FAKTA
Årsrapport for regnskabsåret 2005

Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)

Miljøministeriet

Årsrapport 2005

Redaktion: Jens Stockmarr

Særudgivelse
Tryk: GEUS
Oplag: 150

April 2006
ISBN: 87-7871-178-9
ISSN: 1603-1164

Årsrapport for 2005 er godkendt af GEUS' bestyrelse den 16. marts 2006.

© Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Øster Voldgade 10, 1350 København K.
Telefon: 3814 2000
Telefax: 3814 2050
E-post: geus@geus.dk
www.geus.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. BERETNING

1.1 Beskrivelse af GEUS' formål og hovedopgaver

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution i Miljøministeriet og har status som statsvirksomhed. GEUS ledes af en bestyrelse og en direktion. De overordnede rammer for GEUS' virke er fastlagt i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner og i bekendtgørelse nr. 1478 af 14. december 2005 om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Det fremgår heraf, at GEUS' formål er at drive geovidenskabelig forskning indtil højeste internationale niveau med henblik på at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske naturværdier i Danmark og Grønland.

GEUS er i henhold til finanslov, sektorforskningslov samt bekendtgørelse ansvarlig for varetagelse af geologisk kortlægning, dataindsamling og datalagring vedrørende Danmark og Grønland, og skal desuden løse forsknings-, rådgivnings-, overvågnings- og formidlingsopgaver, med særligt sigte på at sikre det bedst mulige geovidenskabelige grundlag for de ministerier, GEUS rådgiver, og for Grønlands Hjemmestyre. GEUS' opgaver er endvidere forankret i Vandforsyningsloven, Råstofloven, Undergrundsloven og i bemærkningerne til lov om mineralske råstoffer i Grønland.

Arbejdet er organiseret i 5 programområder: (1) Databanker og formidling, (2) Vandressourcer, (3) Energiråstoffer, (4) Mineralske råstoffer og (5) Natur og miljø. GEUS' hovedaktiviteter er fastlagt i Resultatkontrakt 2004-2007, i hvilken også de strategiske indsatsområder er beskrevet (resultatkontrakten kan findes på www.geus.dk – publikationer – institutionsrapporter).

1.2 Beskrivelse og vurdering af finansielle resultater

GEUS' nettobevilling for 2005 var på 126,9 mio. kr., inklusiv tillægsbevillingen.

Der er anvendt 33,7 mio. kr. (jf. også tabel 2.3 i bilag 2) af den justerede nettobevilling til opgaver relateret til Grønland. I finanslov 2005 var der afsat 34,9 mio. kr. til disse opgaver. GEUS har i 2005 opfyldt de aftalte faglige forpligtelser over for Grønland.

Resultatet betragtes overordnet som tilfredsstillende og forventet, jfr. kommentarerne til tabel 10 og 2.2 i bilag 2.

Tabel 1 – GEUS' økonomiske hovedtal for 2005

Note (1) : Der videreføres 15,1 mio. kr. til 2006, som er båndlagt jf. tabel 13.

1.3 Beskrivelse og vurdering af faglige resultater

Med udgangspunkt i GEUS' vision, strategi, resultatkontrakt og arbejdsprogram har GEUS fokuseret på de opgaver, som har størst samfundsmæssig betydning og som kan understøtte arbejdet i ministerier, amter, kommuner og offentlige institutioner. En gennemgang af GEUS' faglige aktiviteter kan findes i rapporten 'Faglige resultater 2005' (kan hjemtages på www.geus.dk – publikationer – institutionsrapporter).

GEUS' aktiviteter i Danmark har bidraget til videngrundlaget for politiske beslutninger og forvaltningsopgaver især inden for områderne miljø og klima, grundvand, og mineralske råstoffer. GEUS har desuden bidraget med forskningsbaseret viden vedrørende Danmarks olie-gasreserver, geotermisk energipotentiale og viden om CO₂-lagring, som bidrag til energipolitikken og diskussionen om opfyldelsen af de klimapolitiske målsætninger.

Som led i Grønlands Hjemmestyres bestræbelser på at gøre råstofsektoren i Grønland til et bærende erhverv, har GEUS bidraget med at tilvejebringe geologisk viden om råstofpotentialet, hvilket er en forudsætning for denne udvikling. I henhold til FN's Havretskonvention kan kyststater fremsætte krav om kontinentalsokkelområder ud for den nuværende 200 sømiles grænse forudsat, at der er en geologisk sammenhæng med den kystnære kontinentalsokkel. GEUS bidrager til disse tekniske udredninger i de fem potentielle kravområder omkring Grønland og Færøerne. Yderligere information findes på www.a76.dk.

GEUS har i det forløbne år deltaget aktivt i nationale og internationale forskningsnetværk inden for alle faglige programområder. Denne fundamentale indsats for hjemtagning af viden er fortsat højt prioriteret. GEUS havde i 2005 3 forskningsprofessorer og 3 adjungerede professorer. I de kommende år forventes ansat yderligere 1 samarbejdsprofessor på programområde 2 – Vandressourcer.

GEUS har med finansiering fra både danske og internationale bistandsmidler løst en række rådgivningsopgaver i Ghana, Honduras, Laos, Letland, Mongoliet, Mozambique, Uganda, Kenya, Polen, Tanzania og Vietnam. GEUS vil fortsat forsøge at udnytte opbygget kompetence på løsningen af internationale opgaver i overensstemmelse med GEUS' strategi og den danske bistandspolitik.

Dansk Lithosfærecenter (DLC) er nedlagt i 2004. Fra Grundforskningsfonden er der bevilliget én mio. kr. til indlejring af 2 medarbejdere i GEUS til viden fastholdelse.

GEUS' resultatkontrakt for perioden 2004-2007 indeholder 14 faglige og 4 tværgående strategiske indsatsområder. Af de 14 faglige indsatsområder er 13 vurderet som opfyldt og 1 som delvis opfyldt. Dette betragtes som tilfredsstillende. Af de 4 tværgående indsatsområder er 2 vurderet som opfyldt og 2 vurderet som delvis opfyldt. Årsagen hertil er, at det var nødvendigt at ændre prioriteringer for at sikre gennemførelse af andre centrale opgaver. Bemærkninger til opfyldelsen af målene i indsatsområderne indgår i beskrivelserne af de enkelte programområder i 'Faglige resultater 2005'.

