27. juli 2015
Støtte til grønlandsk rubinforskning
Majken D. Poulsen fra GEUS har fået bevilget støtte fra Grønlands Forskningsråd til sit Ph.d.-projekt om rubiner.
Grønlands Forskningsråd har uddelt godt 7,3 millioner kroner til 3 ph.d.-stipendier og 1 post.doc-stipendie. Majken D. Poulsen fra GEUS har modtaget støtte til sit Ph.d.-studium, som omhandler undersøgelser af hvilke faktorer der kontrollerer kemisk sammensætning og ædelstenskvalitet i Korund (rubin) fra Grønland.

Formanden for forskningsrådet, professor Minik Rosing, udtaler, at konkurrencen om stipendierne var hård, idet der var mange velkvalificerede projekter blandt de 16 ansøgere. Ud over det faglige niveau er der i udvælgelsen også lagt vægt på projekternes bidrag til kompetenceopbygning i Grønland og udvikling af dansk-grønlandsk forskningssamarbejde.

Grønlands Naturinstitut står for administration af bevillingerne, der dels kommer fra Grønlands Selvstyres pulje til forskning (2,2 mio.kr) og dels den danske finanslovs midler til arktisk forskning (5,1 mio.kr.).

Læs om stipendier uddelt til arktisk forskning på hjemmesiden fra Grønlands Naturinstitut
http://www.natur.gl/kommunikation/nyheder/nyhed/a/stipendier-uddelt-til-arktisk-forskning-1

Kontakt:
Geolog Majken D. Poulsen
Tlf.: +299 56 23 51
E-mail: madp@geus.dk
20. juli 2015
Nepal jordskælvet 2015 seismologisk set
Læs om jordskælvet den 25. april 2015 i Nepal Jordskælvsforsker Trine Dahl-Jensen fra GEUS fortæller om jordskælvet, der ramte Nepal den 25. april 2015, sådan som det ser ud seismologisk set. Du kan læse beskrivelsen i bladet Nepal Vision udgivet af Dansk-Nepalesisk Selskab.

Læs artiklen i bladet Nepal Vision: Jordskælv i Nepal 25. april 2015 - Seismologisk og Tektonisk

Kontakt:
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen
Tlf.: 91 33 39 19
E-mail: tdj@geus.dk

14. juli 2015
Indlandsisen påvirkes kraftigt af sensommerregn
Regn påvirker både smeltning og bevægelse af Indlandsisen i Grønland.Store mængder sensommerregn får Indlandsisen i Grønlands til at smelte og bevæge sig hurtigere. Det viser nye undersøgelser med dansk deltagelse, som er publiceret i det internationale tidsskrift Nature Geoscience.

- Vi kan se, at det varme og våde vejr, som bliver stadigt hyppigere med klimaforandringerne, har større indflydelse på afsmeltningen af Grønlands is, end vi hidtil har troet, siger professor Jason Box fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artiklen på videnskab.dk: Store mængder sensommerregn får Grønlands is til at smelte endnu hurtigere.
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/store-maengder-sensommerregn-far-gronlands-til-smelte-endnu-hurtigere

Læs artiklen i Nature Geoscience: Amplified melt and flow of the Greenland ice sheet driven by late-summer cyclonic rainfall.
www.nature.com/ngeo/journal/vaop/ncurrent/full/ngeo2482.html

