25. juni 2015
Uro i undergrunden i Sønderjylland
Efter den seneste istid buldrede det i undergrunden under Sønderjylland ved Tinglev og Løgumkloster. Derfor er landskabet i området fyldt med huller og forhøjninger, viser ny forskning.
Vægten af isen havde i flere tusind år havde trykket undergrunden i Sønderjylland ned, og efter at isen trak sig tilbage begyndte undergrunden at røre på sig ­­– nogle steder blev jordoverfladen skubbet op, mens den sank ind andre steder. Det viser forskningsresultater af Peter Sandersen og Flemming Jørgensen fra GEUS, som netop er publiceret i det internationale tidsskrift Boreas.

"Nye laserscanninger af landskabet viser, at det følger de underliggende tektoniske strukturer, og det får os til at konkludere, at landskabet bevægede sig, i takt med at den dybe tektoniske struktur rørte på sig," siger Peter Sandersen fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artiklen på videnskab.dk:
Sønderjysk landskab muligvis skabt af jordskælv

Læs artiklen i tidsskriftet Boreas:
Neotectonic deformation of a Late Weichselian outwash plain by deglaciation-induced fault reactivation of a deep-seated graben structure

Kontakt:
Peter Sandersen, GEUS
Tlf.: 20 35 00 28
E-mail: psa@geus.dk


16. juni 2015
Ækvator var ugæstfri for dinosauerne
Dinosauerne holdt sig væk fra ækvator i 30 millioner aar.
En international forskergruppe med dansk deltagelse har fundet ud af, hvorfor det tog dinosauerne 30 millioner år at erobre ækvator. Resultatet er netop publiceret i det internationale tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

- Klimaet i de tropiske områder omkring ækvator var for ustabilt med perioder med ekstrem varme, og vegetationen var slet ikke tilstrækkelig til at kunne understøtte en bestand af store planteædere, siger seniorforsker Sofie Lindström fra GEUS til videnkab.dk

Læs artiklen på videnskab.dk: Derfor holdt dinosaurerne sig fra ækvator i 30 millioner år.
idenskab.dk/miljo-naturvidenskab/derfor-holdt-dinosaurerne-sig-fra-aekvator-i-30-millioner-ar

Læs artiklen: Extreme ecosystem instability suppressed tropical dinosaur dominance for 30 million years.
www.pnas.org/content/early/2015/06/09/1505252112.abstract

Kontakt
Seniorforsker Sofie Lindström, GEUS
Tlf.: 91 33 37 35
E-mail: mailto:sli@geus.dk

9. juni 2015
Grønland under lup
Kort over områder, hvor Geocenter Danmark udfører feltarbejde i løbet af sommeren 2015.
Kort over områder, hvor Geocenter Danmark udfører feltarbejde i løbet af sommeren 2015.

Læs om aktiviteterne i pamfletten: Feltaktiviteter i Grønland 2015.
Næsten alle dele af Grønland fra nord til syd, og fra øst til vest vil i løbet af sommeren få besøg af forskere, teknikere og studenter fra Geocenter Danmark.Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. Mange forskere, teknikere og studenter fra Geocenteret vil besøge de grønlandske fjelde og farvande i og omkring alle dele af det store arktiske land. Is, klima, miljø og råstoffer er på programmet.

Læs om hvem der arbejder med hvad og hvor i pamfletten:
Feltaktiviteter i Grønland 2015, Information fra Geocenter Danmark
feltaktivitet_2015.pdf (pdf-fil ~0,5mb)

Generelle oplysninger:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 9133 3536
E-mail: hht@geus.dk


1. juni 2015
Notat om rapport fra grundvandsovervågningen 1989-2013.
Notat fra GEUS vurderer om rapport fra grundvandsovervågningen 1989-2013 er repræsentativ med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand.
I forbindelse med offentliggørelse af den årlige Grundvandsovervågningsrapport (GRUMO 1989-2013), primo 2015 er GEUS af Naturstyrelsen blevet bedt om at vurdere, om der på baggrund af data i rapporten kan gives en generel, landsdækkende beskrivelse af forekomsten af nitrat i dansk grundvand.