Der var opstillet 10 institutionsmål for aktiviteterne i 2005. 9 institutionsmål er opfyldt, 1 er delvist opfyldt. Det betragtes som tilfredsstillende.

Der var opstillet 12 kvantitative resultatindikatorer. Heraf er 10 indikatorer opfyldt. Antallet af 'videnskabelige publikationer i øvrigt' og 'antallet af offentligt tilgængelige rapporter' er noget under det forventede; det skyldes blandt andet at der i højere grad er satset på 'artikler i internationale tidsskrifter/publikationer med peer review'. Samlet er antallet af videnskabelige publikationer opfyldt, idet 'underskuddet' på offentlige rapporter modsvares af overskuddet på de fortrolige rapporter, udarbejdet som led i den indtægtsdækkede virksomhed. Den langsigtede videnopbygning vurderes som helhed tilfredsstillende og samlet set betragtes opfyldelsesgraden for resultatindikatorerne at være tilfredsstillende.

GEUS har bidraget til ministeriets 6 koncernmål i varierende grad, men GEUS' direktør har ikke haft selvstændigt ansvar for nogen af målene. Opfyldelse af delmål er afrapporteret til koncernledelsen. GEUS vurderer sine bidrag til koncernmålene som opfyldt.

GEUS udarbejder en oversigt over de faglige resultater ('Faglige resultater 2005'). Denne oversigt udgives som institutionsrapport og kan desuden findes på www.geus.dk.

Yderligere oplysninger om aktiviteterne på de forskellige programområder findes på www.geus.dk under afdelinger

1.4 GEUS' forventninger til fremtiden

År 2005 er andet år i den fireårige resultatkontraktperiode (2004-07). Resultatkontraktens faglige aktiviteter er udarbejdet på basis af en langsigtet strategi for GEUS' udvikling (der ligeledes kan findes på www.geus.dk – institutionsrapporter), som peger på de forventede nye videnbehov inden for GEUS' programområder: energi, mineralske råstoffer, grundvand, natur og miljø, samt databanker og formidling. Resultatkontrakten indeholder derfor en række strategiske indsatsområder, som skal sikre, at GEUS kan bidrage med forskningsbaseret viden til myndigheder og samfund på disse områder.

Der er stort behov for geologisk rådgivning i den politiske beslutningsproces. Det gælder på områderne natur- og miljøforvaltning, drikkevandsforsyning, energiråstoffer, mineralske råstoffer, samt dataopbevaring og datatilgængelighed.

En stor opgave for GEUS i 2006 og efterfølgende år er at bidrage til en vellykket gennemførelse af Kommunalreformen på miljøområdet. GEUS får en central rolle i videreførelsen af amternes gebyrfinansierede kortlægning af grundvandsressourcen i statslig regi. For at løse denne opgave opretter GEUS en ny afdeling i Århus (GEUS Vest) til at koordinere og fagligt støtte en landsdækkende aktivitet i de syv statslige miljøcentre. Desuden får GEUS vigtige opgaver med at bidrage til opbygningen af Danmarks Miljøportal samt til videreførelse af amtslige overvågningsopgaver på grundvandsområdet

GEUS forventer, at de geologiske aktiviteter, der danner grundlag for efterforskning af mineraler, olie og gas i Grønland vil fortsætte i uændret omfang i de nærmeste år. Udfaldet af Selvstyrekommissionens arbejde vil dog kunne påvirke denne forventning. Herudover vil der blive gennemført dataindsamling og forskning i 5 områder ud for Grønland og Færøerne, som opfølgning på Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention, og deraf følgende mulighed for at gøre territoriale krav gældende udover 250 sømiles grænsen.

GEUS' finanslovsbevilling for 2006 og efterfølgende BO-år er stabiliseret. Med udgangspunkt i målrettede markedsføringsaktiviteter vil GEUS forsøge at kompensere for den bevillingsmæssige nedgang i årene 2002-2005. Det vil ske ved at øge omfanget af eksternt finansierede forsknings- og rådgivningsaktiviteter inden for institutionens hovedområder, i konkurrence med andre. Den største del af denne indtægtsstigning forventes især at ske gennem forsknings-, udviklings- og rådgivningsopgaver for den internationale olieindustri. Desuden satser GEUS på finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter via nye midler fra strategiske forskningsprogrammer.

1.5 Oversigt over hovedkonti

GEUS afrapporterer i 2005 for hovedkonto 23.61.01.

2. MÅLRAPPORTERING

2.1 Oversigt over resultatmål med vurdering af opfyldelsesgraden

I henhold til resultatkontrakt 2003-2007, afrapporteres følgende:

• 12 kvantitative resultatindikatorer,

• 14 strategiske indsatsområder fordelt på 5 faglige programområder,
• 4 indsatsområder af tværgående karakter, samt
• 10 institutionsmål for 2005.

2.1.1 Målopfyldelse – de kvantitative resultatindikatorer

Tabel 2 – Kvantitative resultatindikatorer

Note (2): Produktionen af videnskabelige afhandlinger fluktuerer en del, da produkterne generelt er lang tid undervejs inden publicering; der kan være flere års forskydning mellem aktivitet og produkt.

Note (3): Opgørelsen omfatter både egentlige GEUS rapporter (henholdsvis 75 offentligt tilgængelige og 46 fortrolige), samt rapporter udarbejdet af GEUS-medarbejdere, men udgivet i andet regi.

Note (4): Web-statistikken bliver fra slutningen af 2004 opgjort på en ny måde, der gør det vanskeligere at sammenligne de oprindelige mål med det faktiske antal besøg. Derfor er antallet af besøg på GEUS' hjemmeside omregnet efter den nye metode for alle årene. Til gengæld er det ikke muligt at opgøre afvigelsen fra måltallet konkret, men det kan konstateres, at antallet af besøg på GEUS´ hjemmeside er steget kraftigt specielt i 2005.

