19. december 2014
Guld, genbrug og globalisering - Fakta om mineralske råstoffer
Mere end halvdelen af alt guld, som produceres, benyttes til smykker (Foto: PMT Pty. Ltd., Queensland, Australien).
Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) er klar med de første faktablade, der i kort form beskriver, hvordan det forholder sig med en række af verdens vigtigste mineralske råstoffer. Hvor kommer de fra, hvor meget findes der af dem på verdensplan, hvilke lande udvinder råstofferne og hvilke forbruger dem? Hvilken betydning har globaliseringen for forsyningssikkerheden, og i hvilket omfang er genbrug rentabelt? Faktabladene giver de vigtigste nøgletal for de enkelte mineraler og giver - til tider overraskende - svar på deres udbredelse, anvendelse, produktionsforhold og forsyningsrisiko.
Vores øgede forbrug af mineralske råstoffer afspejler, at vi lever i en verden med voksende befolkning, større generel velstand og markante teknologiske fremskridt. Denne udvikling kræver et øget fokus på, hvorvidt vi fortsat kan imødekomme behovet for de råstoffer, som indgår i alt hvad vi omgiver os med, fra grus og sand til guld og sjældne jordarter.

Er der en reel forsyningsrisiko, og er nogle metaller særligt kritiske for vores industri og samfund? En diskussion af disse centrale problemstillinger kræver kendskab til de mineralske råstoffer:
  • Hvilke egenskaber har råstofferne, og hvad anvendes de til?
  • Hvor stammer mineralerne fra, og hvor meget findes der af dem geologisk set?
  • Hvor og hvordan sker udvinding og den videre produktion?
  • Hvordan og hvorfor varierer priser, produktion og forbrug?
  • Hvilke muligheder er der for genbrug, og kan man bruge andre materialer i stedet (substitution)?
  • Er vi sårbare over for adgang til bestemte råstoffer (forsyning)?
Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) har udarbejdet de første faktablade, som i kort form forsøger at besvare disse spørgsmål. Faktabladene behandler et mineralsk råstof ad gangen og giver de vigtigste nøgletal og et indblik i grundstoffernes færd, fra de findes i Jorden og til de ender i solceller, smartphones, vindmøller, vinduer og alle de andre ting, verden er fuld af.

Bliv klogere på guld, aluminium og Wolfram (tungsten) på mima.geus.dk

KONTAKT
Per Kalvig
Centerleder
Telefon: 9133 3864
E-mail: pka @geus.dk

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) er et rådgivende center under De Nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). MiMa formidler viden om mineralske ressourcers værdikæde fra efterforskning og udvinding til forbrug, genbrug og udviklingen af nye teknologier.

15. decenber 2014
Dansk/grønlandsk krav på kontinentalsokkel nord for Grønland indgivet til FN
Regeringen har den 15. december 2014 sammen med Grønlands Selvstyre afleveret videnskabelig dokumentation for sit krav på kontinentalsokkel nord for Grønland. Det drejer sig om et område på ca. 895.000 km2 uden for 200 sømil fra Grønlands kyst.
Det videnskabelige datamateriale, der betegnes "submission", blev indgivet til Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (the Commission on the Limits of the Continental Shelf, "CLCS") gennem FN’s generalsekretær i henhold til den procedure, der er fastlagt i FN’s Havretskonvention, som Kongeriget Danmark ratificerede i 2004.

Læs pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet på Kontinentalsokkelprojektets hjemmeside: a76.dk/cgi-bin/nyheder-m-m.cgi?id=1418619412&cgifunction=form

11. dec. 2014
Nyt EU superkonsortium skal sikre Europas forsyning med råstoffer
EU sætter råstofferne højt på agendaen med en ny stor milliard satsning. GEUS er med i det vindende konsortium RawMatTERS, som skal sikre Europas fremtidige forsyning med mineralske råstoffer samt skabe vækst og arbejdspladser.
European Institute of Innovation and Technology (EIT) ønsker en såkaldt KIC (Knowledge and Innovation Community) om råstoffer og har netop offentliggjort, at konsortiet der har vundet opgaven er "RawMatTERS", et paneuropæisk partnerskab med mere end 100 partnere fra 22 lande i EU bestående af ledende partnere dækkende industri, forskning og uddannelse.

