17. maj 2013
Film og foredrag om is i Gran Teatret
Oplev den arktiske klimaforsker Jason Box fortælle om Grønlandsisen, og se den prisbelønnede dokumentarfilm "Chasing Ice".
Dagbladet Information inviterer til en aften om is og klima. Her har du mulighed for at høre forskningsprofessor Jason Box fra GEUS fortælle om de dramatiske ændringer på Grønlands Indlandsis.
Det foregår ved et arrangement i Gran Teatret onsdag den 22. maj kl. 19.00. Ved arrangementet er der også mulighed for at se fotograf James Balogs prisbelønnede dokumentarfilm "Chasing Ice" med fantastiske billeder fra det arktiske klima. Arrangementet foregår på engelsk.
Læs mere om arrangementet Chasing Ice.
Kontakt:
Forskningsprofessor Jason Eric Box, GEUS
Tlf.: 41 14 54 28
Email: jeb@geus.dk
|
15. maj 2013
Banebrydende kandidatuddannelse inden for vand
Den nye vandressource uddannelse indeholder kurser inden for hele paletten af vanddiscipliner.
En ny banebrydende kandidatuddannelse indenfor vand er sat i søen af vandressourcecenteret ved Geocenter Danmark. Den nye internationale uddannelse skal oplære fremtidens vandressourceeksperter, som der er hårdt brug for.
Adgang til rent vand er en nødvendig livsbetingelse for måde mennesker og natur. Men vandressourcerne er begrænsede på grund af befolkningstilvækst, forurening og ændringer i klimaet. Ekspertviden om vand er en nøgle til beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vores vandressourcer.
Geocenter Danmark har i mange år forsket intensivt i vandproblematikken med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og GEUS som aktører, og i 2012 blev et nyt center for vandressourcer indviet. Her samarbejder Geocenteret med GTS-instituttet DHI for at styrke disse forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Et af formålene med centret er at opbygge en international og markedsrelevant kandidatuddannelse inden for vandressourcer.
Læring gennem forskning
Uddannelsen indeholder kurser inden for hele paletten af vandiscipliner, som fx hydrologi, hydrogeologi, geofysiske målemetoder, grundvandskemi, integreret hydrologisk modellering og forvaltning af vandressourcer.
Læring gennem forskning er ét af tilbuddene til studenterne, som har mulighed for at deltage i centerets mange internationale forskningsprojekter, og uddannelsen giver også studenterne adgang til state-of-the-art laboratorier, feltstationer og modelsoftware ved GEUS, Københavns Universitet og DHI. Uddannelsen støttes af midler fra Geocenter Danmark.
Læs mere om uddannelsen:
MSc in Geology and Geoscience - International Master in Water Resources
http://geo.ku.dk/gcwr/
Kontakt:
Lektor Peter Engesgaard, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Tlf: 35 32 24 64
E-mail: pe@geo.ku.dk
Forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard, GEUS
Tlf: 38 14 27 76
E-mail: jcr@geus.dk
|
8. maj 2013
Ny viden om hvordan de grønlandske gletsjere påvirker havniveauet
Nye modelberegninger afslører hvilke processer der styrer de grønlandske gletsjeres bevægelse, og giver ny viden om, hvordan de påvirker havniveauet.
Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har udviklet en matematisk model, som giver de hidtil mest præcise beregninger af, hvordan gletsjerne i Grønland påvirker havniveauet. Modelberegningerne, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, viser blandt andet, at formen af de fjorde, som gletsjerne udmunder i, har en stor betydning for, hvor meget is der brækker af som isbjerge.
»I studiet viser vi, at det blandt andet er meget relevant at vide, hvordan undergrunden ser ud under de enkelte gletsjere for at forstå, hvordan gletsjeren vil opføre sig under forskellige klimatiske forhold. Fjordens udformning er vigtig,« siger ph.d. og forsker Morten Langer Andersen fra GEUS, som er medforfatter til artiklen til videnskab.dk
Læs artiklen på videnskab.dk: Sådan påvirker gletsjere havniveauet
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-gletsjere-havniveauet
Kontakt:
Ph.D. og forsker Morten Langer Andersen, GEUS
Tlf.: 38 14 23 61
E-mail: mola@geus.dk
|
2. maj 2013
Mere ekstrem vandløbsafstrømning i Sydøstdanmark i et varmere klima
Sydøstdanmark får markante stigninger i vandløbenes maksimumsafstrømning, mens vandløb i Nord- og Østjylland kun kan forvente begrænsede stigninger frem mod 2050. Det viser helt nye beregninger med en landsdækkende hydrologisk model. Man skal indrette sig på mere end 50 % stigning mange steder.
En ny rapport udarbejdet af GEUS for Naturstyrelsen viser, at vandløbsafstrømningen bliver kraftigt påvirket af klimaændringer frem mod 2050. Ved hjælp af en avanceret model har GEUS regnet på, hvordan vandkredsløbet bliver påvirket af tre forskellige fremskrivninger af klimaet. Beregningerne viser, at mere ekstreme afstrømninger i vandløbene er i vente, og de afslører også, at størrelsen af ændringerne er afhængig af, hvor i landet man er.