Det vurderes, at der med udgangspunkt i GRUMO 1989-2013 rapporten kan gives en generel landdækkende beskrivelse af grundvandets indhold af nitrat baseret på de geografiske forhold, den geologiske variabilitet i landet samt dybder, hvorfra grundvandsprøverne er udtaget.

Læs GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand. Notat fra GEUS. 28. maj 2015, 7 sider.
www.geus.dk/DK/publications/groundwater_monitoring/Sider/1989_2013.aspx

Kontakt:
Flemming Larsen GEUS
Tlf.: 91 33 35 61
E-mail: flar@geus.dk

Lærke Thorling Sørensen, GEUS
Tlf.: 20 55 52 60
E-mail: lts@geus.dk



29. maj 2015
Rare Earth Element (REE) exploration in Greenland
A report by Center for Minerals and Materials (MiMa) summarizes the current status of Rare Earth Element (REE) exploration in Greenland and the development of advanced projects in the permitting process. There has been substantial progress in the definition of REE resources by exploration companies in recent years. Furthermore, the potential for additional discoveries is described based on an assessment of the geological REE endowment of Greenland. The REE are of critical importance for the manufacturing of many electronic products in the high-tech and green-tech industries. Currently, mining and processing of REE is strongly concentrated in China.
A substantial increase in global exploration for Rare Earth Element (REE) deposits has taken place in recent years and resulted in considerable advances in defining new resources globally. A large portion of these are located in Greenland, where reported total rare earth oxides resources hosted by advanced projects reached 38.5 Mt in 2015. This is due to substantial exploration efforts that build on geological knowledge accumulated over decades of investigations by research organisations and private exploration groups.

This report aims to provide an overview of the exploration potential in Greenland using ore deposit models to structure the description of the currently known REE districts. The potential for future discoveries is highlighted based on the results of an assessment workshop that focused on the characterization of the Greenlandic REE endowment. There is particularly good potential for future discoveries of alkaline intrusion-hosted and carbonatite-hosted REE deposits in Central East Greenland, South-East Greenland and in South Greenland.

The report also provides an overview of the ongoing REE projects. The status of the REE exploration in Greenland is presented in some detail, and describes the activities and licence claims of exploration companies at the time of writing (spring 2015). At this point, there are eight companies holding a total of 3,186 km2 of licence areas for REE exploration. Four projects have published a resource statement. For the two major REE projects (Kvanefjeld and Kringlerne, Gardar Province, South Greenland) an annual Greenlandic REE production of 26,000 tonnes TREO from around 2018 is tentatively forecasted by the exploration groups. Currently, both projects are in the permitting process towards an exploitation licence.

Download MiMa rapport 2015/2 (PDF-file ~ 4 mb)

Contact
Per Kalvig
Head of Center for Minerals and Materials (MiMa)
e-mail: pka@geus.dk
20. maj 2015
GEUS forskere 'indvier' Villum Research Station - Station Nord i Nordøstgrønland
Villum Research Station
Vinterstemning på Villum Research Station - Station Nord i Nordøstgrønland 14. april 2015.
Foto i større udgave

Forskerne fra GEUS
Forskerne fra GEUS arbejder på havisen i Nordøstgrønland, hvor de har hentet sedimentkerner op fra havbunden
Foto i større udgave

Forsker Sofia Ribeiro fra GEUS
Forsker Sofia Ribeiro fra GEUS håndterer en sedimentkerne fra havbunden i Wandelhavs området i Nordøstgrønland.
Foto i større udgave
Havisændringer i de seneste århundreder og årtusinder vil blive rekonstrueret fra 37 sedimentkerner, som netop er hentet op fra havbunden i Wandelhavs området.
De to GEUS forskere Sofia Ribeiro og Niels Nørgaard-Pedersen var blandt de første forskerhold, der har lavet feltarbejde med udgangspunkt i den nye Villum Research Station - Station Nord i Nordøstgrønland.

