20. maj 2015
GEUS forskere 'indvier' Villum Research Station - Station Nord i Nordøstgrønland.
Villum Research Station
Vinterstemning på Villum Research Station - Station Nord i Nordøstgrønland 14. april 2015.
Foto i større udgave
Forskerne fra GEUS
Forskerne fra GEUS arbejder på havisen i Nordøstgrønland, hvor de har hentet sedimentkerner op fra havbunden
Foto i større udgave

Forsker Sofia Ribeiro fra GEUS
Forsker Sofia Ribeiro fra GEUS håndterer en sedimentkerne fra havbunden i Wandelhavs området i Nordøstgrønland.
Foto i større udgave
Havisændringer i de seneste århundreder og årtusinder vil blive rekonstrueret fra 37 sedimentkerner, som netop er hentet op fra havbunden i Wandelhavs området.
De to GEUS forskere Sofia Ribeiro og Niels Nørgaard-Pedersen var blandt de første forskerhold, der har lavet feltarbejde med udgangspunkt i den nye Villum Research Station - Station Nord i Nordøstgrønland.

De er netop hjemvendt fra 3-ugers feltarbejde, hvor de indsamlede sedimentkerner fra havbunden i Wandelhavs området med det hovedformål at rekonstruere tidligere havisændringer i denne region. Feltarbejdet blev organiseret af Arctic Science Partnership i samarbejde med Arctic Research Center ved Aarhus Universitet.

- Fjordene i dette område er dybest set ukendt land. Vi var nødt til at planlægge, hvor vi skulle arbejde ud fra kun nogle få målinger af havdybden og oplysninger om havisens karakter ud fra radar satellitbilleder, siger Sofia Ribeiro.

- Selv om vi var nødt til at bore igennem op til 3m tyk havis for at nå havvandet var feltarbejdet en succes, og vi fik hentet 37 sedimentkerner op fra havbunden, siger Niels-Nørgaard Pedersen.

Havisændringer i de seneste århundreder og årtusinder vil blive rekonstrueret fra disse sedimentkerner i forbindelse med Sofia Ribeiro forskningsprojekt finansieret af Villum Fondens Young Investigator Programme.

Kontakt
Sofia Ribeiro, GEUS
Tlf.: 91 33 38 43
E-mail: sri@geus.dk

Niels Nørgaard-Pedersen, GEUS
Tlf.: 91 33 38 35
E-mail: nnp@geus.dk
19. maj 2015
Ny opgørelse af danske råstoffer skal sikre forsyning og bæredygtig udnyttelse
Sand og grus er fundamentale råstoffer i alle moderne samfund, og forbruget vil øges i fremtiden. Indvindingen er ofte i konflikt med andre arealinteresser, særligt i et lille land som Danmark. Trods store tilgængelige mængder af disse råstoffer er det en stor udfordring at sikre den fremtidige forsyning. I Danmark, indvindes der årligt ca. 27 mio. m3 af sand, grus og sten, samt ca. 5 mio. m3 granit, kridt, kalk, ler og salt. Ny opgørelse giver overblik over hvor de danske råstoffer findes og ressourcernes størrelse, og denne viden kan bruges til langsigtede prioriteringer og til at sikre en fremtidig og bæredygtig råstofforsyning.
I alle lande er sand og grus nogle af de vigtigste råstoffer, da de især anvendes til bygge- og anlægsopgaver. Sådan er det også i Danmark, hvor der årligt indvindes ca. 32 mio. m3 sand, grus, sten, kridt, kalk, ler og salt. Det svarer til, at hver dansker bruger næsten 6 m3 råstof om året. Derfor har Videncenter for Mineraler og Materialer (MiMa) fundet, at der er behov for en national opgørelse af de mineralske råstofressourcer, som kan indgå i de langsigtede planer for råstofindvinding. Rapporten 'Danske mineralske råstofressourcer. Kvantitativ analyse baseret på geologiske og geofysiske data er den første samlede opgørelse over de danske, mineralske råstofressourcer, som findes både på land og på havbunden i de danske farvande. Rapport og bilag med kort og tabeller vil kunne hentes elektronisk på MiMa's hjemmeside 19. maj 2015.