KIC RawMatTERS får sit hovedkvarter i Berlin med co-location centre i Wrocław (Polen), Espoo (Finland), Leuven (Belgien), Lulea (Sverige), Metz (Frankrig) og Rom (Italien). Det vindende konsortium har en bred ekspertise over hele værdikæden for mineralske råstoffer og betragtes som det stærkeste partnerskab nogensinde i råstofsektoren.

GEUS vil være partner i det nordiske co-location center i Luleå. GEUS's primære kompetencer i værdikæden ligger i mineralefterforskning, materiale karakterisering, risikostyring, biologisk forarbejdning og miljø monitering. Desuden vil GEUS bidrage med stærke kompetencer i værdikædeanalyse og forhold vedrørende knaphed, sårbarhed og bæredygtighed i mineral produktion og forbrug. GEUS har særlig ekspertise i Grønland såvel som bredt i Arktis.

Administrerende direktør Johnny Fredericia udtaler: "Vi er glade og stolte over at være en del af et sådant fremragende europæisk konsortium og ser frem til samarbejdet med vores partnere. Vi er sikre på, at denne KIC vil styrke uddannelse, forskning og innovation indenfor råstofområdet i fremtiden og bidrage til forsyningssikkerheden for råstoffer i Europa."

For yderligere baggrund se EIT's pressemeddelelse:
eit.europa.eu/newsroom/eit-selects-new-strategic-partnerships-milestone-europe-areas-health-and-raw-materials

Kort beskrivelse af EIT Raw Materials med liste over de mange samarbejdspartnere:
http://eit.europa.eu/sites/default/files/EIT%20Raw%20Materials%20-%20Factsheet%202014.pdf.


For yderligere information om GEUS' rolle og ambition kontakt:

Statsgeolog Karen Hanghøj
Tlf.: 20 18 33 66
E-mail: kha@geus.dk

eller

Vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen
Tlf.: 20 10 83 90
E-mail: fgc@geus.dk


11. dec. 2014
Polar Portalens sæsonrapport 2014 er klar
Kortet viser den såkaldte albedoanomali målt i perioden 19.-23. august, hvor der var høje temperaturer og høj solindstråling. Man kan altså se, hvor isen har reflekteret mere eller mindre sollys end normalt. Især i Sydgrønland var store områder præget af meget lav refleksion. Dette gav ekstra optag af energi fra solen og øget afsmeltning.
Polarportal.dk offentliggør nu årets sæsonrapport. Sæsonens vigtigste resultater for Grønlands indlandsis og den arktiske havis opsummeres.
Hen over året har forskerne foretaget observationer og beregninger af Grønlands indlandsis og den arktiske havis. Efter afslutningen af årets smeltesæson er det tid til at gøre status. Rapporten udkommer på dansk, engelsk og grønlandsk.

Året har været præget af ganske høj afsmeltning og lav refleksion af sollys på Grønlands indlandsis, mens havisen kommer styrket ud af 2014. Samtidig blev der sat ny rekord for juni-temperaturer i Grønland.

I punktform er de væsentlige overvågningsresultater i Arktis i 2014:
  • Indlandsisen bidrog med ca. 1,2 mm hav-niveaustigning
  • Lav refleksion af sollys afspejler øget afsmeltning fra Indlandsisen i 2014
  • Overflademassebalancen var lavere end normalt – men ikke rekordlav
  • Havisen kommer styrket ud af 2014
  • Ny varmerekord i juni i Vestgrønland
  • Kun få større ændringer i gletsjerfronternes bevægelse
Læs mere om resultaterne i rapporten på Polarportalen:
http://polarportal.dk/nyheder/nbsp/saesonrapport-2014/

10. dec. 2014
Hold julesulet i skak og oplev, hvordan Danmark blev til.
En tur til Danmarks nye verdensarvsområde Stevns Klint er ét af tilbuddene. Her kan du se de geologiske spor, der fortæller, hvorfor dinosaurerne uddøde. Foto. Jakob Lautrup, GEUS.
Tag på en tur ud i det danske landskab og få brændt lidt kalorier af. På en ny hjemmeside kan du få inspiration til ture med seværdig geologi og få at vide, hvordan du finder stederne. Se fx vulkanske askelag, istidslandskaber, jordskælvssøer og kæmpesten.Vi spiser og drikker for meget i juletiden, og for mange er december en måned, hvor bukserne begynder at stramme. En frisk ekstra gåtur kan kompensere lidt for det store kalorieindtag, men man får det ikke gjort.

