29. august 2014
Evaluering af råstof trustfond i Verdensbanken
GEUS skal i gang med at evaluere Verdensbankens råstof trustfond, som skal sikre at råstofrige udviklingslande får noget ud af, at deres råstoffer bliver udnyttet.
GEUS har i samarbejde med Orbicon A/S vundet et projekt for Verdensbanken, som skal evaluere aktiviteterne fra 2009 til 2014 i Verdensbankens trustfond EI-TAF.

Extractive Industries Technical Advisory Facility (EI-TAF) er en multi-donor trustfond, som forvaltes af Oil, Gas and Mining Policy and Operations Division i Verdensbanken. EI-TAF tilbyder rådgivning og kapacitetsopbygning til råstofrige udviklingslande omkring kontraktforhandlinger med udvindingsindustrien og udarbejdelse af tilknyttede politiske reformer og rammer.

Formålet med EI-TAF er at hjælpe disse lande med at strukturere udviklingsprojekter med udvindingsindustrien og relaterede politikker, så man reducerer risikoen for fejlslåede projekter, som både kan være dyre og politisk vanskelige at rydde op efter.

EI-TAF vil skabe lige konkurrencevilkår mellem råstofrige udviklingslande og råstofselskaberne, for at sikre at landene også får noget ud af, at deres råstoffer bliver udnyttet.

Evalueringen starter den 1. september 2014, og resultaterne vil blive præsenteret til donor gruppen ved dens næste møde i foråret 2015.

Kontakt:
John Tychen, GEUS
Tlf.: 21 47 43 31
E-mail: jt@geus.dk
28. august 2014
Fint besøg på Grønlands Naturinstitut og GEUS Nuuk
Ministerdelegation på besøg på Grønlands Naturinstitut og GEUS Nuuk: Fra venstre til højre er det departementschef Thomas Egebo, specialkonsulent Jens Brandt Sørensen, direktør Marianne Thyrring (DMI), klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, adm. direktør Johnny Fredericia (GEUS), fuldmægtig Louise Sprotte-Hansen, Carsten Eskebjerg (DMI), fuldmægtig Morten Skovgaard Olsen (Energistyrelsen), chefkonsulent ministersekretær Janus Gohr Mørk, kontorchef Rikke Thoning, og vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen (GEUS).
Forstør
Tirsdag den 19. august underskrev Grønland og Danmark en femårig samarbejdsaftale på råstofområdet. I den forbindelse fik GEUS Nuuk fint besøg. En større delegation med klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i spidsen besøgte Grønlands Naturinstitut. I september 2013 oprettede GEUS et kontor i lokaler på Naturinstituttet med det formål styrke opbygningen af viden om geologi og råstoffer i Grønland.
Grønland og Danmark har indgået en samarbejdsaftale på råstofområdet vedrørende rådgivning og projektsamarbejde. Den nye aftale blev underskrevet tirsdag den 19. august og er gældende i fem år fra 1. januar 2015. Aftalen betyder, at GEUS vil fortsætte med at opbygge og sikre de geologiske kompetencer i Grønland i form af rådgivning og konkrete forsknings- og markedsføringsprojekter.

Aftalen blev underskrevet i Nuuk af klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen og medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard. Efter aftalen var underskrevet, besøgte ministeren sammen med blandt andet departementchef Thomas Egebo, GEUS’ direktør Johnny Fredericia og vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen Grønlands Naturinstitut, hvor GEUS i september 2013 oprettede et kontor netop med det formål at styrke viden, dialog og samarbejde om Grønlands geologi og råstoffer. Delegationen fik en rundvisning i bygningen og blev introduceret til det arbejde, der udføres på Naturinstituttet, og hørte om GEUS’ kontors opgaver i Grønland.

