17. oktober 2014
Frugtbart samarbejde mellem lokale stenentusiaster og geologer i Sydøstgrønland
William viser stolt stedet, hvor han har taget en stenprøve, der fik en 1. plads. Foto: J. Petersen, 2014
Forstør


Vittus viser sin rubinlokalitet, og geologerne undersøger bjergarterne i området omkring stedet. Foto: L. Thomsen, 2014.
Forstør
Man behøver ikke at være geolog for at finde værdifulde mineraler i naturen. Til gengæld kræver det ofte geologisk ekspertviden at vurdere, hvorvidt et fund har mere end kuriøs eller æstetisk værdi. Og selv for geologer kræver interessante fund ofte indgående analyser og gentagne feltstudier for at be- eller afkræfte mineralers kommercielle værdi og udbredelse. Denne sommer kom der frugtbar synergi ud af lokale stenentusiasters og geologers fælles interesse for mineraler.
I juli-august 2014 udførte GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) geologisk feltarbejde i Sydøstgrønland sammen med geologer fra blandt andet Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked under projektet SEGMENT (South East Greenland Mineral Endowment Task). Projektet har til formål at undersøge Tasiilaq-områdets geologi og foretage opfølgning på den geologiske kortlægning, der blev udført i 1980'erne.

En del af dette års kortlægning bestod i en opfølgning på stenprøver fra den såkaldte Ujarassiorit mineraljagt. Hvert år udskriver Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked en mineraljagtkonkurrence, hvor lokale stensamlere i hele Grønland kan indsende deres fund til den grønlandske mineraljagt Ujarassiorit. Prøverne vurderes af et hold eksperter, og der findes vindere af både 1., 2. og 3. plads. Denne sommer kontaktede geologerne en lille håndfuld stensamlere og Ujarassiorit-vindere fra området og bad dem om at vise, hvor de havde fundet deres sten. De lokale stensamlere var ekstremt hjælpsomme og ivrige efter at vise deres fundsteder. Dette arbejde viste sig at være særdeles effektivt og succesfuldt. Stensamlerne kender områderne og er gode til at huske deres fundsteder. Ved at have stensamlerne med ud og vise stederne, sparer geologerne tid, da de således ikke behøver at lede efter stenenes oprindelse, men kan bruge tiden på at undersøge geologien i området omkring de interessante mineralfund.

William Umerineq er en meget aktiv mineraljæger, som har vundet 1. pladsen i Ujarassiorit i 2008 og 2011. I 2008 vandt han præmien for en kvartsrig bjergart, som indeholdt kobber (2%), nikkel (0,5%), kobolt (0,23%) og palladium. Fundstedet var Kangertittivatsiaq, nordøst for Kuummiut. I 2011 vandt han med en grafit- og granatførende gnejs med et indhold af 11,1 g/t guld. Bjergarten var fundet inde Sermilik-fjorden, nordvest for Tiniteqilaaq.

En anden flittig stensamler er Vittus Sakæussen, der har indsendt prøver til Ujarassiorit flere gange. I 2009 vandt han 1. præmien for en amfibolitisk bjergart, som indeholdt en ca. 2 cm stor korund (pink safir) fra Nagtivit-området. Vittus kunne fortælle, at hans far også havde fundet rubiner engang, så der er muligvis flere rubinlokaliteter i området.

Dines og Rosa Jonathansen er et ægtepar fra Isortoq, der begge er aktive stensamlere. Dines og Rosa har indsendt stenprøver af gnejs og gabbro med hhv. 0,77% og 0,88% kobber fra Isortoq-området.