Nu har du muligheden for at gå en tur i det fri og samtidig opleve, hvordan Danmark blev skabt. Historierne om Danmarks geologi finder du på hjemmesiden "Ture til Geologiske Naturperler". Her kan du finde inspiration til ture i naturen, hvor geologien er seværdig. Med et klik på stednavnene får du letforståelige beskrivelser af over 90 geologiske naturperler, og du får at vide, hvor du finder dem.

Oplev imponerende istidslandskaber ved Hald Sø, Mols Bjerge, Svanninge Bakker, vulkansk aske i Limfjordens molersklinter eller oplev de geologiske spor ved Danmarks nye verdensarvsområde - Stevns Klint, som fortæller hvorfor dinosaurerne uddøde. Eller hvad med at besøge Nors Sø i Nordjylland, som er skabt af jordskælv, eller cykle forbi den kæmpestore Hvissingesten, som ligger i Vestskoven nord for Glostrup.

Der er masser af gode tilbud, så kom nu op af stolen.

Besøg hjemmesien: Ture til Geologiske Naturperler
www.geus.dk/DK/popular-geology/out_in_nature/geol_perler/Sider/default.aspx

Kontakt:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 91 33 35 36
E-mail: hht@geus.dk
8. dec. 2014
NITRAT – nyt nummer af Geoviden
Nitrat er et stof, som vi jævnligt hører om i dagspressen, men det er sjældent i en positiv omtale. Det hænger sammen med, at indtagelse af nitrat i for store mængder er skadeligt for vores helbred. Men hvor kommer nitraten fra, hvordan cirkulerer den rundt i miljøet og hvordan kan vi begrænse dens tilstedeværelse?
I det nye nummer af Geoviden, som er et temahæfte om nitrat, har vi forsøgt at komme omkring disse spørgsmål og flere til. Bladets otte artikler handler således om: Nitrat i drikkevand og vores sundhed; Transport af nitrat fra rodzonen til overfladevand; Omsætningen af nitrat i undergrunden; Beskyttelse af grundvandsressourcen; Virker beskyttelsen af grundvandet?; Hvor forsvinder kvælstoffet i grundvandet? National kvælstofmodel samt Nitrat i økosystemer.

Læs Geoviden nr. 4, 2014: NITRAT
4. dec. 2014
Nyt forskningsprojekt skal sikre de nordiske lande mod naturkatastrofer
Det fælles nordiske forskningsprojekt NORDRESS, med GEUS som deltager, skal undersøge de nordiske landes robusthed over for naturkatastrofer for at øge samfundssikkerheden.
I løbet af de sidste 30 år er antallet af registrerede naturkatastrofer i verden firedoblet. Alene i 2011 blev 440 millioner mennesker ramt af naturkatastrofer.

Et nyt fælles nordisk forskningsprojekt NORDRESS - Nordic Centre of Excellence in Resilience and Societal Security skal skabe viden om, hvordan vi bedre kan sikre samfundet over for naturkatastrofer, og hvordan vi bedst genopretter samfundssikkerheden igen efter en katastrofe.

Samfundets evne til at kunne klare naturkatastroferne vil blive undersøgt fra forskellige perspektiver, der spænder fra den individuelle person til hele samfundet samt infrastrukturen og samfundets institutionelle forhold.

NORDRESS skal studere virkningerne af naturkatastrofer i alle de nordiske lande, fra det lokale niveau til det grænseoverskridende med fokus på ekstremt vejr, oversvømmelser, mudderskred, laviner og vulkanudbrud.