Læs mere:
Ny samarbejdsaftale styrker råstofudviklingen i Grønland
www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_nyt.pl?id=1408455487|cgifunction=form

Klimaminister Rasmus Helveg Petersen besøger Naturinstituttet
www.natur.gl/kommunikation/nyheder/nyhed/a/klimaminister-rasmus-helveg-petersen-besoeger-naturinstituttet
27. aug. 2014
Øjenvidner til jordskælvssværm
Kort over Tasiilaq området. Gul tegnestift 65.7953N og 37.1552W angiver teltlejren, hvor de tre geologer fra GEUS en tidlig morgen mærkede sværmen af jordskælv. Røde prikker viser epicentrene for de enkelte jordskælv i sværmen. ANGG angiver placeringen af GEUS seismograf i Tasiilaq.
Forstør kortet
En tidlig morgen i juli i Sydøstgrønland var tre geologer fra GEUS øjenvidner i til en sværm af små jordskælv, mens de lå i soveposerne i deres telte i god kontakt med underlaget.
Nogle af geologerne fra GEUS havde rystende historier med sig, da de forleden vendte hjem til Danmark efter fire ugers feltarbejde i Sydøstgrønland. Geolog Thomas Find Kokfelt kunne fortælle, at han sammen med sine kolleger Sam Weatherly og Matti Nelleman Petersen havde oplevet en jordskælvssværm, mens de var på feltarbejde i et område 30 kilometer nordøst for Tasiilaq i Sydøstgrønland.

"Jordskælvssværmen fandt sted d. 22. juli 2014 om morgenen fra kl 06:31 til 07.56. Da det startede lå vi alle i vores telte og havde derfor god kontakt til underlaget," beretter Thomas Find Kokfelt og forsætter:
"I alt var der tale om ca. 9-10 rystelser over de 1½ time, og hver rystelse varede nogle få sekunder. I løbet af de første 10 minutter forekom 4 rystelser med jævne mellemrum, herefter var der længere tid, ca. 10-15 min imellem hver. Det sidste skælv kom efter ca. en halv time uden rystelser. De stærkeste rystelser var vel over 3 på Richter skalaen og var ledsaget af en rumlen efterfulgt af rystelser."

"Vi forhørte os samme morgen over GEUS´ radio, om andre felthold i området havde bemærket rystelserne; men ingen havde tilsyneladende bemærket dem."

Efter de rystede geologers hjemkomst har GEUS´ seismologer kigget på registreringerne fra Grønland, og de kunne bekræfte, at der har været en jordskælvssværm i området.

"Vi har logget 12 jordskælv i løbet af knap 4 timer alle med epicenter i nærheden af lejren, hvor Thomas, Sam og Matti befandt sig. Det største var 2.5 på Richter skalaen, "siger seismolog Trine Dahl-Jensen fra GEUS.

Størrelsen af jordskælvene i sværmen lå i intervallet fra 1.1 til 2.5 på Richter skalaen. Der sker jævnligt jordskælv i Tasiilaq området og fra starten af 2014 og frem til den 25. august er der således registreret 129. Det største er 2.5 skælvet i sværmen af jordskælv, som geologerne mærkede i teltlejren.

Jordskælvssværme i Grønland
Sværme af jordskælv er tidligere blev observeret i Grønland. Et af områderne er ved Umiivik ud for kysten i Sydøstgrønland omkring 190 kilometer sydvest for Tasiilaq. Det viser et nyt studium, som i løbet af sommeren blev publiceret af GEUS´ seismologer i Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 31.

En jordskælvssværm er en serie af jordskælv af samme størrelse, som finder sted i et begrænset område. Størrelsen af det største jordskælv er typisk mindre end 4 på Richter skalaen. Jordskælvsaktiviteten i sværme er markant forskellig fra aktiviteten i mere almindelige jordskælv, som ofte er kendetegnet ved et stort hovedskælv efterfulgt af mindre efterskælv.

Jordskælvssværme optræder ofte i områder med tektonisk og/eller vulkansk aktivitet, men de forekommer også i stabile miljøer langt fra jordens pladegrænser fx i områder med ældre geologiske grænser. Ifølge det nye studium er jordskælvssværmen ved Umiivik såleledes registreret tæt på en stor geologisk grænse mellem det gamle arkæiske landområde mod syd og det palæo-proterozoiske foldebælte mod nord.

"Vi kender ikke årsagen til sværmen ved geologernes lejr, selv om det er et område med relativt mange jordskælv generelt," siger Trine Dahl-Jensen.