Note (5): Heraf 7 ph.d.-studerende fra Vietnam på 2 måneders studieophold.

Målopfyldelsesgraden for GEUS' 12 kvantitative resultatindikatorer er vist i tabel 2. Det fremgår heraf, at 10 indikatorer er opfyldt. Antallet af 'videnskabelige publikationer i øvrigt' og 'antallet af offentligt tilgængelige rapporter' er noget under det forventede; det skyldes at der i højere grad er satset på 'artikler i internationale tidsskrifter/publikationer med peer review'. Den langsigtede videnopbygning vurderes som helhed at være tilfredsstillende, idet det samlede antal publikationer overstiger måltallet og samlet set betragtes opfyldelsesgraden for resultatindikatorerne at være tilfredsstillende.

Det skal bemærkes, at den store indsats på området for forskningsformidling fortsat synes at bære frugt. Det skal også bemærkes, at det, trods nedgang i antallet af naturvidenskabsstuderende på universiteterne, og nedgang i forskningsprogrammer med relevans for GEUS, er lykkedes institutionen at tiltrække et betydeligt antal ph.d.-studerende.

2.1.2 Målopfyldelse – de strategiske indsatsområder på de faglige programområder

De strategiske indsatsområder er defineret og beskrevet i GEUS' resultatkontrakt 2004-2007. I GEUS' afrapportering til bestyrelsen af de faglige aktiviteter for 2005 gives en mere uddybende opgørelse.

I GEUS' samlede udgifter for 2004 indgik betaling for husleje til Københavns Universitet for både 2003 og 2004. Denne forøgelse af GEUS' udgifter i 2004 til hjælpefunktioner påvirkede de økonomiske opgørelser i en så væsentlig grad, at der i regnskabsresultatet for 2004 blev lavet særskilte opgørelser hvori der kun indgik eet års huslejebetaling. For sammenlignelighedens skyld er det de korrigerede tal der i Årsrapport 2005 anføres som regnskabsresultatet for 2004.

Tabel 3 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 1 – Databanker og generel formidling.

Tabel 4 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 2 – Vandressourcer.

Tabel 5 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 3 – Energiråstoffer.

Note (6): På grund af fremkomst af en revideret feltudbygningsplan for Gorm feltet, hvori det arbejde, som oprindeligt var planlagt udført i Gorm-Dagmar området, er beskrevet og dokumenteret af operatøren, er der foretaget en omprioritering af resultatkontraktens opgaver for 2005. Der er i stedet igangsat en vurdering af kulbrintepotentialet i Syd Arne området, som først var planlagt igangsat i 2006. Målene for det strategiske indsatsområde 3.1 betragtes som opfyldt under de reviderede forudsætninger.

Tabel 6 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 4 – Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning.

Tabel 7 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse på Programområde 5 – Natur og miljø.

Note (7): Efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen blev indsatsen af ressourcemæssige grunde nedprioriteret i 2005, men arbejdet med bæredygtig råstofindvinding mellem land og havområdet fortsættes i 2006.

2.1.3 Målopfyldelse – Organisations- og personaleudvikling

Tabel 8 – Økonomi, ressourceforbrug og målopfyldelse for indsatsområder vedr. organisations- og personaleudvikling.

2.1.4 Målopfyldelse – GEUS' institutionsmål

GEUS' institutionsmål er supplerende et-årige mål. Målene kan være en årlig udmøntning af flerårige strategiske indsatsområder eller kan være enkelte mål der ikke er knyttet til de strategiske indsatsområder, men hvor GEUS' ledelse ønsker, at der foretages en ekstraordinær indsats.

Der er derudover mellem GEUS og Miljøministeriets departement aftalt 10 institutionsmål for aktiviteterne i 2005 (tabel 9). 9 af 10 institutionsmål er opfyldt, hvilket betragtes som tilfredsstillende.

Tabel 9 – Målopfyldelse af GEUS' institutionsmål

2.1.5 Målopfyldelse – GEUS' bidrag til koncernmål

GEUS har bidraget til opfyldelse af alle Miljøministeriets koncernmål, men GEUS' direktør har ikke i 2005 haft et selvstændigt ansvar for koncernmål.

2.2 Analyse af målopfyldelse

Aktiviteterne i 2005 omfatter andet år i en ny resultatkontrakt. I forhold til resultatkontraktens målsætning ser den faglige fremdrift tilfredsstillende ud. For yderligere uddybning af de faglige resultater henvises til publikationen 'Faglige resultater 2005' på www.geus.dk.

2.2.1 Faglige aktiviteter

Af de 14 strategiske indsatsområder (se tabel 3-7), som er knyttet til de faglige afdelinger er 13 vurderet som opfyldt og 1 som delvis opfyldt.

Den planlagte opdatering/udskiftning af ministeriets 'Office'-pakke og overførsel af driften af GEUS' journalsystem til Center for Koncernforvaltning er udskudt på grund af prioritering i centeret. GEUS' fokuserede indsats vedrørende populærvidenskabelig formidling, har resulteret i et støt stigende antal besøgende på institutionens hjemmeside, og i et meget betydeligt antal bidrag til populærvidenskabelige artikler og foredrag. Ikke mindst Internetadgangen til boringsoplysninger har været meget anvendt.

For det strategiske indsatsområde 3.3. – Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesområderne – blev forudsætningerne for de planlagte aktiviteter i 2005 delvist ændret, idet et EU-udbud, vedrørende et mindre togt til indsamling af seismiske data nord for Færøerne, ikke resulterede i nogen tilbud. Der forsøges med et nyt udbud i 2006, men på grund af en for tiden meget stor efterspørgsel på seismiske indsamlingsskibe kan det ikke udelukkes at også dette udbud ender med et negativt resultat. Også en indsamling af seismiske data ved Sydgrønland er blevet udskudt til 2006, men i dette tilfælde er der lavet kontrakt med et indsamlingsskib.

2.2.2 Tværgående aktiviteter

Af målene for de 4 tværgående indsatsområder (se tabel 8), som omfatter organisations- og personaleudvikling vurderes 2 som opfyldt og 2 som delvis opfyldt (I.1 Videreudvikling af organisationsformen og I.3 Kompetenceudvikling').

