Årsberetning 2006
|
|
Energiråstoffer
|
|
Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer
Startskud
for sokkelafgrænsningen i Polhavet
I 2004 ratificerede Danmark FNs havretskonvention, som
åbner mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens
ressourcer uden for 200 sømilegrænsen. En forudsætning
for eventuelle krav er, at der findes en naturlig forlængelse af
landområdet ud over 200 sømil, og GEUS har siden da haft
travlt med at indsamle og fortolke data fra de fem områder
ud for Grønland og Færøerne, hvor det potentielt er muligt at
fremsætte krav. I 2006 blev der for alvor taget hul på sokkelafgrænsningen
i Polhavet nord for Grønland. I april/maj arbej -
dede danske og canadiske forskere sammen om at indsamle
refraktionsseismiske, havdybde- og tyngdefeltsdata over den
undersøiske Lomonosov Ryg. Den strækker sig ud i Polhavet
nord for Ellesmere Island og Grønland, og her har både
Danmark og Canada mulighed for at gøre krav på udvidelse.
Canadas Geologiske Undersøgelse og GEUS arbejder sammen
om at indsamle de nødvendige data fra dette utilgængelige
område. Der blev da også brug for al tænkelig ekspertise, da
både vejr- og isforholdene var meget ugunstige for arbejdet på
havisen. Til trods for vejrgudernes drillerier lykkedes det at
indsamle tilstrækkelige data til at opstille en seismisk model af
undergrunden fra den indre shelf nær den grønlandske kyst og
et stykke ud på Lomonosov Ryggen. I 2006 afsluttede GEUS
desuden fortolkningen af data fra området sydvest for Fær -
øerne og foretog seismisk dataindsamling ud for Sydgrønland.
Kontinentalsokkelprojektet finansieres af Ministeriet for
Videnskab,Teknologi og Udvikling med bidrag fra det færøske
Landsstyre, og arbejdet foregår i et samarbejde mellem GEUS
og andre institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.
|
|
|
Nye europæiske initiativer
indenfor CO2-lagring
Nedbringelse af CO2 udslippet til atmosfæren er for alvor
kommet på den politiske dagsorden. En af mulighederne er
lagring af drivhusgassen i undergrunden. GEUS har i 2006 deltaget
i en række EU-finansierede internationale forskningsprojekter,
der skal klarlægge mulighederne for geologisk lagring. I
projektet CO2SINK har forskerne haft travlt med de sidste
undersøgelser af geologien ved Ketzin nær Berlin, hvor man i
2007, som det første sted i verden, starter lagring af CO2 i
undergrunden fra et kraftværk. Og i ULCOS-projektet, der
har til formål at udvikle metoder til at halvere CO2-udslippet
fra stålindustrien i Europa, har forskerne arbejdet med at
udpege egnede steder til geologisk lagring af drivhusgassen
nær fire af de største stålværker i EU. Tre nye EU-projekter
er kommet til i 2006. Det drejer sig om DYNAMIS projektet
som skal bane vej for kommende europæiske gas- eller kulkraftværker,
der producerer brint og elektricitet uden udslip
af CO2, og det GEUS-ledede projekt GeoCapacity, der sigter
mod at opdatere og udvide grundlaget for geologisk lagring af
drivhusgassen i hele EU. Og det sidste nye projekt COACH
skal overføre kompetencer fra EU til Kina inden for geologisk
lagring af CO2. Viden fra forskningsprojekterne bringes i spil i
internationale fora, hvor GEUS er repræsenteret. I forbindelse
med EUs 7. Rammeprogram for Forskning & Udvikling deltager
GEUS i Zero Emission Power Teknologiplatformen, som
rådgiver EU om indhold og strategi for forskningen inden for
CO2-området. Og inden for det globale Carbon Sequestration
Leadership Forum deltager GEUS i det tekniske arbejde og
repræsenterer EU i en Task Force vedrørende standarder for
estimering af CO2 lagringskapacitet.
|
|
|
Succesfuld udbudsrunde
i Grønland
GEUS har i mange år arbejdet målrettet på at opstille fagligt
velunderbyggede olieefterforskningsmodeller for at tiltrække
investeringer fra den internationale industri til Grønland.
