbindelse med grundvandskortlægningen primo 2007 var medtaget som afholdt af interne statslige overførsler. I TB blev 5,9 mio. kr. tilført som finanslovsbevilling.

Tabel 6 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 3 – Energiråstoffer.

(7): I 2007 blev der igangsat arbejde med seismisk tolkning af kalkpakken i den sydligste del af Central Graven. Grundet andre aktiviteter på undergrundsområdet blev dette arbejde imidlertid nedprioriteret.

(8): Aktiviteterne er baseret på forvaltningsaftale med VTU.

(9): Der blev tegnet kontrakt om indsamling af reflektionsseismiske data både nord og sydvest for Færøerne. Da skibet der skulle forestå indsamlingen blev forsinket på grund af dårligt vejr under udførelse af den forudgående kontrakt, blev det i enighed med selskabet der driver skibet besluttet at udsætte indsamlingen til foråret 2008.

Tabel 7 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 4 – Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning.

Tabel 8 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 5 – Natur og miljø.

2.1.3 Organisations- og personaleudvikling

Tabel 9 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse for indsatsområder vedr. organisations- og personaleudvikling.

(10): Som følge af at GEUS har fået nyt lovgrundlag, ny bestyrelse, flyttet ressortministerium samt skiftet personalechef i 2007 er en række kompetenceudviklingsaktiviteter udsat. Målene for strategisk indsatsområde I.3 betragtes derfor kun som delvist opfyldt i 2007.

2.1.4 GEUS' bidrag til koncernmål – faglige resultatmål

GEUS har i væsentligt omfang bidraget til opfyldelse af Miljøministeriets 4 koncernmål, GEUS' direktør har ikke i 2007 haft et selvstændigt ansvar for koncernmål, men gennem tillæg til GEUS' Resultatkontrakt 2004-2007 blev der etableret 8 faglige resultatmål til definition af GEUS opgaver i forbindelse med bidrag til opfyldelsen af Miljøministeriets koncernmål. De 7 faglige resultatmål anses for opfyldt, mens kun det ene af de to delmål i fagligt resultatmål 5, Synliggørelse af geologi-uddannelserne, blev opfyldt til tiden. Se tabel 10.

Tabel 10 – GEUS' faglige resultatmål i forbindelse med Miljøministeriets 4 koncernmål.

2.2 Analyse og vurderinger af målopfyldelse

Aktiviteterne i 2007 omfatter det fjerde og sidste år i den 4-årige resultatkontrakt. I forhold til resultatkontraktens målsætning ser den faglige fremdrift tilfredsstillende ud. For yderligere uddybning af de faglige resultater henvises til publikationen "Faglige resultater 2007", der bl.a. kan ses på www.geus.dk.

2.2.1 Kvantitative resultatindikatorer

Det fremgår af tabel 3 at 8 af de i alt 12 kvantitative resultatindikatorer er opfyldt, mens 4 er delvist opfyldt.

Antallet af 'artikler i internationale tidsskrifter/publikationer med peer review' er, i lighed med 2005 og 2006, betydelig højere end måltallet, hvilket vurderes at skyldes at der i dag i højere grad fokuseres på 'artikler i internationale tidsskrifter/publikationer med peer review'. Også videnskabelige artikler i egne serier er betydelig højere end måltallet. De sidste år er antallet af 'videnskabelige publikationer i øvrigt' og 'offentligt tilgængelige GEUS rapporter' lidt under det forventede, antagelig grundet fokusering på artikler med peer review. Samlet er antallet af faglige publikationer opfyldt, idet "underskuddet" på offentlige rapporter og'videnskabelige publikationer i øvrigt' i høj grad modsvares af "overskuddet" på artikler i videnskabelige tidsskrifter og egne serier. Den større videnskabelige tyngde i publiceringen vurderes som værende positiv og tilfredsstillende.

GEUS' fokuserede indsats på populærvidenskabelig formidling, har resulteret i et fortsat støt stigende antal besøgende på institutionens hjemmeside, og i et meget betydeligt antal bidrag til populærvidenskabelige artikler, foredrag og indslag i den skrevne og elektroniske presse.

Antallet af GEUS-notater er væsentligt under det forventede, blandt andet fordi myndighedsopgaverne har været koncentreret om implementeringen af kommunalreformen, om ændringer i sektorforskningsstrukturen samt om GEUS ressortskifte til det nye Klima- og Energiministeriet. Til gengæld er den populærvidenskabelige formidling betydelig over måltallet og der er et 'overskud' af fortrolige rapporter.