Kontakt:
Geolog Majken Djurhus Poulsen, GEUS-Nuuk
Tlf.: +299 36 12 62
Mobil +299 56 23 51
E-mail: madp@geus.dk

Geologerne undersøger ivrigt stedet, hvor William fandt den ene af sine vindersten. Foto: J. Petersen, 2014.
Forstør
Dines og hans kone Rosa viser deres fundsteder på et kort, og efterfølgende tager de sammen med geologerne ud til lokaliteterne. Foto: H. Paulick, 2014.
Forstør


9. oktober 2014
Geopark Odsherred - Danmarks første geopark.
Mandag den 22. september 2014 fik Danmark sin første UNESCO-anerkendte Geopark - Geopark Odsherred - som nu er en blandt kun 111 geoparker på verdensplan!
Odsherred-buerne har gennem de sidste 100 år været en nøglelokalitet for forståelsen af de glaciale landskabsdannelser fra sidste istid og er et klassiske, geomorfologisk eksempel på den glaciale serie med randmorænestrøg, inderlavning og smeltevandsletter. Kun få steder i Nordeuropa kan den landskabskombination, som er repræsenteret i den glaciale serie med dens variation i detailformer, demonstreres så tydeligt og pædagogisk som i Odsherred. Odsherred Kommune har gennem de sidste 7 år arbejdet målrettet for at blive optaget i det globale geopark netværk, der støttes af UNESCO.

Geopark Odsherred er det største udviklingsprojekt i Odsherred og dækker hele kommunens areal. En geopark er et areal med en geologisk arv af særlig betydning, der fremstår tydelig i landskabet og som skaber fundamentet for landskabelige oplevelser og kulturelle attraktioner. Geoparker tager udgangspunkt i de stedbundne ressourcer som potentiale for bæredygtig udvikling og er samtidig baseret på lokal identitet og stolthed. Geologien og landskabets dannelse er derfor det grundlæggende i geoparker - og dermed også i Geopark Odsherred.

Læs mere om Geopark Odsherred og om geopark-begrebet på følgende link:Kontakt vedr. Geopark Odsherred:
Projektleder Nina Lemkow (nle@odsherred.dk - tlf.: 59666772)

Geocenter Danmark planlægger at udgive et nummer af Geoviden om Geopark Odsherred a la det hæfte om Stevns Klint - ny dansk verdensarv, der netop er udkommet og som kan læses eller downloades via følgende link:
geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html

Kontakt vedr. Geoviden:
Ansvarshavende redaktør: Merete Binderup (mb@geus.dk - tlf.: 91333528)
9. oktober 2014
Ny metode kan hjælpe både landbrug og miljø mod nitrat-problemet
Danske forskere har udviklet en ny metode, der kan måle nitrat-nedbrydningen i de øverste jordlag fra en helikopter. Den nye metode kan give milliongevinster til landbruget og hjælpe med at redde fisk fra iltsvind.
Et dansk forskningsprojekt har udviklet nogle metoder, som kan være med til at udpege, hvor miljøet er ekstra overfølsomt over for landmændenes spredning af gødning på markerne - og hvor det er unødvendigt, at landmændene gør en ekstra indsats for at begrænse udledningen af nitrat, fordi jorden alligevel selv kan nedbryde det.

"Vi er kommet frem med nogle metoder, hvor vi kan kortlægge, hvor nitratet forsvinder hen. Når vi kan finde de steder, hvor nitrat forsvinder af sig selv og de steder, hvor det ikke forsvinder, så kan vi målrette indsatsen - det er der penge i," siger forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard ved GEUS, som har ledet projektet NICA, til videnskab.dk

Læs artiklen på videnskab.dk: Helikopter-målinger kan spare landbruget millioner.
http://videnskab.dk/teknologi/helikopter-malinger-kan-spare-landbruget-millioner

Besøg NICA projektets hjemmeside:
http://nitrat.dk/index.shtml

Kontakt:
Forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard, GEUS
Tlf.: 30 70 98 30
E-mail: jcr@geus.dk

7. oktober 2014
Stevns Klint - ny dansk verdensarv - Geoviden nr. 3, 2014
Forsiden til nummeret om Stevns Klint
Stevns Klint blev verdensarv i den forgangne sommer. Hvad er det, der er så enestående ved denne klint, at den har global interesse? Og hvordan er udpegningen foregået? Det kan du læse om i det nye nummer af Geoviden: Stevns Klint - ny dansk verdensarv.
De geologiske forhold ved Stevns Klint har været kendt i mere end 250 år, men nu er klinten blevet optaget på UNESCO's prestigefyldte liste over verdensarv, hvorved den har fået formel anerkendelse som en geologisk lokalitet i verdensklasse. Udpegningen er baseret på et stort forarbejde gjort af en lang række geologer under ledelse af Østsjællands Museum.