De er netop hjemvendt fra 3-ugers feltarbejde, hvor de indsamlede sedimentkerner fra havbunden i Wandelhavs området med det hovedformål at rekonstruere tidligere havisændringer i denne region. Feltarbejdet blev organiseret af Arctic Science Partnership i samarbejde med Arctic Research Center ved Aarhus Universitet.

- Fjordene i dette område er dybest set ukendt land. Vi var nødt til at planlægge, hvor vi skulle arbejde ud fra kun nogle få målinger af havdybden og oplysninger om havisens karakter ud fra radar satellitbilleder, siger Sofia Ribeiro.

- Selv om vi var nødt til at bore igennem op til 3m tyk havis for at nå havvandet var feltarbejdet en succes, og vi fik hentet 37 sedimentkerner op fra havbunden, siger Niels-Nørgaard Pedersen.

Havisændringer i de seneste århundreder og årtusinder vil blive rekonstrueret fra disse sedimentkerner i forbindelse med Sofia Ribeiro forskningsprojekt finansieret af Villum Fondens Young Investigator Programme.

Kontakt
Sofia Ribeiro, GEUS
Tlf.: 91 33 38 43
E-mail: sri@geus.dk

Niels Nørgaard-Pedersen, GEUS
Tlf.: 91 33 38 35
E-mail: nnp@geus.dk
19. maj 2015
Ny opgørelse af danske råstoffer skal sikre forsyning og bæredygtig udnyttelse
Sand og grus er fundamentale råstoffer i alle moderne samfund, og forbruget vil øges i fremtiden. Indvindingen er ofte i konflikt med andre arealinteresser, særligt i et lille land som Danmark. Trods store tilgængelige mængder af disse råstoffer er det en stor udfordring at sikre den fremtidige forsyning. I Danmark, indvindes der årligt ca. 27 mio. m3 af sand, grus og sten, samt ca. 5 mio. m3 granit, kridt, kalk, ler og salt. Ny opgørelse giver overblik over hvor de danske råstoffer findes og ressourcernes størrelse, og denne viden kan bruges til langsigtede prioriteringer og til at sikre en fremtidig og bæredygtig råstofforsyning.
I alle lande er sand og grus nogle af de vigtigste råstoffer, da de især anvendes til bygge- og anlægsopgaver. Sådan er det også i Danmark, hvor der årligt indvindes ca. 32 mio. m3 sand, grus, sten, kridt, kalk, ler og salt. Det svarer til, at hver dansker bruger næsten 6 m3 råstof om året. Derfor har Videncenter for Mineraler og Materialer (MiMa) fundet, at der er behov for en national opgørelse af de mineralske råstofressourcer, som kan indgå i de langsigtede planer for råstofindvinding. Rapporten 'Danske mineralske råstofressourcer. Kvantitativ analyse baseret på geologiske og geofysiske data er den første samlede opgørelse over de danske, mineralske råstofressourcer, som findes både på land og på havbunden i de danske farvande. Rapport og bilag med kort og tabeller vil kunne hentes elektronisk på MiMa's hjemmeside 19. maj 2015.

Ressourceopgørelsen omfatter råstofferne sand, grus og sten, granit, ler, ekspanderende ler, diatomit-ler, kalk/kridt og salt, og er baseret på eksisterende, tilgængelige geologiske og geofysiske data. Volumenopgørelserne er beregnet til 25 meter under terræn/havbund og for områder med overjordsmægtigheder på mindre end 5 meter; salt behandles dog anderledes. På dette grundlag er de nationale ressourcer estimeret for i alt 139 områder - heraf 98 kommuner og 41 marine projektområder. Ressourcerne er inddelt i klasserne påviste, sandsynlige og spekulative i forhold til den eksisterende viden i forskellige områder.