De største ændringer i maksimumafstrømningen i vandløbene er på over 50%, og de forventes i Sydøstdanmark i områder med lerede jorde, og hvor meget af vandet strømmer af på overfladen efter regnskyl. I Østjylland, Nord- og Vestjylland får man mere moderate stigninger på mellem 0 og 25 %. Konsekvensen af de ekstreme afstrømninger i vandløbene kan i perioder føre til opstuvning af vand, som vil kunne forplante sig op igennem dræn-, regnvands- og kloaksystemer, og dermed øge risikoen for oversvømmelser.
Disse forhold skal kommunerne nu tage i betragtning i de klimatilpasningsplaner, de udarbejder senere i år. Det er ikke tilstrækkeligt, alene at planlægge for ændret havniveau og skybrudstrusler fx i byområder, nu skal der også tages højde for de lokale hydrologiske og geologiske forhold i forskellige dele af landet. Derfor er resultaterne af de nye beregninger nu blevet gjort tilgængelige på nettet, sammen med tilsvarende vurderinger af grundvandsniveauet, så kommunerne hurtigt kan få et overblik over omfanget af, og hvor der i fremtiden kan opstå problemer.
Der er stadig stor usikkerhed om de præcise størrelser af klimaændringerne. Beregningerne er derfor foretaget med en såkaldt våd, median og tør klimamodel for at vurdere påvirkningen fra tre sandsynlige fremskrivninger. Derved kan man identificere robuste klimatilpasningstiltag der fungere godt både under tørre og våde klimaforhold. Der er særlig stor usikkerhed på fremskrivningen af klimaet for Fyn, Sydvestsjælland, Møn, Falster og Lolland.
Data kan ses online her (under vandløb):
miljoegis.mim.dk/?profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner
Rapporten kan hentes her:
www.klimatilpasning.dk/media/602966/geusrapport2013_29_klimaekstremvandf_ring.pdf
Den landsdækkende hydrologiske grundvands/overfladevandsmodel se her: vandmodel.dk
Kontakt
Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Tlf.: 38 14 27 71
Email: hjh@geus.dk
|
1. maj 2013
Nyt Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer åbner i dag
Presset på klodens ressourcer er stigende. I dag åbner Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa), der skal analysere, om virksomheder og andre dele af det danske samfund kan komme til at mangle mineralske råstoffer i fremtiden.
Verdens ressourcer og råstoffer er under stigende pres fra den øgede befolkningstilvækst og voksende middelklasse, der skaber flere millioner af nye forbrugere. Det nye videncenter skal være med til at pege på muligheder for rentabel og bæredygtig udnyttelse af mineralske råstoffer og materialer i en tid, hvor klimaforandringer og ressourceknaphed står højt på dagsordenen.
"Middelklassen på verdensplan eksploderer i antal og det lægger selvsagt et stort pres på verdens ressourcer, der jo ikke er ubegrænsede. Derfor er det en rigtig god nyhed, at GEUS åbner et nyt videncenter, der kan hjælpe til at skabe overblik over verdens ressourcer og virksomhedernes adgang til nødvendige råstoffer i deres produktion", siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.
Det nye videncenter bliver etableret af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Videncenteret tager afsæt i GEUS' forskningsbaserede viden og kapacitet på råstofområdet og har mulighed for at trække på eksisterende faglige netværk. Viden om råstofforsyninger og eventuelle knaphedsproblemer vil blive gjort tilgængelige for danske og grønlandske myndigheder, beslutningstagere, virksomheder og NGO'er.
Befolkningstilvækst øger presset på råstoffer
Den købekraftige middelklasse vokser markant verden over og efterspørger infrastruktur og forbrugsgoder i form af huse, smartphones, grønne energiteknologier etc., alt imens der foregår en rivende teknologisk udvikling inden for næsten alle produkter. Det giver øget efterspørgsel på traditionelle råstoffer og på råstoffer, som ikke tidligere har været anvendt.
Afhængigheden af sjældne jordarter er bl.a. relevant for danske virksomheder inden for udvikling og produktion af grønne og vedvarende teknologier, herunder f.eks. produktion af vindmøller, solceller m.v. Det er områder, hvor det er af stor betydning at have analyser og vurderinger af forsyningssikkerheden.
"Presset på råstofferne betyder, at forsyningen af mineralske råstoffer og materialer, som industrien og samfundet efterspørger, ikke længere er en selvfølge. Forsyningssikkerhed, knaphed og sårbarhed er noget som myndigheder, virksomheder og investorer må forholde sig til - ikke bare nationalt, men også regionalt og internationalt. Knaphed og sårbarhed kan i sidste ende koste udvikling, markedsandele og danske arbejdspladser." siger Martin Lidegaard.