Det er særligt lagene hen over Kridt-Tertiær-grænsen, der har været centrale for udpegningen. De omfatter bl.a. Fiskerler-laget, der indeholder de karakteristiske elementer fra den globale massedød. Tilstedeværelsen af et unormalt højt indhold af grundstoffet iridium i Fiskeleret skyldes et asteroidenedslag i Mexico, som resulterede i en global massedød, der bl.a. omfattede dinosaurernes uddøen.

Stevns Klint er et "fremragende eksempel, der repræsenterer et afgørende tidspunkt i Jordens historie og livets udvikling", nemlig den globale massedød ved Kridt-Tertiær-grænsen.

Læs Geoviden nr. 3, 2014: Stevns Klint - ny dansk verdensarv.
geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html
6. oktober 2014
Jordskælv ryster Qeqertarsuaq
Jordskælvets epicenter lå tæt ved Qeqertarsuaq
Qeqertarsuaq blev fredag aften kl. 19.08 ramt af et mindre jordskælv. Jordskælvet målte 2.3 på Richterskalaen og det blev registret på flere af GEUS' målestationer i Grønland.
Epicenteret lå kun 7 km Nord-Øst for Qeqertarsuaq og GEUS har modtaget indbretninger om, at der var mange i byen der kunne mærke rystelserne.

Den foreløbige beregning viser at jordskælvet skete i en dybde på 31 km.

Alle der har oplevet jordskælvet er meget velkomne til at udfylde GEUS’ online skema:
www.geus.dk/DK/nature-climate/natural-disasters/seismology/Sider/indberetning.aspx

Kontakt:
Seismolog Peter Voss (pv@geus.dk - tlf.:40216288)
Seniorforsker Tine B. Larsen (tbl@geus.dk - tlf.:91333932)
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen (tdj@geus.dk - tlf.:91333919)

Seismogram fra målestationen i Kangerlussuaq, tiden er UTC

1. oktober 2014
Ny fauna med små krebsdyr er fundet i grundvand og i rentvandssystemer med drikkevand
Asellus aquaticus fanget ca. to meter under terræn i en brønd på Sjælland. Grundvandsdyret er ca. 5 mm langt. Brønden indvinder vand fra et grovkornet grundvandsmagasin.
En rapport fra GEUS beskriver fundet af en ny fauna med små krebsdyr i grundvand og i rentvandssystemer med drikkevand. Faunaen er tilpasset de specielle forhold, der findes i grundvand, råvand og i rentvand i rørsystemer. Dyrene er en naturlig del af det økosystem, der findes i grundvandsmagasinerne.
GEUS publicerer i dag rapporten: "Ny fauna fundet i dansk grundvand og i danske drikkevandsanlæg." Den ny fauna er fundet i drikkevandsboringer i grundvandsmagasiner og i drikkevandsanlæg. Faunaen er tilpasset de specielle forhold, der findes i grundvand, råvand og i rentvand i rørsystemer. Dyrene lever i totalt mørke, ved lave temperaturer og med ekstrem lille næringstilførsel.

I udenlandske grundvandsmagasiner er der fundet mange tilsvarende dyr i grundvandsmagasiner og i vandværker, og der er beskrevet mere end 6000 forskellige arter af grundvandsdyr i europæisk grundvand. Langt de fleste af disse dyr er små krebsdyr, der gennem mange årtusinder er tilpasset et ekstremt miljø. De tilpassede grundvandsdyr (stygoide dyr) er hvide og uden øjne.

I de danske vandværker udvikles naturligt en biofilm på indersiden af rørsystemer i vandforsynings-systemer. Denne biofilm er med til at beskytte ledningsnettet, og biofilmen omsætter samtidig op-løst organisk stof i vandet. Biofilmen danner også grundlag for en interessant fauna af encellede dyr, protozoer, der afgræsser biofilmen. Disse dyr danner igen fødegrundlag for små krebsdyr og andre organismer, der afgræsser både biofilm og andet organisk materiale.