Yderligere information
Læs artiklen: Earthquake swarms i Greenland i Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 31.
www.geus.dk/DK/publications/geol-survey-dk-gl-bull/31/Documents/nr31_p75-78.pdf

Mere om jordskælv på GEUS' e-learnings program: Når jorden skælver
geus.net/e-learning/njs/index.html

Kontakt:
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen
Tlf.: 91 33 39 19
E-mail: tdj@geus.dk

Thomas Find Kokfelt
Tlf.: 91 33 38 83
E-mail: tfk@geus.dk
19. august 2014
Ny samarbejdsaftale styrker råstofudviklingen i Grønland
Den nye rammeaftale blev underskrevet af Naalakkersuisut for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Jens-Erik Kirkegaard og klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen tirsdag den 19. august. De var begge glade og tilfredse med resultatet.
Forstør foto
En ny og forbedret platform for samarbejde er nøgleordet i den nye samarbejdsaftale, der er indgået mellem medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard og klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen. Aftalen løber fra den 1. januar 2015 til 31. december 2019 og vil afløse den nuværende femårige samarbejdsaftale. Aftalen betyder, at GEUS vil medvirke til at opbygge og sikre de geologiske kompetencer i Grønland i form af rådgivning og konkrete forsknings- og markedsføringsprojekter. Ligeledes vil GEUS understøtte opbygningen af geologiske kompetencer og viden i Grønland.

Læs pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet:
www.kebmin.dk/nyheder/ny-samarbejdsaftale-styrker-raastofudviklingen-groenland

16. august 2014 - opdateret 18/8 kl. 11
Jordskælv ryster Bornholm
Seismogram fra GEUS seismograf på Bornholm
Forstør
Jordskælvet havde sit epicenter ca. 10 km syd for Dueodde
Forstør
Natten mellem fredag og lørdag d 16. august 2014 kl 00:36 blev Bornholm rystet af et lille jordskælv. Jordskælvet havde sit epicenter ca. 10 km syd for Dueodde og målte 2.6 på Richterskalaen. Selvom jordskælvet var lille, kunne det tydeligt mærkes på Bornholm. Jordskælvet blev registreret på seismografer så langt væk som i Norge.
Seismogrammerne fra GEUS seismograf på Bornholm viser tydeligt, at S-bølgen kun kommer ca. to et halvt sekund efter P-bølgen. Det fortæller os, at epicenter er tæt på seismografen. Det viste tidsudsnit er ca 15 sekunder langt. Læs mere om P- og S-bølger på GEUS e-learning om jordskælv her http://geus.net/e-learning/njs/njs_iff_03_01.html

GEUS har ikke tidligere registeret et jordskælv i dette område, men det er ikke usædvanligt, at små jordskælv popper op steder, som ikke er kendt for jordskælvsaktivitet. Jordskælvet udgjorde ingen fare for mennesker eller infrastruktur.

GEUS opfordrer alle, som har mærket jordskælvet til indberette deres oplevelse på vores spørgeskema.

Kontakt:
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen (tdj@geus.dk - tlf.:91333919)
Seismolog Peter Voss (pv@geus.dk - tlf.:40216288)
Seniorforsker Tine B. Larsen (tbl@geus.dk - tlf.:91333932)



7. juli 2014
Bulletin 31: Review of Survey activities 2013 (RoSa)
Cover of Bulletin No. 31
Cover of Bulletin No. 31
Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 31 is now available on www.geus.dk and the printed version is also available. The price for the 98 pages long printed version is DKK 200 excluding VAT and postage.

Review of Survey activities 2013, edited by Ole Bennike, Adam A. Garde and W. Stuart Watt, presents a selection of 22 papers reflecting the wide spectrum of activities of the Geological Survey of Denmark and Greenland, from the microscopic to the plate-tectonic level.

The Survey’s activities in Denmark and surrounding areas are illustrated by 11 articles covering mapping of fractures in Precambrian rocks, shale gas investigations, chalk architecture, a new technique for CO2-flooding experiments of chalk, Cretaceous and Palaeogene biostratigraphy, groundwater geology, Quaternary geology, stormwater management and geothermal energy.

