21. januar 2015
Program for 18. Danske Havforskermøde
Det 18. Danske Havforskermøde afholdes i København fra 28. til 30. januar 2015. Programmet ligger nu klar og kan downloades fra mødets hjemmeside.
Det 18. Danske Havforskermøde 2015 afholdes i København på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) fra 28. til 30. januar 2015.

Programmet ligger nu klar, og det dækker mange store emner inden for havforskningen fx klimaproblematikken, havforurening og kortlægning af marine habitater. Hver dag indledes med indlæg af Keynote Speakers og Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen taler onsdag den 28. januar.

Havforskermøderne er et mødested for danske havforskere, studerende, laboranter og ansatte i forvaltningen af de marine ressourcer og naturværdier. Møderne afholdes hvert andet år med ca. 300 deltagere fra hele landet.

På møderne præsenteres den nyeste viden inden for havforskning i bredeste forstand. Studerende har mulighed for, at præsentere deres projekter og knytte værdifulde kontakter.

Havforskermøderne arrangeres af Dansk Nationalråd for Oceanologi (DNO), som er et råd under Videnskabernes Selskab.

Yderligere oplysninger og program findes på mødets hjemmeside:
http://havforsk2015.geus.dk/index.shtml
20. januar 2015
Mød geologerne på Kulturnatten i Nuuk - nu på lørdag den 24/1
Lørdag den 24. januar 2015 åbner geologerne fra GEUS dørene for Kulturnattens gæster i Nuuk.
Hør, se, rør, gæt og vind præmier. Lørdag den 24. januar 2015 åbner geologerne fra GEUS atter dørene for Kulturnattens gæster i Nuuk.
Mød geologerne fra GEUS på Kulturnatten og få en masse spændende viden om mineraler, klima og is. Du finder os på Grønlands Naturinstitut fra kl. 19-22.

I år vil geologerne igen besvare spørgsmål om geologiske naturressourcer i Grønland, og hvis du har en speciel eller en smuk sten derhjemme, som du gerne vil vide, hvad er, så kan du få geologerne til at kigge på den og fortælle dig, hvordan den er blevet dannet.

Gæsternes egen viden vil også komme i spil i en quiz, hvor bogen "Grønlands geologiske udvikling" og en bog om GEUS' lange historie "Vi, de jordbundne" er præmierne.

Se GEUS' Kulturnat program 2015
kulturnat_2015_dk.pdf

Takuuk GEUS-ip programmia 2015 Unnuk Kulturisiorfimmi
kulturnat_2015_gl.pdf

Kontakt:
Kontorleder Kisser Thorsøe, GEUS
Tlf.: +299 36 12 62
E-mail: kit@geus.dk
16. jan 2015
Danish Water Forum 9th annual meeting in Copenhagen 29 January 2015 - Invitation and programme
We hereby invite you to participate in DWF´s 9th annual meeting at Copenhagen University 29 January 2015; please have a look at the attached programme. Note the side-event on Danish Water Partnerships with China.
Danish Water Forum 9th annual meeting will take place in Copenhagen 29 January 2015.

Venue:
KU Science
Auditorium A2-70-03
Thorvaldsensvej 40
1870 Frederiksberg

We still have room for more posters, so if you wish to submit a paper for poster presentation - and we accept such papers also for topics outside the special topic for the meeting - please do not hesitate to do so; please note that we have a session dedicated for short poster presentations. The abstracts for poster presentation should be submitted to Lisbeth Flindt Jørgensen, lfj@geus.dk, no later than 26 January.

Please register by sending an email to dwf@danishwaterforum.dk no later than 26 January. The conference fee amounts to 400 DKK (500 DKK with VAT included) and covers printed abstracts, lunch, coffee etc. in the morning and in the afternoon as well as drinks and 'finger food' by the end of the day. Students only 200 DKK (250 DKK).