Rentvandsdyrene stammer fra grundvandsmagasinerne, hvor der er fundet Asellus-DNA i sediment udtaget fra bunden af boringer, og i rørsystemerne der leder grundvand fra boringer til vandværker. Dyrene er derfor en naturlig del at det økosystem der findes i grundvandsmagasinerne.

Der er gennemført en række undersøgelser af disse smådyr, og intet tyder på at disse rentvandsdyr indeholder skadelige bakterier, eller at faunaen på anden måde er et uønsket fænomen, tværtimod. Faunaen har formodentlig altid været til stede i de vandforsyningssystemer, der indvinder grund-vand fra boringer i grundvandsmagasiner, hvor dyrene lever. Disse nyttige små krebsdyr er med til at omsætte bakterier og smådyr i biofilmen, og rentvandsdyrene renholder derfor rør og tanksystemer. Faunaen har formodentlig altid været til stede i rentvandssystemerne i København, Odense og i andre vandværker, hvor alle analyser af drikkevandet har vist samme gode kvalitet gennem mange år.

Det største dyr fundet i grundvandet på Sjælland er den 5-6 mm lange hvide Asellus aquaticus, (vandbænkebidder). Samme dyr er fundet i vandforsyningsanlæg sammen med en række andre små dyr. Asellus aquaticus findes i næsten alle vandløb i Danmark i en større og sortbrun form.

I Jylland er der fotograferet et nyt og ukendt krebsdyr ved bunden af en boring. Der kan formodentlig findes en del nye arter i danske grundvandsmagasiner, hvor magasinporøsiteten er stor nok, og hvor der er tilstrækkelig mængder ilt til, at disse dyr kan overleve. Dette kunne være tilfældet i større sprækker og revner i den øvre del af opsprækket kalk, som man finder det i Københavnsområdet og i Nordjylland omkring Aalborg.

HOFOR og Vandcenter Syd har samarbejdet med GEUS i forbindelse med udvikling af en ny DNA karakterisering af Asellus aquaticus, således at Asellus DNA kan påvises i sedimenter. Dette betyder at GEUS kan finde DNA fra disse dyr ved at udtage små sedimentprøver i bunden af drikkevandsboringer.


Download rapporten:
Ny fauna fundet i dansk grundvand og i danske drikkevandsanlæg
Beskrivelse af faunaen og DNA karakterisering af rentvands-, overfladevands- og grundvandsdyr
Walter Brüsch, Line Volkers Fredslund, Tina Bundgaard Bech og Carsten Suhr Jacobsen

www.geus.dk/geus-general/announcements/geus_rapport_50_2014.pdf (pdf-fil ~6mb)


Flere informationer fås hos:
Walter Brüsch
Geolog, senior rådgiver
Geokemisk afdeling
De Nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland
Øster Voldgade 10, DK 1350 København K, Denmark
91 33 35 89, mobil 61788929
Email: wb@geus.dk
og
Søren Lind
Chefkonsulent
HOFOR
Direkte tlf: 2795 4701
E-mail: soli@hofor.dk

23. Sept. 2014
Mange skovbrande påvirker Indlandsisen
Rekord i skovbrande går hårdt ud over Indlandsisen, det viser et nyt dansk satellitstudium.
Der har i 2014 været et rekordstort antal skovbrænde på den nordlige halvkugle. Det viser nye studier af satellitdata udført af forskningsprofessor Jason Box fra GEUS. En del af kulpartiklerne havner på Indlandsisen i Grønland, hvor de gør isoverfladen mørkere. Mørkfarvningen betyder at isen i langt højere grad optager solens stråler og smelter hurtigere.

"Den mørke is har på den måde stor indflydelse, hvor hurtigt Indlandsisen smelter," siger Jason Box fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artikel på videnskab.dk: Rekord i skovbrande går hårdt ud over Indlandsisen.
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/rekord-i-skovbrande-gar-hardt-ud-over-indlandsisen
17. sept. 2014
Nitratreduktion i jordlagene – kan vi udpege hvor? Invitation til seminar
Resultaterne fra et nitratreduktionsprojekt præsenteres på et seminar på Aarhus Universitet, torsdag den 9. oktober 2014. Læs program og tilmeld dig.
NiCA projektet har udviklet et nyt koncept til at udpege områder, hvor den naturlige nedbrydning af nitrat er stor eller lille, og konceptet giver også en vurdering af usikkerheden. Resultaterne bliver præsenteret på et seminar på Aarhus Universitet, torsdag den 9. oktober 2014.