I samarbejde med Råstofdirektoratet har GEUS desuden deltaget
i udviklingen af efterforskningsstrategier og markedsføringen
af Grønland som et potentielt olieområde. Arbejdet bar
frugt i 2006 under udbudsrunden for offshore området vest
for Disko-Nuussuaq i Vestgrønland. Ved deadline for runden i
december modtog Råstofdirektoratet ansøgninger fra Exxon,
Chevron, Husky og DONG. Forud for den succesfulde
udbudsrunde har geologerne fra GEUS arbejdet intensivt med
tolkning og analyser af data fra området for at vurdere efterforskningspotentialet.
Det drejer sig især om tolkning af seismiske
og andre geofysiske data med henblik på at justere de
strukturelle modeller og analyser af kilde- og reservoirbjergarter
og olieudsivninger. GEUS har således udarbejdet en ny
strukturel model for licensområdet og en GIS-model med alle
relevante efterforskningsdata. Resultaterne af arbejdet blev
præsenteret ved talrige møder med olieselskaber i løbet af
både foråret og efteråret 2006. Ved åbningsmødet for udbudsrunden
i Ilulissat i juni deltog ikke mindre end 12 internatio -
nale olieselskaber i et flerdages arrangement med præsentationer
og ekskursion til Disko og Nuussuaq.
|
|
|
Kulbrinteressourcer
i Nordsøkalken
Danmark pumper olie og gas op fra Nordsøen
for milliarder, og kulbrinterne har i mange år
sikret forsyningen af energi til samfundet.
Kulbrinterne findes i højporøse lag i kalken, og
geologisk viden fra mange års efterforskning og
indvinding har løbende ført til nye fund. GEUS
har i 2006 arbejdet med at forbedre vores viden
om kalkens opbygning i Den Danske Centralgrav
med henblik på at udpege nye kulbrinteførende
intervaller i kalken. Arbejdet har omfattet en
revideret litostratigrafisk opdeling af kalkpakken
i mere end 90 efterforskningsboringer og undersøgelser
af den regionale fordeling af de forskellige
kalkenheder og deres udbredelse og tykkelse.
Arbejdet stiler imod at lokalisere porøse lag
i kalken, der kan have reservoiregenskaber, og
sandsynliggøre, at der kan være kulbrinter i
dem.
|
|
|
Mulig gas/kondensat
fra dybe kilder i Nordsøen
Stigende oliepriser og udviklingen i boretekniker
har skabt øget interesse for mulige dybe olieforekomster
genereret af dybtliggende kildebjerg -
arter. GEUS har i flere år forsket i de processer,
der genererer olie og gas fra forskellige typer
kildebjergarter. I løbet af 2006 afsluttedes et studium
af mulighederne for generering af olie og
gas fra nedre karbone kullag i Nordsøen, der er
en oplagt palæozoisk kandidat som kilde for kulbrinter.
Arbejdet har omfattet kemiske og petrografiske
analyser af de dybe kullag i Gert-2
brønden i den Danske Centralgrav og en nærtliggende
norsk brønd. Undersøgelserne viser, at
lagene kun er i stand til at generere gas/kondensat,
hvilket hænger sammen med den kemiske
struktur af den oprindelige vegetation, der skabte
kullene. Det er med andre ord gas/kondensat,
man kan forvente, hvis man går efter plays med
en dyb karbon-kilde i Centralgraven. De tynde
kullag i Gert-2 brønden kan ikke generere kulbrinter
i mængder af økonomisk betydning, men
hvis der findes tykkere kulholdige nedre karbone
lag i et større område, så kan de potentielt
være en kilde til gas/kondensat i den Danske
Centralgrav og de omkringliggende områder.
Kulbrinteressourcer
i Nordsøkalken
Danmark pumper olie og gas op fra Nordsøen
for milliarder, og kulbrinterne har i mange år
sikret forsyningen af energi til samfundet.
Kulbrinterne findes i højporøse lag i kalken, og
geologisk viden fra mange års efterforskning og
indvinding har løbende ført til nye fund. GEUS
har i 2006 arbejdet med at forbedre vores viden
om kalkens opbygning i Den Danske Centralgrav
med henblik på at udpege nye kulbrinteførende
intervaller i kalken. Arbejdet har omfattet en
revideret litostratigrafisk opdeling af kalkpakken
i mere end 90 efterforskningsboringer og undersøgelser
af den regionale fordeling af de forskellige
kalkenheder og deres udbredelse og tykkelse.
Arbejdet stiler imod at lokalisere porøse lag
i kalken, der kan have reservoiregenskaber, og
sandsynliggøre, at der kan være kulbrinter i
dem.
|
|
|
|