Antallet af ph.d. studerende med GEUS-vejleder er betydelig over måltallet. I 2007 afsluttede 2 ph.d.-studerende studiet med ph.d.-grad og 5 stoppede studiet. Der var således ved udgangen af 2007 42 ph.d.-studerende ved GEUS. 30 ph.d.-studerende med GEUS-medvejleder er ikke aflønnet af GEUS og nogle har ikke arbejdsplads på GEUS.

GEUS havde i 2007 3 forskningsprofessorer, hvoraf én er flyttet til Københavns Universitet i 2007, og 4 adjungerede professorer.

Udviklingen af GEUS' medvirken ved ph.d.-uddannelserne vurderes som meget tilfredsstillende

2.2.2 Strategiske indsatsområder på de faglige programområder

Af de 14 faglige strategiske indsatsområder (se tabel 4-8), som er knyttet til de faglige programområder er 11 vurderet som opfyldt og 3 som delvis opfyldt.

Strategisk indsatsområde 1.1 – GEUS' data og kort på Internettet – er kun delvist opfyldt på grund af Kommunalreformens ekstraordinære opgaver, der har medført at projektet "Energirelaterede data på internettet" er udskudt til 2008.

Strategisk indsatsområde 3.1 – Kulbrinteressourcen i kalken i Nordsøen – blev nedprioriteret i forhold til andre aktiviteter på undergrundsområdet.

Strategisk indsatsområde 3.3 – Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesområderne – er kun delvist opfyldt på grund af dårligt vejr. Der blev tegnet kontrakt om indsamling af reflektionsseismiske data både nord og sydvest for Færøerne i 2007. Da skibet der skulle forestå indsamlingen blev forsinket på grund af dårligt vejr under udførelse af den forudgående kontrakt, blev det, i enighed med selskabet der driver skibet, besluttet at udsætte indsamlingen til foråret 2008.

De strategiske indsatsområder er defineret og beskrevet i GEUS' resultatkontrakt 2004-2007. I GEUS' Faglige resultater for 2007 er givet en mere uddybende opgørelse.

Budgettet for 2007 er vedtaget i slutningen af 2006. GEUS' opgaver opstår løbende, og specielt eksternt finansierede opgaver er det ikke muligt at budgettere inden årets start. Ved vedtagelse af budgettet for 2007 i december 2006 indgik der således en manglende indtjening på 32,2 mio. kr., og tilsvarende manglende allokering af 68 årsværk (brutto), som igen indgår i budgettallene for hvert programområde. I takt med at eksterne opgaver hjemtages, kan der ske en forskydning af ressourcerne inden for programområderne og mellem programområderne og som kan medføre betydelige forskelle mellem budget og regnskab.

Der lægges ved hjemtagningen af sådanne opgaver vægt på at opgaverne bidrager til udmøntningen af GEUE' strategier.

2.2.3 Strategiske indsatsområder vedrørende organisations- og personaleudvikling

Af fire strategiske indsatsområder vedrørende organisations- og personaleudvikling er de tre opfyldt, mens et er delvist opfyldt. Se tabel 9.

Som følge af at GEUS har fået nyt lovgrundlag, ny bestyrelse, flyttet ressortministerium samt skiftet personalechef i 2007 er en række kompetenceudviklingsaktiviteter udsat. Målene for strategisk indsatsområde I.3 betragtes derfor kun som delvist opfyldt i 2007.

2.2.4 GEUS' bidrag til koncernmål – faglige resultatmål

GEUS har i væsentligt omfang bidraget til opfyldelse af Miljøministeriets 4 koncernmål, GEUS' direktør har ikke i 2007 haft et selvstændigt ansvar for koncernmål.

Gennem tillæg til GEUS' Resultatkontrakt 2004-2007 blev der etableret 8 faglige resultatmål til definition af GEUS opgaver i forbindelse med bidrag til opfyldelsen af Miljøministeriets koncernmål.

De 7 faglige resultatmål anses for opfyldt, mens kun det ene af de to delmål i fagligt resultatmål 5, Synliggørelse af geologi-uddannelserne, blev opfyldt til tiden. Se tabel 10.

2.3 Redegørelse for reservation

Tabel 11 – Reservation, hovedkonto 23.61.01

2.3.1 Forbrug af reservation

Der resterer et forbrug på 10,1 mio. kr. som forventes anvendt i 2008-11.