Kontakt:
Professor Jason E. Box, GEUS
Tlf: 41 14 54 28
Email: jeb@geus.dk
13. juli 2015
Årsberetning 2014 for GEUS
Geoviden til samfundet er titlen på GEUS' Årsberetning 2014
Geoviden til samfundet er titlen på GEUS' Årsberetning 2014, hvor du kan læse om aktiviteter indenfor områderne data, vand, energi, mineraler, natur og klima samt opbygning af ekspertise i flere udviklingslandene.
GEUS' Årsberetning 2014 er udkommet med oplysninger om institutionens aktiviteter inden for områderne data, vand, energi, mineraler, natur og klima.En ny samarbejdsaftale med Grønland blev underskrevet i 2014, som skal styrke råstofudviklingen i Grønland. Aftalen betyder, at GEUS forsat vil medvirke til at opbygge og sikre de geologiske kompetencer i Grønland. Læs mere om aftalen og GEUS´ mange andre aktiviteter i 2014 indenfor områderne data, vand, energi, mineraler, natur og klima samt opbygning af ekspertise i flere udviklingslandene. Du kan blandt andet læse om:
  • Muligheder for en fælles europæisk infrastruktur for geodata
  • Nye metoder til bestemmelse af nitratreduktion
  • Succesfuld 7. udbudsrundei Nordsøen
  • Afgrænsning af kontinentalsoklen
  • Vurdering af Grønlands mineralressourcer
  • Samfundets tilpasning til klimaet
  • Nyt kort over havbundens sedimenter
  • Opbygning af klima- og vandekspertise i Tanzania
Læs publikationen: Geoviden til samfundet. Årsberetning 2014
www.geus.dk/DK/about-geus/facts/annual_reports/14

Kontakt:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 91 33 35 36
E-mail: hht@geus.dk
3. juli 2015
Kviksølv. Nyt nummer af Geoviden
Kloden er ved at blive kraftigt forurenet med kviksølv, hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for befolkningen – også hjemme hos dig! – fordi kviksølv er en nervegift. Kviksølvforureningen kommer naturligt fra vulkanudbrud, men det er de menneskeskabte kilder, kulafbrænding og guldminedrift, der er langt de værste syndere. I det nye nummer af Geoviden, som er et temahæfte om kviksølv, kan du læse om, hvordan man i tidens løb har anvendt kviksølv, fx til forskellige medicinske formål og til forgyldninger af kunstgenstande. Man har længe vidst, at kviksølv er sundhedsskadeligt og har derfor udfaset brugen af kviksølv flere steder. Men de største menneskeskabte kilder til kviksølvforureningen er mildt sagt vanskelige at reducere. Dels vil det koste umådelige summer at erstatte kulafbrænding med andre ikke-forurenende energikilder, dels er det en uhyre omfattende opgave at undervise millioner af minearbejdere, der bruger kviksølv til udvinding af guld, til at gå over til den såkaldte boraksmetode, der er fri for kviksølv. Men boraks er billigere end kviksølv, og denne metode giver både et større og renere guldprodukt, så der er mange fordele forbundet med en omlægning. Men det kviksølv, der allerede via atmosfæren har spredt sig globalt til land- og vandmiljøet ophobes i biosfæren, som vi alle spiser af. De sidste led i fødekæden – de store fisk – har den største ophobning, så det er en god idé at undgå at spise ret meget af disse. Dette er kun et lille udpluk af emnerne om kviksølv, som du kan læse om i det nye nummer af Geoviden.

Læs Geoviden nr. 2, 2015: Kviksølv

29. juni 2015
Information om uran

I en pressemeddelelse dateret d. 26. juni 2015 har en række organisationer – Avataq, Det Økologiske Råd, NOAH Friends of the Earth Denmark, Vedvarende Energi og Fåreholdergruppen i Narsaq og Qassiarsuk områder – under overskriften “Sydgrønlandsk informationsturné om uran var ikke neutral” forholdt sig kritisk til de borgermøder, som GEUS i samarbejde med DCE og AAU har deltaget i.


De pågældende organisationer kommer med en række påstande, som GEUS ikke kan genkende, og som der ikke er grundlag for.

Formålet med borgermøderne, som er organiseret af Selvstyret, er at give befolkningen i Grønland information om de tekniske og miljømæssige forhold, som knytter sig til en eventuel produktion af uran og sjældne jordarters metaller. Som en uafhængig forskningsinstitution er det for GEUS vigtigt at bidrage med neutral information; det være sig både i forhold til sagsbehandling for myndighederne i Grønland og Danmark, såvel som ved generel formidling af geologiske forhold.