Download programme
DWF-programme_15.pdf
16. jan 2015
Millionstøtte fra VILLUM FONDEN til Camilla S. Andresen fra GEUS
Seniorforsker Camilla S. Andresen fra GEUS har modtaget 7 millioner kroner fra VILLUM FONDENs Young Investigator Programme.
Forstør foto
Seniorforsker Camilla S. Andresen fra GEUS har modtaget 7 millioner kroner fra VILLUM FONDENs Young Investigator Programme, til at undersøge hvordan havet påvirker smeltningen af den grønlandske indlandsis.
Klima, is og havniveau er på programmet i det projekt, som seniorforsker Camilla S. Andresen fra GEUS har fået penge til af VILLUM FONDENs Young Investigator Programme.

Seniorforsker Camilla S. Andresen har modtaget 7 millioner kr. til projektet: "Past and future dynamics of the Greenland Ice Sheet: what is the ocean hiding?" som skal undersøge havets betydning for afsmeltningen af udløbsgletsjere fra Indlandsisen i Grønland.

Projektets formål er at forstå, hvordan havet omkring Grønland påvirker afsmeltning af Indlandsisen. Projektet vil rekonstruere fortidens variationer i havstrømme og gletsjerstabilitet ud fra analyser af sedimenter, som er aflejret gennem de seneste 100-200 år i en række fjorde med udløbsgletsjere. Derved kan de nuværende hav- og gletsjerforandringer ses i en historisk kontekst og forstås bedre. De indsamlede data vil endvidere blive brugt til at forudsige havniveaustigning.

Bevillingen på 7 millioner kr. vil blive anvendt til at etablere en forskningsgruppe bestående tre postdocs og to ph.d.-studerende.

Formålet med VILLUM FONDENs Young Investigator Programme er at støtte særligt talentfulde yngre forskere inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning og give dem mulighed for at skabe egne, selvstændige karriereprofiler.

Læs mere om VILLUM FONDENs Young Investigator Programme

Kontakt:
Seniorforsker Camilla S. Andresen, GEUS
Tlf.: 91 33 38 16
E-mail: csa@geus.dk

14. januar 2015
Svar på kritik af pesticidforekomst i grundvand
GEUS har på det seneste været en del i medierne i forbindelse med kritik af vores rapport fra grundvandsovervågningen. Vi bringer her vores svar på kritikken og et notat til Miljøministeriet om rapporten fra grundvandsovervågningen 2013.
GEUS har på det seneste været en del i medierne i forbindelse med vores rapport fra grundvandsovervågningen, den såkaldte GRUMO rapport fra sidste år om pesticidforekomst i grundvand. Vi er bl.a. blevet beskyldt for at manipulere med data for at få det til at se værre ud, end det faktisk er. Vi er i den sammenhæng også blevet bedt om at deltage i en teknisk gennemgang af GRUMO for Folketingets Miljøudvalg, som finder sted den 15. januar 2015. Der er ikke noget at komme efter, og derfor har vi følt os foranlediget til at svare på kritikken i medierne, og vi har også på foranledning sammenfattet sagen til Miljøministeriet i et notat om rapporten fra grundvandsovervågningen 2013.

Svar i Weekendavisen den 5. december 2014 på kritikken
Gode_udsigter_for_vores_grundvand_svar_5_dec_2014.pdf

Svar i Weekendavisen den 2. januar 2015 på kritikken
Grundvand_svar_2_jan_2015.pdf

Notat til Miljøministeriet: Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO 2013 rapporten.
Notat_Pesticidforekomsten_det_danske_grundvand_baseret_på GRUMO_2013_rapporten.pdf

Kontakt:

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Tlf.: 91 33 35 61
E-mail: flar@geus.dk