Activities in Greenland are covered by nine papers, four of which deal with mineral and petroleum exploration. One paper deals with seismology, three papers describe the Survey’s monitoring of the Greenland ice sheet and one paper deals with long-term changes of the Upernavik Isstrøm.

The Survey’s activities in the new Center for Minerals and Materials (MiMa) are the subject of one paper, and finally on the occasion of its 125th anniversary in 2013, the Survey’s history is briefly described.

Download the individual articles or the entire Bulletin from:

www.geus.dk/publications/bull/nr31/index-uk.htm

The printed version of Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin will be available from:
Geological Survey of Denmark and Greenland
Øster Voldgade 10, DK-1350 Copenhagen K
Phone: +45 38 14 20 00, fax: +4538 14 20 50, e-mail: geus@geus.dk

Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin: Scientific, internationally reviewed papers based on research results from Denmark, Greenland, the Faroe Islands and off-shore areas, as well as other countries where the Survey works. The Bulletin is currently published with three annual issues, including Review of Survey activities which contains a number of concise, 4-page contributions about selected research activities. All articles in the Bulletin series can be downloaded on: www.geus.dk/publications/bull/index-uk.htm

2. juli 2014
Årsberetning 2013 for GEUS
Cover Årsberetning 2013
GEUS' Årsberetning 2013 kan nu læses på nettet.
GEUS' Årsberetning 2013 er udkommet med oplysninger om institutionens aktiviteter inden for områderne data, vand, energi, mineraler, natur og klima.
GEUS kunne i 2013 fejre sit 125 års jubilæum, og 2013 blev også året, hvor GEUS åbnede et nyt Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer og et kontor i Nuuk. Publikationen, som har titlen:125 års geologisk forskning for samfundet, beskriver udvalgte aktiviteter af GEUS' virksomhed og dækker områderne:
  • Databanker og formidling
  • Vandressourcer
  • Energiråstoffer
  • Mineralske råstoffer
  • Natur og klima
  • GEUS derude
  • Året i glimt
Læs publikationen: 125 års geologisk forskning for samfundet. Årsberetning 2013
www.geus.dk/DK/about-geus/facts/annual_reports/13/Sider/default.aspx

Kontakt:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 91 33 35 36
E-mail: hht@geus.dk
19. juni 2014
Mød GEUS' forskere om bord på forskningsskibene Dana og Oden
Dana
Dana. Mød GEUS på forskningsskibet Dana lørdag 21. og søndag 22. juni mellem 10 og 17

Den svenske isbryder Oden
Den svenske isbryder Oden (Foto: Det Svenske Polarforskningssekretariat)
GEUS' maringeologer er om bord på Dana i weekenden 21. og 22. juni med en udstilling, der giver publikum et indblik i nogle af de marine forskningsområder, der arbejdes med på GEUS, bl.a. med Dana som platform. Og på Skandinaviens største isbryder Oden vil GEUS' forskere fortælle om kortlægningen af den arktiske havbund under fire togter for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt. Det foregår på Åbent-Skibs-Dag tirsdag den 24. juni.
Den 21. til 26. juni foregår sommerens store videnskabsfestival Science in the City i København. I den forbindelse sætter en flåde af forskningsskibe i weekenden 21.-23. juni kursen mod hovedstaden, hvor de vil lægge til, og besætning og forskere vil give offentligheden en unik mulighed for at komme om bord og finde ud af mere om livet og det videnskabelige arbejde, der udføres til havs.

Skibene, der kommer fra både Danmark, Tyskland og Sverige, spænder over en bred vifte af både nye og gamle forskningsfartøjer. Skibene, som lægger til ved Amaliekajen nedenfor Amalienborg, er Danmarks største forskningsskib Dana fra Danmarks Tekniske Universitet Dana og det nybyggede Aurora fra Aarhus Universitet. Også det tyske Clupea og den svenske isbryder Oden vil være åben for publikum. Oden lægger dog til ved Orientkaj.