Det er på denne baggrund, at vi deltager i de igangværende borgermøder om uran og Kvanefjeldsprojektet. GEUS’ opgave ved møderne er at informere om de geologiske- og minetekniske forhold, der knytter sig til uran forekomster og uran minedrift og de geologiske aspekter vedr. Kvanefjeld projektet. Det kan for eksempel være estimater af indhold af uran og thorium i bjergarter, malm, koncentrater og affald.

De miljømæssige og helbredsmæssige forhold ved uranudvinding er ikke en del af GEUS’ ekspertise og arbejdsområde, og GEUS rådgiver derfor ikke de grønlandske myndigheder om miljøforhold i forbindelse med det konkrete Kvanefjeld projekt.

GEUS har på en transparent måde bygget sin formidling op på baggrund af relevante kilder, og GEUS distribuerer gerne sine præsentationer og publikationer om uran. GEUS har endvidere selv udarbejdet informationshæfte om disse problemstillinger, som findes på GEUS’ hjemmeside:
http://www.geus.dk/DK/press/Documents/URAN_DK_oplag2_web_100dpi.pdf)

Såfremt der måtte være konkrete faktuelle fejl i GEUS’ materiale eller præsentationer, modtager vi gerne oplysning herom. GEUS indgår gerne i en dialog med alle, som måtte mene, at der er fejl i den information, som vi formidler om de geologiske og minetekniske forhold vedr. Kvanefjeld projektet. At skyde os andre motiver i skoene end saglig oplysning, har vi dog ingen forståelse for.


Yderligere oplysninger og information kan fås ved henvendelse til:

Chefkonsulent Per Kalvig: pka@geus.dk eller

Statsgeolog Karen Hanghøj: kha@geus.dk eller

Vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen: fgc@geus.dk

På grund af feltarbejde og sommerferie kan der være en lettere forsinket tilbagemelding end normalt.
25. juni 2015
Uro i undergrunden i Sønderjylland
Efter den seneste istid buldrede det i undergrunden under Sønderjylland ved Tinglev og Løgumkloster. Derfor er landskabet i området fyldt med huller og forhøjninger, viser ny forskning.
Vægten af isen havde i flere tusind år havde trykket undergrunden i Sønderjylland ned, og efter at isen trak sig tilbage begyndte undergrunden at røre på sig ­­– nogle steder blev jordoverfladen skubbet op, mens den sank ind andre steder. Det viser forskningsresultater af Peter Sandersen og Flemming Jørgensen fra GEUS, som netop er publiceret i det internationale tidsskrift Boreas.

"Nye laserscanninger af landskabet viser, at det følger de underliggende tektoniske strukturer, og det får os til at konkludere, at landskabet bevægede sig, i takt med at den dybe tektoniske struktur rørte på sig," siger Peter Sandersen fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artiklen på videnskab.dk:
Sønderjysk landskab muligvis skabt af jordskælv

Læs artiklen i tidsskriftet Boreas:
Neotectonic deformation of a Late Weichselian outwash plain by deglaciation-induced fault reactivation of a deep-seated graben structure

Kontakt:
Peter Sandersen, GEUS
Tlf.: 20 35 00 28
E-mail: psa@geus.dk


16. juni 2015
Ækvator var ugæstfri for dinosauerne
Dinosauerne holdt sig væk fra ækvator i 30 millioner aar.
En international forskergruppe med dansk deltagelse har fundet ud af, hvorfor det tog dinosauerne 30 millioner år at erobre ækvator. Resultatet er netop publiceret i det internationale tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

- Klimaet i de tropiske områder omkring ækvator var for ustabilt med perioder med ekstrem varme, og vegetationen var slet ikke tilstrækkelig til at kunne understøtte en bestand af store planteædere, siger seniorforsker Sofie Lindström fra GEUS til videnkab.dk

Læs artiklen på videnskab.dk: Derfor holdt dinosaurerne sig fra ækvator i 30 millioner år.
idenskab.dk/miljo-naturvidenskab/derfor-holdt-dinosaurerne-sig-fra-aekvator-i-30-millioner-ar

Læs artiklen: Extreme ecosystem instability suppressed tropical dinosaur dominance for 30 million years.
www.pnas.org/content/early/2015/06/09/1505252112.abstract

Kontakt
Seniorforsker Sofie Lindström, GEUS
Tlf.: 91 33 37 35
E-mail: mailto:sli@geus.dk

9. juni 2015
Grønland under lup
Kort over områder, hvor Geocenter Danmark udfører feltarbejde i løbet af sommeren 2015.
Kort over områder, hvor Geocenter Danmark udfører feltarbejde i løbet af sommeren 2015.

