FAKTA
Årsrapport for regnskabsåret 2006

Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Miljøministeriet

Redaktion: Jens Stockmarr

Særudgivelse
Tryk: GEUS
Oplag: 150

April 2007
ISBN: 978–87–7871–195–3
ISSN: 1603–1164

Årsrapport Regnskabsåret 2006 er godkendt af GEUS' bestyrelse den 21. marts 2007.

© Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Øster Voldgade 10, 1350 København K.
Telefon: 3814 2000
Telefax: 3814 2050
E-post: geus@geus.dk
www.geus.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

[ top ]

1. BERETNING

1.1 Beskrivelse af GEUS' formål og hovedopgaver

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution i Miljøministeriet og har status som statsvirksomhed. GEUS ledes af en bestyrelse og en direktion. De overordnede rammer for GEUS' virke er fastlagt i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner og i bekendtgørelse nr. 1478 af 14. december 2005 om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Det fremgår heraf, at GEUS' formål er at drive geovidenskabelig forskning indtil højeste internationale niveau med henblik på at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske naturværdier i Danmark og Grønland.

Som konsekvens af udmeldingen fra Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling den 4. oktober 2006 om sektorforskningen, skal de overordnede rammer for GEUS fastlægges i en særlig lov for GEUS, som bliver udarbejdet af Miljøministeriet og forventes vedtaget i 2007. Endvidere skal der i 2007 udarbejdes en ny vedtægt for GEUS.

GEUS er, i henhold til finanslov, sektorforskningslov og bekendtgørelse, ansvarlig for varetagelse af geologisk kortlægning, dataindsamling og datalagring vedrørende Danmark og Grønland, og skal desuden løse forsknings-, rådgivnings-, overvågnings- og formidlingsopgaver, med særligt vægt på at sikre det bedst mulige geovidenskabelige grundlag for de ministerier, GEUS rådgiver, og for Grønlands Hjemmestyre. GEUS' opgaver er endvidere forankret i Miljømålsloven, Vandforsyningsloven, Råstofloven, Undergrundsloven, Lov om offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden samt i bemærkningerne til Lov om mineralske råstoffer i Grønland.

Arbejdet er organiseret i 5 programområder: (1) Databanker og formidling, (2) Vandressourcer, (3) Energiråstoffer, (4) Mineralske råstoffer og (5) Natur og miljø. GEUS' hovedaktiviteter er fastlagt i Resultatkontrakt 2004-2007, i hvilken også de strategiske indsatsområder er beskrevet (resultatkontrakten kan findes på www.geus.dk – publikationer – institutionsrapporter).

1.2 Beskrivelse og vurdering af finansielle resultater

GEUS' nettobevilling for 2006 var på 129,5 mio. kr. De samlede bogførte udgifter blev på 272,2 mio. kr. og de bogførte indtægter på 147,8 mio. kr.. Årets resultat viser et samlet mindreforbrug på 5,1 mio. kr., som videreføres til 2007.

Der er anvendt netto 30,1 mio. kr. og 64 årsværk af nettobevillingen til opgaver relateret til Grønland. I finanslov 2006 var der afsat 34,0 mio. kr. og 64 årsværk til disse opgaver. GEUS har i 2006 opfyldt de aftalte faglige forpligtelser over for Grønland, hvilket afspejles i årsværksforbruget svarende til de budgetterede årsværk. Nettoudgiften er lavere især på grund af ekstraordinært mersalg af data. Se også tabel 1.2 i bilag 1.

Tabel 1 – GEUS' økonomiske hovedtal for 2006

1.3 Beskrivelse og vurdering af faglige resultater

Med udgangspunkt i GEUS' vision, strategi, resultatkontrakt og arbejdsprogram har GEUS fokuseret på de opgaver, som har størst samfundsmæssig betydning og som kan understøtte arbejdet i ministerier, amter, kommuner og offentlige institutioner. En gennemgang af GEUS' faglige aktiviteter kan findes i rapporten 'Faglige resultater 2006' (kan hjemtages på www.geus.dk – publikationer – institutionsrapporter).

GEUS' aktiviteter i Danmark har bidraget til videngrundlaget for politiske beslutninger og forvaltningsopgaver især inden for områderne miljø og klima, grundvand, og mineralske råstoffer. GEUS har desuden bidraget med forskningsbaseret viden vedrørende Danmarks olie-gasreserver, geotermisk energipotentiale og viden om CO₂-lagring, som bidrag til energipolitikken og diskussionen om midler til opfyldelsen af de klimapolitiske målsætninger.

Som led i Grønlands Hjemmestyres bestræbelser på at gøre råstofsektoren i Grønland til et bærende erhverv, har GEUS bidraget med at tilvejebringe geologisk viden om råstofpotentialet, hvilket er en forudsætning for en sådan udvikling. I henhold til FN's Havretskonvention kan kyststater fremsætte krav om kontinentalsokkelområder ud for den nuværende 200 sømiles grænse forudsat, at der er en sammenhæng med den kystnære kontinentalsokkel. GEUS bidrager til disse tekniske udredninger i de fem potentielle kravområder omkring Grønland og Færøerne. Yderligere information findes på www.a76.dk.

GEUS har i det forløbne år deltaget aktivt i nationale og internationale forskningsprojekter og –netværk inden for alle faglige programområder. Denne fundamentale indsats for hjemtagning af viden er fortsat højt prioriteret.

GEUS har med finansiering fra både danske og internationale bistandsmidler løst en række opgaver i Caribien, Ghana, Letland, Uganda, Kenya, Mekong–komité–landene, Sudan, Tanzania og Vietnam. GEUS vil fortsat forsøge at udnytte opbygget kompetence på løsningen af internationale opgaver i overensstemmelse med GEUS' strategi og den danske bistandspolitik.