Ressourceopgørelsen omfatter råstofferne sand, grus og sten, granit, ler, ekspanderende ler, diatomit-ler, kalk/kridt og salt, og er baseret på eksisterende, tilgængelige geologiske og geofysiske data. Volumenopgørelserne er beregnet til 25 meter under terræn/havbund og for områder med overjordsmægtigheder på mindre end 5 meter; salt behandles dog anderledes. På dette grundlag er de nationale ressourcer estimeret for i alt 139 områder - heraf 98 kommuner og 41 marine projektområder. Ressourcerne er inddelt i klasserne påviste, sandsynlige og spekulative i forhold til den eksisterende viden i forskellige områder.

En betydelig del af ressourcerne ligger i områder, hvor indvinding ikke er mulig eller ikke er ønskelig. Derfor er ressourcerne reduceret i forhold til, hvad der dækkes af byområder, veje, fredede områder, lavvandede marine områder og specielle naturbeskyttelsesområder. Herudover vil de beregnede mængder yderligere skulle reduceres betydeligt i forhold til lokale arealinteresser.

Rapporten udgør første fase af en af en undersøgelse af de danske mineralske råstoffer. De følgende faser vil omfatte en analyse af råstofindvindingens geografiske og produktmæssige fordeling og en analyse af eventuelle knapheds- eller andre problemer for danske råstofforbrugende brancher i de forskellige dele af råstoffernes cyklus fra efterforskning og udvinding til produktion, forbrug og genbrug.

Læs blog-indlægget om danske råstoffer på MiMa's hjemmeside: 'Ikke i min baghave!'

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) er et rådgivende center under De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). MiMa formidler viden om mineralske råstoffers værdikæde fra efterforskning og udvinding til forbrug, genanvendelse og udvikling af nye teknologier.

Spørgsmål til rapporten bedes rettet til chefkonsulent Per Kalvig (30261488; pka@geus.dk) eller statsgeolog Karen Hanghøj (20183366; kha@geus.dk).


12. maj 2015
Inge Lehmanns 127 års fødselsdag
Inge Lehmann født 13. maj 1888, død 21. februar 1993.
Den 13. maj 2015 er det 127 år siden, at den kendte danske seismolog Inge Lehmann blev født. Det fejres blandt andet af Google.
Google fejrer den danske seismolog Inge Lehmanns 127 års fødselsdag. Inge Lehmann foreslog meget dristigt i 1936, at jorden har en fast indre kerne. Hendes opsigtsvækkende artikel var baseret på systematiske studier af jordskælv, og hendes resultater holder den dag i dag.

Udover at være kendt for sin forskning i jordskælv og jordens struktur var Inge Lehmann under den kolde krig banebrydende inden for arbejdet med at detektere fjerne atomprøvesprængninger ved hjælp af seismografer.

Den seismiske tjeneste i Danmark, som Inge Lehmann ledede i årene 1928-52, ligger i dag ved GEUS, hvor vi bl.a. overvåger lokale såvel som fjerne jordskælv fra seismografer i Danmark og Grønland. Desuden forsker vi i seismologi og er nationalt center for FN-traktaten som forbyder atomprøvesprængninger.

Læs mere om Inge Lehman:
http://www.geus.dk/DK/nature-climate/natural-disasters/seismology/Sider/seismo_lehmann-dk.aspx

Se film om Inge Lehmann:
http://videnskabsfolk.dk/

Læs Inge Lehmanns sidste videnskabelige artikel skrevet i en alder af 99 år:
http://www.geus.dk/DK/nature-climate/natural-disasters/seismology/Sider/seismo_lehmann_art-dk.aspx

Kontakt:

Seniorforsker og seismolog Trine Dahl-Jensen
Tlf.: 91 33 39 19
E-mail: tdj@geus.dk

Seniorforsker og seismolog Tine B. Larsen
Tlf.: 91 33 39 32
E-mail: tbl@geus.dk

Forsker og seismolog Peter H. Voss
Tlf.: 40 21 62 88
E-mail: pv@geus.dk
1. maj 2015
Vulkansk aktivitet satte gang i jordskælv i Europa
Danske forskere har påvist at store dele af Europa blev hjemsøgt af en byge af jordskælv for 201 millioner år siden.

Hidtil har forskere troet, at særlige mønstre i undergrunden i England var tegn på et meteorit-nedslag for 201 millioner år siden. Nu viser ny dansk forskning, som er publiceret i tidskriftet Geology, at der i stedet var tale om jordskælv, som ramte store dele af Europa – og som blev skabt af et gigantisk vulkanområde.