2.3.2 Årsag til reservationer

Geocenterbevillingen omfatter fælles faglige aktiviteter i Geocenter-regi, jævnfør Betænkning om Geocenter nr. 1308 december 1995. Hvert år igangsættes nye flerårige projekter. De disponerede, men ikke forbrugte ressourcer videreføres som reservationer.

Pesticidaktstykket omfatter videreførelse af varslingssystem for pesticider i grundvandet, jævnfør Akt 156 af 22. maj 2002, og indebærer medfinansiering fra finansloven.

3. REGNSKAB

GEUS har status som statsvirksomhed og ledes af en bestyrelse og en direktion.

Finanslovsbevillingen for 2007 var på 131,7 mio. kr. og udgjorde ca. halvdelen af GEUS' finansieringsgrundlag.

Tillægsbevillinger givet i 2007 bestod af

1. 5,9 mio. kr. vedrørende opgavetilgang ved kommunalreformen af gebyrfinansieret grundvandskortlægning. På FL07 står beløbet opført som årlig intern statslig overførsel fra §23.21.01 Miljøstyrelsen. Miljøministeriets Departement ændrede overførslen til en finanslovsbevilling.
2. ÷2,6 mio. kr. vedrørende indkøbseffektivisering fase 1 ved anvendelse af statens indkøbsaftaler.

Finanslov og tillægsbevillingslov var således samlet på 135,0 mio. kr. Årets resultat var i finansåret på ÷5,8 mio. kr.

Ved indgangen til 2007 var det overførte overskud på 10,9 mio. kr. Heraf var der i GEUS' arbejdsprogram for 2007 planlagt et træk på overskuddet i størrelsesordenen 5-7 mio. kr. i 2007. Saldoen for overført overskud ved udgangen af 2007 er 5,2 mio. kr. Af dette overskud er der disponeret 4,4 mio. kr. i budget 2008, fordelt med 2,4 mio. kr. til rekruttering og 2,0 mio. kr. til kulbrinterelaterede geologiske undersøgelser i Grønland.

I 2006 tiltrådte bestyrelsen således en rekrutteringsstrategi efter et omfattende forarbejde. Grundstenen i denne indsats er anvendelse af en del af overskuddet fra 2006, der delvist er disponeret og brugt i 2007 og delvist er videreført og indgår med 2,4 mio. kr. i budgettet for 2008.

I 2007 besluttede bestyrelsen endvidere, at der af de 10,9 mio. kr. skal tilbageføres 2 mio. kr. til Grønlandsområdet i 2008. Beløbet skal anvendes til en særlig indsats i Østgrønland til kulbrinterelaterede geologiske undersøgelser. Disse er igangsat og dele af midlerne disponeret efter aftale med Råstofdirektoratet. Midlerne i overskuddet er tilvejebragt ved salg af grønlandske data i medfør af dataaftale mellem GEUS og Råstofdirektoratet. Anvendelsen i Østgrønland er derfor led i en dansk-grønlandsk indsats aftalt på baggrund af de ekstraordinære indtægter i 2006.

3.1 Anvendt regnskabspraksis

Der er ikke ændret i anvendt regnskabspraksis og der henvises derfor til de gældende regler og afsnittet om anvendt regnskabspraksis i åbningsbalancen.

På GEUS er anlægsanskaffelser/anlægsaktiver defineret dels som anskaffelser, der har en levetid/afskrivningsperiode længere end 1 år og en kostpris større end 50.000 kr. pr. anskaffelse, dels som alt IT-udstyr med en levetid længere end 1 år med en kostpris op til 50.000 kr. Den sidste gruppe afskrives som en samlet enhed.

Alle andre anskaffelser er varekøb uden afskrivning, herunder anskaffelser til projekter med ekstern finansiering.

3.2 Resultatopgørelse

Tabel 12 – Resultatopgørelse

Tabel 13 – Resultatdisponering

3

.3 Balancen

Tabel 14 – Balancen

(11): Kolonnen "Tilpasset bal." udtrykker primo 2007 incl. primo korrektioner, der er sammenligneligt med 2007 ultimo.

Den kortfristede gæld er kunstigt 20,1 mio. kr. for stor. Dette skyldes, at der på et sent tidspunkt blev bogført en likviditetskorrektion, som rettelig vedrører finansieringskontiene under omsætningsaktiverne. Men da finansieringskontiene skal afstemmes tidligere i årsafslutningsfasen var det ikke muligt, at få konteringen korrekt på plads i regnskabsåret 2007. Dette forhold justeres i den nye regnskabsperiode 2008 som en primokorrektion.