Aktiviteterne det tværgående strategiske indsatsområde I.1 – Videreudvikling af organisationsformen – er ikke afsluttet. Målsætninger for udvikling af ekstern finansiering er formuleret og implementering iværksat. Der er nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde kravspecifikation til udviklingen af GEUS' eksisterende økonomistyringssystem. Gennemførelse af eventuelle organisatoriske tilpasninger afventer evalueringen af projektlederuddannelsen som er planlagt afsluttet i foråret 2006.

I forbindelse med kompetenceudviklingen under det tværgående strategiske indsatsområde I.3 er der gennemført 6 specialudviklede kurser. Evalueringen af projektlederuddannelsen er under forberedelse. Videreudviklingen af MUS-konceptet er udskudt til 2006.

3. REGNSKAB

3.1 Driftsregnskab

Tabel 10 – Driftsregnskab (i mio. kr.) ⁽⁸⁾

Note (8): Tallene er i løbende priser eksklusiv moms.

Der har i 2005 været et merforbrug, i forhold til bevillingen, på 6,2 mio. kr.

Regnskabet viser et merforbrug på øvrige driftsudgifter på 16,4 mio. kr..

Merforbruget afspejler blandt andet et planlagt forbrug af den videreførte reserve fra 2004 til indkøb af 3 videnskabelige instrumenter bestilt i 2004 samt konsulentydelser til forberedelsen af implementeringen af elektronisk bilagsflowsystem (Cap Nordic), omkostningsbaseret regnskab og ESDH.

Merforbruget vedrører tillige driftsudgifter til de eksternt finansierede projekter der er tilgået GEUS i løbet af året.

Lønomkostningen viser til gengæld et mindreforbrug på 8 mio. kr.. Mindreforbruget skyldes den planlagte tilbageholdenhed af nyansættelser og forlængelser, samt en større bogført lønrefusion på 1 mio. kr.

Det betydelige fald af både driftsudgifter og driftsindtægter sammenlignet med 2004 skyldes til dels nedlukningen af Dansk Lithosfærecenter, udskydelse af et planlagt togt i forbindelse med Artikel 76-projektet og at GEUS i 2004 betalte husleje for både 2003 og 2004.

Resultatet betragtes som tilfredsstillende, jfr. også tabel 2.2 i bilag 2.

3.2 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat

Tabel 11 – Bevillingsafregning (mio. kr.)

Tabel 12 – Akkumuleret overskud ⁽⁹⁾

Note (9): Saldoen for det akkumulerede udsving i forhold til nettotallet må ikke uden særskilt forelæggelse overstige 20% af GEUS' driftsudgifter eksklusiv moms, når saldoen er positiv, og 10% når saldoen er negativ. Udsvingstallene for 2005 er +45,4 mio. kr. og

– 22,7 mio. kr.

Note (10): Beløbet er overført fra Miljøstyrelses konto 23.28.02 i henhold til aktstykke 157 3/3 2000 'Zonering af pesticidfølsomme områder' til forbrug i årene 2001 til 2003.

Note (11): Ultimo reserven er korrigeret så den svarer til den bogførte reserve 2003 (inkl. uforbrugte midler fra 2002 på anlægsbevillingen)

Tabel 13 – GEUS' opsparing er ultimo på i alt 15,1 mio. kr.. Opsparingen er reserveret en række bundne opgaver, som er angivet nedenstående.

3.3 Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskning

GEUS' aktiviteter finansieres af finanslovsmidler og eksterne midler. GEUS' resultatkontrakt baserer sig på, at GEUS i kontraktperioden kan opnå ekstern finansiering i størrelsesordene 75 – 85 mio. kr., eksklusiv udgifter til dataindsamling til kontinentalsokkelprojekter. De eksterne midler genereres ved løsning af rekvirerede udviklings-, udrednings-, overvågnings- og rådgivningsopgaver for offentlige og private rekvirenter, fra deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer, forskningsfonde og lignende.

Al faglig aktivitet på GEUS henføres til projekter, og finansieringen af projekter opdeles i hovedtyperne: basisfinansierede, samfinansierede, og kommercielt finansierede projekter. Basisfinansierede projekter finansieres udelukkende via bevillingen på finansloven. Samfinansierede projekter finansieres af såvel basismidler som eksterne midler, dvs. de kræver medfinansiering fra GEUS' finanslovsbevilling (eksempelvis forskningsprogram- og fondsmidler). Kommercielle projekter dækkes alene af eksterne midler.

Den eksterne finansiering er i 2005 på 87,2 mio. kr. eksklusiv gennemløbspenge til dataindsamlingen til kontinentalsokkelprojektet og opfylder dermed resultatkontraktens mål.

Tabel 14 – Kontraktindtjening (i mio. kr.).

Note (12): Programforskningsmidler samt fondsmidler (EU, Forskningsrådene, Carlsbergfonden m.m.). Finansieringen af kontinentalsokkelprojektet indgår her.

Note (13): Primært midler fra Grønlands Hjemmestyre samt samarbejdsprojektmidler, som ikke er kendetegnet som programmidler.

Tabel 14 viser, at GEUS' eksterne finansiering i 2005 var 93,4 mio. kr., hvilket er et fald på 15,4 mio. kr. i forhold til 2004. Der en samlet nedgang i indtægterne på de samfinansierede forskningsprojekter på i alt 14,2 mio. kr. Faldet skyldes mindre indtægter på projekter finansieret fra Grønlands Hjemmestyre, Carlsbergfonden og de udskudte aktiviteter på kontinentalsokkelprojektet. Der er i 2005 en stigning af indtægterne fra EU, Miljøministeriet og Forskningsrådene.

I 2005 er ca. 7 mio. kr. 'gennemløbspenge', som relaterer sig til udgifter til skibsleje i forbindelse med dataindsamling vedrørende kontinentalsokkelprojektet (artikel-76).

Der er, i forhold til 2004, en mindre finansiering fra Grønlands Hjemmestyre på 5,7 mio. kr.

Tabel 15 – Resultat af markedsstyrede/kommercielle aktiviteter

Note (14): I de direkte udgifter er indeholdt øvrige udgifter samt bruttoløn.