Regulering af det danske landbrug er ens landet over og har hidtil ikke taget hensyn til, at de naturlige betingelser for nitratreduktion varierer betydeligt afhængigt af geologien. Derfor rammer reguleringen også de dele af det danske landbrugsareal, hvor de ingen effekt har, fordi nitraten alligevel bliver nedbrudt i jordlagene mellem rodzonen og vandløbet. Modsat er der således også områder, hvor den generelle regulering ikke er tilstrækkelig.

I NiCA projektet er der udført nye feltmålinger og modelberegninger af nitratkredsløbet i oplandet til Nordminde Fjord omkring Odder. Resultaterne viser, at der på grund af stor geologisk heterogenitet er en meget stor variabilitet i nitratreduktion indenfor få hundrede meters afstand. Tilsvarende viser analyser, at usikkerheden på nitratreduktionen er betydelig på lokal skala, men meget mindre på større skalaer. Der er endvidere foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser af forskellige former for differentierede reguleringer af landbrugspraksis. På seminaret præsenteres hovedresultaterne af projektet.

NiCA er et forskningsprojekt finansieret af det Strategiske Forskningsråd i perioden 2010-2014.

Læs programmet for seminaret og tilmeld dig på NiCA projektets hjemmeside:
nitrat.dk/cgi-bin/nyheder-m-m.cgi?id=1404821332|cgifunction=form
16. sept. 2014
Udveksling af geologisk viden og know-how i Arktis
I Nuuk blev uge 37 brugt på intens workshop med udveksling af viden om geologi, mineralressourcer og geovidenskab. I samarbejde med Canada-Nunavut Geoscience Office (CNGO) afholdt GEUS den 8.- 12. september en workshop på Grønlands Naturinstitut med spændende oplæg fra begge sider af Davis Strædet.
Formålet med workshoppen var at udveksle information mellem Nunavut, Grønland, Canada og Danmark om geologi, mineralressourcer og generel geovidenskab. Workshoppen indgår som en naturlig del af bestræbelserne på at opbygge geologiske kompetencer i både Nunavut og Grønland, hvor man ønsker at drage fordel af kultur- og klimamæssige fællestræk.

Dagene var spækket med spændende oplæg fra begge sider af Davis Strædet og ekskursion i Godthåbsfjorden. Mange af de faglige diskussioner tog afsæt i oplæggene, og efterfølgende blev mulighederne for fagligt samarbejde drøftet, ligesom erfaringer inden for administration og kompetenceopbygning i Nunavut og Grønland blev diskuteret.

Workshoppen var arrangeret at chefkonsulent Kisser Thorsøe, GEUS Nuuk, kit@geus.dk og chefgeolog David Mate, Canada-Nunavut Geoscience Office, Iqaluit, David.Mate@NRCan-RNCan.gc.ca.

For yderligere information kontakt statsgeolog Karen Hanghøj, kha@geus.dk, +45 2018 3366, Kisser Thorsøe eller David Mate.



Deltagerne til workshoppen på Grønlands Naturinstitut, hvor GEUS Nuuk holder til. Nederst fra venstre: David Mate (Canada-Nunavut Geoscience Office), Mary Sanborn-Barrie (Geological Survey of Canada, Ottowa), Majken Djurhuus Poulsen (GEUS Nuuk), Linda Ham (Government of Nunavut), Sally Pehrsson (Geological Survey of Canada, Ottowa). I midten fra venstre: Karen Costello (Aboriginal Affairs and Northern Development Canada), Holly Steenkamp (Canada-Nunavut Geoscience Office), Kisser Thorsøe (GEUS Nuuk), Anette Juul-Nielsen (Government of Greenland), Karen Hanghøj (GEUS), Tommy Tremblay (Canada-Nunavut Geoscience Office), Jonas Petersen (Government of Greenland). Bagerst fra venstre: Ronnie Suluk (Government of Nunavut), Mike Beauregaard (Government of Nunavut), Shunxin Zhang (Canada - Nunavut Geoscience Office), Alexander Bartels (GEUS) Christian Knudsen (GEUS), Thomas Find Kokfeldt (GEUS).