Geolog Walter Brüsch
Tlf.: 91 33 35 89
E-mail: wb@geus.dk
30. december 2014
GEUS' tidligere bestyrelsesformand Per Buch Andreasen er død.
GEUS modtog med sorg budskabet om, at tidligere bestyrelsesformand Per Buch Andreasen er død. Per Buch blev 77 år og døde søndag formiddag d. 28. december på Herlev Hospital af en lungebetændelse efter en svær infektion og blodforgiftning.
Per Buch Andreasen var uddannet læge og gjorde karriere gennem en række andre lægelige ansættelser, før han i 1981 blev overlæge på Gentofte Hospital og senere i 2001 forskningschef samme sted. Hans store interesse for samfundet førte til mange udvalgsarbejder indenfor sundhedspolitik og senere inden for forskningspolitik. I 1994-1997 var Per Buch Andreasen formand for Miljø- og Energiministeriets rådgivende forskningsudvalg, i 1996-2000 formand for Det Rådgivende Energiforskningsudvalg og 1996-2003 medlem af Risøs bestyrelse. Han fik herigennem en grundig erfaring med såvel energi- og miljøspørgsmål som med sektorforskningens rolle i det danske forskningssystem - en rolle i forskningssystemet han understøttede og anså for ligeværdig med, men forskellig fra, universiteternes rolle.

GEUS fik således en kompetent og indsigtsfuld formand 1. januar 2000 og Per Buch Andreasen blev den længst fungerende formand GEUS har haft, idet Per Buch var formand i 13 år.

Per Buch Andreasen har haft umådelig stor betydning for GEUS, hvor han, gennem sit politiske netværk og med sin erfaring og ballast fra arbejdet i mange dele af forskningsverdenen, kunne forklare, hvorfor GEUS er en vigtig og betydende institution. Disse personlige egenskaber blev særlig vigtige i forbindelse med dele af sektorforskningens fusion med universiteterne, hvor Per Buch gjorde et stort benarbejde for at holde GEUS udenfor fusionerne. I stedet fik GEUS egen lov og regeringsmæssig tilslutning til at udvikle det allerede tætte samarbejde med relevante universitetsinstitutter gennem Geocenter Danmark.

Per Buch var en stærk og dygtig bestyrelsesformand, der gav plads og tillid, så det var let at være direktør under hans formandskab. Han interesserede sig dybt for GEUS' samfundsmæssige betydning - det var ikke jorden, stenene og undergrunden i sig selv, der havde hans interesse. Han var særlig optaget af betydningen af den danske udnyttelse af olie/gas i Nordsøen og GEUS' rolle heri. Grønland havde en stor plads i hans hjerte, og han var optaget af både landet og befolkningen. Per Buch holdt meget af de årlige rejser med direktionen, hvor de fleste gik nordpå til inspektion af GEUS' felthold og møder med GEUS' grønlandske samarbejdspartnere. Særligt det år hvor Connie Hedegaard deltog i en del af rejsen var en uforglemmelig oplevelse og bragte overvågning af Indlandsisen frem på den politiske dagsorden.

Per Buch var stærkt internationalt orienteret, ikke kun indenfor sit lægelige virke, men også i forhold til GEUS' internationale samarbejde, hvor han kunne bidrage med sine egne erfaringer.

Per Buch holdt af GEUS og var stolt af institutionen, og han gjorde en stor og betydningsfuld indsats på kritiske tidspunkter i GEUS' liv - for ham var opgaven langt mere end at varetage et formandskab. Per Buch var et lunt og varmt menneske, som man kun kunne respektere og holde af. Per Buch vil blive savnet af alle os der kendte ham og arbejdede sammen med ham.

Æret være hans minde.

Johnny Fredericia

Administrerende direktør for GEUS og Formand for Sektorforskningens Direktørkollegium.

19. december 2014
Guld, genbrug og globalisering - Fakta om mineralske råstoffer
Mere end halvdelen af alt guld, som produceres, benyttes til smykker (Foto: PMT Pty. Ltd., Queensland, Australien).
Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) er klar med de første faktablade, der i kort form beskriver, hvordan det forholder sig med en række af verdens vigtigste mineralske råstoffer. Hvor kommer de fra, hvor meget findes der af dem på verdensplan, hvilke lande udvinder råstofferne og hvilke forbruger dem? Hvilken betydning har globaliseringen for forsyningssikkerheden, og i hvilket omfang er genbrug rentabelt? Faktabladene giver de vigtigste nøgletal for de enkelte mineraler og giver - til tider overraskende - svar på deres udbredelse, anvendelse, produktionsforhold og forsyningsrisiko.
Vores øgede forbrug af mineralske råstoffer afspejler, at vi lever i en verden med voksende befolkning, større generel velstand og markante teknologiske fremskridt. Denne udvikling kræver et øget fokus på, hvorvidt vi fortsat kan imødekomme behovet for de råstoffer, som indgår i alt hvad vi omgiver os med, fra grus og sand til guld og sjældne jordarter.