Konsekvensen er, at balancen er ekstraordinært 20,1 mio. kr. for stor. Derimod er der i præsentationen under afsnit 1.3, figur 2 – Balancens sammensætning og figur 4 – Låneloft og SKB-gæld, taget højde for dette forhold for at opnå en korrekt grafisk fremstilling.

3.4 Egenkapitalforklaring

Tabel 15 – Egenkapitalforklaring

3.5 Opfølgning på likviditetsordningen hen over året

Likviditetsflytninger mellem SKB-kontiene, uforrentet konto (FF5) og finansieringskonto (FF7) er ikke sket løbende i fuldt omfang i takt med henholdsvis forbrug af reserveret bevilling, og udskydelse af opgaver til næste år. Da reservationsbeløbene er vokset fra 8,0 mio. kr. til 10,1 mio. kr. skønnes nettorenterne som positive for resultatet. Likviditetsordningen med flytning mellem rentefri og rentebærende konti er indført i 2007, så der sikres flytning mellem uforrentet - og forrentet konto.

3.6 Bevillingsregnskabet

Tabel 16 – Bevillingsregnskab (§ 23.61.01)⁽¹²⁾

(12): Tallene er i løbende priser eksklusiv moms.

Resultatet er planlagt og betragtes som tilfredsstillende.

4. PÅTEGNING

Årsrapporten omfatter:

Årsrapporten omfatter den hovedkonto på finanslov 2007, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS / CVR 55145016 er ansvarlige for: 23.61.01 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (Statsvirksomhed), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2007

4. Påtegning

Det tilkendegives hermed:

At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.

At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

5. Bilag til årsrapporten

Der er udarbejdet følgende bilag til GEUS' Årsrapport 2007:

• Noter til resultatopgørelse og balance

• Årets resultatopfyldelse

• Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter

• Bilag vedrørende metode til omkostningsfordeling

• Bilag vedrørende nøgletal

• Regnskab for Grønlandsrelaterede opgaver

5.1 Noter til resultatopgørelse og balance

5.1.1 Noter til resultatopgørelsen

GEUS har i slutningen af 2007 fået ny bestyrelse. I foråret 2007 fik GEUS ny administrerende direktør og i slutningen af 2007 blev de to vicedirektørstillinger genbesat med tiltræden i begyndelsen af 2008. Herudover er personalechefstillingen og en statsgeologstilling genbesat i 2007.

Implementeringen af den nye rekrutteringsstrategi har blandt andet medført en stigning i antallet af medarbejdere, idet antallet af medarbejdere er steget med 12 fra 2006 til 2007 mens årsværksforbruget i 2007 er steget med 13 til 300.

Note 1 – Personaleomkostninger

"Årsværk" er det samlede årsværksforbrug over året, incl. lønnede studerende og adjungerede medarbejdere. GEUS havde 12 lønnede ph.d.-studerende og 10 adjungerede seniormedarbejdere i 2007.

"Antal medarbejdere" er opgjort pr. 31/12 det pågældende år og er excl. studerende og adjungerede seniormedarbejdere.

Ferie- og afspadseringsforpligtelse indgår i personaleomkostninger.
Alle tal er baseret på Finansministeriets ISOLA3 database.

5.1.2 Noter til balancen

Note 2 – Immaterielle anlægsaktiver(obligatorisk tabel)

Der er ingen udviklingsprojekter under udførelse.

Note 3 – Materielle anlægsaktiver (obligatorisk tabel)

(13): Afskrivningen er 50% af saldo

5.2 Årets resultatopfyldelse

Tabel 17 – Årets resultatopfyldelse

I tabel 17 er angivet de enkelte resultatkrav i GEUS resultatkontrakt 2004-2007, med tillæg for 2007, samt resultatopfyldelse og resultatopfyldelsesgrad for en betydelig del af GEUS' indsats i 2007. For en nærmere uddybning se GEUS' "Faglige resultater 2007".

Det skal bemærkes at de enkelte opfyldelsesgrader af faglige og tekniske årsager ikke med nogen rimelighed kan summeres. Ligeledes skal det for sammenligning bemærkes, at de resultatkrav, der indgår som opfyldt eller delvis opfyldt, ikke kan over opfyldes, hvorfor 100% er det maksimalt opnåelige resultat i disse tilfælde.