Læs om aktiviteterne i pamfletten: Feltaktiviteter i Grønland 2015.
Næsten alle dele af Grønland fra nord til syd, og fra øst til vest vil i løbet af sommeren få besøg af forskere, teknikere og studenter fra Geocenter Danmark.Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. Mange forskere, teknikere og studenter fra Geocenteret vil besøge de grønlandske fjelde og farvande i og omkring alle dele af det store arktiske land. Is, klima, miljø og råstoffer er på programmet.

Læs om hvem der arbejder med hvad og hvor i pamfletten:
Feltaktiviteter i Grønland 2015, Information fra Geocenter Danmark
feltaktivitet_2015.pdf (pdf-fil ~0,5mb)

Generelle oplysninger:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 9133 3536
E-mail: hht@geus.dk


8. juni 2015
Vind formidlingspris for bedste arktiske artikel
Skriv en god artikel med arktisk relevans og indsend den til Arktisk Institut senest 1. oktober 2015, så deltager du i konkurrencen om Arktisk Instituts Formidlingspris på 10.000 kr.

Forskning og formidling hører sammen! Derfor udfordrer Arktisk Institut unge akademikere til at formidle forskning med almindelige ord til almindelige mennesker. Formålet er dobbelt: at opmuntre unge forskere til god formidling og at åbne forskningen i det arktiske område for et større publikum.

I samarbejde med Sermitsiaq og Det Grønlandske Selskab antager Arktisk Institut tre artikler, som publiceres i Sermitsiaq og Tidsskriftet Grønland. De tre artiklers forfattere modtager sammen med prisen et unikt dokument med bedømmelsesudvalgets kommentarer til artiklen. Oticon Fonden sponsorerer årets uddeling.

Førsteprisen er 10.000 kroner
Andenprisen er 5.000 kroner
Tredjeprisen er 3.000 kroner

Læs om konkurrencebetingelser, deadline, bedømmelsesudvalg m.m. for Arktisk Instituts hjemmeside:
http://arktiskinstitut.dk/da/arktisk-instituts-formidlingspris/

1. juni 2015
Notat om rapport fra grundvandsovervågningen 1989-2013.
Notat fra GEUS vurderer om rapport fra grundvandsovervågningen 1989-2013 er repræsentativ med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand.
I forbindelse med offentliggørelse af den årlige Grundvandsovervågningsrapport (GRUMO 1989-2013), primo 2015 er GEUS af Naturstyrelsen blevet bedt om at vurdere, om der på baggrund af data i rapporten kan gives en generel, landsdækkende beskrivelse af forekomsten af nitrat i dansk grundvand.

Det vurderes, at der med udgangspunkt i GRUMO 1989-2013 rapporten kan gives en generel landdækkende beskrivelse af grundvandets indhold af nitrat baseret på de geografiske forhold, den geologiske variabilitet i landet samt dybder, hvorfra grundvandsprøverne er udtaget.

Læs GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand. Notat fra GEUS. 28. maj 2015, 7 sider.
www.geus.dk/DK/publications/groundwater_monitoring/Sider/1989_2013.aspx