GEUS' resultatkontrakt for perioden 2004-2007 indeholder 14 faglige og 4 tværgående strategiske indsatsområder. Af de 14 faglige indsatsområder er 12 vurderet som opfyldt og 2 som delvis opfyldt. Årsagen hertil er dels at kommunalreformen har krævet større indsats end det har kunnet forudses og dels at det varmere klima nord for Grønland medførte en tidligere tågedannelse end normalt og dermed begrænsninger i den mulige beflyvning og dataindsamling. Sammenlagt betragtes resultatet som tilfredsstillende. Af de 4 tværgående indsatsområder er 3 vurderet som opfyldt og 1 vurderet som delvis opfyldt. Årsagen hertil er, at det var nødvendigt at ændre valg af bilagsflowsystem, med deraf følgende forsinkelse. Bemærkninger til opfyldelsen af målene i indsatsområderne indgår i beskrivelserne af de enkelte programområder i 'Faglige resultater 2006'.

Der var opstillet 10 institutionsmål for aktiviteterne i 2006. Alle institutionsmål er opfyldt og det betragtes som tilfredsstillende.

Der var opstillet 12 kvantitative resultatindikatorer. Heraf er 9 indikatorer opfyldt og 2 næsten opfyldt. Antallet af 'notater, udtalelser, redegørelser m.v. (GEUS-notater)' er en del under det forventede, antagelig fordi året generelt har været præget af Kommunalreformen. Samlet er antallet af videnskabelige publikationer opfyldt betydeligt over målsætningerne og samlet set betragtes opfyldelsesgraden for resultatindikatorerne at være tilfredsstillende.

GEUS har bidraget til ministeriets 6 koncernmål i varierende grad, men GEUS' direktør har ikke haft selvstændigt ansvar for nogen af målene. GEUS har specielt bidraget i betydeligt omfang til opfyldelsen af koncernmål 2, fortsat implementering af kommunalreformen (forvaltningsgrundlag, datahåndtering og digital forvaltning, samt fælles geografisk infrastruktur). GEUS vurderer sine bidrag til koncernmålene som opfyldt.

GEUS har udarbejdet en oversigt over de faglige resultater ('Faglige resultater 2006'). Denne oversigt er udgivet som institutionsrapport og kan desuden findes på www.geus.dk.

Yderligere oplysninger om aktiviteterne på de forskellige programområder findes på www.geus.dk under afdelinger.

1.4 GEUS' forventninger til fremtiden

2006 er det tredje år i den fireårige resultatkontraktperiode (2004-07). Resultatkontraktens faglige aktiviteter er udarbejdet på basis af en langsigtet strategi for GEUS' udvikling, som peger på de forventede nye videnbehov inden for GEUS' programområder: databanker og formidling, vandressourcer, energiråstoffer, mineralske råstoffer og natur og miljø. Resultatkontrakten indeholder en række strategiske indsatsområder, som skal sikre, at GEUS kan bidrage med forskningsbaseret viden til myndigheder og samfund på disse områder.

Der er stort behov for geologisk rådgivning i den politiske beslutningsproces og i den løbende forvaltning. Det gælder på områderne natur- og miljøforvaltning, vandressourceforvaltning, drikkevandsforsyning, energiråstoffer, mineralske råstoffer, samt datatilgængelighed og dataopbevaring.

En stor opgave for GEUS er at bidrage til en vellykket implementering af Kommunalreformen på miljøområdet. GEUS har en central rolle i Miljøcentrenes gebyrfinansierede kortlægning af grundvandsressourcen i statslig regi. For at løse denne opgave har GEUS oprettet en Afdeling for Grundvandskortlægning i Århus til at koordinere og fagligt støtte den landsdækkende aktivitet i de syv Miljøcentre. Desuden har GEUS en vigtig opgave med at sikre datatilgængelighed og bidrage til opbygningen af Danmarks Miljøportal samt til revision og videreførelse af NOVANA overvågningsopgaver på grundvandsområdet.

GEUS forventer, at de aktiviteter, der danner grundlag for efterforskning af mineraler, olie og gas i Grønland vil fortsætte i de nærmeste år, men udfaldet af Selvstyrekommissionens arbejde vil dog i en vis grad kunne påvirke omfang og art af disse aktiviteter. Der er en forventning om, at energi–relaterede aktiviteter i Danmark måske får tilført forskningsmidler – efter en årrække uden offentlige midler til olie–gas–relateret forskning. Den høje oliepris forventes at resultere i fortsat stærk efterspørgsel efter GEUS rådgivning fra den internationale olieindustri.

I regi af Kontinentalsokkelprojektet vil der blive gennemført dataindsamling og forskning i 5 områder ud for Grønland og Færøerne, som opfølgning på Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention, og deraf følgende mulighed for at gøre territoriale krav gældende udover 200 sømiles grænsen. I den kommende periode forventes en øget aktivitet med henblik på forberedelse af selve den fase i projektet, hvor der skal indgives krav til FN´s "Sokkelkommission".

GEUS' finanslovsbevilling er reduceret med én procent i 2007 og yderligere med én procent i løbet af de efterfølgende BO-år. GEUS vil kompensere for denne bevillingsmæssige nedgang ved at øge omfanget af eksternt finansierede forsknings- og rådgivningsaktiviteter inden for institutionens hovedområder. Den største indtægtsstigning forventes især at ske gennem forsknings-, udviklings- og rådgivningsopgaver for den internationale olieindustri. Desuden satser GEUS på finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter via nye midler fra strategiske forskningsprogrammer, samt især fra EU's 7. rammeprogram.

1.5 Oversigt over hovedkonti

GEUS rapporterer i 2006 for hovedkonto 23.61.01.

[ top ]

2. Målrapportering

2.1 Oversigt over resultatmål med vurdering af opfyldelsesgraden

I henhold til resultatkontrakt 2003-2007, afrapporteres følgende:

• 12 kvantitative resultatindikatorer,
• 14 strategiske indsatsområder fordelt på 5 faglige programområder,
• 4 indsatsområder af tværgående karakter, samt
• 10 institutionsmål for 2006.