Note (15): Excl. fordeling af fællesomkostninger.

Note (16): Som fordelingsnøgle er anvendt en lønsumsnøgle.

Note (17): Incl. fordeling af fællesomkostninger.

Betalingen for kommercielle projekter skal mindst dække omkostningerne til udførelse af disse projekter. Det ses af tabel 15, at de kommercielle projekter i 2005 giver et positivt dækningsbidrag på 5,5 mio. kr. Der har i 2005 været et forøget salg af data i forbindelse med 6. udbudsrunde (koncessioner til efterforskning af olie/gas i den danske undergrund).

Resultatet af indtjeningen betragtes overordnet som tilfredsstillende.

3.4 Omkostningsbaseret regnskab

Formålet med det omkostningsbaserede regnskabsafsnit er at redegøre for virksomhedens ressourceforbrug i finansåret udtrykt ved resultatopgørelsen og at vise virksomhedens finansielle status på balancen. Regnskabsafsnittet omfatter herudover en omregningstabel mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter.

Afsnittet indeholder:

• En beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

• Resultatopgørelse

• Balance
• Omregningstabel mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter
• Noter

3.4.1 Anvendt regnskabspraksis

Der er ikke ændret i anvendt regnskabspraksis og der henvises derfor til de gældende regler og afsnittet om anvendt regnskabspraksis i åbningsbalancen

3.4.2 Resultatopgørelse (omkostningsbaseret)

Resultatopgørelsen viser årets bevægelser på de enkelte poster og årets resultat.

Årets bevillinger indgår ikke i resultatopgørelsen.

Noterne til resultatopgørelsen er placeret i bilag 1.

Driftsindtægterne viser de faktiske indtægter forbundet med periodens aktiviteter.

Lønningerne omfatter udover de udbetalte lønninger også værdien af optjent ferie og afspadseringstimer, og udgør dermed de faktiske lønomkostninger for perioden (note 10).

I den omkostningsbaserede resultatopgørelse indgår af- og nedskrivninger i stedet for anskaffelsesudgifter vedrørende anlægsanskaffelser, og vice versa i den udgiftsbaserede resultatopgørelse.

Tabel 16 – Omkostningsbaseret resultatopgørelse

Note (18): Da det er det første år GEUS aflægger omkostningsbaseret regnskab fremgår der kun regnskabstal for regnskabsåret og ikke for kolonnen R2004 ('Året før'). Der er ikke anført budgettal i kolonnen B2006 ('B-året'), da det første år for omkostningsbaseret bevilling vil blive 2007.

I omregningstabellen (tabel 18) vises forskelle mellem henholdsvis omkostningsbaseret og udgiftsbaseret resultatopgørelse. I denne periode er forskellene defineret inden for kategorierne afskrivning, opskrivning, anskaffelser, igangværende arbejder samt skyldig ferie og skyldig afspadsering.

3.4.3 Balancen (omkostningsbaseret)

Balancen viser GEUS aktiver og passiver pr. 31. december 2005.

Tabel 17 – Balancen

Note (19): Da det er det første år GEUS aflægger omkostningsbaseret regnskab, vil kolonnen R2004 ('Året-før') svare til de tal GEUS har i åbningsbalancen.

Noterne til resultatopgørelsen er placeret i bilag 1.

Anlægsaktiverne er i perioden forøget med 3,2 mio. kr., primært vedrørende produktionsanlæg og maskiner (felt- og laboratorieudstyr).

Forpligtelser vedrørende ferie og afspadsering (note 6) opdeles i optjent ferie i perioden, restferie fra tidligere år og afspadsering. Forpligtelsen vedrørende afspadsering indgik året før under 'anden kortfristet gæld' og udgør nu 3,1 mio. kr., hvilket er et fald på 1,0 mio. kr. Ferieforpligtelsen er forøget med 3,8 mio. kr., heraf er restferie fra tidligere år alene forøget med 1,5 mio. kr. Dette sidste forhold indikerer en kapacitetsforskydning i retning af øget kapacitet i perioden ved udskydelse af ferieafholdelse til senere år. Nedgangen i forpligtelse vedrørende afspadsering modsvarer delvis dette.

3.4.4 Omregningstabel

Omregningstabellen har til formål at forklare forskellen mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter.

Tabel 18 – Omregningstabel mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter

Årets bevillinger indgår hverken i årets resultat eller i årets nettoudgifter.

Den væsentligste forskel mellem udgiftsopgørelse og omkostningsopgørelse omfatter forpligtelser vedrørende ferie og afspadsering, som en post der skubbes foran udgiftsopgørelsen.

Modsat rettet i mindre omfang udgør udført arbejde et tilgodehavende.

Endelig vil der opstå mindre fluktuationer mellem henholdsvis afskrivnings- og anskaffelsesstørrelserne. I perioden har anskaffelserne været større en afskrivningerne.

Samlet set har forskellen mellem udgiftsopgørelsen og omkostningsopgørelsen i perioden været på 18,8 mio. kr. netto. Således er nettoresultatet før årets bevillinger i perioden 14% større ved den omkostningsbaserede opgørelsesmetode i forhold til den udgiftsbaserede metode.

4. PÅTEGNING

Den 16. marts 2006

Signeret Signeret

Per Buch Andreasen Martin Ghisler

Bestyrelsesformand Adm. Direktør

GEUS GEUS

Fremlæggelse

Årsrapporten er aflagt i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v., samt Akt 63 11/12 2002.

Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for hovedkonto 23.61.01 for GEUS, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med kontrollen for 2005.

Påtegning

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten for 2005 giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver og årets økonomiske og faglige resultater.

København april 2006

Signeret

Erik Jacobsen

Departementschef

Miljøministeriet

BILAG 1 – Noter til resultatopgørelsen og balancen

Ud over de fire obligatoriske noter:

1. personaleomkostninger, årsværk (resultatopgørelsen)

2. immaterielle anlægsaktiver (balancen)
3. materielle anlægsaktiver (balancen)
4. egenkapital som skal indgå i årsrapporten (balancen)

har GEUS udarbejdet syv supplerende noter:

5. anden kortfristet gæld (balancen)

6. skyldige ferie- og afspadseringsforpligtelser (balancen)

7. tilgodehavender (balancen)

8. periodeafgrænsningsposter (balancen)
9. tilskud til egen drift (resultatopgørelsen)
10. personaleomkostninger (resultatopgørelsen)

da det skønnes relevant for regnskabslæserens forståelse af indholdet af årsrapporten.