Er der en reel forsyningsrisiko, og er nogle metaller særligt kritiske for vores industri og samfund? En diskussion af disse centrale problemstillinger kræver kendskab til de mineralske råstoffer:
  • Hvilke egenskaber har råstofferne, og hvad anvendes de til?
  • Hvor stammer mineralerne fra, og hvor meget findes der af dem geologisk set?
  • Hvor og hvordan sker udvinding og den videre produktion?
  • Hvordan og hvorfor varierer priser, produktion og forbrug?
  • Hvilke muligheder er der for genbrug, og kan man bruge andre materialer i stedet (substitution)?
  • Er vi sårbare over for adgang til bestemte råstoffer (forsyning)?
Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) har udarbejdet de første faktablade, som i kort form forsøger at besvare disse spørgsmål. Faktabladene behandler et mineralsk råstof ad gangen og giver de vigtigste nøgletal og et indblik i grundstoffernes færd, fra de findes i Jorden og til de ender i solceller, smartphones, vindmøller, vinduer og alle de andre ting, verden er fuld af.

Bliv klogere på guld, aluminium og Wolfram (tungsten) på mima.geus.dk

KONTAKT
Per Kalvig
Centerleder
Telefon: 9133 3864
E-mail: pka @geus.dk

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) er et rådgivende center under De Nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). MiMa formidler viden om mineralske ressourcers værdikæde fra efterforskning og udvinding til forbrug, genbrug og udviklingen af nye teknologier.

15. decenber 2014
Dansk/grønlandsk krav på kontinentalsokkel nord for Grønland indgivet til FN
Regeringen har den 15. december 2014 sammen med Grønlands Selvstyre afleveret videnskabelig dokumentation for sit krav på kontinentalsokkel nord for Grønland. Det drejer sig om et område på ca. 895.000 km2 uden for 200 sømil fra Grønlands kyst.
Det videnskabelige datamateriale, der betegnes "submission", blev indgivet til Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (the Commission on the Limits of the Continental Shelf, "CLCS") gennem FN’s generalsekretær i henhold til den procedure, der er fastlagt i FN’s Havretskonvention, som Kongeriget Danmark ratificerede i 2004.

Læs pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet på Kontinentalsokkelprojektets hjemmeside: a76.dk/cgi-bin/nyheder-m-m.cgi?id=1418619412&cgifunction=form

11. dec. 2014
Nyt EU superkonsortium skal sikre Europas forsyning med råstoffer
EU sætter råstofferne højt på agendaen med en ny stor milliard satsning. GEUS er med i det vindende konsortium RawMatTERS, som skal sikre Europas fremtidige forsyning med mineralske råstoffer samt skabe vækst og arbejdspladser.
European Institute of Innovation and Technology (EIT) ønsker en såkaldt KIC (Knowledge and Innovation Community) om råstoffer og har netop offentliggjort, at konsortiet der har vundet opgaven er "RawMatTERS", et paneuropæisk partnerskab med mere end 100 partnere fra 22 lande i EU bestående af ledende partnere dækkende industri, forskning og uddannelse.

KIC RawMatTERS får sit hovedkvarter i Berlin med co-location centre i Wrocław (Polen), Espoo (Finland), Leuven (Belgien), Lulea (Sverige), Metz (Frankrig) og Rom (Italien). Det vindende konsortium har en bred ekspertise over hele værdikæden for mineralske råstoffer og betragtes som det stærkeste partnerskab nogensinde i råstofsektoren.