2.1.1 Målopfyldelse – de kvantitative resultatindikatorer

Tabel 2 – Kvantitative resultatindikatorer

(1): Produktionen af videnskabelige afhandlinger fluktuerer en del, da produkterne generelt er lang tid undervejs inden publicering; der kan være flere års forskydning mellem aktivitet og produkt.

(2): Web-statistikken bliver fra slutningen af 2004 opgjort på en ny måde, der gør det vanskeligere at sammenligne de oprindelige mål med det faktiske antal besøg. Derfor er antallet af besøg på GEUS' hjemmeside omregnet efter den nye metode for alle årene. Til gengæld er det ikke muligt at opgøre afvigelsen fra måltallet konkret, men det kan konstateres, at antallet af besøg på GEUS´ hjemmeside er steget kraftigt.

Målopfyldelsesgraden for GEUS' 12 kvantitative resultatindikatorer er vist i tabel 2. Det fremgår heraf, at 9 indikatorer er opfyldt.

Antallet af 'artikler i internationale tidsskrifter/publikationer med peer review' er, i lighed med 2005, betydelig højere end måltallet antagelig fordi der i dag i højere grad fokuseres på 'artikler i internationale tidsskrifter/publikationer med peer review'. Også videnskabelige artikler i egne serier er betydelig højere end måltallet. De sidste år er antallet af 'videnskabelige publikationer i øvrigt' og 'offentligt tilgængelige GEUS rapporter' lidt under det forventede, antagelig på grund af ovennævnte fokusering på artikler med peer review. Samlet er antallet af faglige publikationer opfyldt, idet 'underskuddet' på offentlige rapporter og 'videnskabelige publikationer i øvrigt' i høj grad modsvares af 'overskuddet' på artikler i videnskabelige tidsskrifter og egne serier.

Antallet af GEUS-notater er væsentligt under det forventede, blandt andet fordi myndighedsopgaverne har været koncentreret om implementeringen af kommunalreformen. Til gengæld er den populærvidenskabelige formidling betydelig over måltallet og et 'overskud' af fortrolige rapporter.

Antallet af ph.d. studerende med GEUS-vejleder er betydelig over måltallet. GEUS er medvejleder for mange ph.d. studerende, der ikke har arbejdsplads på GEUS.

GEUS havde i 2006 3 forskningsprofessorer og 4 adjungerede professorer

2.1.2 Målopfyldelse – de strategiske indsatsområder på de faglige programområder

De strategiske indsatsområder er defineret og beskrevet i GEUS' resultatkontrakt 2004-2007. I GEUS' rapportering af de faglige aktiviteter for 2006 gives en mere uddybende opgørelse.

Tabel 3 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 1 – Databanker og generel formidling.

(3): På grund af meget store opgaver med redning af amternes data har der ikke været ressourcer til at udvikle faciliteter til præsentation af energirelaterede data på Internettet. Dog anses institutionsmål 1, kortlægning, modtagelse og sikring af amtslige data på grundvandsområdet i forbindelse med kommunalreformen, for at være opfyldt. Ligeledes har GEUS bidraget i betydeligt omfang til koncernmål 2, fortsat implementering af kommunalreformen (forvaltningsgrundlag, datahåndtering og digital forvaltning, samt fælles geografisk infrastruktur).

Tabel 4 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 2 – Vandressourcer.

Tabel 5 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 3 – Energi­råstoffer.

(4): Evaluering af olie/gas potentialet var oprindelig planlagt til at ske i Tyra-Igor området, Nordsøen . I forbindelse med dette arbejde viste det sig mere hensigtsmæssigt at foretage en reevaluering af kalkpakken i den danske del af Central Graven. Målene for det strategiske indsatsområde 3.1 betragtes som opfyldt under de reviderede forudsætninger.

(5): Vejrforholdene under indsamlingen var præget af højere temperaturer end forventet, hvilket især bevirkede at data-indsamlingen blev reduceret til ca. 70% af det oprindeligt planlagte. Løbende omprioriteringer sikrede dog, at de vigtigste data blev indsamlet, og en vurdering baseret på tolkningen af data har konkluderet at der er indsamlet data nok til afklaring af hovedproblemstillingen.

Tabel 6 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 4 – Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning.

Tabel 7 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 5 – Natur og miljø.

Budgettet for 2006 er vedtaget i slutningen af 2005. GEUS' opgaver opstår løbende, og specielt eksternt finansierede opgaver er det ikke muligt at budgettere fuldstændigt inden årets start. Ved vedtagelse af budgettet for 2006 i december 2005 indgik der således en manglende indtjening på 29,5 mio. kr., som igen indgår i budgettallene for hvert programområde. I takt med at eksterne opgaver hjemtages, ændres fordelingen af ressourcerne inden for programområderne og mellem programområderne, hvilket medfører betydelige forskelle mellem budget og regnskab.

Samtidig indgår der opgaver i budgettet, som det ikke altid er muligt at gennemføre fuldt ud i løbet af året. Et eksempel er kontinentalsokkelprojektet under programområde 3, hvor det allerede tidligt i 2006 stod klart, at væsentlige opgaver med isbrydere måtte udskydes til 2007, og budgettet for projektet blev derfor ændret betydelig allerede i foråret 2006.

2.1.3 Målopfyldelse – Organisations- og personaleudvikling

Tabel 8 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse for indsatsområder vedr. organisations- og personaleudvikling.

(6): Indførelsen af et andet elektronisk bilagsflowsystem end oprindelig planlagt, forsinkede opgaven og det var endnu under implementering ved udgangen af 2006.

2.1.4 Målopfyldelse – GEUS' institutionsmål

GEUS' institutionsmål er supplerende et-årige mål. Målene kan være en årlig udmøntning af flerårige strategiske indsatsområder eller kan være enkelte mål der ikke er knyttet til de strategiske indsatsområder, men hvor GEUS' ledelse ønsker, at der foretages en ekstraordinær indsats.