GEUS deltager i tre af projektets arbejdsområder:
  1. Udvikling af tidlig varsling gennem blandt andet borger- og interessentinddragelse i udvikling af overvågningssystemer. GEUS er leder af dette arbejdsområde.
  2. Risikovurdering og forebyggelse mod oversvømmelse.
  3. Forbedrede institutionelle rammer til naturkatastrofe forvaltning.
NORDRESS støttes økonomisk af Finland, Island, Norge, Sverige og NordForsk og modtager 23 mio. norske kroner fra NordForsk. Projekt startmøde i januar 2015. Projektet løber i fem år fra 2015 til 2019.

Projekt deltagere:
University of Iceland (coordinator), Icelandic Meteorological Office, Iceland Civil Protection and Emergency Management, Icelandic Coastguard, SAReye – Software for Search and Rescue, Center for Crisis Psychology, Bergen, National Center for Psychotraumatology, University of Southern Denmark, Norwegian University of Science and Technology, Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), Norwegian Geotechnical Institute, Swedish Geotechnical Institute, Copenhagen Center for Disaster research / Copenhagen Business School-KU, Finish Meteorological Institute, University of Eastern Finland, Oslo and Akershus University College Of Applied Sciences (NOVA), Malmö University and Aalborg University.

Læs mere om projektet NORDRESS:
http://english.hi.is/frettir/substantial_grant_for_research_natural_hazards_and_societal_resilience

Læs mere om nordisk program for samfundssikkerhed (Nordforsk):
http://www.nordforsk.org/no/programmer/programmer/samfunnssikkerhet

Kontakt:
Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Tlf.: 91 33 36 12
E-mail: hjh@geus.dk




1. december 2014
Mod en ny regulering af nitrat, som tilgodeser både landbrug og miljø
Forskningsprojektet TReNDS skal i gang med at udvikle metoder og redskaber, som skal gøre det muligt at regulere landbrugets nitratudledning på en ny differentieret måde, der både tilgodeser landbruget og miljøet. Innovationsfonden støtter projektet med 15 mio. kr.
Den danske Natur og Landbrugskommission har anbefalet en ny differentieret regulering af nitrat, der tager højde for, at den naturlige fjernelse af nitrat varierer mellem forskellige arealer. Dette betyder, at nitrattilførslen vil kunne øges i områder med en stor naturlig fjernelse, mod at man tilsvarende reducerer forbruget på arealer med lille omsætning, og samtidigt sikre et godt miljø.

Forskningsprojektet TReNDS skal i gang med at udvikle metoder og redskaber, som skal gøre det muligt at regulere landbrugets nitratudledning på en ny differentieret måde.

"En sådan differentieret tilgang er nyskabende og vil have stor samfundsøkonomisk betydning," siger seniorforsker Anker Lajer Højberg fra GEUS, som leder projektet.

"For at opnå fuldt udbytte af en differentieret regulering, skal vi kende variationen af nitratomsætningen på lille skala. Det gør vi ikke i dag, og den er svær at estimere på grund af fundamentale huller i vores viden. Specielt mangler vi oplysninger om betydningen af markdræn, de kemiske forhold i de geologiske lag og omsætning af nitrat i lavbundsarealer."

Forskerne skal nu i gang med at kortlægge dræn og kvantificere deres betydning for transport af nitrat, og de skal afprøve sensorer til at kortlægge vandstrømning og omsætning i lavbundsområder. De såkaldte redox forhold i jordlagene, som bestemmer nitratomsætningen er også på forskernes program. En ny sonde til måling af redox forholdene skal afprøves, og så skal forskerene udvikle en metode til at fremstille et nyt nationalt kort over dybden til redox grænsen i høj opløsning.

Resultaterne fra de nye studier skal integreres i beregningsmodeller, så disse kan give et forbedret grundlag for udrulning af en differentieret regulering nationalt. Endelig skal der udvikles og testes ny principper for en fremtidig regulering, hvori det skal være muligt at inddrage lokale målinger af nitrat udledningen fra landbrugsarealer.

Det firårige TReNDS projekt (Transport and Reduction of Nitrate in Danish Landscapes at various Scales) støttes økonomisk af Innovationsfonden med 15 mio. kr., og ledes af GEUS. I projektet deltager også Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Videncentret for landbrug, Ejlskov A/S, Sorbisense A/S, Rambøll, Laval Universitet, USDA/ARS-Soil Drainage Research Unit, Melbourne Universitet, Illinois Universitet, Odder kommune og Naturstyrelsen.