En betydelig del af ressourcerne ligger i områder, hvor indvinding ikke er mulig eller ikke er ønskelig. Derfor er ressourcerne reduceret i forhold til, hvad der dækkes af byområder, veje, fredede områder, lavvandede marine områder og specielle naturbeskyttelsesområder. Herudover vil de beregnede mængder yderligere skulle reduceres betydeligt i forhold til lokale arealinteresser.

Rapporten udgør første fase af en af en undersøgelse af de danske mineralske råstoffer. De følgende faser vil omfatte en analyse af råstofindvindingens geografiske og produktmæssige fordeling og en analyse af eventuelle knapheds- eller andre problemer for danske råstofforbrugende brancher i de forskellige dele af råstoffernes cyklus fra efterforskning og udvinding til produktion, forbrug og genbrug.

Læs blog-indlægget om danske råstoffer på MiMa's hjemmeside: 'Ikke i min baghave!'

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) er et rådgivende center under De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). MiMa formidler viden om mineralske råstoffers værdikæde fra efterforskning og udvinding til forbrug, genanvendelse og udvikling af nye teknologier.

Spørgsmål til rapporten bedes rettet til chefkonsulent Per Kalvig (30261488; pka@geus.dk) eller statsgeolog Karen Hanghøj (20183366; kha@geus.dk).


12. maj 2015
Inge Lehmanns 127 års fødselsdag
Inge Lehmann født 13. maj 1888, død 21. februar 1993.
Den 13. maj 2015 er det 127 år siden, at den kendte danske seismolog Inge Lehmann blev født. Det fejres blandt andet af Google.
Google fejrer den danske seismolog Inge Lehmanns 127 års fødselsdag. Inge Lehmann foreslog meget dristigt i 1936, at jorden har en fast indre kerne. Hendes opsigtsvækkende artikel var baseret på systematiske studier af jordskælv, og hendes resultater holder den dag i dag.

Udover at være kendt for sin forskning i jordskælv og jordens struktur var Inge Lehmann under den kolde krig banebrydende inden for arbejdet med at detektere fjerne atomprøvesprængninger ved hjælp af seismografer.

Den seismiske tjeneste i Danmark, som Inge Lehmann ledede i årene 1928-52, ligger i dag ved GEUS, hvor vi bl.a. overvåger lokale såvel som fjerne jordskælv fra seismografer i Danmark og Grønland. Desuden forsker vi i seismologi og er nationalt center for FN-traktaten som forbyder atomprøvesprængninger.

Læs mere om Inge Lehman:
http://www.geus.dk/DK/nature-climate/natural-disasters/seismology/Sider/seismo_lehmann-dk.aspx

Se film om Inge Lehmann:
http://videnskabsfolk.dk/

Læs Inge Lehmanns sidste videnskabelige artikel skrevet i en alder af 99 år:
http://www.geus.dk/DK/nature-climate/natural-disasters/seismology/Sider/seismo_lehmann_art-dk.aspx

Kontakt:

Seniorforsker og seismolog Trine Dahl-Jensen
Tlf.: 91 33 39 19
E-mail: tdj@geus.dk

Seniorforsker og seismolog Tine B. Larsen
Tlf.: 91 33 39 32
E-mail: tbl@geus.dk

Forsker og seismolog Peter H. Voss
Tlf.: 40 21 62 88
E-mail: pv@geus.dk
1. maj 2015
Vulkansk aktivitet satte gang i jordskælv i Europa
Danske forskere har påvist at store dele af Europa blev hjemsøgt af en byge af jordskælv for 201 millioner år siden.

