Årsberetning 2005
|
|
Natur og miljø
|
|
Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Nye data fra det varme
Kridthav
Sen Kridt til Danien for mellem 90–60 millioner
år siden repræsenterer en lang periode med
drivhusklima, der afviger markant fra nutiden
med hensyn til oceanografi, økologi og geologiske
aflejringer. På dette tidspunkt var enorme
områder af Jordens kontinenter dækket af hav,
og i det vidt udstrakte hav, der dækkede
Nordvesteuropa, blev der hovedsagelig aflejret
kalk, der i dag bl.a. kan ses i klinterne på Møn og
ved Stevns. I 2005 blev der boret to boringer
igennem kalken på Stevns med henblik på at studere
klimasvingninger, havstrømme, sedimentologi
og økologi i denne specielle periode af jordens
historie. De 450 og 350 meter dybe boringer
repræsenterer de første komplette lagserier
gennem kalken fra tidsperioden Maastrichtien i
det østlige Danmark, og data fra boringerne indgår
som en vigtig del af udredningen af det miljø,
der skabte de karakteristiske kalklag. Men perspektiverne
i forskningsprojektet rækker videre.
Hovedparten af olien i den danske del af
Nordsøen findes i kalk af samme alder, og en
stor del af drikkevandet, som vi pumper op fra
undergrunden stammer fra disse bjergarter.
Aktiviteterne foregår i et samarbejde mellem to
af partnere i Geocenter København: Geologisk
Institut og GEUS, og finansieres af en centerbevilling
fra Forskningsrådet for Natur og Univers.
|
|
|
Samspil mellem præriebrande
og klimaet
Nye undersøgelser viser, at der er en sammenhæng
mellem udbrud af præriebrande i Amerika
og klimaet. Under de sidste 4.500 år har der
været en cyklisk skiften mellem tørre og mere
fugtige perioder i de centrale dele af
Nordamerika. Fænomenet er undersøgt i søaflejringer,
som danner et naturligt arkiv over fortidens
miljøændringer. Sedimenterne er karakteriseret
af en skiften mellem højt og lavt indhold
af kalk, græspollen og trækul. Under fugtige
perioder var der et udbredt græsdække, som
kunne give næring til udbredte brande, hvorimod
græsdækket under de tørre perioder var
så sparsomt, at kun mindre brande kunne forekomme.
Aldersbestemmelser af sedimenterne
viser, at hver cyklus varer ca. 160 år. En tilsvarende
cyklicitet er fundet i iskernerne fra
Grønland, ca. 4.000 km borte, hvilket viser, at
der ikke er tale om et lokalt fænomen.Andre
data tyder på, at det er en cyklicitet i solaktiviteten,
der styrer disse kortvarige klimaændringer
på jorden.Arbejdet er finansieret af den amerikanske
'National Science Foundation'.
|
|
|
Geologiske kort over
Danmark
Geologiske kort er grundlaget for både planlægning
og mange tekniske og forvaltningsmæssige
opgaver. GEUS gennemfører geologisk kortlægning
i flere områder af Danmark, og kortlægningen
er tilrettelagt, så den i udstrakt grad tilgodeser
behovet for geologiske data til aktuelle samfundsopgaver.
I 2005 har feltarbejdet været koncentreret
om kartering af egnen ved Ringkøbing,
hvor amtet er i gang med at udpege områder af
særlig drikkevandsinteresse samt på Lolland
Falster, på Møn og i Rold Skov. Det geologiske
kortblad 1114 IV Ringkøbing blev karteret færdigt
og trykt i 2005.Arbejdet med kortlægningen
af Rold Skov har været delvist finansieret af
Skov- og Naturstyrelsen, hvor det skal indgå i
forberedelserne til skovrejsning efter orkanen i
januar 2005.
|
|
|
Tematiske kort og data for
Nationalparken i Grønland
I august 2002 tiltrådte Grønlands Hjemmestyre,
at der skal udarbejdes en strategiplan for
Nationalparken i Nord- og Nordøstgrønland og
Scoresby Sund området, der skal sikre en gradueret
beskyttelse af regionen, og sikre at området
indgår i en regional udvikling i Grønland.
Som basis for planen har GEUS sammenstillet
digitale topografiske data for regionen og kompileret
udvalgte geologiske temadata. De topografiske
data indeholder oplysninger om stednavne
og kystlinje, søer, elve, gletschere samt
højdekurver for hver 100 meter. De geologiske
temadata omfatter geologiske kort i en skala
1:250 000 og kort med tilhørende beskrivelser
over udvalgte geologiske lokaliteter af speciel
videnskabelig interesse, samt kort over et udvalg
af lokaliteter, der er interessante i olie/gas-sammenhæng,
eller lokaliteter, der indeholder økonomisk
interessante mineraliseringer. Endelig er
der kompileret kort over områder, hvor der er
indsamlet geofysiske og geokemiske data.
Arbejdet er finansieret af DANCEA-midler fra
Miljøstyrelsen.
|
|
|
Balanceret naturbeskyttelse af Østersøen
Østersøens sårbare habitater er udsat for mange trusler fra sandpumpning, fiskeri,
turisme og forurening , og modsatrettede interesser skaber store problemer. Det
er derfor nødvendigt, at landene der grænser op til Østersøen, bliver enige om en
samlet forvaltningsplan for at afhjælpe problemerne. Der er imidlertid stor mangel
på data, og data findes ofte i forskellige formater, som det er svært at udveksle
mellem landene. Derfor er BALANCE-projektet blevet påbegyndt i 2005. Formålet
med projektet er at sammenstille tilgængelige data, som kan bruges i forvaltningen i
alle Østersø-landene. BALANCE-aktiviteterne dækker hele Østersøen, Kattegat og
Skagerrak, og fokuserer på fire pilotområder på tværs af landegrænserne, inden for
hvilke der skal fremstilles habitatkort på basis af integrerede data om sedimenter,
bundfauna, fisk osv. Som led i dette arbejde skal der udvikles en protokol for habitatkortlægning.
Projektet, der finansieres af EU, ledes af Skov- og Naturstyrelsen og
har deltagelse af en hel række institutioner i Østersølandene. GEUS koordinerer
sammenstillingen og organiseringen af geologiske og fysiske data til brug for udviklingen
af marine landskabskort og habitatkort for hele Østersø-området. Projektet
bidrager også til MariNet-aktiviteterne, hvor danske myndigheder og forskningsinstitutioner
udveksler information og koordinerer samarbejde for at sikre en
bedre udnyttelse af den nationale marine indsats.
|
|
|
|