Kontaktoplysninger:
Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS
Tlf.: 91 33 36 05
E-mail: alh@geus.dk
26. nov.2014
GEUS fortier ikke noget om grundvandet
GEUS foretager en faglig korrekt behandling af data i Grundvandsovervågningsprogrammet (GRUMO) og Pesticidvarslingssystemet (VAP), og vi fortier ikke noget om grundvandet.
En tidligere ansat i Miljøstyrelsen har, i flere af landbrugets medier og i Weekendavisen den 21. november 2014, fremsat den påstand, at den faglige behandling af data, som GEUS foretager i Grundvandsovervågningsprogrammet (GRUMO) og Pesticidvarslingssystemet (VAP) ikke er korrekt, - data som er videreleveret til Miljøministeriet. Derudover nævnes det, at vi tier "sagen" ihjel. Begge påstande er forkerte. Normalt deltager GEUS ikke i faglige diskussioner i pressen, men på den givne baggrund ser vi os nødsaget til at tage til genmæle mod disse ukorrekte påstande.

Det er fremført, at GEUS i databehandlingen af analyser i GRUMO ikke medtager analyser uden fund af pesticider, og dermed skaber et forkert billede af den faktiske forekomst af pesticider i det danske grundvand. GEUS medtager selvfølgelig alle vandprøver fra grundvand, som er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i sine årlige GRUMO rapporter. GEUS beregner, hvor stor en andel af de undersøgte boringer, der er påvirket af pesticider over og under grænseværdien for pesticider på 0,1 µg/l, såvel i overvågningsboringer som i vandværkernes indvindingsboringer. I den forbindelse medtælles alle analyser, også analyser hvor analyselaboratoriet ikke har fundet pesticider.

I følge EU´s Grundvandsdirektiv fra 2006 skal medlemslandene følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den upåvirkede del altså ikke medtages. GEUS har derfor de seneste år i GRUMO rapporterne beregnet median- og gennemsnitskoncentrationer pr. år for seks pesticider eller nedbrydningsprodukter, hvor der alene er medtaget analyser med fund over detektionsværdien. Med disse data kan det vurderes, om der er en tidsmæssig udvikling for stofferne i den påvirkede del af grundvandsmagasinerne. Beregningerne er foretaget med en række forbehold, der klart er beskrevet i rapporterne. Disse oplysninger anvendes ikke til at godkende eller forbyde pesticider i Danmark, men udelukkende til at vurdere, om der kan ses en udvikling over tid i den påvirkede del af grundvandet.

GEUS har i et tæt samarbejde med Miljøstyrelsen siden 1999 testet mere end 100 pesticider og deres nedbrydningsprodukter i VAP systemet, hvor stofferne under kontrollerede markforsøg anvendes under regelret dyrkning med godkendte doseringer. Resultatet af dette arbejde har forbedret vores datagrundlag for at vurdere godkendte pesticider, og det har resulteret i en reduceret nedsivning af stofferne til det unge grundvand, hvilket også fremgår af GRUMO 2013 rapporten. Hovedparten af pesticidfund i vores grundvand er derfor nu forbudte stoffer, så på sigt er der gode udsigter for vores grundvand med hensyn til pesticider. Dette er en god nyhed, lad os fokusere på den.

Rapporten "Grundvandsovervågning 2013" kan findes på GEUS hjemmeside:
http://www.geus.dk/DK/publications/groundwater_monitoring/Sider/1989_2012.aspx

Kontakt:
Geolog Walter Brüsch, GEUS
Tlf.: 91 33 35 89
E-mail: wb@geus.dk
4. november 2014
Grønlandsisens smeltning undersøges med droner
Grønlands indlandsis smelter hurtigere end nogensinde før. En del af afsmeltningen skyldes udbredelsen af mørk is. Dansker droner har hen over sommeren filmet omfanget af den mørke is.
For at kortlægge omfanget af den mørke is har forskningsprofessor Jason Box fra GEUS tilbragt sommeren på Grønland sammen med sit forskerhold, hvor de har filmet Indlandsisen med droner påsat fire forskellige kameraer.

Formålet med ekspeditionen var at få adgang til fotomateriale og målinger, der lå mellem målinger i jordhøjde og målinger fra satellitter.