Dana finder du GEUS i mandskabsmessen lørdag 21. og søndag 22. juni mellem 10 og 17.
Læs mere om arrangementet på hjemmesiden Science in the City

www.scienceinthecity.dk/da/artikel/koebenhavn-invaderes-af-forskningsflaade

Oden ligger ved kaj ved Frihavnen i København (Pier 254, Orientkajen fra mandag den 23. til torsdag 26. juni 2014). Der er Åbent-Skibs-Dag, tirsdag 24. juni kl. 11-16.
Læs mere om arrangementet Åbent-Skibs-Dag på Skandinaviens største isbryder Oden

www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_arrangementer.pl?id=1402053921&cgifunction=form
17. juni 2014
Uran som energikilde - ny udgave af URAN-hæfte
Internationalt er interessen for uran som energikilde stigende. Det skyldes især det forhold, at en række lande udbygger deres energiforsyning baseret på kernekraft, både for at sikre tilstrækkelig energi og for at fremstille energi med lav CO2-udledning. Men interessen skyldes også, at andre lande har besluttet at udfase kernekraft for at minimere de risici for mennesker og miljø, der er forbundet med brug af kernekraft.
I Grønland findes en række kendte forekomster af uranholdige mineraler, der potentielt kan være af betydelig økonomisk betydning, og som med ophævelsen af nultolerance-princippet kan blive mål for udenlandske selskabers efterforskning. Der pågår desuden undersøgelser af mulighederne for at producere uran som biprodukt fra Kvanefjeld i Sydgrønland.

Hæftet Information og fakta om udvinding af uran i Grønland, der udgives af GEUS i samarbejde med DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), har til formål at formidle viden og fakta om uran, og besvarer blandet andet spørgsmål som
  • Hvad er radioaktive stoffer?
  • Hvad er uran, og hvad bruges det til?
  • Hvordan brydes uran?
  • Når minen lukker – hvad så?
Hæftet findes på dansk og grønlandsk og kan downloades:

URAN_GL_2014_web.pdf (på grønlandsk)
URAN_DK_2014_web.pdf (på dansk)

13. juni 2014
Nyt forskningsprojekt i genfrysning af smeltevand på Grønlands indlandsis
Forskere på GEUS, DMI og DTU-Artek har netop fået en bevilling på 6 mio. kr til forskning i hvor meget af smeltevandet, som dannes på Indlandsisens overflade, der genfryses eller indfanges i sneen og udsætter tidspunktet, hvor det løber ud i verdenshavet. Vi kender endnu ikke præcise tal for, hvor meget der indfanges, og hvor meget der løber ud. Med det nye forskningsprojekt vil vi få en bedre forståelse af, hvor meget afsmeltningen vil bidrage til forandringer i havniveau i en varmere verden.Professor Jason E. Box fra GEUS er sammen med professor Carl Egede Bøggild fra DTU-Artek og forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra DMI en af de 52 heldige, der har modtaget en bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers, til projektet RETAIN. FNU har netop uddelt 52 bevillinger til forskningsprojekter for en samlet sum af 163 mio. kr. I RETAIN skal forskerne, med en projektsum på ca. 6 mio. kr over 3 år, studere de processer, der er afgørende for, hvordan smeltevand, der dannes på Indlandsisens overflade, indfanges længere nede i sneen.

"En forstærket arktisk opvarmning giver øget afsmeltning af Indlandsisen på Grønland. Det giver mere smeltevand - både på overfladen og i isen. Derfor er viden om genfrysning af smeltevand på Indlandsisen vigtig, når vi ønsker at forudsige, hvordan den i fremtiden vil påvirke den globale vandstand" siger Jason E. Box fra GEUS. Under genfrysningen opvarmes de lag i sne, som ligger umiddelbart under overfladen. Flere lag påvirkes altså ved genfrysningen, hvilket har afgørende betydning for mængden af smeltevand, der løber ud i verdenshavet.

Det helt rette tidspunkt
Jens Hesselbjerg Christensen fra DMI forklarer, at tiden er den helt rette til denne type projekt i disse år, hvor Indlandsisen oplever store forandringer: "RETAIN-projektet vil, ved hjælp af en systematisk tilgang fra spritnye observationer og gennem modellering af snefortætningen, forsøge at opnå en klarere forståelse af, hvor meget smeltevand, der siver ned og indfanges i snedækket."