Noter til resultatopgørelsen

Note 1 – Personaleomkostninger, årsværk

Antallet af medarbejdere er faldet med 11 fra 2004 til 2005. For samme periode faldt årsværksforbruget med 19. Den primære forklaring på det generelle fald er lukningen af Dansk Lithosfærecenter pr 31/12 2004.

Siden 2001 er antallet af medarbejdere reduceret med 67 og antallet af årsværk faldet med 70. GEUS har gennemført to personalereduktioner i henholdsvis 2002 og 2003.

I 2005 fratrådte i alt 3 medarbejdere som følge af frivillige fratrædelsesordninger.

Note (1): Opgørelsen er incl. DLC til og med 2004. Årsværksforbrug er siden 2002 opgjort incl. studerende. Tallene er baseret på økonomistyrelsens opgørelser. 'Årsværk' er det samlede årsværksforbrug over året. 'Antal medarbejdere' er opgjort pr. 31.12. i det pågældende år, og er for alle fem år opgjort eksklusive studerende.

Note (2): Antal medarbejdere er i denne tabel incl. studerende, men ekskl. seniormedarbejdere. Derfor er tallene ikke sammenlignelige med tabel 1. GEUS havde 36 studerende og 8 seniormedarbejdere i 2005.

Note (3): Antal fratrådte i forhold til antal ansatte. Tallene er opgjort via økonomistyrelsens løndata.

Tallene for personaleomsætning er i udgangspunktet højere for en sektorforskningsinstitution end for andre statslige arbejdspladser, på grund af sektorforskningens særlige karrierestruktur, idet skift til andre stillingskategorier indenfor GEUS registreres i denne statistik. Endvidere tæller studerendes tiltrædelser og fratrædelser med i opgørelsen. Samlet betyder det, at tallene er væsentlig højere end i realiteten. Korrigerer man for interne stillingsskift i personalelisterne for 2004 og 2005, får man en personaleomsætning på 16,3% for 2004 og 14,7% for 2005.

Note 9 – Tilskud til egen drift

Overførsler fra offentlige og internationale institutioner kr. 56.853.957.

Note 10 – Personaleomkostninger

Ferie- og afspadseringsforpligtelse indgår i personaleomkostninger.

Se note 6 under noter til balancen.

Noter til balancen

Note 2 – Immaterielle anlægsaktiver

Note 3 – Materielle anlægsaktiver

Bemærkninger:

• Produktionsanlæg og maskiner er forøget med kr. 412.000 ved overførsel af aktiver fra KMS (flytning mellem bogføringskredse).
• Inventar- og IT-udstyr er forøget med kr. 74.000 ved overførsel af aktiver fra KMS (flytning mellem bogføringskredse).
• Inventar- og IT-udstyr er reduceret med kr. 1.102.000 i forhold til primo 2005 (primokorrektion).

Note 4: Egenkapital

Note 5 – Kortfristet gæld

A-skat m.m. vedrørende personalet kr. 1.444.090.

Teknisk opgørelse:

Modkonto til primokorrektioner på konto 42-anlæg kr. 14.358.032.

Fratrukket korrektion bygningsanlæg (hus) kr. 1.800.000.

Tillagt korrektion for donation af KMS-anlæg kr. 486.000.

I alt teknisk opgørelse kr. 13.044.000.

I alt for note 5: kr. 14.488.090.

Note 6 – Ferie- og afspadseringsforpligtelse

Ferie optjent i 2005 tillagt 1,5 pct. særlig feriegodtgørelse kr. 15.950.559.

Restferie optjent i 2004 (rest 33,5 pct.) kr. 4.069.862.

Ferieforpligtelse ultimo 2005 i alt kr. 20.020.421.

Afspadseringsforpligtelse ultimo 2005 kr. 3.140.000.

I alt note 6: kr. 23.160.421.

Note 7 – Tilgodehavender

Salg af varer og tjenesteydelser kr. 45.637.000.

Andre tilgodehavender kr. 573.000.

Igangværende arbejder for fremmed regning kr. 7.765.000.

I alt note 7: kr. 54.064.000.

Note 8 – Periodeafgrænsningsposter, skyldige

Modtagne betalinger vedrørende næste år kr. 429.000.

BILAG 2 – Supplerende driftsregnskab

Tabel 2.1 – Driftsregnskab for hovedformål 2002-2005 (i mio. kr., eksklusiv moms).

Den procentvise fordeling af udgifter til forsknings- og rådgivningsaktiviteterne i 2005 viser et fald i forhold til de tidligere år.

Databank og formidling ligger på niveau med de tidligere år, dog med en stigning i forhold til 2004. Den væsentligste årsag hertil er, at der i 2005 blev brugt ekstra ressourcer til forberedelse af kommunalreformen.

Til 'Hjælpefunktioner' og 'Generel ledelse og administration' er den procentvise fordeling steget i forhold til de tidligere år. Det skyldes fortrinsvis ekstraudgifter til implementeringen af ESDH, E-fakturering, betaling af konsulenter vedrørende omkostningsbaseret regnskab og forberedelse af implementeringen af Cap Nordic (elektronisk bilagsflowsystem).

I 2005 blev der i samarbejde med Københavns Universitet afholdt en fælles personaledag for Geocenterpartnerne (GEUS, Geologisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum). Formålet med denne dag var, at fremme samarbejdet på tværs at institutionerne. GEUS' del af udgifterne til forberedelse og afholdelse er placeret under 'Generel ledelse og administration'.

Udgifterne til etablering af GEUS' motionscenter 'Epicentret' er placeret her.

Arbejdsprogramsbudgettet for 2005 (se tabel 2.2) baserede sig på et nettotal på 135,4 mio. kr. (127,3 + 8,5 mio. kr.). Ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet blev der fra det forventede videreførelsesbeløb fra 2004 som planlagt trukket 8,5 mio. kr. ind i driften.