Der er mellem GEUS og Miljøministeriets departement aftalt 10 institutionsmål for aktiviteterne i 2006 (tabel 9). Alle 10 institutionsmål er opfyldt, hvilket er tilfredsstillende.

Tabel 9 – Målopfyldelse af GEUS' institutionsmål

2.1.5 Målopfyldelse – GEUS' bidrag til koncernmål

GEUS har i varierende omfang bidraget til opfyldelse af Miljøministeriets koncernmål, GEUS' direktør har ikke i 2006 haft et selvstændigt ansvar for koncernmål, men GEUS har været stærkt involveret i opfyldelsen af koncernmål 1 og 2 vedrørende implementering af Kommunalreformen.

2.2 Analyse af målopfyldelse

Aktiviteterne i 2006 omfatter tredje år i den 4-årige resultatkontrakt. I forhold til resultatkontraktens målsætning ser den faglige fremdrift tilfredsstillende ud. For yderligere uddybning af de faglige resultater henvises til publikationen 'Faglige resultater 2006' på www.geus.dk.

2.2.1 Faglige aktiviteter

Af de 14 strategiske indsatsområder (se tabel 3-7), som er knyttet til de faglige programområder er 12 vurderet som opfyldt og 2 som delvis opfyldt.

GEUS' fokuserede indsats på populærvidenskabelig formidling, har resulteret i et støt stigende antal besøgende på institutionens hjemmeside, og i et meget betydeligt antal bidrag til populærvidenskabelige artikler og foredrag. På grund af meget store opgaver med redning af amternes data har der ikke været ressourcer til at udvikle faciliteter til præsentation af energirelaterede data på Internettet (strategisk indsatsområde 1.1).

For det strategiske indsatsområde 3.3. – Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesområderne – blev det første større dataindsamlingsprojekt (LORITA) i området nord for Grønland gennemført i foråret 2006. Vejrforholdene under data indsamlingen var præget af højere temperaturer end forventet, hvilket især på grund af tåge nedsatte mulighederne for flyoperationerne. Det bevirkede en reduktion af dataindsamlingen til ca. 70% af det oprindeligt planlagte. Løbende omprioriteringer sikrede dog, at de vigtigste data blev indsamlet, og en vurdering baseret på tolkningen af data har konkluderet at der er indsamlet data nok til afklaring af hovedproblemstillingen.

2.2.2 Tværgående aktiviteter

Af målene for de 4 tværgående indsatsområder (se tabel 8), som omfatter organisations- og personaleudvikling vurderes 3 som opfyldt og 1 som delvis opfyldt (I.1 Videreudvikling af organisationsformen).

Aktiviteterne i det tværgående strategiske indsatsområde I.1 – Videreudvikling af organisationsformen – er ikke helt afsluttet i 2006. Det er besluttet at fravælge Cap Nordic og indføre et andet elektronisk bilagsflowsystem, Invoice Workflow, og det var endnu under implementering ved udgangen af 2006.

[ top ]

3. REGNSKAB

3.1 Driftsregnskab

Tabel 10 – Driftsregnskab (i mio. kr.) ⁽⁷⁾

(7): Tallene er i løbende priser eksklusiv moms.

Der har i 2006 været et overskud i forhold til finanslovsbevillingen på 5,1 mio. kr.

Afvigelserne på hovedtal består af merindtægter på 11,6 mio. kr. suppleret med mindreforbrug af øvrige driftsmidler for 2,1 mio. kr. tilsammen 13,7 mio. kr. til finansiering af merudgifter til lønninger på 8,6 mio. kr. og videreførsel til senere år på 5,1 mio. kr.

Resultatet betragtes som tilfredsstillende.

3.2 Personale

Antallet af medarbejdere er steget med 8 fra 2005 til 2006 og årsværksforbruget er steget med 10.

GEUS har i efteråret 2006 vedtaget en rekrutteringsstrategi og laver over de kommende år en strategisk rekruttering, incl. sikring af generationsskifte på vitale fagområder. Derfor ses en mindre stigning i antallet af medarbejdere.

Tabel 11 – Årsværk og antal medarbejdere

'Årsværk' er det samlede årsværksforbrug over året, incl. lønnede studerende og adjungerede medarbejdere. GEUS havde 41 lønnede studerende og adjungerede seniormedarbejdere i 2006.

'Antal medarbejdere' er opgjort pr. 31/12 det pågældende år og er excl. studerende og adjungerede seniormedarbejdere.

Alle tal er nu baseret på Finansministeriets ISOLA3 database. Enkelte tal varierer derfor i forhold til tidligere årsrapporter.

Tabel 12 – Personaleomsætning

3.3 Regnskab (omkostningsbaseret)

Formålet med det omkostningsbaserede regnskabsafsnit er at vise virksomhedens omkostningsbaserede driftsregnskab i finansåret udtrykt ved resultatopgørelsen og at vise virksomhedens omkostningsbaserede status udtrykt ved balancen. Regnskabsafsnittet omfatter herudover en omregningstabel mellem resultatopgørelsen (omkostninger) og årets nettoudgifter (udgifter) samt bevillingsregnskab (udgifter) med bevillingsafregning i forhold til statsregnskabet.

Afsnittet indeholder:

• En beskrivelse af anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse (omkostninger)
• Balance (omkostninger)
• Omregningstabel mellem resultatopgørelsen (omkostninger) og årets nettoudgifter (udgifter)
• Bevillingsregnskab (udgifter)

3.3.1 Anvendt regnskabspraksis

Der er ikke ændret i anvendt regnskabspraksis og der henvises derfor til de gældende regler og afsnittet om anvendt regnskabspraksis i åbningsbalancen.

På GEUS er anlægsanskaffelser/anlægsaktiver defineret dels som anskaffelser, der har en levetid/afskrivningsperiode længere end 1 år og en kostpris større end 50.000 kr. pr. anskaffelse, dels som alt IT-udstyr med en levetid længere end 1 år med en kostpris op til 50.000 kr. Den sidste gruppe afskrives som en samlet enhed.