Mineralske råstoffer udvindes hvor de geologiske og politiske forhold giver mulighed for det. Meget ofte ligger minedriften langt fra de steder, hvor råstofferne forarbejdes til materialer og produkter, som igen kan være langt fra de steder, hvor de efterfølgende forbruges.
Der findes ikke et samlet overblik over importen og eksporten af de materialer, som i forarbejdet form transporteres rundt i verden. Dette er et eksempel på, at der er behov for langt mere viden om råstofsituationen, om nye forbrugstendenser og materialestrømme. Det vil det nye videncenter arbejde med at skabe.
Organisering og opgaver
MiMa er en sektion i Afdeling for Petrologi og Malmgeologi, GEUS, som råder over eksperter, der er specialiseret i netop mineralske råstoffer.
MiMa forestår selv undersøgelser og analyser af forhold relateret til råstoffernes værdikæde fra efterforskning til fremstilling. Derudover vil MiMa udføre rekvirerede opgaver fra myndigheder, industrien og rådgivningsfirmaer, hvor det har en samfundsmæssig relevans.
Se det nye videncenters hjemmeside her:
www.geus.dk/departments/economic-geol/mima/index-dk.htm
Kontakt:
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard kan træffes via pressechef Claus Kaae-Nielsen på
Tlf.: 41 72 90 11
E-mail: clkaa@kebmin.dk
Per Kalvig, Centerleder, GEUS
Tlf.: 38 14 22 16
E-mail: pka@geus.dk
Karen Hanghøj, Statsgeolog, chef for Afdeling for Petrologi og Malmgeologi ved GEUS
Tlf.: 38 14 22 02
E-mail: kha@geus.dk
|
23. april 2013
Følg forskerne på ekspedition på Indlandsisen i Grønland
 Følg isforskerne på Indlandsisen under ekspeditionen: Arctic Circle Traverse 2013. Foto: Henrik Højmark Thomsen.  Kort der viser de otte områder på Indlandsisen, hvor der står målestationer, som drives af PROMICE programmet. I hvert område står der to eller tre stationer på isen i forskellige højder. Ekspeditionen foregår i området ved Kangerlussuaq - KAN.
Et hold isforskere er på vej ind på Indlandsisen ved Kangerlussuaq i Vestgrønland for at kortlægge sporene i sneen af de seneste varme somre. Under en ekspedition i foråret 2012 fandt forskerne massive islag i sneen og firnen, da de borede ned igennem sneoverfladen. Og i år skal holdet prøve at finde ud af, om disse islag er et lokalt fænomen eller om de findes i et større område. De fortæller nemlig en historie om, hvordan Indlandsisens overflade reagerer på en serie varme somre.
Arbejdet vil foregå fra den 23. april til den 23. maj 2013 og forskerne vil sende korte beretninger til en blog i det omfang forbindelse og arbejdet tillader det.
Forskerne arbejde vil foregå et godt stykke inde på isen i et område, som ligger mellem 50 km og 300 km fra iskanten ved Kangerlussuaq. Snecootere vil blive brugt som transportmiddel og forskerne vil arbejde ud fra forskellige teltlejre på isen.
Arbejdet vil hovedsageligt bestå af boringer ned til 15 meters dybde i sneen og firnen for at kortlægge strukturerne i lagene og tilstedeværelsen af eventuelle islag, og isforkerne vil tillige bruge et radarudstyr til at “kigge“ ned gennem snelagene og få kortlagt, hvordan de er skruet sammen over støtte områder.
Endelig skal holdet tilse en række målestationer og instrumenter, som er opstillet på isen for at måle vejr, smeltning, isens bevægelse og andet.
Isforskernes overskrift på deres første blogindlæg siger, hvad det hele drejer sig om: It is all about melting snow.
Følg forskerne på ekspeditionens blog: Arctic Circle Traverse 2013
http://act-13.blogspot.dk/
Deltagere på ekspeditionen
Dirk van As, seniorforsker
Horst Machgurth, Post doc
William Colgan (Liam), Post doc
Charalampos Charalampidis (Babis) phd-student
Alle fire fra: GEUS
Mark Eijkelboom, tekniker
Institute of Marin and Atmospheric researh Utrecht (IMAU)
University of Utrecht, Holland
Mike MacFerrin phd student
Karen Alley phd student
Alex Crawford phd student
Alle tre fra:
Cooperative Institute for Research in Environmental Sciences
University of Colorado at Boulder, USA
Følg med i temperaturerne på Indlandsisen på PROMICE programmets hjemmeside:
http://jupiter.geus.dk/promiceWWW/home.seam
Se vejret ved stationerne i forskellige højder på Indlandsisen i ekspeditionsområdet. Stationerne: KAN_B, KAN_L, KAN_M og KAN_U.