5.3 Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter

GEUS' aktiviteter finansieres af finanslovsmidler og eksterne midler. GEUS' resultatkontrakt baserer sig på, at GEUS i kontraktperioden kan opnå ekstern finansiering i størrelsesordenen 75 – 85 mio. kr. årligt, eksklusiv udgifter til dataindsamling til kontinentalsokkelprojekter. De eksterne midler genereres ved løsning af rekvirerede udviklings-, udrednings-, overvågnings- og rådgivningsopgaver for offentlige og private rekvirenter, fra deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer, forskningsfonde og lignende.

Al faglig aktivitet på GEUS henføres til projekter, og finansieringen af projekter opdeles i hovedtyperne: basisfinansierede, samfinansierede, og kommercielt finansierede projekter. Basisfinansierede projekter finansieres udelukkende via bevillingen på finansloven. Samfinansierede projekter finansieres af såvel basismidler som eksterne midler, dvs. de kræver medfinansiering fra GEUS' finanslovsbevilling (eksempelvis forskningsprogram- og fondsmidler). Kommercielle projekter dækkes alene af eksterne midler.

Den eksterne finansiering er i 2007 på 123,1 mio. kr. eksklusiv gennemløbspenge til dataindsamlingen til kontinentalsokkelprojektet og opfylder dermed resultatkontraktens mål.

Tabel 18 viser, at GEUS' eksterne finansiering i 2007 var 140,0 mio. kr., hvilket ligger i samme niveau som året før, men ca. 25 mio. kr. over gennemsnittet af de sidste 3 år.

Tabel 18 – Kontraktindtjening

(14): Programforskningsmidler samt fondsmidler(EU, Forskningsrådene m.fl.). Finansieringen af kontinentalsokkelprojektet indgår her.

(15): Primært midler fra Grønlands Hjemmestyre samt samarbejdsprojektmidler, som ikke er kendetegnet som programmidler.

(16): Finansielle indtægter indgår ikke.

De samfinansierede forskningsprojekter isoleret set ligger også på samme høje niveau som året før.

I 2007 er ca. 17,6 mio. kr. "gennemløbspenge", som relaterer sig til udgifter på kontinentalsokkelprojektet.

Faldet i øvrig kontraktforskning koncentrerer sig om finansiering fra Grønlands Hjemmestyre på ca. 13 mio. kr. eller godt en halvering i forhold til 2006. Et lille fald i finansieringen fra eget ministerium opvejes af en stigning i midler fra Carlsberg fondet.

Tabel 19 – Resultat af markedsstyrede/kommercielle aktiviteter

(17): I de direkte udgifter er indeholdt øvrige udgifter samt bruttoløn.

(18): Før fordeling af fællesomkostninger.

(19): Som fordelingsnøgle er anvendt en lønsumsnøgle.

(20): Efter fordeling af fællesomkostninger.

Betalingen for kommercielle projekter skal mindst dække omkostningerne til udførelse af disse projekter. Det ses af tabel 19, at de kommercielle projekter i 2007 giver et positivt dækningsbidrag på 12,5 mio. kr. mod 6,4 mio. kr. i 2006 med stort set samme omsætning. Forskellen skyldes i det væsentlige langt færre direkte eksterne udgifter til vare- og tjenesteydelser.

Resultatet af indtjeningen betragtes overordnet som tilfredsstillende.

5.4 Bilag vedrørende metode til omkostningsfordeling

Alle GEUS' aktiviteter henføres til et programområde i GEUS' formålskontoplan. Kontoplanen er opdelt i 5 faglige og 3 administrative programområder. Ved omkostningsfordelingen af de administrative programområder anvendes lønsum som fordelingsnøgle. GEUS har anvendt denne fordelingsnøgle siden 1992. Inden GEUS lagde sig fast på at anvende lønsummen som fordelingsnøgle havde GEUS analyseret andre modeller (bl.a. årsværks-, omsætnings- lokalefordeling m.m.). Lønsumsfordelingen blev vurderet til at være den bedst egnede.

5.5 Bilag vedrørende nøgletal

Tabel 20 – Oversigt over Nøgletal. Tidsserien er påbegyndt i 2007.

5.6 Regnskab for Grønlandsrelaterede opgaver

Tabel 21 – Regnskab for Grønlandsrelaterede opgaver i 2007.

GEUS' Organisation