Alle andre anskaffelser er varekøb uden afskrivning, herunder anskaffelser til projekter med ekstern finansiering.

3.3.2 Resultatopgørelse (omkostningsbaseret)

• Resultatopgørelsen viser årets bevægelser på de enkelte poster og årets resultat.
• Årets bevillinger indgår ikke i resultatopgørelsen.
• Driftsindtægterne viser de faktiske indtægter forbundet med periodens aktiviteter.
• Lønningerne omfatter udover de udbetalte lønninger også værdien af optjent ferie og afspadseringstimer, og udgør dermed de faktiske lønomkostninger for perioden.
• I resultatopgørelsen indgår af- og nedskrivninger i stedet for anskaffelsesudgifter.

Tabel 13 – Resultatopgørelse (omkostningsbaseret)

I omregningstabellen (tabel 18) vises forskelle mellem henholdsvis omkostningsbaseret og udgiftsbaseret opgørelse. I denne periode er forskellene defineret inden for kategorierne afskrivning, anskaffelser samt skyldig ferie og skyldig afspadsering.

3.3.3 Noter til resultatopgørelsen

Note 1 – Tilskud til egen drift

Overførsler fra offentlige og internationale institutioner kr. 88.410.890,56 (konto 63, 64 og 65).

Note 2 – Personaleomkostninger

Ferie- og afspadseringsforpligtelse indgår i personaleomkostninger.

Se note 9 under 3.3.5 Noter til balancen.

Note 3. – Af– og nedskrivninger

Straksafskrevne anskaffelser indgår ikke i afskrivningsposten.

3.3.4 Balancen (omkostningsbaseret)

Balancen viser GEUS aktiver og passiver pr. 31. december 2006.

Tabel 14 – Balancen

Anlægsaktiverne er i perioden forøget med 0,8 mio. kr., primært vedrørende IT-udstyr.

Forpligtelser vedrørende ferie og afspadsering, jævnfør note 9, består af optjent ferie i perioden, restferie fra tidligere år og afspadsering. Forpligtelsen vedrørende afspadsering udgør ca. 3,9 mio. kr. og er forøget med 0,7 mio. kr. Ferieforpligtelsen er samtidig faldet med 1,1 mio. kr., så det samlede billede af forpligtelserne er en lille forskydning nedad med 0,4 mio. kr.

3.3.5 Noter til balancen

Note 4 – Immaterielle anlægsaktiver

Tabel 15 – Immaterielle anlægsaktiviteter

Der er ingen udviklingsprojekter under udførelse.

Note 5 – Materielle anlægsaktiver

Tabel 16 – Materielle anlægsaktiviteter

(8): Afskrivningen er 50% af saldo

Der er ingen igangværende arbejder for egen regning.

Note 6 – Tilgodehavender

Salg af varer og tjenesteydelser kr. 5.425.662,18 (kt. 9510).

Periodeafgrænsningsposter, til gode kr. 6.003.673,24 (kt. 9513).

Debitor samlekonto kr. 50.255.172,98 (kt. 9572).

Andre tilgodehavender kr. 1.094.105,32 (kt. 9560, 9570).

I alt note 6: kr. 62.778.613,72.

Note 7: Egenkapital

Tabel 17 – Egenkapital

Note 8 – Kortfristet gæld

A-skat m.m. vedrørende personalet kr. 2.295.100,18 (kt. 9781-9789).

Modkonto til anlægsaktiver kr. 20.090.000.

I alt for note 8: kr. 22.385.100,18.

Note 9 – Ferie- og afspadseringsforpligtelse

Ferie optjent i 2006 kr. 12.268.506.

Tillagt 1,5 pct. særlig feriegodtgørelse (1,5 pct. x 129.584.000) kr. 1.944.000.

Restferie optjent i 2005 (rest 33,5 pct. x 14.165.683) kr. 4.745.503.

Ferieforpligtelse ultimo 2006 i alt kr. 18.958.009.

Afspadseringsforpligtelse ultimo 2006 kr. 3.888.844.

I alt note 9: kr. 22.846.853.

Note 10 – Periodeafgrænsningsposter, skyldige

Modtagne betalinger vedrørende næste år kr. 12.215.531,54 (kt. 9713).

heraf igangværende arbejder for fremmed regning kr. 12.096.266,96.

heraf andre periodeafgrænsningsposter kr. 119.264,58.

3.3.6 Omregningstabel

Omregningstabellen har til formål at forklare forskellen mellem resultatopgørelsen (omkostninger) og årets nettoudgifter (udgifter).

Tabel 18 – Omregningstabel mellem resultatopgørelsen (omkostninger) og årets nettoudgifter (udgifter)

Årets resultat er opgjort omkostningsbaseret og betegnes resultatopgørelsen. Årets nettoudgifter er opgjort udgiftsbaseret og betegnes årets nettoudgifter.

Finanslovsbevillingerne er holdt udenfor omregningstabellen, der har til formål at vise forskelle på de to opgørelsesmåder.

Den væsentligste forskel mellem omkostningsopgørelsen og udgiftsopgørelsen omfatter forpligtelser vedrørende ferie og afspadsering, som en post der kun indgår i omkostningsopgørelsen. Forpligtelsen betyder i værst tænkelige situation, f.eks. nedlæggelse af institutionen, at der skal udbetales 22,8 mio. kr. i skyldig ferie og afspadsering.

Herudover vil der være forskelle på størrelserne af henholdsvis afskrivninger (omkostning) og anskaffelser (udgift). I perioden har anskaffelserne været 4,9 mio. kr. større end afskrivningerne. En væsentlig del af anskaffelserne er dog straksafskrevet (4,1 mio. kr.), idet de er eksternt finansieret, så reelt er der kun en forskel mellem afskrivningerne og anskaffelsesudgifterne på 0,8 mio. kr. Til og med 2006 har GEUS afholdt udgifterne til anskaffelser i det enkelte driftsår. Fra og med 2007 låner GEUS finansiering til anskaffelser (statslig låneramme) og afholder i stedet afdrag (afskrivning) på lånet over årets driftsbevilling.