PROMICE programmet (Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet)
Fuldautomatiske målestationer på Indlandsisen sender målinger af smeltning, vejr og isbevægelse tilbage til GEUS i København via satellit. Stationerne drives af PROMICE programmet, som overvåger massetabet fra Indlandsisen i Grønland. Langt de fleste af målestationerne står tæt ved randen af Indlandsisen, hvor massetabet fra smeltning og kælvning af isfjelde finder sted.
Glaciologerne supplerer målingerne på isoverfladen med målinger fra fly og satellit. I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet opmåles isranden fra fly hele vejen rundt om Grønland, og isens bevægelse følges ved hjælp af satellitmålinger.
Den danske overvågning suppleres med målinger fra flere udenlandske stationer på isen. Den samlede internationale indsats vil i årene fremover give et langt mere præcist billede af, hvor meget is der smelter.
PROMICE ledes af GEUS, og programmet køres i samarbejde med DTU Space og Asiaq. Derudover samarbejdes med DMI og udenlandske universiteter og statsinstitutioner. Programmet finansieres af Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets DANCEA program.
Kontakt:
Forskningsprofessor Jason Eric Box, GEUS
Tlf.: 41 14 54 28
Email: jeb@geus.dk
|
16. april 2013
Stort jordskælv i Iran
 Iran jordskælv 16. april 2013 kl. 12:44 dansk tid. Målinger af rystelserne fra seismometre i Danmark og Grønland. Tiden på seismogrammet er angivet i UTC. BSD LHZ = Bornholm, COP LHZ 10 = København, ILULI LHZ = Ilulissat i Vestgrønland, KULLO LHZ = Kullorsuaq i Vestgrønland, NUUG LHZ = Nuugaatsiaq i Vestgrønland, NUUK LHZ = Nuuk i Vestgrønland, TULEG LHZ = Thule Airbase, Nordgrønland. Forstør fig.
Iran blev kl 12:44 dansk tid ramt af et meget stort jordskælv. GEUS’ foreløbige analyse af data fra jordskælvet, viser at det havde en styrke på 7.6 på Richterskalaen.
USGS melder om en størrelse på 7.8 på Richterskalaen:
http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eventpage/usb000g7x7#summary
Læs kvikguiden til jordskælv bl.a. med forklaringer på Richterskalaen:
http://www.geus.dk/viden_om/ddj/ddj_000-dk.html
Kontakt:
GEUS seismologi: seismologi@geus.dk
Seismolog Tine B. Larsen
Tlf. 38 14 24 27
Seismolog Trine Dahl-Jensen
Tlf.: 38 14 25 19
Seismolog Peter Voss
Tlf.: 38 14 25 27
|
15. april 2013
Ny bog med glimt af GEUS’ geologiske arbejde igennem 125 år
 Bogen, "Vi, de jordbundne" fortæller historien om GEUS´ 125 år lange arbejde
"Vi, de jordbundne - Glimt af GEUS gennem 125 år" er titlen på en ny bog fra GEUS. Bogen fortæller historien om GEUS´ 125 år lange udforskning af undergrunden - først i Danmark og senere i Grønland og på Færøerne, og den placerer institutionen i forhold til de samfundsmæssige opgaver, som organisationen igennem sit virke har bidraget til at løse.
Med bogen ønsker vi at give et indblik i organisationen og dens samfundsmæssige betydning i fortid og nutid, samt dens mulige bidrag til løsning af fremtidige udfordringer for samfundet, når det gælder den jord, vi lever af og på.
Vi fokuserer i bogen på opgaverne i en samfundsmæssig kontekst frem for snævre institutionshistorie. Undertitlen 'Glimt af GEUS gennem 125 år' er valgt for at signalere, at det ikke er hensigten med bogen at dække hele tidsrummet eller alle aspekter, men netop glimt af GEUS.
Bogen er udgivet i forbindelse med GEUS' 125 års jubilæum den 4. april 2013.
Omfang: 160 sider med over 220 fotos
Pris: 180 kr. inkl. moms eksklusiv forsendelse
Bestilling af og uddybende information om bogen:
http://www.geus.dk/publications/boeger/vi_de_jordbundne-dk.htm
Kontakt:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 38 14 21 02
Email: hht@geus.dk
|
11. april 2013
Geologisk kort over Grønland - 1: 500 000
 Her afsløres det geologiske kort over Grønland i form af en megaposter. Posteren måler 5,5 x 3,5 meter.
I forbindelse med GEUS' 125 års jubilæum blev der torsdag den 4. april offentliggjort et sømløst geologisk kort over Grønland i skala 1:500 000. Kortet blev præsenteret dels i form af en 5,5 x 3,5 meter stor megaposter, som var hængt op i rotunden på GEUS, dels som et digitalt kort, der er gjort alment tilgængeligt via GEUS' hjemmeside.