Under feltekskursion i Godthåbsfjorden blev der set tre spændende fedtstenslokaliteter, her på Storø. Mike Beauregaard fra Government of Nunavut kunne fortælle lidt mere om sådanne lokaliteter på baggrund af hans arbejde med fedtstensforekomster i Nunavut.



De gamle bjergarter i Nuuk-området blev studeret pr. båd under en feltekskursion i Godthåbsfjorden.

15. september 2014
Syv nye professorer i geologi på IGN
Med udnævnelsen af fem professorer og to adjungerede professorer i geologi bliver de fire forskningsgrupper i Sektion for Geologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) alle markant styrket. Sektionen inviterer alle interesserede til at deltage i den fælles tiltrædelsesforelæsning, som holdes den 3. oktober 2014.
Fem af de nye professorer er allerede ansatte i Sektion for Geologi, mens de to adjungerede professorer Jochen Kolb og Torben Sonnenborg kommer fra GEUS. Jochen Kolb, som har været forskningsprofessor ved GEUS siden 2011, tiltræder som adjungeret professor i forskergruppen Geokemiske, mineralogiske og petrologiske processer, og Torben Sonnenborg, som har været seniorforsker ved GEUS siden 2005, tiltræder som adjungeret professor i forskergruppen Vandressourcer.

Professor Karsten Høgh Jensen, som leder sektionen, forklarer: "Vi forventer, at de nye professorater vil styrke instituttet og samarbejdet på tværs af GeoCenter Danmark. Det vil medføre en øget fokus på geologi, som vi forventer, vil medføre en stigning i antallet af studerende, som søger uddannelse her, og nye større forskningsaktiviteter."

Læs mere om professorerne og se invitation til tiltrædelsesforelæsningen på IGN's hjemmeside:
http://ign.ku.dk/nyheder/2014/syv-nye-professorer-i-geologi-paa-ign/
1. september 2014
En mørk fremtid
Sneen på indlandsisens overflade er blevet mørkere de seneste 10 år. Grønlands indlandsis går en mørkere fremtid i møde. Sneen på indlandsisens overflade er blevet mere end 5% mørkere henover de seneste 10 år - og en mørkere overflade fanger mere sollys der igen giver mere afsmeltning. Klima- Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen var i Grønland i august, hvor han bl.a. besøgte en af PROMICE klimastationerne på Indlandsisen i Sydgrønland.

Læs mere og se billederne på PolarPortal.dk, hvor du også kan følge med i isens afsmeltning:
polarportal.dk/nyheder/nbsp/nyheder/en-moerk-fremtid/

Læs mere om den mørke is på PROMICE programmets hjemmeside:
promice.org/DarkeningIce.html

Kontakt:
Seniorforsker Andreas Ahlstrøm, GEUS
Tlf.: 91 33 38 10
E-mail: apa@geus.dk

Professor Jason E. Box, GEUS
Tlf.: 41 14 54 28
E-mail: jeb@geus.dk
29. august 2014
Evaluering af råstof trustfond i Verdensbanken
GEUS skal i gang med at evaluere Verdensbankens råstof trustfond, som skal sikre at råstofrige udviklingslande får noget ud af, at deres råstoffer bliver udnyttet.
GEUS har i samarbejde med Orbicon A/S vundet et projekt for Verdensbanken, som skal evaluere aktiviteterne fra 2009 til 2014 i Verdensbankens trustfond EI-TAF.

Extractive Industries Technical Advisory Facility (EI-TAF) er en multi-donor trustfond, som forvaltes af Oil, Gas and Mining Policy and Operations Division i Verdensbanken. EI-TAF tilbyder rådgivning og kapacitetsopbygning til råstofrige udviklingslande omkring kontraktforhandlinger med udvindingsindustrien og udarbejdelse af tilknyttede politiske reformer og rammer.