Regnskabet viser et træk på videreførelsesbeløbet på 6,2 mio. kr. Regnskabet viser et mindre overskud på 2,3 mio. kr. i forhold til det forventede i arbejdsprogrammet.

Tabel 2.2 – Regnskabsresultat 2005 sammenlignet med arbejdsprogramsbudget 2005, pr. november 2004.

De bogførte lønudgifter ligger på niveau med det forventede i arbejdsprogrammet.

Der har i forhold til arbejdsprogrammet været et mindreforbrug på øvrige driftsudgifter på 14,1 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at der i arbejdsprogrammet var budgetteret med udgifter til et togt vedrørende dataindsamling på sokkelafgrænsningsprojektet. Togtet kunne på grund af dårlige vejrforhold ikke gennemføres i 2005, hvilket medførte et mindreforbrug på ca. 18 mio. kr. Hvis der tages højde for de 18 mio. kr. har der reelt været et merforbrug på de samlede udgifter på ca. 4,4 mio. kr. Merforbruget kan henføres til den løbende tilretning af udgifterne samt nye opgaver der er kommet til i årets løb.

I arbejdsprogrammet var der budgetlagt indtægter på 69,7 mio. kr. fra eksisterende indgåede kontrakter. For at få balance i arbejdsprogramsbudgettet skulle der yderligere indhentes 35,3 mio. kr. i nettoindtægter. Det samlede indtjeningskrav var i arbejdsprogrammet i alt 105 mio. kr.

De bogførte indtægter på regnskabet er 94,1 mio. kr. Korrigeres budgettallet på 105 mio. kr. med de 18 mio. kr. der vedrører det udskudte togt er det lykkedes at øge de bogførte indtægter med 7,1 mio. kr.

Tabel 2.3 – Regnskab for Grønlandsrelaterede opgaver i 2005.

BILAG 3 – Grønt regnskab

Ledelsens beretning

GEUS' arbejde i 2005 med grønt regnskab er en del af Miljøministeriets samlede interne miljøpolitik og handlingsplan. Den overordnede målsætning i ministeriets politik er, at opgaverne skal løses med mindst mulig miljøpåvirkning. GEUS' tilstræber et godt og sikkert arbejdsmiljø, grønne indkøb, lavt energiforbrug, lavt papirforbrug og miljørigtig affaldshåndtering. GEUS´ indsats i 2005 var i særdeleshed rettet mod at kortlægge papir- og energiforbruget. Det samlede papirforbrug er faldet væsentligt, mens energiforbruget har en stigende tendens.

Ledelsen finder som helhed, at resultaterne af den grønne indsats er tilfredsstillende. Der vil blive gjort en særlig indsats med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø, og for at reducere energi- og papirforbruget yderligere.

Indsatsområder – resultater

Medarbejderinddragelse

Der er i 2005 forsat informeret om bæredygtigt papirforbrug, herunder brugen af dobbeltsidet kopiering.

Der har i 2005 været en betydelig medarbejderinddragelse i udførelsen af arbejdspladsvurderingen.

Arbejdsmiljø

GEUS blev i 2005 screenet af Arbejdstilsynet med et tilfredsstillende resultat.

APV, Arbejdspladsvurdering blev i efteråret gennemført lokalt i hele GEUS. Efterfølgende blev der i sikkerhedsudvalget udarbejdet en overordnet APV for hele GEUS.

Den 1. november åbnede EpiCentret, et motionscenter som også tilbyder fysioterapeut­behandling og massage. Centrets drift er finansieret ved delvis brugerbetaling fra medarbejderne.

GEUS tilbyder desuden sine medarbejdere krisehjælp via NMC og ergoterapeuthjælp til indretning af arbejdsplads.

Tabel 3.1 – Oversigt over anmeldte arbejdsulykker.

Der er i 2005 anmeldt 3 arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen. Det handler om et mindre, røverisk overfald i et naboland, en løfteskade under feltarbejde på Grønland og en klemt tå ved en serverflytning. 2 af sagerne er p.t. ikke færdigbehandlet.

Indkøb

Der indkøbes så vidt muligt miljømærkede produkter; desuden tilstræbes det at anvende miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager samt til bortskaffelse af affald. Endvidere deltager GEUS i SKI-nyudbud af aftale om laboratorieartikler.

Tabel 3.2 – Oversigt over indkøb i 2005

Energi- og vandforbrug

Som følge af bygningsfællesskab med Københavns Universitet i Geocentret, Øster Voldgade 10, har det ikke i perioden 2002-03 været muligt at foretage direkte måling af forbruget af varme, el og vand. Først fra 2004, hvor der blev installeret separate målere for varme og el for 65% af det lejede areal, har det været muligt at tilnærme sig reelle forbrugstal. På dette grundlag er det samlede forbrug af varme og el beregnet proportionalt for hele lejemålet, idet det skønnes at lokaleanvendelsen i det målte område sammenlignet med øvrige arealer er repræsentativt. Der er derimod stadig ikke separat måler for vandforbruget. Her er det samlede vandforbrug for Geocentret lagt til grund for en beregnet andel for GEUS ud fra forholdstallet mellem arealerne.

Varmeforbruget er steget med 9% og elforbrug er steget med ca. 5% i forhold til året før, jf. tabel II.2. Standby-forbruget er stadig for højt og endog svagt stigende. Der skal fortsat fokuseres på en nedbringelse af dette forbrug.

Tabel 3.3 – Energiforbrug (varme og el)

Note (1): Fra 2004 vedrører forbruget Øster Voldgade 10. 2004 er korrigeret på grundlag af målinger omfattende 65% af arealerne, som forlænges til 100%.

Tabel 3.4 – vandforbrug

Note (2): Vedrører forbruget Øster Voldgade 10.

Papir

Forbruget af kopiering i betjentstuen er opgjort for sig. Det samlede papirforbrug er faldet væsentligt i 2005 i forhold til året før; målt per medarbejder er forbruget faldet med ca. 2.200 ark, og ligger igen på tidligere års niveau. Indsatsen for nedbringelse af forbruget vil fortsætte i 2006.