Baggrunden for kortets tilblivelse blev fremlagt ved et mini-symposium fredag den 5. april, hvor også web-kortets funktionaliteter blev demonstreret. Kortet er baseret på 14 kort i skala 1:500 000 publiceret af GGU (Grønlands Geologiske Undersøgelser) og GEUS i perioden 1971-2004. Kortet integrerer geologien i én samlet harmoniseret legende omfattende i alt 443 bjergartsenheder. Web-kortet repræsenterer en platform for forskellige typer af feltdata (bl.a. skråbilleder, skannede feltkort, publicerede kort og profiler) og integrerer information fra GEUS' databaser.
Geologisk kort over Grønland - 1:500 000
Læs mere om det geologiske kort i
Fact Sheet No. 28 - pdf-fil (~7 mb).
|
9. april 2013
Klimaændringer øger risiko for udvaskning af minimidler
For mange pesticider vil klimaændringerne ikke resultere i markant øget udvaskning. Men for minimidler (lav-dosis ukrudtsmidler) ser de forventede klimaændringer imidlertid ud til at kunne give markant øget udvaskning for plante/svinebedrifter på lerjord og øget udvaskning for kvægbedrifter på sandjord. Det viser resultater fra forskningsprojektet PRECIOUS udført af forskere fra de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Aarhus Universitet og DMI for Miljøstyrelsen.
Et varmere klima vil ændre såtidspunkter, give hurtigere afgrødeudvikling, samt senere såning af efter- og vinterafgrøder. Det vil samlet give ændret timing og dosering af pesticider på dyrkede arealer. Samtidig vil et varmere klima kunne føre til forøgede problemer med visse skadedyr og plantesygdomme og ændret virkningsgrad af ukrudtsmidler. Alt sammen forhold der kan medføre ændret behov for bekæmpelse og generelt øget pesticidanvendelse.
PRECIOUS undersøgelsen bygger på modelberegninger af ændret pesticidudvaskning til grundvand og vandmiljø på basis af realistiske doseringer og med modelopsætninger for to marker, en på sandjord (Jyndevad i Sønderjylland) og en på lerjord (Faardrup på Sydvestsjælland).
Ændringer i landbrugsdriften i det fremtidige klima er vurderet på baggrund af studier af landbruget i Sydtyskland og Nordfrankrig, der har et klima i dag, som det vi forventer omkring 2050. Der er regnet på såvel kvægbedrifter som plante/svinebedrifter for både sandjord og lerjord og på fem udvalgte modelstoffer hhv. tre typer ukrudtsmidler (minimidler/lav-dosis herbicider, ordinære herbicider og stærkt sorberende herbicider), svampemidler (fungicider) samt midler mod insekter (insekticider).
På trods af et øget forbrug i fremtiden vil udvaskningen af stærkt bundne ukrudtsmidler, svampemidler og midler mod insekter ifølge undersøgelsen ikke øges. Men for ukrudtsmidler som fx minimidler og i mindre omfang ordinære ukrudtsmidler peger undersøgelsen på øget udvaskning i det fremtidige klima. På lerjord og for svine- og planteavlsbedrifter viser undersøgelsen markante stigninger i koncentrationen i grundvand på en faktor 1000, fordi strømningen gennem de øvre jordlag her i væsentligt omfang sker gennem makroporer. Makroporer er større hulrum i lerede jorde, f.eks. rodgange og sprækker, påvist på ned til 10 meters dybde. For sandjorde ses mere begrænsede ændringer i udvaskningen for mini-midler, og tilmed et begrænset fald for plante/svinebedrifter. For kvægbedrifter på sandjord ses mere moderate stigninger i udvaskningen af minimidler, fordi effekten af ændret nedbør her opvejes af indirekte effekter af ændret landbrugspraksis.
Med til billedet hører det dog, at de beregnede udvaskninger ligger et pænt stykke under grænseværdien på 0,1 ug/l, et forventeligt resultat, idet undersøgelsen er baseret på regelret anvendelse af godkendte stoffer, som jo ikke bør udvaskes over den tilladte grænseværdi. I forhold til nuværende og fremtidige godkendelsesordninger og risikovurderinger af de enkelte pesticider er det dog vigtigt at tage højde for den beregnede stigende udvaskning på 100-1000 gange for minimidler (lav dosis ukrudtsmidler) på især lerjord.
Ovenstående resultater er baseret på beregninger med MACRO modellen. Den videre transport er undersøgt på oplandsniveau med MIKE SHE modellen opstillet for Lillebæk og Odderbæk.
Undersøgelsen kan læses her:
Henriksen, H.J., Rosenbom, A. , Keur, P. van der, Olesen, J.E. , Jørgensen, L.J. , Kjær, J. , Sonnenborg, T og Christensen, O.B. (2013): "Prediction of climatic impacts on pesticide leaching to the aquatic environments", - Pesticide Research, no. 143/2013, Miljøstyrelsen.
http://www.mst.dk/Publikationer/Publications/2013/April/978-87-92903-23-5.htm
Læs artikel på klimatilpasningsportalen:
Klimaændringer øger risiko for udvaskning af minimidler
www.klimatilpasning.dk/viden-om/forskning2/nytomforskning/minimidler.aspx
Kontaktperson:
Projektleder Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Tlf.: 38 14 27 71
Email: hjh@geus.dk
|
9. april 2013
Stort fremmøde og spændende foredrag ved GEUS 125 års jubilæum
 Klima-, Energi og Bygningsminister Martin Lidegaard lytter intenst til bestyrelsesformand for GEUS Minik Rosing, som afrundede jubilæumsdagens faglige foredrag. Foto Peter Warna-Moors, GEUS.