GEUS vil være partner i det nordiske co-location center i Luleå. GEUS's primære kompetencer i værdikæden ligger i mineralefterforskning, materiale karakterisering, risikostyring, biologisk forarbejdning og miljø monitering. Desuden vil GEUS bidrage med stærke kompetencer i værdikædeanalyse og forhold vedrørende knaphed, sårbarhed og bæredygtighed i mineral produktion og forbrug. GEUS har særlig ekspertise i Grønland såvel som bredt i Arktis.

Administrerende direktør Johnny Fredericia udtaler: "Vi er glade og stolte over at være en del af et sådant fremragende europæisk konsortium og ser frem til samarbejdet med vores partnere. Vi er sikre på, at denne KIC vil styrke uddannelse, forskning og innovation indenfor råstofområdet i fremtiden og bidrage til forsyningssikkerheden for råstoffer i Europa."

For yderligere baggrund se EIT's pressemeddelelse:
eit.europa.eu/newsroom/eit-selects-new-strategic-partnerships-milestone-europe-areas-health-and-raw-materials

Kort beskrivelse af EIT Raw Materials med liste over de mange samarbejdspartnere:
http://eit.europa.eu/sites/default/files/EIT%20Raw%20Materials%20-%20Factsheet%202014.pdf.


For yderligere information om GEUS' rolle og ambition kontakt:

Statsgeolog Karen Hanghøj
Tlf.: 20 18 33 66
E-mail: kha@geus.dk

eller

Vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen
Tlf.: 20 10 83 90
E-mail: fgc@geus.dk


11. dec. 2014
Polar Portalens sæsonrapport 2014 er klar
Kortet viser den såkaldte albedoanomali målt i perioden 19.-23. august, hvor der var høje temperaturer og høj solindstråling. Man kan altså se, hvor isen har reflekteret mere eller mindre sollys end normalt. Især i Sydgrønland var store områder præget af meget lav refleksion. Dette gav ekstra optag af energi fra solen og øget afsmeltning.
Polarportal.dk offentliggør nu årets sæsonrapport. Sæsonens vigtigste resultater for Grønlands indlandsis og den arktiske havis opsummeres.
Hen over året har forskerne foretaget observationer og beregninger af Grønlands indlandsis og den arktiske havis. Efter afslutningen af årets smeltesæson er det tid til at gøre status. Rapporten udkommer på dansk, engelsk og grønlandsk.

Året har været præget af ganske høj afsmeltning og lav refleksion af sollys på Grønlands indlandsis, mens havisen kommer styrket ud af 2014. Samtidig blev der sat ny rekord for juni-temperaturer i Grønland.

I punktform er de væsentlige overvågningsresultater i Arktis i 2014:
  • Indlandsisen bidrog med ca. 1,2 mm hav-niveaustigning
  • Lav refleksion af sollys afspejler øget afsmeltning fra Indlandsisen i 2014
  • Overflademassebalancen var lavere end normalt – men ikke rekordlav
  • Havisen kommer styrket ud af 2014
  • Ny varmerekord i juni i Vestgrønland
  • Kun få større ændringer i gletsjerfronternes bevægelse
Læs mere om resultaterne i rapporten på Polarportalen:
http://polarportal.dk/nyheder/nbsp/saesonrapport-2014/

10. dec. 2014
Hold julesulet i skak og oplev, hvordan Danmark blev til.
En tur til Danmarks nye verdensarvsområde Stevns Klint er ét af tilbuddene. Her kan du se de geologiske spor, der fortæller, hvorfor dinosaurerne uddøde. Foto. Jakob Lautrup, GEUS.
Tag på en tur ud i det danske landskab og få brændt lidt kalorier af. På en ny hjemmeside kan du få inspiration til ture med seværdig geologi og få at vide, hvordan du finder stederne. Se fx vulkanske askelag, istidslandskaber, jordskælvssøer og kæmpesten.Vi spiser og drikker for meget i juletiden, og for mange er december en måned, hvor bukserne begynder at stramme. En frisk ekstra gåtur kan kompensere lidt for det store kalorieindtag, men man får det ikke gjort.