Formålet med EI-TAF er at hjælpe disse lande med at strukturere udviklingsprojekter med udvindingsindustrien og relaterede politikker, så man reducerer risikoen for fejlslåede projekter, som både kan være dyre og politisk vanskelige at rydde op efter.

EI-TAF vil skabe lige konkurrencevilkår mellem råstofrige udviklingslande og råstofselskaberne, for at sikre at landene også får noget ud af, at deres råstoffer bliver udnyttet.

Evalueringen starter den 1. september 2014, og resultaterne vil blive præsenteret til donor gruppen ved dens næste møde i foråret 2015.

Kontakt:
John Tychen, GEUS
Tlf.: 21 47 43 31
E-mail: jt@geus.dk
28. august 2014
Fint besøg på Grønlands Naturinstitut og GEUS Nuuk
Ministerdelegation på besøg på Grønlands Naturinstitut og GEUS Nuuk: Fra venstre til højre er det departementschef Thomas Egebo, specialkonsulent Jens Brandt Sørensen, direktør Marianne Thyrring (DMI), klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, adm. direktør Johnny Fredericia (GEUS), fuldmægtig Louise Sprotte-Hansen, Carsten Eskebjerg (DMI), fuldmægtig Morten Skovgaard Olsen (Energistyrelsen), chefkonsulent ministersekretær Janus Gohr Mørk, kontorchef Rikke Thoning, og vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen (GEUS).
Forstør
Tirsdag den 19. august underskrev Grønland og Danmark en femårig samarbejdsaftale på råstofområdet. I den forbindelse fik GEUS Nuuk fint besøg. En større delegation med klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i spidsen besøgte Grønlands Naturinstitut. I september 2013 oprettede GEUS et kontor i lokaler på Naturinstituttet med det formål styrke opbygningen af viden om geologi og råstoffer i Grønland.
Grønland og Danmark har indgået en samarbejdsaftale på råstofområdet vedrørende rådgivning og projektsamarbejde. Den nye aftale blev underskrevet tirsdag den 19. august og er gældende i fem år fra 1. januar 2015. Aftalen betyder, at GEUS vil fortsætte med at opbygge og sikre de geologiske kompetencer i Grønland i form af rådgivning og konkrete forsknings- og markedsføringsprojekter.

Aftalen blev underskrevet i Nuuk af klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen og medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard. Efter aftalen var underskrevet, besøgte ministeren sammen med blandt andet departementchef Thomas Egebo, GEUS’ direktør Johnny Fredericia og vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen Grønlands Naturinstitut, hvor GEUS i september 2013 oprettede et kontor netop med det formål at styrke viden, dialog og samarbejde om Grønlands geologi og råstoffer. Delegationen fik en rundvisning i bygningen og blev introduceret til det arbejde, der udføres på Naturinstituttet, og hørte om GEUS’ kontors opgaver i Grønland.

Læs mere:
Ny samarbejdsaftale styrker råstofudviklingen i Grønland
www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_nyt.pl?id=1408455487|cgifunction=form

Klimaminister Rasmus Helveg Petersen besøger Naturinstituttet
www.natur.gl/kommunikation/nyheder/nyhed/a/klimaminister-rasmus-helveg-petersen-besoeger-naturinstituttet
27. aug. 2014
Øjenvidner til jordskælvssværm
Kort over Tasiilaq området. Gul tegnestift 65.7953N og 37.1552W angiver teltlejren, hvor de tre geologer fra GEUS en tidlig morgen mærkede sværmen af jordskælv. Røde prikker viser epicentrene for de enkelte jordskælv i sværmen. ANGG angiver placeringen af GEUS seismograf i Tasiilaq.
Forstør kortet
En tidlig morgen i juli i Sydøstgrønland var tre geologer fra GEUS øjenvidner i til en sværm af små jordskælv, mens de lå i soveposerne i deres telte i god kontakt med underlaget.
Nogle af geologerne fra GEUS havde rystende historier med sig, da de forleden vendte hjem til Danmark efter fire ugers feltarbejde i Sydøstgrønland. Geolog Thomas Find Kokfelt kunne fortælle, at han sammen med sine kolleger Sam Weatherly og Matti Nelleman Petersen havde oplevet en jordskælvssværm, mens de var på feltarbejde i et område 30 kilometer nordøst for Tasiilaq i Sydøstgrønland.