3.4 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat (udgiftsbaseret)

Tabel 19 – Bevillingsafregning (udgiftsbaseret), mio. kr.

Disponibelt overskud der er overført til en central pulje i Miljøministeriet til Kommunalreformen.

Tabel 20 – Akkumuleret overskud (udgiftsbaseret) ⁽⁹⁾

(9): Saldoen for det akkumulerede udsving i forhold til nettotallet må ikke uden særskilt forelæggelse overstige 20% af GEUS' driftsudgifter eksklusiv moms, når saldoen er positiv, og 10% når saldoen er negativ. Udsvingstallene for 2006 er +53,1 mio. kr. og

– 26,5 mio. kr.

(10): Ultimo reserven er korrigeret så den svarer til den bogførte reserve 2003 (inkl. uforbrugte midler fra 2002 på anlægsbevillingen)

Det akkumulerede overskud er mindre end 10% af bruttodriftsudgiften (272,2 mio. kr.), hvorfor anvendelsen ikke specificeres. Det skal dog bemærkes, at ca. 97% af det akkumulerede overskud er forhåndsdisponeret/kontraktlagt.

[ top ]

4. PÅTEGNING

Årsrapporten omfatter:

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse er ansvarlige for: 23.61.01 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2006.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.
2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

København den ...... marts 2007 København den ...... marts 2007

Per Buch Andreasen Erik Jacobsen
Bestyrelsesformand Departementschef
GEUS Miljøministeriet

København den ...... marts 2007

Martin Ghisler
Adm. Direktør
GEUS

[ top ]

Bilag 1 – Supplerende driftsregnskab

Tabel 1.1 – Driftsregnskab for hovedformål 2003-2006 (i mio. kr., eksklusiv moms).

Den procentvise fordeling af udgifter til forsknings- og rådgivningsaktiviteterne i 2006 viser en stigning i forhold til året før og ligger på niveau med 2003-2004.

Databanker og formidling viser en relativ tilsvarende stigning i forhold til året før og ligger på niveau med de tidligere år, dog med en væsentlig stigning i forhold til 2004. I absolutte omsætningstal har implementeringen af tilførte og ændrede opgaver i forbindelse med kommunalreformen betydet en betydelig stigning. Endvidere har der været et ekstraordinært mersalg af data vedrørende såvel Grønland som Danmark.

Udgiftandelen til 'hjælpefunktioner' og 'generel ledelse og administration' er modsat procentvist faldet i forhold til året før og udgør igen ca. 30%, som også var niveauet i 2003-2004. Heraf udgør hjælpefunktioner 18% og generel ledelse og administration 12%.

Tabel 1.2 – Regnskab for Grønlandsrelaterede opgaver i 2006.

Merindtægterne forbundet med det ekstraordinære store salg af data skal efter aftale indgået med Grønlands Hjemmestyre anvendes til Grønlandsrelaterede opgaver.

Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskning

GEUS' aktiviteter finansieres af finanslovsmidler og eksterne midler. GEUS' resultatkontrakt baserer sig på, at GEUS i kontraktperioden kan opnå ekstern finansiering i størrelsesordenen 75 – 85 mio. kr. årligt, eksklusiv udgifter til dataindsamling til kontinentalsokkelprojekter. De eksterne midler genereres ved løsning af rekvirerede udviklings-, udrednings-, overvågnings- og rådgivningsopgaver for offentlige og private rekvirenter, fra deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer, forskningsfonde og lignende.

Al faglig aktivitet på GEUS henføres til projekter, og finansieringen af projekter opdeles i hovedtyperne: basisfinansierede, samfinansierede, og kommercielt finansierede projekter. Basisfinansierede projekter finansieres udelukkende via bevillingen på finansloven. Samfinansierede projekter finansieres af såvel basismidler som eksterne midler, dvs. de kræver medfinansiering fra GEUS' finanslovsbevilling (eksempelvis forskningsprogram- og fondsmidler). Kommercielle projekter dækkes alene af eksterne midler.

Den eksterne finansiering er i 2006 på 129,2 mio. kr. eksklusiv gennemløbspenge til dataindsamlingen til kontinentalsokkelprojektet og opfylder dermed resultatkontraktens mål.

Tabel 1.3 – Kontraktindtjening (i mio. kr.).

(1): Programforskningsmidler samt fondsmidler (EU, Forskningsrådene, Carlsbergfonden m.m.). Finansieringen af kontinentalsokkelprojektet indgår her.

(2): Primært midler fra Grønlands Hjemmestyre samt samarbejdsprojektmidler, som ikke er kendetegnet som programmidler.

Tabel 1.3 viser, at GEUS' eksterne finansiering i 2006 var 147,1 mio. kr., hvilket ligger ca. 50 mio. kr. over gennemsnitsniveauet for de sidste 3 år.

Der er en samlet stigning i indtægterne på de samfinansierede forskningsprojekter på i alt 38,8 mio. kr.. Stigningen skyldes bl.a. indtægter fra Miljøministeriet til dataarbejde i forbindelse med implementeringen af kommunalreformen, projekter finansieret af Grønlands Hjemmestyre og en øget aktivitet på kontinentalsokkelprojektet.

I 2006 er ca. 17,9 mio. kr. 'gennemløbspenge', som relaterer sig til udgifter på kontinentalsokkelprojektet. Der er, i forhold til 2005, en stigning på 11.3 mio. kr. finansiering fra Grønlands Hjemmestyre.

Tabel 1.4 – Resultat af markedsstyrede/kommercielle aktiviteter

(3): I de direkte udgifter er indeholdt øvrige udgifter samt bruttoløn.