Hidtil har forskere troet, at særlige mønstre i undergrunden i England var tegn på et meteorit-nedslag for 201 millioner år siden. Nu viser ny dansk forskning, som er publiceret i tidskriftet Geology, at der i stedet var tale om jordskælv, som ramte store dele af Europa – og som blev skabt af et gigantisk vulkanområde.

"Vi mener, at det var et kæmpestort vulkansk område, som satte gang i jordskælv over store dele af Europa", siger seniorforsker Sofie Lindström fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artikel på videnskab.dk: Giga-vulkan skabte jordskælv i England og Danmark
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/giga-vulkan-skabte-jordskaelv-i-england-og-danmark

Læs artiklen i tidskriftet Geology: Intense and widespread seismicity during the end-Triassic mass extinction due to emplacement of a large igneous province.
http://geology.gsapubs.org/content/early/2015/03/19/G36444.1.abstract


Kontakt:

Seniorforsker Sofie Lindstrøm, GEUS
Tlf.: 91 33 37 35
E-mail: sli@geus.dk
24. april 2015
GEOPARK ODSHERRED - Danmarks første geopark. Nyt nummer af Geoviden
Forsiden til nummeret om Geopark Odsherred
Den 22. september 2014 fik Danmark sin første geopark - Geopark Odsherred. Geologien og landskabets dannelse er grundlæggende elementer i geoparker, og i dette tilfælde er det Odsherredbuerne, der er rygraden i det unikke landskab, der udgør Geopark Odsherred. Men geoparken har meget mere at byde på, både hvad angår geologi, kulturhistorie, landskabskunst og lokale råvarer.
I det nye nummer af Geoviden, som er et temahæfte om Geopark Odsherred, uddybes begrebet geopark og i store træk beskrives forløbet fra geoparken blot var en idé, til den blev virkelighed. Men den største del af bladet fører dig rundt i landskaberne - deres dannelse og specielle karakterer; fra da de vældige ismasser skabte de store buede bakkedrag, Odsherredbuerne, gennem stenalderens druknede landskaber, og frem til de helt unge klit- og kystlandskaber, hvor processerne stadig er aktive. I bladet præsenteres også en app, som byder på en række infospots, hvor landskabet er præsenteret til forskellig tid gennem de sidste 25.000 år. Du kan også læse om nationalklenodiet Solvognen, der er fundet i Trundholm Mose i geoparken.

Læs Geoviden nr. 1, 2015: GEOPARK ODSHERRED - Danmarks første geopark
geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html
21. april 2015
Verdens første videokanal for geovidenskab
Geocenter Danmark lancerer online videokanal om geovidenskab.
UNDERGROUND CHANNEL. I dag lanceres verdens første online videokanal med fokus på geovidenskab. Bag kanalen står en række af Danmarks stærkeste forskningsinstitutioner på området. Gennem filmmediet vil UNDERGROUND CHANNEL give svar på komplicerede spørgsmål om klodens udfordringer såsom klimaforandringer, råstofudnyttelse, sikring af rent drikkevand og forståelse af voldsomme fænomener som jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier.
- Vi lever i en tid, hvor der er stadig større fokus på jagten og fordelingen af jordens ressourcer. Kampen om vand, mineraler og olie samt frygten for klimaændringer og klodens generelle velbefindende har pludselig skubbet geologien og geovidenskaben meget tættere på vores hverdag, siger professor Kurt Kjær fra chefgruppen ved Geocenter Danmark, der til daglig er kst. direktør på Statens Naturhistoriske Museum.

Men det kan være vanskeligt for skole- og gymnasieelever og helt almindelige mennesker med en naturlig interesse for vores fælles fremtid at blive klog på klodens tilstand - dens stærke naturkræfter, knappe ressourcer og mulige fremtid. Derfor lanceres UNDERGROUND CHANNEL. Det bliver verdens første online videokanal med fokus på geovidenskab.

