ÅRSBERETNING 2002
|
|
Energiråstoffer
|
|
Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer
Atlassernes år
2002 blev året, hvor flere store atlasværker kom på gaden alle med bidrag fra GEUS. En oliegeologisk sværvægter i særklasse blev præsenteret i november i form af det omfattende værk:
The Millennium Atlas Petroleum Geology of the Central and Northern North Sea.Værket
samler al viden om oliegeologien fra den olieproducerende del af Nordsøen. Over hundrede
forfattere og bidragydere fra olieindustrien, forskningsinstitutioner og myndigheder i Storbritannien, Danmark og Norge har siden 1997 arbejdet på at producere værket, der er baseret på
oplysninger fra tusindvis af boringer og millioner af kilometer seismiske data indsamlet i over
30 år. Millennium Atlas er produceret med finansiel støtte fra 48 firmaer i olieindustrien. GEUS
har også bidraget til atlasset:The Neogene Stratigraphy of the Glaciated European Margin
from Lofoten to Porcupine, der præsenterer en regional kortlægning af de geologiske lagpakker, der er dannet i de sidste 25 millioner år langs det nordeuropæiske kontinent fra Nordnorge til Irland. Dette værk er produceret med finansiel støtte fra EU og flere olieselskaber.
Endelig har GEUS bidraget til værket Atlas of Geothermal Resources in Europe, der sammen
med et lignende atlas fra 1988 sammenstiller og vurderer de geotermiske ressourcer i hele
det europæiske område fra Portugal til Rusland. De sidstnævnte to atlasser er udgivet i
Europakommissionens regi.
|
|
|
Afgrænsning af kontinentalsoklen nord for Grønland
FN´s havretskonvention, eller havets grundlov
som den også kaldes, åbner op for, at kyststater
kan stille krav om at udvide deres kontinentalsokkel ud over 200 sømil. Det forudsætter,
at havbundens dybdeforhold og geologi opfylder en række betingelser, der er beskrevet i
konventionens §76. Danmark forventer at
ratificere havretskonventionen i løbet af 2003.
I denne forbindelse er der i 2002 gennemført
et forprojekt for et område i Polhavet nord
for Grønland med henblik på at vurdere de
eksisterende data og udarbejde et forslag til
indsamling af de supplerende data, der er nødvendige for at fremføre krav om at udvide kontinentalsoklen i dette vanskeligt tilgængelige
område. Der er endvidere etableret kontakt
med flere institutioner i en række lande for at
sondere mulighederne for samarbejde.
§76-aktiviteterne i området nord for Grønland
varetages af Farvandsvæsenet, Kort & Matrikelstyrelsen og Dansk Polarcenter med GEUS
som projektleder, og aktiviteterne finansieres af
den danske stat.
|
|
|
Viden til forøget olieproduktion
Ønsket om at udnytte en større mængde af
den olie, der ligger gemt i Nordsøen, har drevet
det femårige forskningsprojekt PRIORITY, der
blev afsluttet i 2002. Det tværvidenskabelige
projekt med deltagelse af forskere fra GEO,
DTU og GEUS har arbejdet med at forbedre
vores viden om kalkbjergarterne fra Nedre
Kridt, der udgør reservoiret for Valdemar feltet. Store mængder olie ligger bundet her, men
de er vanskelige at indvinde, da kalkstenen er
meget finkornet og skrøbelig. GEUS har specielt arbejdet med at forstå, hvordan de geologiske lag er bygget op, hvordan strukturen er, og
hvor man kan forvente, at olien og gassen befinder sig. Der er også bidraget med viden om
produktionsegenskaber og stabiliteten af indvindingsbrønde i en kraftigt opsprækket kalk.
Mere end 25 GEUS-rapporter er resultatet af
projektet, der er støttet økonomisk af Energistyrelsens Energiforskningsprogram og Mærsk
Olie og Gas AS.
|
|
|
Varmt vand til københavnerne
Der var bid på Amager, da det lykkedes at
pumpe 70 grader varmt vand op fra et sandstenslag i den københavnske undergrund igennem en over 2.600 meter dyb boring. Forud for
den succesfulde boring havde GEUS udført
vurdering af seks mulige geotermiske boresteder og udarbejdet det geologiske grundlag
for Magretheholm-1 boringen på Østamager,
der blev gennemført med DONG som operatør. Under og efter boringen deltog geologer
fra GEUS i arbejdet med at analysere boreresultaterne. Bag projektet står Hovedstadens
Geotermiske Samarbejde (HGS), der planlægger endnu en boring i 2003.
|
|
|
Udbudsrunde og nye efterforskningsmodeller, Vestgrønland
Året har stået i udbudsrundens tegn. I juli sluttede udbudsrunden for offshore områder i Vestgrønland og i oktober blev der
udstedt en efterforsknings- og udnyttelseskoncession til det
canadiske olie- og gasselskab EnCana. Forud for runden har
GEUS haft travlt med at præsentere efterforskningsmulighederne i Vestgrønland på talrige møder, på CD-ROM´er og websites ligesom et stort antal olieselskaber har modtaget besøg af
eller har været på besøg hos GEUS. Efterfølgende deltog GEUS
også i behandling af ansøgninger og i forhandlingerne. Sideløbende med disse aktiviteter har GEUS fortsat arbejdet med
at udvikle og markedsføre nye efterforskningsmodeller i Grønland. Arbejdet omfatter sammenligninger af olier og kildebjergarter fra Canada og Vestgrønland og udviklingen af geologiske
modeller for mulige kilde- og reservoirbjergarter også med
inddragelse af canadiske data. Endelig er en stor mængde oliegeologiske og geofysiske data blevet sammenstillet for offshore
områderne i Vestgrønland i: Geophysical Atlas of the West
Greenland Basins, der er udarbejdet af TGS-NOPEC og
Volcanic Basin Petroleum Research i et samarbejde med GEUS.
|
|
|
Olie- og gasefterforskning på Færøerne
I 2002 startede tre forskningsprojekter med det formål at
forøge den geologiske viden om det færøske område i forbindelse med de fremtidige undersøgelser efter olie og gas. Alle
tre projekter hører under SINDRI-programmet, der finansieres af de olieselskaber, der er aktive på den færøske sokkel.
To af projekterne arbejder med at kortlægge oprindelsen og
opbygningen af de sedimentære bassiner offshore. Det tredje
projekt undersøger, hvordan seismiske signaler udbreder sig i
basalterne, der som en forstyrrende kappe dækker størstedelen af de færøske sedimenter. Som et led i projektet blev der
med GEUS som hovedansvarlig gennemført en 700 meter dyb
boring Glyvursnes-1 ved Thorshavn for at undersøge basalternes akustiske egenskaber. Lignende undersøgelser blev udført
i den eksisterende 660 meter dybe boring Vestmanna-1.
Arbejdet foregår i et samarbejde med danske og udenlandske
universiteter, Ødegaard A/S og den færøske geologiske undersøgelse.
|
|
|
|
|
|
Udskriftsvenlig 