(4): Før fordeling af fællesomkostninger.

(5): Som fordelingsnøgle er anvendt en lønsumsnøgle.

(6): Efter fordeling af fællesomkostninger.

Betalingen for kommercielle projekter skal mindst dække omkostningerne til udførelse af disse projekter. Det ses af tabel 1.4, at de kommercielle projekter i 2006 giver et positivt dækningsbidrag på 6,4 mio. kr. Der har i 2006 været et forøget datasalg og en væsentlig opgaveløsning for olieindustrien.

Resultatet af indtjeningen betragtes overordnet som tilfredsstillende.

[ top ]

Bilag 2 – Grønt regnskab

Ledelsens beretning

GEUS' arbejde i 2006 med grønt regnskab er en del af Miljøministeriets samlede interne miljøpolitik og handlingsplan. Den overordnede målsætning i ministeriets politik er, at opgaverne skal løses med mindst mulig miljøpåvirkning. GEUS' tilstræber et godt og sikkert arbejdsmiljø, grønne indkøb, lavt energiforbrug, lavt papirforbrug og miljørigtig affaldshåndtering. GEUS´ indsats i 2006 var i særdeleshed rettet mod at kortlægge papir- og energiforbruget. Det samlede papirforbrug er faldet væsentligt, mens energiforbruget fortsat har en stigende tendens.

Ledelsen finder som helhed, at resultaterne af den grønne indsats er tilfredsstillende. Der vil blive gjort en særlig indsats med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø, og for at reducere energiforbruget.

Indsatsområder – resultater

Medarbejderinddragelse

Der har i 2006 været en medarbejderinddragelse i forbindelse med valg af sikkerhedsrepræsentanter.

Og der har i 2006 været betydelig medarbejderinddragelse i forbindelse med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse om medarbejdertilfredshed samt om oplevet stress.

Arbejdsmiljø

GEUS' sikkerhedsorganisation blev i 2006 reorganiseret efter valg af nye sikkerhedsrepræsentanter. Den nye sikkerhedsstruktur lever, lige som den tidligere, op til Arbejdstilsynets krav.

Arbejdspladsvurdering – sikkerhedsudvalget har fulgt op på den overordnede APV for hele GEUS og gennemført det planlagte tiltag for 2006.

Der blev i 2006 købt adgang til et webbaseret system til registrering af APB - arbejdspladsbrugsanvisninger for laboratoriernes kemikalier m.v.

I 2006 er der gennemført MTU – medarbejdertilfredshedsundersøgelse i GEUS, og endvidere er der gennemført en stressundersøgelse.

Motionscentret – EpiCentret er blevet brugt flittigt i 2006. Aktiviteterne i EpiCentret er delvis brugerbetalte og omfatter assistance til personlig planlægning af motionsprogram, fysioterapi, massage og holdtræninger. Derudover tilbydes jævnligt afspændingsøvelser flere steder i institutionen som en opsøgende aktivitet uden brugerbetaling.

GEUS tilbyder sine medarbejdere krisehjælp via Falck Health Care (tidligere NMC) og ergoterapeuthjælp til indretning af arbejdsplads.

Tabel 2.1 – Oversigt over anmeldte arbejdsulykker.

Der er i 2006 anmeldt 1 arbejdsulykke til Arbejdsskadestyrelsen. Det drejer sig om en faldskade som medførte en forstuvet hånd. Ulykken er anerkendt som arbejdsskade, men endnu ikke færdigbehandlet i Arbejdsskadestyrelsen.

Indkøb

Der indkøbes så vidt muligt miljømærkede produkter; desuden tilstræbes det at anvende miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager samt til bortskaffelse af affald.

Tabel 2.2 – Oversigt over indkøb i 2006

Energi- og vandforbrug

Som følge af bygningsfællesskab med Københavns Universitet i Geocentret, Øster Voldgade 10, har det ikke i perioden 2002-03 været muligt at foretage direkte måling af forbruget af varme, el og vand. Først fra 2004, hvor der blev installeret separate målere for varme og el for 65% af det lejede areal, har det været muligt at tilnærme sig reelle forbrugstal. På dette grundlag er det samlede forbrug af varme og el beregnet proportionalt for hele lejemålet, idet det skønnes at lokaleanvendelsen i det målte område sammenlignet med øvrige arealer er repræsentativt. Der er derimod stadig ikke separat måler for vandforbruget. Her er det samlede vandforbrug for Geocentret lagt til grund for en beregnet andel for GEUS ud fra forholdstallet mellem arealerne.

Mens varmeforbruget stort set er uændret, er elforbruget igen steget med ca. 5% i forhold til året før, jf. tabel 2.3. Der skal fortsat fokuseres på nedbringelse af el-forbruget.

I bestræbelserne på nedbringelse af el-forbruget er der foretaget en energikortlægning i hovedkomplekset Øster Voldgade 10 og indkredset investeringsprojekter med tilbagebetalingstid på under 5 år. Der er på baggrund heraf udarbejdet investeringsplaner for et køleprojekt og et ventilationsprojekt med en tilbagebetalingstid på 2 år og en årlig besparelse på kr. 75.000. Besparelser på begge projekter forventes at slå igennem i 2007. Køleprojektet kan implementeres fuldt ud i 2007, mens ventilationsprojektet implementeres successivt med færdiggørelse i 2008.

Tabel 2.3 – Energiforbrug (varme og el) ⁽¹⁾

(1): Fra 2004 vedrører forbruget Øster Voldgade 10. Siden 2004 er målingerne opskrevet på grundlag af forbruget for 65% af arealerne.

Tabel 2.4 – vandforbrug ⁽²⁾

(2): Vedrører forbruget Øster Voldgade 10. Forbruget er beregnet efter arealforholdstal (GEUS 41%) på grundlag af det samlede forbrug i bygningskomplekset.