"Vi mener, at det var et kæmpestort vulkansk område, som satte gang i jordskælv over store dele af Europa", siger seniorforsker Sofie Lindström fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artikel på videnskab.dk: Giga-vulkan skabte jordskælv i England og Danmark
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/giga-vulkan-skabte-jordskaelv-i-england-og-danmark

Læs artiklen i tidskriftet Geology: Intense and widespread seismicity during the end-Triassic mass extinction due to emplacement of a large igneous province.
http://geology.gsapubs.org/content/early/2015/03/19/G36444.1.abstract


Kontakt:

Seniorforsker Sofie Lindstrøm, GEUS
Tlf.: 91 33 37 35
E-mail: sli@geus.dk
24. april 2015
GEOPARK ODSHERRED - Danmarks første geopark. Nyt nummer af Geoviden
Forsiden til nummeret om Geopark Odsherred
Den 22. september 2014 fik Danmark sin første geopark - Geopark Odsherred. Geologien og landskabets dannelse er grundlæggende elementer i geoparker, og i dette tilfælde er det Odsherredbuerne, der er rygraden i det unikke landskab, der udgør Geopark Odsherred. Men geoparken har meget mere at byde på, både hvad angår geologi, kulturhistorie, landskabskunst og lokale råvarer.
I det nye nummer af Geoviden, som er et temahæfte om Geopark Odsherred, uddybes begrebet geopark og i store træk beskrives forløbet fra geoparken blot var en idé, til den blev virkelighed. Men den største del af bladet fører dig rundt i landskaberne - deres dannelse og specielle karakterer; fra da de vældige ismasser skabte de store buede bakkedrag, Odsherredbuerne, gennem stenalderens druknede landskaber, og frem til de helt unge klit- og kystlandskaber, hvor processerne stadig er aktive. I bladet præsenteres også en app, som byder på en række infospots, hvor landskabet er præsenteret til forskellig tid gennem de sidste 25.000 år. Du kan også læse om nationalklenodiet Solvognen, der er fundet i Trundholm Mose i geoparken.

Læs Geoviden nr. 1, 2015: GEOPARK ODSHERRED - Danmarks første geopark
geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html
21. april 2015
Verdens første videokanal for geovidenskab
Geocenter Danmark lancerer online videokanal om geovidenskab.
UNDERGROUND CHANNEL. I dag lanceres verdens første online videokanal med fokus på geovidenskab. Bag kanalen står en række af Danmarks stærkeste forskningsinstitutioner på området. Gennem filmmediet vil UNDERGROUND CHANNEL give svar på komplicerede spørgsmål om klodens udfordringer såsom klimaforandringer, råstofudnyttelse, sikring af rent drikkevand og forståelse af voldsomme fænomener som jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier.
- Vi lever i en tid, hvor der er stadig større fokus på jagten og fordelingen af jordens ressourcer. Kampen om vand, mineraler og olie samt frygten for klimaændringer og klodens generelle velbefindende har pludselig skubbet geologien og geovidenskaben meget tættere på vores hverdag, siger professor Kurt Kjær fra chefgruppen ved Geocenter Danmark, der til daglig er kst. direktør på Statens Naturhistoriske Museum.

Men det kan være vanskeligt for skole- og gymnasieelever og helt almindelige mennesker med en naturlig interesse for vores fælles fremtid at blive klog på klodens tilstand - dens stærke naturkræfter, knappe ressourcer og mulige fremtid. Derfor lanceres UNDERGROUND CHANNEL. Det bliver verdens første online videokanal med fokus på geovidenskab.

Et vindue til fremtiden
- Jordens fortid virker uendelig, og det er svært at forestille sig et ocean kan opstå eller at kontinenter kan flytte sig. Vi kommer aldrig til at stå og opleve de processer, men med UNDERGROUND CHANNEL, hvor vi følger geoforskernes arbejde, skaber vi et vindue, hvor alle kan få et glimt af jordens historie, og hvad fremtiden bringer os, siger Anders Drud Jordan, der er projektleder på UNDERGROUND CHANNEL.

Bag UNDERGROUND CHANNEL står Geocenter Danmark, der er et formaliseret samarbejde mellem fire af Danmarks stærkeste forskningsinstitutioner inden for geovidenskaben, der alle er parate til at byde ind med deres viden og nyeste forskning på området.