"En bedre forståelse af, hvordan sneen på Indlandsisen fortættes, forventes at forklare dele af de observerede højdeændringer af Indlandsisen, som målinger med fly og satellit har vist i nyere tid" siger Carl Egede Bøggild fra DTU-Artek og uddyber "Indlandsisen ændres dog konstant som følge af fortætning af sne og nedsivning af smeltevand, men også dynamiske forandringer i isens flydeegenskaber og ændringer i kælvingen, hvor udløbsgletsjere møder havet, har betydning."

Forskningsprojektet RETAIN forventes at munde ud i en større nøjagtighed i modelleringen af Indlandsisens overflademassebalance. Da et massetab af Grønlands Indlandsis fører til havniveaustigninger i hele verdenshavet, giver en mere præcis modellering af den en større indsigt i, hvor meget Indlandsisen kan komme til at bidrage til den globale vandstandsstigning fremover.

Kontakt:
Jason E. Box: Tlf: 41145428, Email: jeb@geus.dk
Jens Hesselbjerg Christensen: Tlf: 39157428, Email: jhc@dmi.dk
Carl E. Bøggild: Tlf: 30665227, Email: cebo@byg.dtu.dk
12. juni 2014
Havis og kulde blev for meget for vikingerne i Grønland
Ny dansk forskning viser, at is og kulde kan være blevet for meget for Vikingerne i Grønland.Vikingerne boede i Grønland i næsten 500 år, men pludselig forsvandt de igen på mystisk vis. Danske forskere har netop publiceret resultater i det videnskabelige tidsskrift Journal of North Atlantic, som kan være med til at forklare, hvad der skete.

"I årene mellem 1200 og 1450 frøs fjordene i Syd- og Vestgrønland mere og mere til. Samtidig blev somrene meget blæsende," siger seniorforsker Antoon Kuijpers fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artiklen på videnskab.dk:
Is og kulde blev for meget for vikingerne i Grønland
videnskab.dk/kultur-samfund/og-kulde-blev-meget-vikingerne-i-gronland

Læs artikel i Journal og the North Atlantic 6, 2014:
Impact of Medieval Fjord Hydrography and Climate on the Western and Eastern Settlements in Norse Greenland.
http://www.bioone.org/doi/abs/10.3721/037.002.sp603

Kontakt
Seniorforsker Antoon Kuijpers, GEUS
Tlf.: 91 33 38 09
E-mail: aku@geus.dk

11. juni 2014
Feltaktiviteter i Grønland 2014
Kort over områder hvor Geocenter Danmark udfører feltarbejde i løbet af sommeren 2014
Kort over områder, hvor Geocenter Danmark udfører feltarbejde i løbet af sommeren 2014. Læs om aktiviteterne i pamfletten: Feltaktiviteter i Grønland 2014.
Næsten alle dele af Grønland fra nord til syd, og fra øst til vest vil i løbet af sommeren få besøg af forskere, teknikere og studenter fra Geocenter Danmark

Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. mange forskere, teknikere og studenter fra Geocenteret vil besøge de grønlandske fjelde og farvande i og omkring alle dele af det store arktiske land.  Is, klima, miljø og råstoffer er på programmet.  

Læs om hvem der arbejder med hvad og hvor i pamfletten:
Feltaktiviteter i Grønland 2014, Information fra Geocenter Danmark
feltaktivitet_2014.pdf
(pdf-fil ~6mb)

Generelle oplysninger:
Informationschef  Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 38 14 21 02
E-mail: hht@geus.dk


6. juni 2014
Uran - fra efterforskning til efterspørgsel (MiMa rapport 2014/2)
Mens forskere og virksomheder leder efter holdbare alternativer til de fossile brændstoffer, er der fornyet interesse for andre teknologier for at løse verdens støt stigende energibehov med begrænset CO2-belastning. Rapporten 'Uran - fra efterforskning til efterspørgsel' forklarer i et nøgternt og letforståeligt sprog den del af den globale uranindustri, som omfatter uranefterforskning, brydning af uranforekomster og fremstilling af yellowcake, som er et halvfabrikata til den uranforbrugende industri, herunder særligt kernekraftværker.Rapporten redegør for typer af geologiske forekomster, der indeholder uran, og giver en opgørelse over de globale uranressourcer. I lighed med andre mineralske ressourcer skelnes der mellem forekomster, som med stor sikkerhed vil kunne udvindes (hvis teknologi og marked tillader det), og forekomster, hvis rentabilitet er mere usikker. På baggrund af dette og de internationale aktørers og landes hidtidige aktiviteter og forbrug giver rapporten en vurdering af kernekraftværkernes forventede uranforbrug i et 20 års perspektiv, historisk såvel som forventet prisudvikling, og det diskuteres om uran kan blive et kritisk råstof.