Papir

Forbruget af kopiering i betjentstuen er opgjort for sig. Det samlede papirforbrug er igen i 2006 faldet væsentligt i forhold til året før; målt per medarbejder er forbruget faldet med ca. 900 ark, og ligger nu på det laveste niveau over de sidste 5 år. Indsatsen for nedbringelse af forbruget vil fortsætte i 2007.

Tabel 2.5 – Papirforbrug

Affald

GEUS sorterer og registrerer alt affald i 11 undergrupperinger, jf. tabel 2.6. Alle toner-patroner bliver genbrugt. Der er indgået fællesministeriel aftale med Dalum Papirfabrik om afhentning af papiraffald. På grund af flytningen til Geocentret er affaldsmængderne i 2002 atypiske. Affaldsmængderne er generelt faldet over de sidste 4 år. Specifikt er der for 2006 fald i mængderne for papir, pap, tonerpatroner, jern og jord, der er en stigning i mængderne for brændbart, makulering, glas, og miljøskrot, mens der er uændrede mængder for batterier. Sygehusaffald er en ny affaldstype på GEUS.

Tabel 2.6 – Affaldstyper

(3): Udgør primært bakterieforurenet affald fra mikrobiologiske eksperimenter (genmodificerede organismer), der skal brændes..

Farlige stoffer og laboratoriedrift

GEUS tillægger sikkerhed og miljøbevidsthed i laboratoriedriften meget stor betydning. Via GEUS´ sikkerhedsarbejde tilstræbes det løbende at udfase, reducere eller substituere brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer eller produkter.

Tabel 2.7 – Laboratorieaffald

Den samlede mængde laboratorieaffald i 2006 er faldet til det laveste niveau set over de sidste 5 år. Faldet i organisk-kemisk fast affald skyldes primært bortfald af KUPA projektet, hvor der blev taget rigtig mange prøver. Stigningen i uorganisk-kemisk pumpbart affald skyldes dels øget aktivitet i stratigrafisk laboratorium (efterslæb) og dels en mere effektiv håndtering af syre-affald.

Transport

GEUS har 5 tjenestebiler til feltarbejde og 5 tjenestecykler til transport til møder.

Miljøhandlingsplan 2007

GEUS vil i 2007 fortsætte miljøarbejdet på indsatsområderne. Affaldshåndteringen er velfungerende og fortsættes i sin nuværende form. Tilsvarende gælder udviklingen i papirforbruget som har en tilfredsstillende nedadgående tendens. El-forbruget forsøges fortsat reduceret, f.eks. ved teknisk optimering af automatiske tænd/sluk systemer.

[ top ]

Bilag 3 – Status for mål i MIM's effektiviseringsstrategi

I årsrapporten for 2006 drejer det sig om følgende mål vedrørende GEUS:

Mål for GEUS udbud og indkøb er at ca. 2/3 af GEUS opgaveportefølje skal være gennemgået med henblik på vurdering af udbudsegnethed senest 1. februar 2006.

Pr. 1. februar 2006 er følgende enheder og ydelser beskrevet og indgår i produktkataloget (tabel 3.1). Det er aktiviteter i sekretariatets enheder (personale, økonomi, journal, betjentstue, reception) og i IT- og Informationsenheden. Geovidenskabelige forskningsaktiviteter ikke er beskrevet, da en væsentlig del af disse, som en del af sektorforskningsopgaven, ikke er udbudspligtige.

De beskrevne enheder, ydelser og aktiviteter er kategoriseret og det vurderes, at målet er opfyldt.

Tabel 3.1 – GEUS Produktkatalog

Udliciteringsgrad (tabel 3.2) og oversigt over GEUS ud- og indliciteringer samt udfordringer (tabel 3.3) er medtaget i Årsrapport 2006.

Tabel 3.2 – Udliciteringsgraden i GEUS ^{(1, 2)}

(1): På grund af store udsving i udgiften til husleje som følge af flytning til Øster Vold er husleje holdt ude af opgørelsen.

(2): GEUS skal som nettostyret statsvirksomhed gøre opmærksom på, at en del af udgifterne som udliciteringsgraden er beregnet ud fra vedrører eksternt finansierede opgaver.

Udliciteringsgraden er defineret som forholdet mellem vederlag for ekstern opgavevaretagelse og driftsudgifter. Vederlag for ekstern opgavevaretagelse er opgjort som summen af regnskabskontiene 14.70. Køb af tjenesteydelser i øvrigt og 16.50 Reparations- og vedligeholdelsesudgifter. Driftsudgifterne er opgjort som summen af standardkontiene 11. Lønninger, 12. Lønrefusioner, 14. Køb af varer og tjenesteydelser, 16 Leje, vedligeholdelse og skatter og endelig 19. Diverse driftsudgifter. Udliciteringsgraden på driftsområdet er beregnet som udgifterne til eksternt udførte tjenesteydelser sat i forhold til de samlede driftsudgifter. Opgjort på denne måde vil udliciteringsgraden også indeholde en række statslige opgaver, som aldrig har været udbudt, men som traditionelt altid har været udført af private for statens regning. Når denne metode alligevel er anvendt, skyldes det, at metoden giver størst sikkerhed for, at der kan skabes sammenlignelighed mellem årene, hvilket yderligere understøttes gennem årlige tekniske korrektioner, bl.a. for større ændringer i driftsområdets afgrænsning.

Tabel 3.3 – Oversigt over ministerområdets ud- og indliciteringer samt udfordringer ⁽³⁾

(3): Ved hidtidig egenproduktion forstås, at opgaven på tidspunktet for udbuddet blev varetaget af egne ansatte medarbejdere. Ved indlicitering forstås, at en opgave efter udbud udføres i udbyderens virksomhed i overensstemmelse med et kontrolbud og efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Der er tale om en indlicitering uanset om opgaven hidtidigt er udført internt eller eksternt. En udfordring er et konkret uopfordret tilbud fra en privat om udførelsen af en statslig opgave.