Det drejer sig om:
  • Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet
  • Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet
  • Institut for Geoscience på Aarhus Universitet
  • GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Besøg videokanalen UNDERGROUND CHANNEL:
www.UNDERGROUNDCHANNEL.dk

Kontakt

Kurt Kjær
Professor og kst. Direktør
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: kurtk@snm.ku.dk
Mobil: 30 58 97 30

Anders Drud Jordan
Leder af digital produktion og web-tv
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: adjordan@snm.ku.dk
Mobil: 51 82 69 82

Henrik Højmark Thomsen
Informationschef
GEUS
Mail: hht@geus.dk
Tlf.: 91 33 35 36
13. april 2015
Ny dataportal over grønlandske rubinforekomster
GEUS har åbnet en ny dataportal over grønlandske rubinforekomster
En ny dataportal over rubinforekomsterne i Vestgrønland indeholder oplysninger om forekomsternes geologi, mineralogi og geografiske positioner, og henviser til publikationer og andet kildemateriale.
GEUS har åbnet en dataportal over rubinforekomsterne i Vestgrønland. Dataportalen giver information om 87 forekomster af rubin-sapphirin i området omkring Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) syd for Nuuk samt i 8 forekomster i områderne omring Nuuk og Maniitsoq.

Dataportalen omfatter beskrivelser af forekomsternes geologi og mineralogi, geografiske positioner med angivelse af koordinater, samt henvisninger til kildemateriale som geologiske kort, videnskabelige publikationer, dagbøger og rapporter.

Forekomsterne af de røde rubiner og lyserøde safirer er næsten altid associeret med det blå mineral sapphirin, som blev fundet for første gang i 1809 i bygden Fiskenæsset, som er typelokalitet for dette mineral. Forekomsterne omfatter desuden en vifte af andre relativt sjældne mineraler som gedrit, phlogopit, enstatit, cordierit, kornerupin, rød spinel, kyanit samt varianter af hornblende spændende fra pargasit til tschermakit.

Datamaterialet er hovedsageligt baseret på arbejde udført af GEUS’ geologer i perioden 1964 - 74 samt frigivne resultater fra det canadiske efterforskningselskab Platinomino i årene 1969 - 83. Resultater af undersøgelser siden 2004 af selskabet True North Gems, som planlægger at åbne en rubinmine i 2015, er fortrolige og indgår derfor ikke i dataportalen.

En oversigt over rubin-sapphirin forekomsterne findes i GEUS rapporten 2014/72, som kan downloades fra portalen:
Ruby- and Sapphirine-bearing mineral occurences in the Fiskenæsset, Nuuk and Maniitsoq Regions, West Greenland. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2014/72.
Portal: Ruby/sapphirine occurrences in West Greenland
http://data.geus.dk/geusmap/?lang=en&mapname=greenland_ruby_sapphirine

Kontakt:
Geolog Majken Djurhuus Poulsen, GEUS
Tlf.: +299 36 12 21
E-mail: madp@geus.dk
7. april 2015
Ny hjemmeside samler rigsfællesskabets arktiske forskning
ISAAFFIK webportalen samler oplysninger om forskningsaktiviteter i Arktis. Foto: Jakob Lautrup, GEUS.
ISAAFFIK Arctic Gateway er navnet på en ny arktisk webportal, der åbner den 8. april og som bliver et dynamisk værktøj for alle, der arbejder i Arktis.
ISAAFIK betyder den store port på grønlandsk. Nu er det også navnet på en ny webportal, der skal være en hjælp til alle, der planlægger en ekspedition til de arktiske områder, og som samtidig vil fungere som et forum for udveksling af ideer og bidrag til undervisning, forskning og uddannelser.

Udviklingen af hjemmesiden er sket på tværs af danske, grønlandske og færøske universiteter og forskningsinstitutioner samt det danske forsvar.

"Det arktiske miljø forandrer sig meget i disse år, og der er behov for markant mere forskning i, hvordan vi bedst håndterer de her omvæltninger. Med den nye hjemmeside kan vi lettere dele vores viden og styrke vores samarbejde på tværs af rigsfællesskabet, så vi sammen kan tage kampen op mod klimaforandringerne", siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Hele verdens øjne retter sig mod de arktiske områder i disse år. Ændringer i klimaet åbner både nye muligheder og nye udfordringer for et økosystem, der rummer enorme ressourcer og livsgrundlaget for den arktiske befolkning.

