Årsberetning 2006
|
|
Databanker og formidling
|
|
Opbevaring, kvalitetetssikring og formidling af geologisk viden og data
Mod en national database
med øget adgang
Som led i Kommunalreformen er det blevet vedtaget, at
GEUS' Jupiter database fremover skal være den fællesoffentlige
database for boringer, grundvands- og drikkevandsdata.
Miljømedarbejderne i kommuner, regioner og miljøcentre skal
fremover arbejde on-line på data i Jupiter. I løbet af 2006 har
GEUS i tæt samarbejde med amterne gennemført en meget
stor harmonisering og omlægning af data fra alle amtsdatabaser
til Jupiter, så data i fremtiden er tilgængelige ét sted og på
en ensartet måde. Der er tale om geologiske data fra boringer
og data om grundvandsressourcer og vandkemi, som de nye
myndigheder og centre skal anvende i forvaltningen af miljøet,
grundvand, drikkevand og råstofferne. Flere nye typer data fra
amterne er i årets løb blevet indlæst i Jupiter. Det drejer sig
bl.a. om data fra prøvepumpningsforsøg for udvalgte grundvandsmagasiner,
samt sedimentkemiske analyser, aldersdateringer
af grundvand og scannede borerapporter. GEUS har også
arbejdet med at øge tilgængeligheden af data fra Jupiter. Der
er udviklet et nyt format for databaseudtræk, som omfatter
stort set hele dataindholdet fra Jupiter, og udtræk fra databasen
er i 2006 blevet gratis. Derudover er der udviklet en ny
grænseflade på Jupiter i form af en række såkaldte webservices
til udtræk og opdatering af databasen. Formålet med disse
er bl.a. at gøre det muligt for grundvandsfagsystemer som
Rambølls GeoGIS, Geokons GeoEnviron og KMD's Struktura
at fungere on-line på databasen. Endelig har GEUS fortsat
undervisningen af brøndborere i digital indberetning af
boringsoplysninger til Jupiter. Arbejdet skrider godt frem og
over 60% af data fra vandforsyningsboringer indberettes nu
digitalt.
|
|
|
Lagring
af vigtige kontinentalsokkeldata
Kontinentalsokkelprojektet kom for alvor i gang efter
Danmarks ratifikation i 2004 af FNs havretskonvention.
Projektet arbejder med at indsamle data om havbundens dybdeforhold
og geologi for derigennem at kunne dokumentere
Danmarks eventuelle krav på udvidelse af de relevante sokkelområder,
der ligger udover de 200 sømil i havet omkring
Færøerne og Grønland. Det er adgangen til eventuelle ressourcer
i undergrunden og på havbunden, der står på spil, og
siden 2003 er der strømmet data ind fra undersøgelser i de
fem områder ud for Færøerne og Grønland, hvor det potentielt
er muligt at fremsætte krav. De store mængder forskellige
og meget komplekse geodata, der er indsamlet under de kostbare
skibstogter og ekspeditioner, kræver omhyggelig lagring
og systematisering. I 2006 har GEUS fortsat arbejdet med
konstruktion af en database til Kontinentalsokkelprojektet
med tilhørende GIS faciliteter og andre støttesystemer.
Databasen er et vigtigt værktøj for projektet og vil spille en
stor rolle for dokumentationen bag fremsættelsen af eventuelle
krav om sokkeludvidelser. Arbejdet skrider godt frem og
databasen kan nu håndtere blandt andet geodætiske, bathymetriske,
seismiske, gravimetriske og magnetiske data.
|
|
|
Ny bog
om Grønlands mineraler
'En verden af mineraler i Grønland' er titlen på
en ny populærvidenskabelig bog fra GEUS, der
udkom i 2006. Bogen præsenterer Grønlands
enestående rigdom af mineraler igennem næsten
200 farvefotos og indeholder beskrivelser af
deres historie, systematik og findesteder.
32 udvalgte mineraler er beskrevet i detaljer
sammen med 30 temaer og historier om landets
mineraler og deres betydning for mennesker og
nutidens Grønland. Bogen henvender sig til dem,
der er interesseret i Grønlands ressourcer, i
naturens byggesten og menneskers udnyttelse af
Jorden, og der er inspiration at hente for undervisere
i natur, geografi og samfund. Den blev
godt modtaget af anmelderne. For eksempel
skrev Grønlandsposten i sin anmeldelse:
"Velgørende at læse om de forskellige sten, der
omtales, uden at skulle anstrenge sig for at forstå
indholdet af det læste, så godt er populariseringen
af de fundne mineraler lykkedes".
|
|
|
Fokus på øget rekruttering
til geologistudiet
Tilgangen af studerende til de geologiske uddannelser er faldet
drastisk i de senere år. Samtidig er der et stigende behov for
geologer i samfundet til at løse miljøopgaver og opgaver inden
for vandsektoren og olie- og råstofbranchen. I løbet af 2006
har GEUS deltaget i en række tiltag rettet mod gymnasieskolen,
der skal øge optaget af studerende. I samarbejde med parterne
i Geocenter København er der i løbet af året udviklet
et nyt eksperimentalt undervisningsmateriale – GeoCase til
den naturfaglige undervisning i gymnasiet, og der er udgivet
fire numre af det populærvidenskabelige blad Geoviden, der i
stigende grad læses af lærere og elever i gymnasiet. Skolerne
har også fået øget adgang til undervisnings materiale på GEUS'
hjemmeside, hvor et nyt afsnit med lettilgængelig viden om
jordskælv blev åbnet i samarbejde med Danmarks Rumcenter.
Endelig har geologer fra GEUS, deltaget i arrangementet'Mini Science Camp 2006', hvor skoleelever fra Frederiksborg
Amt besøgte Institut for Geografi og Geologi, og GEUS udbyder
flere kurser til efteruddannelse af gymnasielærere i et
samarbejde med geografilærerforeningen for gymnasiet og HF
og landets øvrige geofaglige miljøer.
|
|
|
Udbygning af landsdækkende
geofysik database
Den landsdækkende geofysik database for miljø- og råstofområdet
– GERDA er under stadig udvikling. Den indeholder forskellige
geofysiske data, der hovedsagelig stammer fra amternes
kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser
samt GEUS' logning af vandforsyningsboringer. Det omfatter
geoelektriske og elektromagnetiske data såsom TEM-data og
logs, ældre Wenner- og Schlumberger geoelektriske data,
slæbegeoelektrik og MEP-data. Der lagres både måledata
og tolkninger i form af geofysiske modeller, og der er p.t. ca.
180.000 modeller i databasen. GERDA databasen spiller en
væsentlig rolle for forvaltningen af vandressourcer og råstoffer,
og den vil også fremover være et vigtigt værktøj og bibliotek
for miljøcentrenes gebyrfinansierede grundvandskortlægning.
I løbet af 2006 er databasen yderligere blevet udviklet så
den nu også kan håndtere SkyTEM data, der er indsamlet fra
helikopter, og faciliteter til håndtering af logdata er forbedret.
GERDA databasen er udviklet i tæt samarbejde med Aarhus
Universitet, Århus Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt de rådgivende
firmaer.
|
|
|
|