Et vindue til fremtiden
- Jordens fortid virker uendelig, og det er svært at forestille sig et ocean kan opstå eller at kontinenter kan flytte sig. Vi kommer aldrig til at stå og opleve de processer, men med UNDERGROUND CHANNEL, hvor vi følger geoforskernes arbejde, skaber vi et vindue, hvor alle kan få et glimt af jordens historie, og hvad fremtiden bringer os, siger Anders Drud Jordan, der er projektleder på UNDERGROUND CHANNEL.

Bag UNDERGROUND CHANNEL står Geocenter Danmark, der er et formaliseret samarbejde mellem fire af Danmarks stærkeste forskningsinstitutioner inden for geovidenskaben, der alle er parate til at byde ind med deres viden og nyeste forskning på området.

Det drejer sig om:
  • Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet
  • Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet
  • Institut for Geoscience på Aarhus Universitet
  • GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Besøg videokanalen UNDERGROUND CHANNEL:
www.UNDERGROUNDCHANNEL.dk

Kontakt

Kurt Kjær
Professor og kst. Direktør
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: kurtk@snm.ku.dk
Mobil: 30 58 97 30

Anders Drud Jordan
Leder af digital produktion og web-tv
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: adjordan@snm.ku.dk
Mobil: 51 82 69 82

Henrik Højmark Thomsen
Informationschef
GEUS
Mail: hht@geus.dk
Tlf.: 91 33 35 36
13. april 2015
Ny dataportal over grønlandske rubinforekomster
GEUS har åbnet en ny dataportal over grønlandske rubinforekomster
En ny dataportal over rubinforekomsterne i Vestgrønland indeholder oplysninger om forekomsternes geologi, mineralogi og geografiske positioner, og henviser til publikationer og andet kildemateriale.
GEUS har åbnet en dataportal over rubinforekomsterne i Vestgrønland. Dataportalen giver information om 87 forekomster af rubin-sapphirin i området omkring Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) syd for Nuuk samt i 8 forekomster i områderne omring Nuuk og Maniitsoq.

Dataportalen omfatter beskrivelser af forekomsternes geologi og mineralogi, geografiske positioner med angivelse af koordinater, samt henvisninger til kildemateriale som geologiske kort, videnskabelige publikationer, dagbøger og rapporter.

Forekomsterne af de røde rubiner og lyserøde safirer er næsten altid associeret med det blå mineral sapphirin, som blev fundet for første gang i 1809 i bygden Fiskenæsset, som er typelokalitet for dette mineral. Forekomsterne omfatter desuden en vifte af andre relativt sjældne mineraler som gedrit, phlogopit, enstatit, cordierit, kornerupin, rød spinel, kyanit samt varianter af hornblende spændende fra pargasit til tschermakit.

Datamaterialet er hovedsageligt baseret på arbejde udført af GEUS’ geologer i perioden 1964 - 74 samt frigivne resultater fra det canadiske efterforskningselskab Platinomino i årene 1969 - 83. Resultater af undersøgelser siden 2004 af selskabet True North Gems, som planlægger at åbne en rubinmine i 2015, er fortrolige og indgår derfor ikke i dataportalen.

En oversigt over rubin-sapphirin forekomsterne findes i GEUS rapporten 2014/72, som kan downloades fra portalen:
Ruby- and Sapphirine-bearing mineral occurences in the Fiskenæsset, Nuuk and Maniitsoq Regions, West Greenland. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2014/72.
Portal: Ruby/sapphirine occurrences in West Greenland
http://data.geus.dk/geusmap/?lang=en&mapname=greenland_ruby_sapphirine

Kontakt:
Geolog Majken Djurhuus Poulsen, GEUS
Tlf.: +299 36 12 21
E-mail: madp@geus.dk
7. april 2015
Ny hjemmeside samler rigsfællesskabets arktiske forskning
ISAAFFIK webportalen samler oplysninger om forskningsaktiviteter i Arktis. Foto: Jakob Lautrup, GEUS.
ISAAFFIK Arctic Gateway er navnet på en ny arktisk webportal, der åbner den 8. april og som bliver et dynamisk værktøj for alle, der arbejder i Arktis.
ISAAFIK betyder den store port på grønlandsk. Nu er det også navnet på en ny webportal, der skal være en hjælp til alle, der planlægger en ekspedition til de arktiske områder, og som samtidig vil fungere som et forum for udveksling af ideer og bidrag til undervisning, forskning og uddannelser.