Olie, mineraler og mulige nye sejlruter bidrager til den politiske opmærksomhed om Arktis, men det er dyrt og omstændeligt at operere i et område, hvor der kun findes en begrænset infrastruktur. Webportalen dækker derfor et påtrængende behov for koordinering og facilitering af de samlede arktiske aktiviteter i forhold til den bedst mulige udnyttelse af for eksempel transportmuligheder, feltstationer og udstyr.

"ISAAFFIK gavner den enkelte forskers overblik over de aktiviteter, der er i gang, og hjælper ham eller hende med at planlægge sine aktiviteter. Vi er måske en lille nation, men rigsfællesskabet er en stormagt inden for arktisk forskning, og vi skal kunne agere helt i front på den arktiske scene," siger prodekan Kurt Nielsen, Aarhus Universitet, der har været formand for den arbejdsgruppe af forskere, koordinatorer og konsulenter der har udviklet portalen på tværs af universiteter, myndigheder og forskningsinstitutioner.

GEUS deltager i koordinationen af forskningsindsatsen i Arktis. Vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen fra GEUS er medlem af Forum for Arktisk Forskning og seniorforsker Jørgen Bojesen-Koefoed repræsenterer GEUS' partnerskab i ISAAFFIK.

Se den nye arktiske webportal på: www.isaaffik.org

Yderligere oplysninger:

Koordinator for ISAAFFIK Peter Schmidt Mikkelsen, Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet, pemi@natur.gl, tlf.: 3071 3950

Prodekan ved Aarhus Universitet, Kurt Nielsen, kni@au.dk, tlf.: 4084 1780

Seniorforsker Jørgen Bojesen-Koefoed, GEUS, jbk@geus.dk, tlf.: 26710308


26. marts 2015
Der er her til morgen observeret rystelser på Bornholm.
Registreringen på GEUS' målestation på Bornholm
Forstør
Søværnet har bekræftet at de har bortsprængt gammel ammunition ved Nyker rev, lige nord for Rønne, i fire separate sprængninger mellem kl 7 og 8 om morgenen d 26/3.
På figuren ses registreringen på vores målestation på Bornholm af en af sprængningerne. Sprængningen er meget lille, og er ca. 0.5 på Richter skalaen.

Hvis du har mærket rystelserne må du gerne udfylde en indberetning på linket:
www.geus.dk/DK/nature-climate/natural-disasters/seismology/Sider/indberetning.aspx.

Kontakt:
Seniorforsker og seismolog Trine Dahl-Jensen tdj@geus.dk
25. marts 2015
Glyphosat - en sjælden gæst i grundvandet
Rapportens omslag
Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring Results May 1999 - June 2013
Resultaterne af pesticidovervågningen fra juli 2011 til juni 2013 ligger nu klar. Det drejer sig om resultater fra Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP), hvor GEUS, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen undersøger om godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet, når de anvendes i almindelig landbrugsdrift med godkendte doser.
Glyphosat findes sjældent i grundvand
Resultater fra VAP viser, at det mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat, sjældent findes i grundvand. I dag følges nedsivningen af glyphosat og AMPA til grundvandet under to lerede marker, hvor glyphosat har været anvendt, mens analyser af glyphosat ophørte i sommeren 2012 på den tredje lermark. På to ud af tre lermarker findes glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA hyppigt i drænvand, der løber fra markerne til de nærliggende vandløb. Fundene i drænvandet kan forklare, hvorfor de to stoffer findes i næsten alle analyserede vandprøver fra åer i drænede og lerede oplande. Glyphosat og AMPA findes også sjældent i dybereliggende grundvand i Grundvandsovervågningen. Der har derfor ikke været grund til at regulere anvendelsen af glyphosat af hensyn til grundvandet.

Bentazon testes i VAP efter fund i den umættede zone
Bentazon har været anvendt 17 gange på de fem VAP marker med forskellige afgrøder. Bentazon er i moniteringsperioden fundet hyppigt i både drænvand og vand fra den umættede zone udtaget ca. en meter under terræn, mens bentazon ikke er fundet særlig hyppigt i grundvand og da sjældent over grænseværdien på 0,1µg/l for drikke- og grundvand. Udvaskningen af bentazon fra tre af VAP markerne følges fortsat efter sprøjtning af hvidkløver og ærter i 2013.

