www.geus.dk > Om GEUS > Fakta > Årsberetning 2001 > Siden her
Udskriftsvenlig version af sidenUdskriftsvenlig 

ÅRSBERETNING 2001

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 		GEUS logo - link til forsiden

Natur og miljø
Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Mere robust naturskov
Viden om hvordan vores skove oprindelig så ud er af stor betydning for arbejdet med at genskabe naturskove. Forskningen i naturskov ved GEUS indgik i 2001 i planerne for etableringen af mere robuste naturskove og forvaltningen af skovområder. Med baggrund i Wilhjelmudvalgets rapport, har GEUS bidraget med et forskningssammendrag til "Urørt skov i Danmark - status for forskning og forvaltning". Desuden har GEUS deltaget i 3 store EU-forskningsprojekter, der kortlægger hvilke træer og planter, der tidligere voksede i skovene og undersøgelser af skovenes balance med klimaet. Dette arbejde har understøttet EU-direktiverne vedrørende bæredygtig udnyttelse af skovressourcerne og beskyttelse af biodiversiteten. Endelig har GEUS afsluttet undersøgelserne af stormfaldet i Draved Skov. De viser, at naturskov er meget mere robust over for storm end plantageskov.
Læs mere i "GEOLOGI - nyt fra GEUS" nr 4, 2001
Overvågning af kysterne
Overvågningen af kystændringer i Øresund i forbindelse med bygningen af Øresundsbroen er afsluttet. I flere rapporter beskrives overvågningsresultaterne, og der gives en redegørelse for kystudviklingen på Saltholm fra 1954 til 2000, der omfatter udpegningen af de områder, som i fremtiden kan blive påvirket af Øresundsbroen. I samarbejde med Kystdirektoratet er der gennemført undersøgelser af kystudviklingen og sedimenttransporten omkring Ringkøbing Fjord. Arbejdet har omfattet geologisk kortlægning, fjordopmålinger og boringer på og omkring Holmlands Klit.
Metode til rekonstruktion af næringsstof i danske søer
En ny metode til rekonstruktion af næringsstofkoncentration i danske søer er udviklet. På basis af indholdet af planktoniske kiselalger i søsedimenter er det nu muligt at beregne koncentrationen af fosfor i søvandet flere tusinde år tilbage i tiden. Metoden er et vigtigt værktøj til forvaltning af vandmiljøet i forbindelse med implementeringen af EU's Vandrammedirektiv, der stiller krav om en belysning og definition af vandmiljøets naturlige baggrundstilstand. Arbejdet omfatter undersøgelser af en sedimentkerne fra Dallund Sø på Fyn, der afspejler udviklingen i de sidste 6000 år. Resultaterne viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem søens indhold af næringsstof og landbrugsaktiviteterne i området, og at søen allerede for 1000 år siden har været stærkt belastet af næringsstof. Arbejdet er foregået i regi af projektet "Foranderlige Landskaber" under Statens Strategiske Miljøforskningsprogram (SMP 97).
Ilulissat Isfjord som Verdensarvområde
Ilulissat Isfjord er foreslået optaget på UNESCO's Verdensarvliste- UNESCO World Heritage. I denne forbindelse er GEUS blevet anmodet om at udarbejde indstillingsmaterialet til forelæggelse for UNESCO. Anmodningen fremsendes inden 1. februar 2003 af projektets styregruppe bestående af repræsentanter fra Grønlands Hjemmestyre, Ilulissat Kommune og Kulturministeriet. I 2001 er arbejdet med indsamling af materialet påbegyndt. Arbejdet finansieres af midler fra DANCEA.
Fremskridt på jordforureningsområdet
Vidtspændende aktiviteter på jordforureningsområdet er foregået i Center for biologiske processer i forurenet jord og sediment - BIOPRO. Det er påvist, at det er muligt at stimulere nedbrydningen af tjæreforbindelser, de såkaldte PAH-forbindelser, ved brug af den velkendte svamp Østershat. I 2001 gennemførte BIOPRO en stor international konference med deltagelse af over 200 forskere. Resultater fra konferencen viser, at gamle forureninger i overfladejord ikke er så tilgængelige for dyr, planter og mikroorganismer som nye forureninger, fordi de gamle forureninger er indbygget i jordens humusforbindelser. I fremtiden undersøges i hvilken grad den udbredte diffuse forurening af jorden i danske byer egentlig udgør et sundhedsproblem.
Mekanismerne bag dramatisk fjeldskred og flodbølge
Den 21. november 2000 blev bygden Saqqaq i det centrale Vestgrønland oversvømmet af en stor flodbølge. Flodbølgen skyldtes et stort fjeldskred ved Paatuut på Nuussuaq-halvøens stejle sydkyst. I 2001 har GEUS undersøgt, hvordan fjeldskredet og flodbølgen opstod. Undersøgelserne viser et meget dramatisk forløb: En eksplosionsagtig frostsprængning fandt sted i en sprække mellem den faste fjeldvæg af basalt og delvis løsnet fjeld. Det udløste et stort skred, hvor omkring 90 millioner kubikmeter fjeldmasse styrtede ned mod havet fra over én kilometers højde.Ved kysten opbyggede skredmasserne en halvø ud på den stejle havbund. Et senere sammenbrud af den ustabile halvø udløste endelig et undersøisk skred, der startede flodbølgen. Undersøgelserne, der er finansieret af Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre, beskriver også tidligere skred i området og udpeger områder med risiko for lignende fjeldskred.
[Til top]   Sidst ændret: 17. juli 2002 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren


*