GEUS fejrede sit 125 års jubilæum den 4. april 2013 sammen med kolleger, samarbejdspartnere, interessenter og andre indbudte gæster fra indland og udland. Dagen blev markeret med en række faglige foredrag, og Klima-, Energi og Bygningsminister Martin Lidegaard talte ved dagens arrangement. Over 200 mødte frem for at høre de 11 foredrag indenfor GEUS' kerneområder: energi, råstoffer, vand og natur og klima, hvor både inviterede foredragsholdere og GEUS' egne medarbejdere var på programmet.
Direktør Morten Smelror fra Norges Geologiske Undersøgelse indledte energidelen og medlem af Kommissionen for Kontinentalsoklens grænser Martin V. Heinesen fra Jarðfeingi på Færøerne fortalte om afgrænsning af kontinentalsoklen. Råstofdelens første taler var professor Pär Weihed fra Luleå Universitet og Centre of Advanced Mining and Metallurgy, og senere åbnede professor John Cherry, University of Guelph, Canada for vanddelen og professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitet åbnede den sidste afdeling om klimaet.
Det er en glad og tilfreds administrerende direktør for GEUS Johnny Fredericia, som ser tilbage på dagen: Jeg er meget glad for, at så mange både her hjemmefra og fra udlandet mødte frem for at fejre vores 125 års dag. Jeg er også glad for, at forskerkollegaer sammen med GEUS' egne forskere medvirkede til at anskueliggøre geologiens store betydning for samfundet gennem foredrag over aktuelle emner.
Læs Klima-, Energi og Bygningsminister Martin Lidegaards tale ved jubilæet:
www.kemin.dk/da-dk/ministeren/taler/sider/talevedgeus125aarsjubileum.aspx
Se det faglige program for dagen:
www.geus.dk/geus-general/announcements/jub_125_fagl-program.pdf (pdf-fil ~250kb)
Kontakt:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 38 14 21 02
Email: hht@geus.dk
|
9. april 2013
Havet varsler ændringer i klimaet
 Boring ved Newfoundland (Foto: Chantal Werleman)
På ekspeditionen til Newfoundland ud for Canadas kyst borede forskerne fra Aarhus Universitet og GEUS en fem meter lang havbundsprøve op fra 239 meters dybe. Foto: Chantal Werleman.  Ved mikroskopundersøgelser af prøverne fra havbunden kan forskerne bestemme forekomsten af forskellige mikroorganismer gennem tiden. Her ses et mikroskopisk billede af planktoniske kiselalger. Kæden af phytoplankton er ca. 0,1 mm lang. Foto: Christof Pearce
Ændringer i havcirkulationen afslører klimaforandringer længe før, de kan spores i atmosfæren. Det fremgår af ny forskning fra Aarhus Universitet, som netop er blevet publiceret i det anerkendte naturvidenskabelige webtidsskrift, Nature Communications.
"Vores undersøgelser viser, at havet er langt mere sensitivt, end forventet. Temperatur- og strømforholdene i verdenshavene ændrer sig flere århundreder før, vi kan se forandringer i de atmosfæriske klimaoptegnelser," fortæller Ph.d.-studerende Christof Pearce, som, under ledelse af Professor Marit-Solveig Seidenkrantz, er en af drivkræfterne bag forskningsprojektet.
Undersøgelsens resultater peger på, at klimatologer i højere grad bør bruge havet som krystalkugle for at kvalificere deres modeller og frembringe mere præcise forudsigelser for blandt andet temperatur og nedbør.
"Vores undersøgelser fungerer faktisk som en vejrudsigt i meget stor skala. Ved at kigge på cirkulationen i verdenshavene kan vi på årsbasis få en fornemmelse af, hvilket klima vi har i vente - om det bliver koldt eller varmt, tørt eller fugtigt, blæsende eller vindstille," forklarer Christof Peace. Dermed er en vigtig brik i puslespillet om, hvorfor og hvornår klimaforandringer opstår, blevet lagt.
Fortiden er nøglen til fremtiden
Forskerne fra Aarhus Universitet har i samarbejde med GEUS, som udfører geologiske undersøgelser i Danmark og Grønland, analyseret havbundsprøver dateret til overgangen mellem den seneste istid og den nuværende mellemistid - en af de mest drastiske klimaforandringer i jordens nyere historie. Men selvom den pågældende ændring fandt sted for ca. 11.700 år siden, er resultaterne ifølge Christof Pearce i høj grad relevante både nu og i fremtiden.