”Vi ved, at de arktiske områder bliver varmet op dobbelt så hurtigt som de subarktiske områder, og vi tror, at det kan skyldes den mørke is, der absorberer solens stråler fremfor at reflektere dem, som hvid is ville. Derfor er det vigtigt, at vi får en bedre forståelse af betydningen af den mørke is,” siger Jason Box til videnskab.dk

Læs artiklen på videnskab.dk: Danske droner filmer stor trussel mod Indlandsisen
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/danske-droner-filmer-stor-trussel-mod-indlandsisen

Kontakt:
Professor Jason Box, GEUS
Tlf.: 41 14 54 28
E-mail: jeb@geus.dk
4. november 2014
Konsekvenser af og kamp mod global kviksølvforurening
TV-programmet: De ufødte børn

I bladet Geoviden nr. 2 fra 2007 kan du læse om små-skala guldminedrift i udviklingslandene:
Hvor, hvorfor og hvordan, samt om kviksølv, helbred og brug af retorten.

Den globale kviksølvforurening og konsekvenserne af den er på programmet ”De ufødte børn”, som DR1 sendte den 3. november 2014. GEUS har i mange år arbejdet med at reducere kviksølvforureningen fra små-skala guldminedrift i udviklingslande, som er en af de store kilder til forureningen.

Mandag den 3. november 2014 sendte DR1 programmet ”De ufødte børn”. Programmet handler om den globale kviksølvforurening og konsekvenserne af den. Danmark taber årligt 750 millioner kr. på kviksølvforurening af børn. Det sker fordi ufødte fostre forgiftes, hvis mødrene spiser fisk, med for meget kviksølv.

En stor kilde til forureningen stammer fra kviksølv, som bliver anvendt til indvinding af guld i små-skala minedrift rundt i verdens fattigste lande. GEUS har i mange år arbejdet med at reducere denne kviksølvforurening ved at lære de fattige guldgravere at håndtere kviksølvet rigtigt eller helt at undvære den.

I programmet møder vi unge danske kvinder med for høje kviksølvkoncentrationer, og vi kommer med seniorforsker Peter Appel fra GEUS ud blandt fattige guldgravere, som bruger kviksølv til at få guldet ud af klipperne.

Se programmet: ”De ufødte børn” på DR´s hjemmeside:
http://www.dr.dk/tv/se/de-ufoedte-boern/de-ufoedte-boern

Læs Geoviden bladet: Små-skala guldminedrift i udviklingslande:
http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-2-2007.html

Læs artiklen på videnskab.dk: Gigantisk kviksølvkatastrofe truer Filippinerne:
http://videnskab.dk/kultur-samfund/gigantisk-kviksolvkatastrofe-truer-filippinerne

Se filmen: ”Rather Rich & Healthy than Poor & Poisoned”, hvor Peter Appel fra GEUS præsenterer den kviksølvfrie borax-metode i små-skala minedrift.
https://www.youtube.com/watch?v=B28dTncIrJw&list=TLl4Yhy6D5wDg

Kontakt:
Seniorforsker Peter Appel, GEUS
Tlf.: 91333876
E-mail: pa@geus.dk



31. oktober 2014
GEUS og Asiaq fortalte gymnasieelever i Nuuk om is og klima
Gymnasieelever fra GU får demonstreret en model af, hvordan mekanismen bag havvandsstigninger som følge af afsmeltning og kælvinger fra Indlandsisen. På billedet ses glaciolog Morten Langer Andersen, der for tiden er på besøg fra GEUS i København, i færd med at forklare forskernes beregninger.
Forstør
Klimaforandringernes meget konkrete natur blev demonstreret og illustreret på den første udgave af Climate Change Teaching in Greenland-dagen i Nuuk den 24. oktober. 200 elever fra Midtgrønlands Gymnasiale Skole (GU) var mødt op på Grønlands Naturinstitut, hvor de blandt andet blev præsenteret for en forsøgsopstilling, som viste mekanismen bag havniveaustigninger. Der var stor interesse for arrangementet, der havde Godthåbsfjorden som konkret udgangspunkt, og konsekvenserne af afsmeltningen af Indlandsisen blev ivrigt diskuteret.
Til den første udgave af Climate Change Teaching in Greenland-dag på Grønlands Naturinstitut fredag den 24. oktober, bevægede 200 GU-elever sig rundt på et antal poster i huset. Dagens tema var miljøet i Godthåbsfjorden, hvor eleverne blev introduceret til forskellige emner, som Naturinstituttet, Asiaq og GEUS arbejder med i relation til Godthåbsfjorden.

