Årsberetning 2005
|
|
Energiråstoffer
|
|
Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer
Grønlandsk olie –
nyt område i spil
Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre er i gang med
forberedelserne af et kommende udbud for offshore området
vest for Disko-Nuussuaq i Nordvestgrønland. I denne forbindelse
har GEUS i samarbejde med Råstofdirektoratet arbejdet
med udviklingen af en efterforskningsstrategi og deltaget i
markedsføringen af området over for den internationale olieindustri.
Nye geofysiske data viser, at der er dybe bassiner og
store geologiske strukturer til stede i området, ikke langt fra
de steder på Diskoøen og halvøen Nuussuaq, hvor olien siver
ud af klipperne. Geologerne fra GEUS har i 2005 arbejdet
videre med fortolkning og analyser af data fra området. Det
drejer sig om fortolkning af seismiske og andre geofysiske data
med henblik på at justere de geologiske modeller og analyser
af kilde- og reservoirbjergarter og olieudsivninger. Endelig har
GEUS påbegyndt konverteringen af alle relevante efterforskningsdata
fra området, så de i fremtiden er tilgængelige for
GIS-systemer.
|
|
|
Udbudsrunde i Nordsøen
Den 6. udbudsrunde af arealer til efterforskning og indvinding
af olie og gas i Nordsøen startede den 20. maj 2005, da
Energistyrelsen offentliggjorde vilkårene for nye koncessioner.
Ved ansøgningsfristen den 1. november havde Energistyrelsen
modtaget 17 ansøgninger om koncessioner til efterforskning
og indvinding af olie og gas.Tyve olieselskaber er involveret i
ansøgningerne, heriblandt flere selskaber, der ikke tidligere har
haft koncession i Danmark. I forbindelse med runden har
GEUS markedsført en lang række geodata fra Nordsøen og
tilbudt specielle datasamlinger til industrien. Desuden har
GEUS i 2005 evalueret kvaliteten af ansøgernes arbejdsprogrammer
og udarbejdet notater til Energistyrelsen.
|
|
|
Dansk-Canadisk samarbejde om sokkelafgrænsning
Danmark og Canada vil samarbejde omkring indsamling af de data, der er nødvendige for at kunne underbygge mulige krav om
udvidelse af Canadas og Grønlands kontinentalsokkel ud over 200 sømil i det Arktiske Ocean nord for Ellesmere Island og
Grønland. Det er indholdet af et memorandum, der blev underskrevet i 2005 af repræsentanter fra The Earth Science Sector(ESS) of the Department of Natural Resources of Canada og GEUS. Begge lande har ratificeret FN's Havretskonvention, der
åbner op for, at kyststater har mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømil. Det
forudsætter dog, at havbundens dybdeforhold og geologi opfylder en række betingelser, som er beskrevet i konventionens artikel
76. Det Arktiske Ocean er et vanskeligt tilgængeligt område, og ESS og GEUS er derfor blevet enige om at samarbejde om
dataindsamlingen og den videre bearbejdning af data, så arbejdet kan udføres mest effektivt. Det foreløbige fælles arbejdsprogram
omfatter indsamling af refraktionsseismiske, gravimetriske og havdybdedata i 2006 over den undersøiske Lomonosov Ryg, der
strækker sig ud i det Arktiske Ocean nord for Ellesmere Island og Grønland. I forbindelse med aktiviteterne i det Arktiske Ocean
har GEUS i 2005 indsamlet data fra tre seismiske stationer på land i Nordøstgrønland for at dokumentere jordskorpens opbygning.
Desuden har GEUS indsamlet og behandlet data fra to andre områder, hvor der potentielt er mulighed for at gøre krav. Det
drejer sig om et område nordøst for Færøerne, hvor der blev indsamlet havdybdedata, og et område sydvest for Færøerne, hvor
der i årets løb er foretaget tolkning af seismiske data og kemiske analyser af boreprøver fra havbunden.Aktiviteterne finansieres
af Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling med bidrag fra det færøske Landsstyre, og arbejdet foregår i et samarbejde
mellem GEUS og andre institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.
|
|
|
CO2-lagring i europæisk perspektiv
GEUS har i 2005 deltaget i en række EU-finansierede internationale
forskningsprojekter, der skal klarlægge mulighederne
for at lagre CO2 i undergrunden og dermed nedbringe udslippet
af drivhusgassen til atmosfæren.Ved Ketzin nær Berlin har
forskerne arbejdet med at opstille en geologisk model for de
sandlag, hvor man starter lagringen af CO2 i 2007. Det bliver
verdens første anlæg til lagring af drivhusgassen fra et kraftværk.
Arbejdet er en del af projektet CO2SINK, og aktiviteterne
i 2005 har også omfattet seismiske undersøgelser til planlægning
af en boring til injektion af CO2 og to oberservationsboringer.
Endvidere deltager GEUS i CASTOR-projektet, der
har til formål at undersøge lagringskapaciteten i otte østeuropæiske
lande, og ULCOS-projektet, hvor målet er at udvikle
metoder til at halvere CO2-udslippet fra stålindustrien i
Europa. I begge projekter har forskerne arbejdet med at udpege
egnede sedimentbassiner til CO2-lagring nær kraftværker
og industrianlæg i Østeuropa og nær fire af de største stålværker
i EU. Informationer og samarbejde inden for de internationale
aktiviteter foregår i en række netværk. GEUS deltager
i flere europæiske netværk og er repræsentant i det globale
Carbon Sequestration Leadership Forum sammen med
Energistyrelsen. I november 2005 var GEUS vært for en
workshop i European Network of Excellence on Geological
Storage of CO2 - CO2GeoNet, der har til formål at styrke
Europas videnskabelige og teknologiske position inden for
CO2-lagring gennem en samling af ressourcer og ekspertise.
|
|
|
Nye olie/gas ressourcer i Nordsøen
Olie og gas fra Nordsøen har i mange år forsynet det danske
samfund med energi, og der ligger fortsat store mængder kulbrinter
gemt i kalken. Olien pumpes op fra højporøse lag i kalken,
og viden om kalkens opbygning er derfor af stor betydning,
når man skal udpege nye områder, hvor der kan findes
olie. I 2005 har GEUS arbejdet med et område omkring felterne
Gorm og Dagmar, hvor der i dag produceres olie, og hvor
der måske ligger mere olie gemt. Området dækker flere
underbassiner fra sen Kridt med hver sin stratigrafiske udvikling,
og geologerne har i årets løb arbejdet med at opdatere
stratigrafien for at få indsigt i, om der kan gemme sig hidtil
ukendte højporøse lag. Desuden har arbejdet omfattet en indkredsning
af mulige zoner i kalken med forhøjet porøsitet ud
fra seismiske data. Den stadige indsynkning af kalken i
Nordsøen forårsager, at olien har et kompliceret strømningsmønster,
som medfører at olien kan findes også uden for og
på flankerne af opskudte kalkstrukturer, hvor man normalt
ikke forventer at finde olie. Olieindustrien har i de seneste år
rettet sine øjne mod disse såkaldte flankepotentialer, og i 2005
har GEUS foretaget en modellering af oliemætningerne i flankerne
af Syd Arne området i et samarbejde med et internationalt
olieselskab.
|
|
|
|
Udskriftsvenlig 