Nu har du muligheden for at gå en tur i det fri og samtidig opleve, hvordan Danmark blev skabt. Historierne om Danmarks geologi finder du på hjemmesiden "Ture til Geologiske Naturperler". Her kan du finde inspiration til ture i naturen, hvor geologien er seværdig. Med et klik på stednavnene får du letforståelige beskrivelser af over 90 geologiske naturperler, og du får at vide, hvor du finder dem.

Oplev imponerende istidslandskaber ved Hald Sø, Mols Bjerge, Svanninge Bakker, vulkansk aske i Limfjordens molersklinter eller oplev de geologiske spor ved Danmarks nye verdensarvsområde - Stevns Klint, som fortæller hvorfor dinosaurerne uddøde. Eller hvad med at besøge Nors Sø i Nordjylland, som er skabt af jordskælv, eller cykle forbi den kæmpestore Hvissingesten, som ligger i Vestskoven nord for Glostrup.

Der er masser af gode tilbud, så kom nu op af stolen.

Besøg hjemmesien: Ture til Geologiske Naturperler
www.geus.dk/DK/popular-geology/out_in_nature/geol_perler/Sider/default.aspx

Kontakt:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 91 33 35 36
E-mail: hht@geus.dk
8. dec. 2014
NITRAT – nyt nummer af Geoviden
Nitrat er et stof, som vi jævnligt hører om i dagspressen, men det er sjældent i en positiv omtale. Det hænger sammen med, at indtagelse af nitrat i for store mængder er skadeligt for vores helbred. Men hvor kommer nitraten fra, hvordan cirkulerer den rundt i miljøet og hvordan kan vi begrænse dens tilstedeværelse?
I det nye nummer af Geoviden, som er et temahæfte om nitrat, har vi forsøgt at komme omkring disse spørgsmål og flere til. Bladets otte artikler handler således om: Nitrat i drikkevand og vores sundhed; Transport af nitrat fra rodzonen til overfladevand; Omsætningen af nitrat i undergrunden; Beskyttelse af grundvandsressourcen; Virker beskyttelsen af grundvandet?; Hvor forsvinder kvælstoffet i grundvandet? National kvælstofmodel samt Nitrat i økosystemer.

Læs Geoviden nr. 4, 2014: NITRAT
4. dec. 2014
Nyt forskningsprojekt skal sikre de nordiske lande mod naturkatastrofer
Det fælles nordiske forskningsprojekt NORDRESS, med GEUS som deltager, skal undersøge de nordiske landes robusthed over for naturkatastrofer for at øge samfundssikkerheden.
I løbet af de sidste 30 år er antallet af registrerede naturkatastrofer i verden firedoblet. Alene i 2011 blev 440 millioner mennesker ramt af naturkatastrofer.

Et nyt fælles nordisk forskningsprojekt NORDRESS - Nordic Centre of Excellence in Resilience and Societal Security skal skabe viden om, hvordan vi bedre kan sikre samfundet over for naturkatastrofer, og hvordan vi bedst genopretter samfundssikkerheden igen efter en katastrofe.

Samfundets evne til at kunne klare naturkatastroferne vil blive undersøgt fra forskellige perspektiver, der spænder fra den individuelle person til hele samfundet samt infrastrukturen og samfundets institutionelle forhold.

NORDRESS skal studere virkningerne af naturkatastrofer i alle de nordiske lande, fra det lokale niveau til det grænseoverskridende med fokus på ekstremt vejr, oversvømmelser, mudderskred, laviner og vulkanudbrud.

GEUS deltager i tre af projektets arbejdsområder:
  1. Udvikling af tidlig varsling gennem blandt andet borger- og interessentinddragelse i udvikling af overvågningssystemer. GEUS er leder af dette arbejdsområde.
  2. Risikovurdering og forebyggelse mod oversvømmelse.
  3. Forbedrede institutionelle rammer til naturkatastrofe forvaltning.
NORDRESS støttes økonomisk af Finland, Island, Norge, Sverige og NordForsk og modtager 23 mio. norske kroner fra NordForsk. Projekt startmøde i januar 2015. Projektet løber i fem år fra 2015 til 2019.