Asiaq og GEUS havde i fællesskab en post, der ved hjælp af en simpel forsøgsopstilling viste mekanismen bag havniveaustigninger som følge af afsmeltning og kælvning af isbjerge fra Indlandsisen. Derudover viste opstillingen forskellen på havis og gletsjeris. Der var stor interesse og mange bud på, hvor meget havene vil stige, hvis hele Indlandsisen smelter. De tre forskere på posten havde forskellig uddannelsesmæssig baggrund, så de mulige veje til at komme til at arbejde med is og klima blev også diskuteret.

Torsdag den 6. november er der uddannelsesdag på GU i Nuuk, hvor GEUS vil være til stede. Her vil der være mulighed for at stille uddybende spørgsmål til blandt andet geologi- og geografiuddannelserne.

Se eksperiment i hurtig gengivelse, der viser forskellen på land-is og havis' bidrag til havniveaustigninger. Land-isen, der smelter i det venstre kar, fortrænger det blå havvand og herved stiger verdenshavene. I karret til højre er havvandet allerede fortrængt af havisen, og der sker ingen havniveaustigning ved smeltning, da vandet blot skifter fase.
Film: Jakob Abermann & Majbritt Westring Sørensen (ASIAQ) Se eksperimentet

Kontakt
Kisser Thorsøe, M.Sc. Naturgeografi, Chefkonsulent, Kontorleder - Nuuk
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
c/o Grønlands Naturinstitut - Kivioq 2, Postboks 570, 3900 Nuuk, Grønland

Telefon: +299 36 12 62 (kontor), +299 56 23 65 (mobil)
E-mail: kit@geus.dk
Hjemmeside: www.geus.gl
17. oktober 2014
Frugtbart samarbejde mellem lokale stenentusiaster og geologer i Sydøstgrønland
William viser stolt stedet, hvor han har taget en stenprøve, der fik en 1. plads. Foto: J. Petersen, 2014
Forstør


Vittus viser sin rubinlokalitet, og geologerne undersøger bjergarterne i området omkring stedet. Foto: L. Thomsen, 2014.
Forstør
Man behøver ikke at være geolog for at finde værdifulde mineraler i naturen. Til gengæld kræver det ofte geologisk ekspertviden at vurdere, hvorvidt et fund har mere end kuriøs eller æstetisk værdi. Og selv for geologer kræver interessante fund ofte indgående analyser og gentagne feltstudier for at be- eller afkræfte mineralers kommercielle værdi og udbredelse. Denne sommer kom der frugtbar synergi ud af lokale stenentusiasters og geologers fælles interesse for mineraler.
I juli-august 2014 udførte GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) geologisk feltarbejde i Sydøstgrønland sammen med geologer fra blandt andet Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked under projektet SEGMENT (South East Greenland Mineral Endowment Task). Projektet har til formål at undersøge Tasiilaq-områdets geologi og foretage opfølgning på den geologiske kortlægning, der blev udført i 1980'erne.

En del af dette års kortlægning bestod i en opfølgning på stenprøver fra den såkaldte Ujarassiorit mineraljagt. Hvert år udskriver Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked en mineraljagtkonkurrence, hvor lokale stensamlere i hele Grønland kan indsende deres fund til den grønlandske mineraljagt Ujarassiorit. Prøverne vurderes af et hold eksperter, og der findes vindere af både 1., 2. og 3. plads. Denne sommer kontaktede geologerne en lille håndfuld stensamlere og Ujarassiorit-vindere fra området og bad dem om at vise, hvor de havde fundet deres sten. De lokale stensamlere var ekstremt hjælpsomme og ivrige efter at vise deres fundsteder. Dette arbejde viste sig at være særdeles effektivt og succesfuldt. Stensamlerne kender områderne og er gode til at huske deres fundsteder. Ved at have stensamlerne med ud og vise stederne, sparer geologerne tid, da de således ikke behøver at lede efter stenenes oprindelse, men kan bruge tiden på at undersøge geologien i området omkring de interessante mineralfund.