"Jordskælvssværmen fandt sted d. 22. juli 2014 om morgenen fra kl 06:31 til 07.56. Da det startede lå vi alle i vores telte og havde derfor god kontakt til underlaget," beretter Thomas Find Kokfelt og forsætter:
"I alt var der tale om ca. 9-10 rystelser over de 1½ time, og hver rystelse varede nogle få sekunder. I løbet af de første 10 minutter forekom 4 rystelser med jævne mellemrum, herefter var der længere tid, ca. 10-15 min imellem hver. Det sidste skælv kom efter ca. en halv time uden rystelser. De stærkeste rystelser var vel over 3 på Richter skalaen og var ledsaget af en rumlen efterfulgt af rystelser."

"Vi forhørte os samme morgen over GEUS´ radio, om andre felthold i området havde bemærket rystelserne; men ingen havde tilsyneladende bemærket dem."

Efter de rystede geologers hjemkomst har GEUS´ seismologer kigget på registreringerne fra Grønland, og de kunne bekræfte, at der har været en jordskælvssværm i området.

"Vi har logget 12 jordskælv i løbet af knap 4 timer alle med epicenter i nærheden af lejren, hvor Thomas, Sam og Matti befandt sig. Det største var 2.5 på Richter skalaen, "siger seismolog Trine Dahl-Jensen fra GEUS.

Størrelsen af jordskælvene i sværmen lå i intervallet fra 1.1 til 2.5 på Richter skalaen. Der sker jævnligt jordskælv i Tasiilaq området og fra starten af 2014 og frem til den 25. august er der således registreret 129. Det største er 2.5 skælvet i sværmen af jordskælv, som geologerne mærkede i teltlejren.

Jordskælvssværme i Grønland
Sværme af jordskælv er tidligere blev observeret i Grønland. Et af områderne er ved Umiivik ud for kysten i Sydøstgrønland omkring 190 kilometer sydvest for Tasiilaq. Det viser et nyt studium, som i løbet af sommeren blev publiceret af GEUS´ seismologer i Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 31.

En jordskælvssværm er en serie af jordskælv af samme størrelse, som finder sted i et begrænset område. Størrelsen af det største jordskælv er typisk mindre end 4 på Richter skalaen. Jordskælvsaktiviteten i sværme er markant forskellig fra aktiviteten i mere almindelige jordskælv, som ofte er kendetegnet ved et stort hovedskælv efterfulgt af mindre efterskælv.

Jordskælvssværme optræder ofte i områder med tektonisk og/eller vulkansk aktivitet, men de forekommer også i stabile miljøer langt fra jordens pladegrænser fx i områder med ældre geologiske grænser. Ifølge det nye studium er jordskælvssværmen ved Umiivik såleledes registreret tæt på en stor geologisk grænse mellem det gamle arkæiske landområde mod syd og det palæo-proterozoiske foldebælte mod nord.

"Vi kender ikke årsagen til sværmen ved geologernes lejr, selv om det er et område med relativt mange jordskælv generelt," siger Trine Dahl-Jensen.

Yderligere information
Læs artiklen: Earthquake swarms i Greenland i Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 31.
www.geus.dk/DK/publications/geol-survey-dk-gl-bull/31/Documents/nr31_p75-78.pdf

Mere om jordskælv på GEUS' e-learnings program: Når jorden skælver
geus.net/e-learning/njs/index.html

Kontakt:
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen
Tlf.: 91 33 39 19
E-mail: tdj@geus.dk

Thomas Find Kokfelt
Tlf.: 91 33 38 83
E-mail: tfk@geus.dk
1 - 14 af 643 nyheder
Arkivsider: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46

Sidst opdateret: Tirsdag den 21. Okt. 2014 - © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)