ÅRSBERETNING 2003
|
|
Natur og miljø
|
|
Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Måske Grønlands første Verdensarvområde
Ilulissat Isfjord og området omkring isfjorden er et enestående
område, der i 2003 af Kulturministeriet er foreslået optaget
på UNESCO's Verdensarvliste - UNESCO World Heritage. I
januar færdigjorde GEUS nomineringsrapporten, og i løbet af
sommeren blev der arrangeret en besigtigelse af området for
en repræsentant fra UNESCO. Rapporten beskriver isfjordens
unikke natur igennem billeder, tekst og videofilm. I bunden af
isfjorden udmunder Jakobshavn Isbræ, der dræner en stor del
af Indlandsisen, og som er en af verdens hurtigste isstrømme.
Den bevæger sig med en hastighed på op imod 1 meter i timen,
og der produceres ca. 35 km 3 isfjelde om året. Til trods
for den voldsomme natur har isfjordens kyster været hjemsted
for mennesker i over 4000 år. Bag projektet har stået en
styregruppe bestående af repræsentanter fra Grønlands Hjemmestyre,
Ilulissat Kommune og Kulturministeriet, og arbejdet
er finansieret af midler fra DANCEA. I juni 2004 bliver det på
et UNESCO komitémøde i Beijing afgjort, hvorvidt lokaliteten
bliver optaget på Verdensarvslisten.
|
|
|
Vurdering af skred ved Møns Klint
Lørdag morgen den 5. juli buldrede det kraftigt ved Møns
Klint, da en del af klintepartiet 'Store Stejlbjerg' skred sammen.
Heldigvis omkom der ingen mennesker ved skreddet, og
Skov- og Naturstyrelsen afspærrede straks området. Kort
efter var en geolog fra GEUS på pletten for at besigtige skreddet
og rådgive om, hvornår der atter kunne åbnes for besøgende.
Skreddet var overraskende, da klinten normalt er mere
stabil om sommeren, men kombinationen af et tørt forår og
et meget kraftigt regnvejr et par døgn forud fik klintpartiet til
at bryde sammen. I forbindelse med vurderingen af skredfarer
langs kalkklinter deltager GEUS i et EU-forskningsprojekt, der
har til formål at udvikle koncepter for at kunne forudsige
skred. Projektet omfatter afprøvning af forskellige geofysiske
metoders egnethed til at varsle skred. Arbejdet foregår i fem
forsøgsområder med kalkklinter - to i England, et i Frankrig og
to ved Møns Klint.
|
|
|
Geologiske kort over Danmark
Den geologiske kortlægning af Danmark har i 2003 været koncentreret
om kartering af områderne sydøst, øst og nordøst
for Ringkøbing Fjord i Vestjylland. Det geologiske kortblad
Skjern, 1114 III blev karteret færdigt i foråret 2003 og er i
efteråret færdiggjort til trykning. I efteråret fortsatte feltarbejdet
med kartering af den centrale del af Skovbjerg Bakkeø,
svarende til dele af kortbladene 1114 I og 1115 II. Arbejdet i
Vestjylland er delvist financieret af Ringkøbing Amt i forbindelse
med kortlægning af amtets områder med særlige drikkevandsinteresser.
På Lolland er karteringen af kortbladet
Maribo (1411 II) fortsat, og dette kortblad forventes at blive
afsluttet i 2004.
|
|
|
Nyt kortgrundlag for grønlandsk nationalpark
Nationalparken i Nordøstgrønland er verdens
største af sin slags. I forbindelse med den øgede
interesse for Nord- og Østgrønland har
Grønlands Hjemmestyre i år 2001 besluttet, at
der skal udarbejdes en strategiplan for Nationalparken
i Nordøstgrønland. Strategien skal sikre
en gradueret beskyttelse af regionen, og sikre at
området indgår i en regional udvikling i Grønland.
Som et første led i dette arbejde har GEUS sammenstillet
digitale topografiske data over regionen
fra Scoresby Sund i det centrale Østgrønland til
det vestlige Nordgrønland. Disse data er udtegnet
fra flyfotograferinger udført i perioden 1978-87.
Materialet svarer til kort i skalaen 1:100 000, og
indeholder stednavne og kystlinie, søer, elve, gletschere
samt højdekurver for hver 100 meter. Arbejdet,
der er finansieret af DANCEA, vil blive
fulgt op af en geologisk, biologisk og arkæologisk
beskrivelse af regionen.
|
|
|
Ny teori for dannelsen af isbjerge i Nordatlanten
Sedimenterne på havbunden i Nordatlanten indeholder
lag af istransporteret materiale, de såkaldte'Heinrich events', der stammer fra frismeltning
af ler, sand og grus i bunden af isfjelde. Lagene
viser, at store armadaer af isfjelde i kortvarige
meget kolde perioder drev rundt i Atlanten under
sidste istid. Isfjeldene kom især fra det tidligere
isdække over Nordamerika, men isdækkerne over
Grønland og Nordvesteuropa har også bidraget.
GEUS har i samarbejde med forskere fra Tyskland,
Sverige og USA indsamlet nye maringeologiske
data på Reykjanes ryggen sydvest for Island, der
kaster nyt lys over, hvilke mekanismer der fører
til dannelsen af Heinrich events. Hidtil har det
været vanskeligt at forstå, hvorfor de mange isfjelde
blev dannet i kolde perioder. De nye fortolkninger
af data peger på, at en øget transport af
varme med Golfstrømmen mod nord har ført til
opbrydning af isdækkerne og dannelsen af de
mange isfjelde. Efterhånden som isfjeldene smeltede
blev der aflejret store mængder ler, sand og
grus på havbunden. Men smeltningen af isfjeldene
førte samtidig til dannelsen af et koldt saltfattigt
vandlag i overfladen af Nordatlanten, der i første
omgang forhindrede yderligere varmetransport
og varmeudveksling mellem atmosfæren og de
saltrige, varme og tunge vandmasser i
Golfstrømmen. Den nye fortolkning, der er publiceret
af Elsevier i tidsskriftet Marine Geology, har
været genstand for stor interesse i forskningsverdenen.
I løbet af 2003 har artiklen således været
den anden mest læste artikel på Elsevier's hjemmeside.
|
|
|
|
Udskriftsvenlig 