'Uran - fra efterforskning til efterspørgsel' omfatter ikke forhold relateret til særlige miljø- og sikkerhedsmæssige aspekter, der gælder for produktion og brug af uran.

Rapporten udgives af Videncenter for Mineraler og Materialer (MiMa), som er et rådgivende center under GEUS. PDF-version af rapporten kan hentes herunder.

Uran - fra efterforskning til efterspørgsel (MiMa rapport 2014.2) (pdf-fil ~4mb)

Eventuelle spørgsmål til rapporten kan rettes til:
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Chefkonsulent Per Kalvig, (pka@geus.dk; mobil: 30261488)
Statsgeolog Karen Hanghøj (kha@geus.dk; mobil: 20183366)
26. maj 2014
Ny undersøgelse revitaliserer EU-investeringer i geovidenskabelig information
Et EU-projekt, med GEUS som deltager, har udviklet en plan for implementering af en fælles europæisk infrastruktur for geologiske data, der skal samle data op fra tidligere, nuværende og fremtidige geovidenskabelige projekter, så de kan indgå i udviklingen af EU-politikker på relevante områder som mineralske råstoffer, jordbund, grundvand, energi og naturkatastrofer.

Den 20. maj i Bruxelles blev resultaterne af EGDI-Scope projektet præsenteret, som har udviklet en plan for, hvordan man implementerer en fælles europæisk infrastruktur for geologiske data.

Det europæiske samfund har som resten af verden et stigende behov for adgang til data om natur, miljø og råstoffer på tværs af de menneskeskabte grænser, for at kunne forvalte ressourcerne bedst muligt. Udvekslingen af geodata og miljødata står højt på dagsordenen i EU. Geologiske data er et vigtigt værktøj, når der skal findes vand, olie og mineraler, eller når man skal minimere følgerne af naturkatastrofer som jordskælv og vulkanudbrud.

EGDI-Scope har identificeret en metode, som kan danne rammen for resultaterne af tidligere, igangværende og fremtidige geodataprojekter i EU-regi, så data ikke går tabt. Projektet anslår at EU har investeret mellem 400-700 millioner Euro i geovidenskabelige projekter, hvor data efterfølgende ikke er let tilgængelige. EGDI-Scope foreslår nu en infrastruktur, der samler data fra disse projekter, og derved bidrager til udviklingen af EU-politikker på relevante områder som mineralske råstoffer, jordbund, grundvand, energi og naturkatastrofer.

EGDI-Scope projektet er udført af de geologiske undersøgelser i Holland, England, Frankrig og Danmark i samarbejde med Catholic University of Leuven, Belgium og EuroGeoSurveys. Projektet er medfinansieret af EU´ 7. Rammeprogram og blev administreret af Europa-Kommissionens Generaldirektorat Connect.

Læs mere om EGDI-Scope som har skabt rammen for European Geological Data Infrastructure (EGDI): www.egdi-scope.eu/

Læs engelsk pressemeddelelse fra EuroGeoSurvey
http://www.egdi-scope.eu/wp-content/uploads/2014/05/EGDI-Scope-Press-Release.pdf

Kontakt:
Datachef Jørgen Tulstrup, GEUS
Tlf.: 50 92 64 11
E-mail: jtu@geus.dk

eller

GIS-koordinator Mikael Pedersen, GEUS
Tlf.: 91 33 39 53
E-mail: mp@geus.dk



1 - 14 af 632 nyheder
Arkivsider: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46

Sidst opdateret: Fredag den 29. Aug. 2014 - © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)