Kontakt:
Flemming Larsen GEUS
Tlf.: 91 33 35 61
E-mail: flar@geus.dk

Lærke Thorling Sørensen, GEUS
Tlf.: 20 55 52 60
E-mail: lts@geus.dk



29. maj 2015
Rare Earth Element (REE) exploration in Greenland
A report by Center for Minerals and Materials (MiMa) summarizes the current status of Rare Earth Element (REE) exploration in Greenland and the development of advanced projects in the permitting process. There has been substantial progress in the definition of REE resources by exploration companies in recent years. Furthermore, the potential for additional discoveries is described based on an assessment of the geological REE endowment of Greenland. The REE are of critical importance for the manufacturing of many electronic products in the high-tech and green-tech industries. Currently, mining and processing of REE is strongly concentrated in China.
A substantial increase in global exploration for Rare Earth Element (REE) deposits has taken place in recent years and resulted in considerable advances in defining new resources globally. A large portion of these are located in Greenland, where reported total rare earth oxides resources hosted by advanced projects reached 38.5 Mt in 2015. This is due to substantial exploration efforts that build on geological knowledge accumulated over decades of investigations by research organisations and private exploration groups.

This report aims to provide an overview of the exploration potential in Greenland using ore deposit models to structure the description of the currently known REE districts. The potential for future discoveries is highlighted based on the results of an assessment workshop that focused on the characterization of the Greenlandic REE endowment. There is particularly good potential for future discoveries of alkaline intrusion-hosted and carbonatite-hosted REE deposits in Central East Greenland, South-East Greenland and in South Greenland.

The report also provides an overview of the ongoing REE projects. The status of the REE exploration in Greenland is presented in some detail, and describes the activities and licence claims of exploration companies at the time of writing (spring 2015). At this point, there are eight companies holding a total of 3,186 km2 of licence areas for REE exploration. Four projects have published a resource statement. For the two major REE projects (Kvanefjeld and Kringlerne, Gardar Province, South Greenland) an annual Greenlandic REE production of 26,000 tonnes TREO from around 2018 is tentatively forecasted by the exploration groups. Currently, both projects are in the permitting process towards an exploitation licence.

Download MiMa rapport 2015/2 (PDF-file ~ 4 mb)

Contact
Per Kalvig
Head of Center for Minerals and Materials (MiMa)
e-mail: pka@geus.dk
20. maj 2015
GEUS forskere 'indvier' Villum Research Station - Station Nord i Nordøstgrønland
Villum Research Station
Vinterstemning på Villum Research Station - Station Nord i Nordøstgrønland 14. april 2015.
Foto i større udgave

Forskerne fra GEUS
Forskerne fra GEUS arbejder på havisen i Nordøstgrønland, hvor de har hentet sedimentkerner op fra havbunden
Foto i større udgave

Forsker Sofia Ribeiro fra GEUS
Forsker Sofia Ribeiro fra GEUS håndterer en sedimentkerne fra havbunden i Wandelhavs området i Nordøstgrønland.
Foto i større udgave
Havisændringer i de seneste århundreder og årtusinder vil blive rekonstrueret fra 37 sedimentkerner, som netop er hentet op fra havbunden i Wandelhavs området.
De to GEUS forskere Sofia Ribeiro og Niels Nørgaard-Pedersen var blandt de første forskerhold, der har lavet feltarbejde med udgangspunkt i den nye Villum Research Station - Station Nord i Nordøstgrønland.

De er netop hjemvendt fra 3-ugers feltarbejde, hvor de indsamlede sedimentkerner fra havbunden i Wandelhavs området med det hovedformål at rekonstruere tidligere havisændringer i denne region. Feltarbejdet blev organiseret af Arctic Science Partnership i samarbejde med Arctic Research Center ved Aarhus Universitet.

- Fjordene i dette område er dybest set ukendt land. Vi var nødt til at planlægge, hvor vi skulle arbejde ud fra kun nogle få målinger af havdybden og oplysninger om havisens karakter ud fra radar satellitbilleder, siger Sofia Ribeiro.

- Selv om vi var nødt til at bore igennem op til 3m tyk havis for at nå havvandet var feltarbejdet en succes, og vi fik hentet 37 sedimentkerner op fra havbunden, siger Niels-Nørgaard Pedersen.

Havisændringer i de seneste århundreder og årtusinder vil blive rekonstrueret fra disse sedimentkerner i forbindelse med Sofia Ribeiro forskningsprojekt finansieret af Villum Fondens Young Investigator Programme.