Projekt deltagere:
University of Iceland (coordinator), Icelandic Meteorological Office, Iceland Civil Protection and Emergency Management, Icelandic Coastguard, SAReye – Software for Search and Rescue, Center for Crisis Psychology, Bergen, National Center for Psychotraumatology, University of Southern Denmark, Norwegian University of Science and Technology, Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), Norwegian Geotechnical Institute, Swedish Geotechnical Institute, Copenhagen Center for Disaster research / Copenhagen Business School-KU, Finish Meteorological Institute, University of Eastern Finland, Oslo and Akershus University College Of Applied Sciences (NOVA), Malmö University and Aalborg University.

Læs mere om projektet NORDRESS:
http://english.hi.is/frettir/substantial_grant_for_research_natural_hazards_and_societal_resilience

Læs mere om nordisk program for samfundssikkerhed (Nordforsk):
http://www.nordforsk.org/no/programmer/programmer/samfunnssikkerhet

Kontakt:
Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Tlf.: 91 33 36 12
E-mail: hjh@geus.dk




1. december 2014
Mod en ny regulering af nitrat, som tilgodeser både landbrug og miljø
Forskningsprojektet TReNDS skal i gang med at udvikle metoder og redskaber, som skal gøre det muligt at regulere landbrugets nitratudledning på en ny differentieret måde, der både tilgodeser landbruget og miljøet. Innovationsfonden støtter projektet med 15 mio. kr.
Den danske Natur og Landbrugskommission har anbefalet en ny differentieret regulering af nitrat, der tager højde for, at den naturlige fjernelse af nitrat varierer mellem forskellige arealer. Dette betyder, at nitrattilførslen vil kunne øges i områder med en stor naturlig fjernelse, mod at man tilsvarende reducerer forbruget på arealer med lille omsætning, og samtidigt sikre et godt miljø.

Forskningsprojektet TReNDS skal i gang med at udvikle metoder og redskaber, som skal gøre det muligt at regulere landbrugets nitratudledning på en ny differentieret måde.

"En sådan differentieret tilgang er nyskabende og vil have stor samfundsøkonomisk betydning," siger seniorforsker Anker Lajer Højberg fra GEUS, som leder projektet.

"For at opnå fuldt udbytte af en differentieret regulering, skal vi kende variationen af nitratomsætningen på lille skala. Det gør vi ikke i dag, og den er svær at estimere på grund af fundamentale huller i vores viden. Specielt mangler vi oplysninger om betydningen af markdræn, de kemiske forhold i de geologiske lag og omsætning af nitrat i lavbundsarealer."

Forskerne skal nu i gang med at kortlægge dræn og kvantificere deres betydning for transport af nitrat, og de skal afprøve sensorer til at kortlægge vandstrømning og omsætning i lavbundsområder. De såkaldte redox forhold i jordlagene, som bestemmer nitratomsætningen er også på forskernes program. En ny sonde til måling af redox forholdene skal afprøves, og så skal forskerene udvikle en metode til at fremstille et nyt nationalt kort over dybden til redox grænsen i høj opløsning.

Resultaterne fra de nye studier skal integreres i beregningsmodeller, så disse kan give et forbedret grundlag for udrulning af en differentieret regulering nationalt. Endelig skal der udvikles og testes ny principper for en fremtidig regulering, hvori det skal være muligt at inddrage lokale målinger af nitrat udledningen fra landbrugsarealer.

Det firårige TReNDS projekt (Transport and Reduction of Nitrate in Danish Landscapes at various Scales) støttes økonomisk af Innovationsfonden med 15 mio. kr., og ledes af GEUS. I projektet deltager også Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Videncentret for landbrug, Ejlskov A/S, Sorbisense A/S, Rambøll, Laval Universitet, USDA/ARS-Soil Drainage Research Unit, Melbourne Universitet, Illinois Universitet, Odder kommune og Naturstyrelsen.

Kontaktoplysninger:
Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS
Tlf.: 91 33 36 05
E-mail: alh@geus.dk
1 - 14 af 662 nyheder
Arkivsider: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48

Sidst opdateret: Torsdag den 22. Jan. 2015 - © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)