Tabel 3.5 – Papirforbrug

Affald

GEUS sorterer og registrerer alt affald i 10 undergrupperinger, jf. tabel II.4. Alle toner patroner bliver genbrugt. Der er indgået fællesministeriel aftale med Dalum Papirfabrik om afhentning af papiraffald. På grund af flytningen til Geocentret er affaldsmængderne i 2001 og 2002 atypiske. Affaldsmængderne er fortsat generelt faldende, såvel i absolutte størrelser som relateret til årsværkstallet. Specifikt opgjort pr. årsværk er der fald i mængderne for brændbart, papir, pap og jern. Der er stigning i mængderne for glas, tonerpatroner, miljøskrot og jord, mens der er uændrede mængder for makulering og batterier.

Tabel 3.6 – Affaldstyper

Note (3) I 2005 er inkluderet 1,0 ton miljøskrot afleveret til R98.

Farlige stoffer og laboratoriedrift

GEUS tillægger sikkerhed og miljøbevidsthed i laboratoriedriften meget stor betydning. Via GEUS´ sikkerhedsarbejde arbejdes der løbende med at udfase, reducere eller substituere brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer eller produkter.

Tabel 3.7 – Laboratorieaffald

Forbruget i laboratoriedriften varierer i særlig grad med myndighedsopgaver og større forskningsprojekter. Eksempelvis påvirker KUPA-projektet i særlig grad affaldsmængden i 2002-2003. På grund af metodeudvikling mod brug af mindre farlige stoffer er der sket en reduktion i antallet af kemikalietyper. Affald fra laboratoriedriften sorteres efter kemikalieindholdet og transporteres i godkendt emballage til modtagestationen, der bortskaffer materialet i henhold til relevante miljøforordninger.

Den samlede mængde laboratorieaffald er igen steget i 2005, og ligger nu på det højeste niveau i en 6-års serie, når bortses fra flytteåret 2002.

Transport

GEUS har 5 tjenestebiler til feltarbejde og 5 tjenestecykler til transport til møder. Vognparken blev i 2005 reduceret med 3 biler.

Miljøhandlingsplan 2006

GEUS vil i 2006 fortsætte miljøarbejdet på indsatsområderne. Affaldshåndteringen er velfungerende og fortsættes i sin nuværende form. Indsatsen for yderligere reduktion af papirforbruget fortsættes. Der foretages en energikortlægning i samarbejde med Københavns Universitet med indkredsning af investeringsprojekter med en tilbagebetalingstid på under 5 år. Der udarbejdes 2-3 årrige investeringsplaner for alle energiinvesteringer, der kan gennemføres. GEUS vil deltage i fælles udbud af grønne indkøb.

BILAG 4 – Status for mål i MIM's effektiviseringsstrategi

I årsrapporten for 2005 drejer det sig om følgende mål vedrørende GEUS:

Mål for GEUS udbud og indkøb er at ca. 1/3 af GEUS opgaveportefølje skal være gennemgået med henblik på vurdering af udbudsegnethed senest 1. februar 2005.

Pr. 1. februar 2005 er følgende enheder og ydelser beskrevet og indgår i produktkataloget (tabel 4.1). Det er aktiviteter i sekretatariatets enheder (personale, økonomi, journal, betjentstue, reception) og i IT- og INFO-enheden. Mens Geovidenskabelige forskningsaktiviteter ikke er beskrevet, da en væsentlig del af disse, som en del af sektorforskningsopgaven, ikke er udbudspligtige.

De beskrevne enheder, ydelser og aktiviteter er kategoriseret og det vurderes, at målet er opfyldt.

Tabel 4.1 – GEUS Produktkatalog

Udliciteringsgrad (tabel 4.2) og oversigt over GEUS ud- og indliciteringer samt udfordringer (tabel 3.3) er medtaget i Årsrapport 2005.

Tabel 4.2 – Udliciteringsgraden i GEUS ^{(1, 2)}

Note (1): På grund af store udsving i udgiften til husleje som følge af flytning til Øster Vold er husleje holdt ude af opgørelsen.

Note (2): GEUS skal som nettostyret statsvirksomhed gøre opmærksom på, at en del af udgifterne som udliciteringsgraden er beregnet ud fra vedrører eksternt finansierede opgaver.

Udliciteringsgraden er defineret som forholdet mellem vederlag for ekstern opgavevaretagelse og driftsudgifter. Vederlag for ekstern opgavevaretagelse er opgjort som summen af regnskabskontiene 14.70. Køb af tjenesteydelser i øvrigt og 16.50 Reparations- og vedligeholdelsesudgifter. Driftsudgifterne er opgjort som summen af standardkontiene 11. Lønninger, 12. Lønrefusioner, 14. Køb af varer og tjenesteydelser, 16 Leje, vedligeholdelse og skatter og endelig 19. Diverse driftsudgifter. Udliciteringsgraden på driftsområdet er beregnet som udgifterne til eksternt udførte tjenesteydelser sat i forhold til de samlede driftsudgifter. Opgjort på denne måde vil udliciteringsgraden også indeholde en række statslige opgaver, som aldrig har været udbudt, men som traditionelt altid har været udført af private for statens regning. Når denne metode alligevel er anvendt, skyldes det, at metoden giver størst sikkerhed for, at der kan skabes sammenlignelighed mellem årene, hvilket yderligere understøttes gennem årlige tekniske korrektioner, bl.a. for større ændringer i driftsområdets afgrænsning.

Tabel 4.3 – Oversigt over ministerområdets ud- og indliciteringer samt udfordringer ⁽³⁾

Note (3): Ved hidtidig egenproduktion forstås, at opgaven på tidspunktet for udbuddet blev varetaget af egne ansatte medarbejdere. Ved indlicitering forstås, at en opgave efter udbud udføres i udbyderens virksomhed i overensstemmelse med et kontrolbud og efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Der er tale om en indlicitering uanset om opgaven hidtidigt er udført internt eller eksternt. En udfordring er et konkret uopfordret tilbud fra en privat om udførelsen af en statslig opgave.