Kontakt
Sofia Ribeiro, GEUS
Tlf.: 91 33 38 43
E-mail: sri@geus.dk

Niels Nørgaard-Pedersen, GEUS
Tlf.: 91 33 38 35
E-mail: nnp@geus.dk
19. maj 2015
Ny opgørelse af danske råstoffer skal sikre forsyning og bæredygtig udnyttelse
Sand og grus er fundamentale råstoffer i alle moderne samfund, og forbruget vil øges i fremtiden. Indvindingen er ofte i konflikt med andre arealinteresser, særligt i et lille land som Danmark. Trods store tilgængelige mængder af disse råstoffer er det en stor udfordring at sikre den fremtidige forsyning. I Danmark, indvindes der årligt ca. 27 mio. m3 af sand, grus og sten, samt ca. 5 mio. m3 granit, kridt, kalk, ler og salt. Ny opgørelse giver overblik over hvor de danske råstoffer findes og ressourcernes størrelse, og denne viden kan bruges til langsigtede prioriteringer og til at sikre en fremtidig og bæredygtig råstofforsyning.
I alle lande er sand og grus nogle af de vigtigste råstoffer, da de især anvendes til bygge- og anlægsopgaver. Sådan er det også i Danmark, hvor der årligt indvindes ca. 32 mio. m3 sand, grus, sten, kridt, kalk, ler og salt. Det svarer til, at hver dansker bruger næsten 6 m3 råstof om året. Derfor har Videncenter for Mineraler og Materialer (MiMa) fundet, at der er behov for en national opgørelse af de mineralske råstofressourcer, som kan indgå i de langsigtede planer for råstofindvinding. Rapporten 'Danske mineralske råstofressourcer. Kvantitativ analyse baseret på geologiske og geofysiske data er den første samlede opgørelse over de danske, mineralske råstofressourcer, som findes både på land og på havbunden i de danske farvande. Rapport og bilag med kort og tabeller vil kunne hentes elektronisk på MiMa's hjemmeside 19. maj 2015.

Ressourceopgørelsen omfatter råstofferne sand, grus og sten, granit, ler, ekspanderende ler, diatomit-ler, kalk/kridt og salt, og er baseret på eksisterende, tilgængelige geologiske og geofysiske data. Volumenopgørelserne er beregnet til 25 meter under terræn/havbund og for områder med overjordsmægtigheder på mindre end 5 meter; salt behandles dog anderledes. På dette grundlag er de nationale ressourcer estimeret for i alt 139 områder - heraf 98 kommuner og 41 marine projektområder. Ressourcerne er inddelt i klasserne påviste, sandsynlige og spekulative i forhold til den eksisterende viden i forskellige områder.

En betydelig del af ressourcerne ligger i områder, hvor indvinding ikke er mulig eller ikke er ønskelig. Derfor er ressourcerne reduceret i forhold til, hvad der dækkes af byområder, veje, fredede områder, lavvandede marine områder og specielle naturbeskyttelsesområder. Herudover vil de beregnede mængder yderligere skulle reduceres betydeligt i forhold til lokale arealinteresser.

Rapporten udgør første fase af en af en undersøgelse af de danske mineralske råstoffer. De følgende faser vil omfatte en analyse af råstofindvindingens geografiske og produktmæssige fordeling og en analyse af eventuelle knapheds- eller andre problemer for danske råstofforbrugende brancher i de forskellige dele af råstoffernes cyklus fra efterforskning og udvinding til produktion, forbrug og genbrug.

Læs blog-indlægget om danske råstoffer på MiMa's hjemmeside: 'Ikke i min baghave!'

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) er et rådgivende center under De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). MiMa formidler viden om mineralske råstoffers værdikæde fra efterforskning og udvinding til forbrug, genanvendelse og udvikling af nye teknologier.

Spørgsmål til rapporten bedes rettet til chefkonsulent Per Kalvig (30261488; pka@geus.dk) eller statsgeolog Karen Hanghøj (20183366; kha@geus.dk).


1 - 14 af 701 nyheder
Arkivsider: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51

Sidst opdateret: Mandag den 27. Juli 2015 - © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)