ÅRSBERETNING 2002
|
|
Natur og miljø
|
|
Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Geologi, havstrømme og klimaet
Store mængder koldt og tungt havvand strømmer langs havbunden fra Grønlandshavet og
Norskehavet over Grønland-Skotland ryggen til de nordatlantiske dybhavsbassiner.
Intensiteten af vandudvekslingen over denne ryg er af afgørende betydning for klimaet i det
nordatlantiske område. En af de vigtige udgange for det kolde vand er et kanalsystem i havbunden øst og syd for Færøerne. Igennem flere års arbejde har GEUS påvist en sammenhæng
mellem intensiteten af strømningen gennem dette kanalsystem og klimaet.Aftagende strømning langs havbunden er således forbundet med kolde klimaperioder, og forøget strømning er
forbundet med varmere. Og i 2002 afsluttede GEUS et projekt, der giver nye muligheder for at
følge variationen i de vigtige bundstrømme i store områder. Ved hjælp af lydbølger er kortlagt
en række geologiske former på havbunden, der er skabt af bundstrømmen. Studiet af bundformerne viser, at det er muligt at kortlægge forløbet og intensiteten af bundstrømmen langs hele
kanalsystemet en opgave der er næsten uoverkommelig ved brug af traditionelle strømmålere. Arbejdet er gennemført sammen med forskere fra flere europæiske lande samt
Færøerne, og det er støttet økonomisk af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd,
Deutsche Forschungsgemeinschaft og det færøske offshore konsortium.
|
|
|
Ny metode til måling af isafsmeltning
Et varmere klima i fremtiden vil betyde stigninger af havniveauet. En sandsynlig bidragyder til denne stigning er
Indlandsisen i Grønland, der er verdens næststørste ismasse.
I denne sammenhæng arbejder GEUS og mange internationale
forskere på at finde ud af, om Indlandsisen vokser eller skrumper under det nuværende klima. I 2002 har GEUS gennemført
målinger af klimaet og afsmeltningen i Vest- og Østgrønland,
hvor der ved hjælp af satellitmålinger er påvist udtynding af
Indlandsisen. Arbejdet har til formål at belyse årsagerne til udtyndingen. I denne forbindelse har GEUS udviklet et nyt udstyr
til automatisk måling af isafsmeltningen, der er billigt, robust og
kræver et minimum af vedligeholdelse. Den internationale
forskningsverden har i årenes løb arbejdet med at udvikle
metoder til overvågning af de kæmpestore områder, der udgør
Indlandsisens afsmeltningszone, men de anviste metoder har
enten være utilstrækkelige eller meget dyre. Udviklingen af
det nye udstyr har bragt muligheden for en større samlet overvågning af Indlandsisen et skridt nærmere. Arbejdet har været
støttet af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd,
Grønlands Hjemmestyre og EU.
|
|
|
Udvikling af den europæiske bøgeskov
Den danske sangskat er fyldt med lovprisninger af vores lysegrønne bøgeskove, selv om bøgen er en forholdsvis ny træart i
Danmark. Bøgen indvandrede først til landet for omkring 4500
år siden fra det sydlige Europa; det fremgår af en omfattende
undersøgelse af bøgeskovenes udvikling i Europa igennem de
sidste 10.000 år, der er foretaget af GEUS. Klimaet er den afgørende faktor for spredning af bøgen i Europa, men i løbet af
de seneste 2500 år er udviklingen af bøgeskovene også kraftigt
påvirket af menneskelige aktiviteter. Undersøgelsen, der er baseret på et stort antal pollendata fra hele Europa, beskriver tillige hvordan bøgen igennem tiden har trivedes med andre
træarter, og hvilket miljø der fremmer eller hæmmer spredningen af bøgeskoven.Arbejdet er en del af EU-projektet
NATMAN, der har til formål at udvikle en naturbaseret forvaltning af bøgeskovene, der både tager hensyn til rekreative
og økonomiske interesser. Resultaterne indgår tillige i en udvikling af overvågningen af biodiversiteten under det nationale
overvågningsprogram NOVANA.
|
|
|
Kortlægning af Danmark
GEUS har gennemført geologisk kortlægning i
flere områder af Danmark. Årets kortlægning
er tilrettelagt så den i udstrakt grad tilgodeser
behovet for geologiske kort til aktuelle samfundsopgaver. I 2002 er kortbladet 1117 II
Hanstholm blevet trykt og feltarbejdet er afsluttet på kortbladet 1411 II Lolland. Derudover er der foretaget feltarbejde i den nordlige
del af Ribe Amt, således at kortlægningen af
amtet er færdiggjort. Geologerne har tillige
kortlagt på tre kortblade i Ringkøbing Amt i
forbindelse med amtets udpegning af områder
med særlig drikkevandsinteresse. Kortlægningsarbejdet i Ribe- og Ringkøbingområderne er
støttet af amterne.
|
|
|
Problemer med damprensning af jord
Metoden med at bruge damp til rensning af forurenet jord er ikke problemfri. Det viser et nu
afsluttet forskningsprojekt. Damprensning af
forurenet jord, der bl.a. bruges meget i USA,
fjerner giftstoffer fra jorden enten direkte eller
ved at stimulere de bakterier, der nedbryder
giftstofferne. Det har imidlertid vist sig, at
dampen også kan sparke liv i nogle skadelige
svampe og bakterier, der ikke tidligere er
fundet herhjemme og som kan skabe luftvejsproblemer, allergi og urinvejsinfektioner hos
mennesker. Dampen virker stimulerende på
spiringen af sporer fra bestemte svampe og
bakterier i jorden, som kan overleve og sprede
sig ved de ret høje temperaturer. Resultatet er
overraskende, da disse svampe og bakterier
ikke fandtes i jordprøverne inden damprensningen. Der arbejdes videre med at kortlægge de
mikrobielle samfund i jorden for at se, om de
usædvanligt store populationer af disse organismer forsvinder igen efter at jorden er kølet af.
|
|
|
|
Udskriftsvenlig 