"Vores resultater kan bruges til at udarbejde scenarier for, hvordan klimaet vil opføre sig i fremtiden. Jo bedre vores forståelse af mekanismerne i fortidens klima er, jo bedre vil vi være i stand til at lave pålidelige forudsigelser om fremtidige klimaændringer," fortæller Christof Pearce.
Nøglen til at forstå fortidens klima findes på havets bund. På en ekspedition til Placentia Bay ved den canadiske ø Newfoundland har forskerne boret en fem meter lang prøve op fra 239 meters dybe.
"Newfoundland er en klimatologisk hjørnesten, fordi øen ligger lige der, hvor det arktiske og det subtropiske klima kolliderer. Ved at se på prøver fra havbunden i dette område, kan vi følge de historiske klimaændringer meget nøje," fortæller Christof Pearce.
Efter at have dateret havbundsprøverne ved hjælp af kulstof 14-metoden har Christof Pearce undersøgt dem for tilstedeværelsen af algefossiler.
"Aflejringen af algefossiler i havbundens jordlag fortæller os, hvordan algernes livsbetingelser har ændret sig gennem tiden. Forskellige arter af alger har forskellige præferencer - nogle foretrækker koldt vand, andre varmt - og algernes tilstedeværelse er derfor et signal om, hvordan det omgivende miljø var dengang," siger Christof Pearce.
Mange hundrede år før den atmosfæriske ændring fra seneste istid til nuværende mellemistid registreres, kan Christof Pearce på baggrund af sine undersøgelser konstatere et drastisk fald i forekomsten af algen Thalassiosira gravida, som trives i koldt vand. Dette fald efterfølges af en markant stigning i forekomsten af varmtvandsalgen Thalassionema nitzshioides som et varsel om en fundamental ændring i klimaet. Denne indsigt kan bruges til at komme på forkant med fremtidige klimaforandringer.
"Vores opdagelser kan implementeres direkte i klimamodeller, som i langt højere grad bør inkorporere data fra verdenshavene, " lyder anbefalingen fra Christof Pearce.
Klimamodeller er vigtige for samfundet
Evnen til at kunne foretage præcise forudsigelser af ændringerne i klimaet på kort og lang sigt har stor samfundsmæssig betydning, både nationalt og globalt.
"Når ingeniører eksempelvis skal planlægge en bys kloakering, er de afhængige af klimamodellers forudsigelser om nedbørsmængden og risikoen for oversvømmelser. Tilsvarende har entreprenører brug for detaljeret indsigt i de forventelige klimamæssige udfordringer, når de iværksætter storstilede anlægsprojekter. Nogle regioner er meget plagede af orkaner, og det skal samfundets infrastruktur også tage højde for," fortæller Christof Pearce.
Også andre brancher efterspørger mere præcise klimamodeller - eksempelvis landmændene, der ønsker at kunne tilrettelægge driften, så høstudbyttet maksimeres, og forsikringsselskaberne, som løbende justerer deres policer i overensstemmelse den overordnede risikostyring, som klimaprognoserne bidrager til.
Læs artiklen i Nature Communications:
Ocean lead at the termination of the younger Dryas cold spell. Christof Pearce, Marit-Solveig Seidenkrantz, Antoon Kuijpers, Guillaume Massé, Njall F. Reynisson, Søren M. Kristiansen
http://www.nature.com/ncomms/journal/v4/n4/full/ncomms2686.html
Læs artiklen på videnskab.dk:
Havet driver klimaforandringen
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/havet-driver-klimaforandringen
Kontakt:
Professor Marit Solveig Seidenkrantz, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Tlf.: 87156441 / 27782897,
Email: mss@geo.au.dk
Ph.d.-studerende Christof Pearce (engelsktalende), Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Tlf.: 87156302
Email: christof.pearce@geo.au.dk
Seniorforsker Antoon Kuijpers, GEUS
Tlf.: 38 14 23 67
Email: aku@geus.dk
|
3. april 2013
Olie og gas i dansk undergrund - læs bladet Geoviden
Bladet Geoviden nr 1, 2013 fortæller om olie og gas i den danske undergrund. Læs bl.a. om oliedannelse i Nordsøen og om skifergas i Danmark Olie og gas i den danske undergrund er temaet for det seneste nummer af det populærvidenskabelige blad Geoviden. Her kan du læse, hvordan disse energikilder dannes, og du finder historierne om olie og gas i lagene fra Juratiden og Miocæn. Endelig fortæller bladet om de metoder man anvender for at få mere olie ud af kalken i Nordsøen og du kan læse om skifergas i Danmark.