William Umerineq er en meget aktiv mineraljæger, som har vundet 1. pladsen i Ujarassiorit i 2008 og 2011. I 2008 vandt han præmien for en kvartsrig bjergart, som indeholdt kobber (2%), nikkel (0,5%), kobolt (0,23%) og palladium. Fundstedet var Kangertittivatsiaq, nordøst for Kuummiut. I 2011 vandt han med en grafit- og granatførende gnejs med et indhold af 11,1 g/t guld. Bjergarten var fundet inde Sermilik-fjorden, nordvest for Tiniteqilaaq.

En anden flittig stensamler er Vittus Sakæussen, der har indsendt prøver til Ujarassiorit flere gange. I 2009 vandt han 1. præmien for en amfibolitisk bjergart, som indeholdt en ca. 2 cm stor korund (pink safir) fra Nagtivit-området. Vittus kunne fortælle, at hans far også havde fundet rubiner engang, så der er muligvis flere rubinlokaliteter i området.

Dines og Rosa Jonathansen er et ægtepar fra Isortoq, der begge er aktive stensamlere. Dines og Rosa har indsendt stenprøver af gnejs og gabbro med hhv. 0,77% og 0,88% kobber fra Isortoq-området.

Kontakt:
Geolog Majken Djurhus Poulsen, GEUS-Nuuk
Tlf.: +299 36 12 62
Mobil +299 56 23 51
E-mail: madp@geus.dk

Geologerne undersøger ivrigt stedet, hvor William fandt den ene af sine vindersten. Foto: J. Petersen, 2014.
Forstør
Dines og hans kone Rosa viser deres fundsteder på et kort, og efterfølgende tager de sammen med geologerne ud til lokaliteterne. Foto: H. Paulick, 2014.
Forstør


9. oktober 2014
Geopark Odsherred - Danmarks første geopark.
Mandag den 22. september 2014 fik Danmark sin første UNESCO-anerkendte Geopark - Geopark Odsherred - som nu er en blandt kun 111 geoparker på verdensplan!
Odsherred-buerne har gennem de sidste 100 år været en nøglelokalitet for forståelsen af de glaciale landskabsdannelser fra sidste istid og er et klassiske, geomorfologisk eksempel på den glaciale serie med randmorænestrøg, inderlavning og smeltevandsletter. Kun få steder i Nordeuropa kan den landskabskombination, som er repræsenteret i den glaciale serie med dens variation i detailformer, demonstreres så tydeligt og pædagogisk som i Odsherred. Odsherred Kommune har gennem de sidste 7 år arbejdet målrettet for at blive optaget i det globale geopark netværk, der støttes af UNESCO.

Geopark Odsherred er det største udviklingsprojekt i Odsherred og dækker hele kommunens areal. En geopark er et areal med en geologisk arv af særlig betydning, der fremstår tydelig i landskabet og som skaber fundamentet for landskabelige oplevelser og kulturelle attraktioner. Geoparker tager udgangspunkt i de stedbundne ressourcer som potentiale for bæredygtig udvikling og er samtidig baseret på lokal identitet og stolthed. Geologien og landskabets dannelse er derfor det grundlæggende i geoparker - og dermed også i Geopark Odsherred.

Læs mere om Geopark Odsherred og om geopark-begrebet på følgende link:Kontakt vedr. Geopark Odsherred:
Projektleder Nina Lemkow (nle@odsherred.dk - tlf.: 59666772)

Geocenter Danmark planlægger at udgive et nummer af Geoviden om Geopark Odsherred a la det hæfte om Stevns Klint - ny dansk verdensarv, der netop er udkommet og som kan læses eller downloades via følgende link:
geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html

Kontakt vedr. Geoviden:
Ansvarshavende redaktør: Merete Binderup (mb@geus.dk - tlf.: 91333528)
1 - 14 af 656 nyheder
Arkivsider: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47

Sidst opdateret: Fredag den 19. Dec. 2014 - © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)