Udviklingen af hjemmesiden er sket på tværs af danske, grønlandske og færøske universiteter og forskningsinstitutioner samt det danske forsvar.

"Det arktiske miljø forandrer sig meget i disse år, og der er behov for markant mere forskning i, hvordan vi bedst håndterer de her omvæltninger. Med den nye hjemmeside kan vi lettere dele vores viden og styrke vores samarbejde på tværs af rigsfællesskabet, så vi sammen kan tage kampen op mod klimaforandringerne", siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Hele verdens øjne retter sig mod de arktiske områder i disse år. Ændringer i klimaet åbner både nye muligheder og nye udfordringer for et økosystem, der rummer enorme ressourcer og livsgrundlaget for den arktiske befolkning.

Olie, mineraler og mulige nye sejlruter bidrager til den politiske opmærksomhed om Arktis, men det er dyrt og omstændeligt at operere i et område, hvor der kun findes en begrænset infrastruktur. Webportalen dækker derfor et påtrængende behov for koordinering og facilitering af de samlede arktiske aktiviteter i forhold til den bedst mulige udnyttelse af for eksempel transportmuligheder, feltstationer og udstyr.

"ISAAFFIK gavner den enkelte forskers overblik over de aktiviteter, der er i gang, og hjælper ham eller hende med at planlægge sine aktiviteter. Vi er måske en lille nation, men rigsfællesskabet er en stormagt inden for arktisk forskning, og vi skal kunne agere helt i front på den arktiske scene," siger prodekan Kurt Nielsen, Aarhus Universitet, der har været formand for den arbejdsgruppe af forskere, koordinatorer og konsulenter der har udviklet portalen på tværs af universiteter, myndigheder og forskningsinstitutioner.

GEUS deltager i koordinationen af forskningsindsatsen i Arktis. Vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen fra GEUS er medlem af Forum for Arktisk Forskning og seniorforsker Jørgen Bojesen-Koefoed repræsenterer GEUS' partnerskab i ISAAFFIK.

Se den nye arktiske webportal på: www.isaaffik.org

Yderligere oplysninger:

Koordinator for ISAAFFIK Peter Schmidt Mikkelsen, Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet, pemi@natur.gl, tlf.: 3071 3950

Prodekan ved Aarhus Universitet, Kurt Nielsen, kni@au.dk, tlf.: 4084 1780

Seniorforsker Jørgen Bojesen-Koefoed, GEUS, jbk@geus.dk, tlf.: 26710308


26. marts 2015
Der er her til morgen observeret rystelser på Bornholm.
Registreringen på GEUS' målestation på Bornholm
Forstør
Søværnet har bekræftet at de har bortsprængt gammel ammunition ved Nyker rev, lige nord for Rønne, i fire separate sprængninger mellem kl 7 og 8 om morgenen d 26/3.
På figuren ses registreringen på vores målestation på Bornholm af en af sprængningerne. Sprængningen er meget lille, og er ca. 0.5 på Richter skalaen.

Hvis du har mærket rystelserne må du gerne udfylde en indberetning på linket:
www.geus.dk/DK/nature-climate/natural-disasters/seismology/Sider/indberetning.aspx.

Kontakt:
Seniorforsker og seismolog Trine Dahl-Jensen tdj@geus.dk
1 - 14 af 696 nyheder
Arkivsider: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

Sidst opdateret: Onsdag den 1. Juli 2015 - © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)