Læs om:- Olie- og gasdannelse i Nordsøbassinet
- Jurassiske sandstensreservoirer
- Miocæne kulbrinter
- Skifergas i Danmark
- Forbedret teknik for olieindvinding
Læs nummeret:
Olie og gas i dansk undergrund - Geoviden - Geologi og Geografi nr. 1, 2013
|
25 marts 2013
Bestil en forsker under Forskningens Døgn, 2-4. maj 2013
I anledning af det årlige arrangement Forskningens Døgn kan alle bestille en forsker fra GEUS. De mulige emner er grundvand, råstoffer, kviksølvforurening og klimaændringer. Bestilling af forskerne lukker 24. april.
"Bestil en Forsker" er et tilbud i forbindelse med Forskningens Døgn, hvor du har mulighed for at bestille en forsker til at komme ud og fortælle en af de mange spændende historier fra videnskabens verden. Betingelsen for at bestille en forsker er, at du kan samle et publikum på mindst 15 personer. Endvidere skal du stille passende rammer til rådighed for både forsker og publikum under arrangementet. Foredraget er gratis, men du er selv ansvarlig for at dække forskerens transportomkostninger. Alle foredrag afholdes under Forskningens Døgn d. 2., 3. og 4. maj 2013.
Forskere fra GEUS tilbyder 5 foredrag under Forskningens Døgn 2013:
Hvad har vores dagligdag med geologi at gøre?
Foredragsholder: Per Kalvig
Råstoffer - hvad bruger vi dem til? Biler, huse, skibe, mobiltelefoner og fjernsyn vokser ikke på træerne! Alle de råstoffer der ikke kan dyrkes, bliver vi nødt til at grave op af jorden. Derfor er der brug for at finde, bryde og forarbejde mineralske råstoffer. Jeg vil fortælle hvilke råstoffer vi bruger og hvordan de findes.
Klimaændringer i fortid og nutid
Foredragsholder: Ole Bennike
Klimaet har altid ændret sig, men i dag er der grund til bekymring, fordi mennesket er begyndt at påvirke klimaet. I foredraget ser vi eksempler på, at klimaet i fortiden har været både varmere og koldere end i dag. Derefter ser vi på klimaudviklingen i de sidste årtider, hvor opvarmningen har ført til, at både havis og gletscheris er smeltet alarmerende hurtigt. Endelig ser vi på, hvad klimamodeller siger om fremtidens klima. De globale klimaændringer og den uafvendelige, voldsomme vækst i jordens befolkning vil næsten uundgåeligt føre til knaphed på fødevarer og andre ressourcer.
Pas på grundvandet - du bor ovenpå dit drikkevand
Foredragsholder: Lisbeth Flindt Jørgensen
I Danmark bruger vi udelukkende grundvand til at fremstille drikkevand. Derfor er det helt afgørende at holde øje med kvaliteten. Både af hensyn til vores sundhed og miljøet i øvrigt. Vandværkerne har pligt til at analysere både grundvandet i indvindingsboringer samt det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne. Derudover overvåges grundvandet gennem det nationale overvågningsprogram. Hvad siger resultaterne, og gøres der nok for at passe på vores drikkevandsressource? Hvem har ansvaret og hvordan blæser de politiske vinde på området?
Må jeg be' om et glas vand, tak.
Foredragsholder: Lisbeth Flindt Jørgensen
Kan du smage forskel på vand fra hanen og vand fra flasken? Og hvor meget koster et glas postevand egentlig? I Danmark tager vi rent drikkevand for givet. Men kan vi nu stole på, at vores drikkevand bliver ved med at være rent? Er der nok af det? Og hvordan ser det ud i verden omkring os? Foredraget ser bl.a. nærmere på den danske geologi, hvad geologien og vores færden på overfladen betyder for drikkevandets kvalitet, og hvordan den våde natur er afhængig af grundvandet. Hør, hvordan det hydrologiske kredsløb virker, og hvilken betydning klimaændringer kan få. Danske forhold sammenlignes med vandforsyning i andre dele af verden, og vi skal høre om begreberne ”Virtual Water” og ”Water Footprints”, der fortæller noget om vandforbrug ved produktion af en vare, og hvor vandet bruges.
Lisbeth Flindt Jørgensen
Kan vi forhindre den globale kviksølvforurening?
Foredragsholder: Peter Appel
Det er ikke kun i den fisk du spiser, men også i de ris du spiser at du indtager kviksølv. Hvor kommer det kviksølv fra og kan vi overhovedet gøre noget ved det? Foredraget beskriver først de vigtigste kilder for den globale kviksølvforurening samt nogle af de symptomer på kviksølvforgiftning hos mennesker. Dernæst gennemgår jeg de muligheder, vi har for at bremse den globale kviksølvforurening. En væsentlig del af foredraget omfatter forfatterens arbejde i sydøst Asien hovedsagelig Filippinerne og Indonesien.
Du kan bestille forskerne og få oplysninger om, hvor i landet de rykker ud og hvornår, på hjemmesiden for Forskningens Døgn:
http://forsk.dk/bestil-en-forsker
Bestillingen af foredrag lukker den 24. april 2013
|
|
Udskriftsvenlig 