Svampemiddel i kartofler påvirker kvaliteten af det danske grundvand
Såvel pesticidet metalaxyl-M og to af dets nedbrydningsprodukter udvasker fortsat fra sandede marker til grundvandet efter anvendelse i kartofler i 2010. I moniteringsperioden juli 2011 - juni 2013 blev nedbrydningsprodukterne fundet i 75-83 % af grundvandsprøverne, og moniteringen af de tre stoffer fortsættes. Som følge af disse resultater blev salg og anvendelse af metalaxyl-M forbudt i 2013. En efterfølgende screening i Grundvandsovervågningen for metalaxyl-M og de to nedbrydningsprodukter uden for kartoffeldyrkningsområder viste ingen fund. De tre stoffer er nu inkluderet i vandværkernes kontrol af drikkevand i områder med kartoffeldyrkning.

Test af reguleret dosis
Fluazifop-P-butyl blev i 2008 pålagt restriktioner bl.a. i form af nedsat dosering for at beskytte grundvandet. Ved test af den nye lave dosering i foråret 2011 var udvaskningen af nedbrydningsproduktet TFMP ubetydelig. Dette var ikke tilfældet i 2008, hvor TFMP blev fundet i høje koncentrationer i grundvandet efter anvendelse af fluazifop-P-butyl i den da tilladte dobbelte dosering. Fluazifop-P-butyl blev igen i 2012 udbragt i den nye, reducerede dosis, og resultatet var enkelte overskridelser af grænseværdien samt mange fund af TFMP i lave koncentrationer i grundvand. Dette indikerer, at TFMP ved anvendelse af moderstoffet i den nye reducerede dosering, i nogle tilfælde kan overskride grænseværdien for grundvand. Udvaskningen af TFMP følges stadig i VAP. Fluazifop-P-butyl har frem til juli 2013 været anvendt ti gange på fire VAP marker. Fluazifop-P-butyl er ikke længere godkendt i Danmark, men hvis der bliver ansøgt om fornyet godkendelse af ukrudtsmidler med dette aktivstof, vil resultaterne fra VAP blive inddraget i Miljøstyrelsens vurdering.

Andre resultater fra årets VAP rapport
I moniteringsperioden juli 2011- juni 2013 er der i VAP undersøgt 19 pesticider og 22 nedbrydningsprodukter - i alt 41 stoffer. De 19 pesticider er alle sprøjtet ud i maksimal tilladelige dosis i forhold til markens afgrøde. I de to år er der foretaget 9.090 analyser af stoffer i vandprøver fra de to sandede og de tre lerede VAP marker. Der blev ikke påvist udvaskning af aclonifen, aminopyralid, boscalid, bromoxynil, clomazon, cyazofamid, ioxynil, mesotrion, propyzamid, prosulfocarb, tribenuron-methyl (inklusiv nedbrydningsprodukter) i moniteringsperioden juli 2011 til juni 2013. Et nedbrydningsprodukt fra thiacloprid samt tebuconazol blev fundet, men kun i få vandprøver.

Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Som følge af regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 blev der i 2014 tilført VAP 1 million kr. ekstra til udtagning af flere vandprøver fra grundvandet, og til analyse af flere stoffer. Denne udvidede indsats fortsætter i 2015.

Yderligere oplysninger:
Geolog Walter Brüsch, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. Tlf.: 9133 3589.
Agronom Preben Olsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 8715 7731 / 2173 0711.

Om Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP)
I VAP undersøges om godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet ved almindelig regelret landbrugsmæssig praksis i Danmark. VAP består af fem marker, der sprøjtes med godkendte pesticider i maksimalt tilladte doseringer. Derefter undersøges, om pesticiderne trænger ned til grundvand og drænvand. Der er foretaget analyser for pesticider og nogle af deres nedbrydningsprodukter siden 1999.

I VAP er undersøgt om 101 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter er i risiko for at kunne udvaskes til grundvandet. Mange af de testede pesticider har ikke givet anledning til ændringer i godkendelsen, men på baggrund af blandt andet resultaterne fra VAP har Miljøstyrelsen forbudt stofferne metribuzin, terbuthylazin, rimsulfuron, metalaxyl-M og bifenox.

Ud af de 50 testede pesticider blev 16 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter ikke fundet udvasket i løbet af den samlede moniteringsperiode, mens 18 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter kun udvaskede i ringe grad. 16 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter gav anledning til udvaskning til dræn og sugeceller i gennemsnitskoncentrationer over 0,1 µg/l.

Sammen med anden viden indgår resultaterne fra VAP i Miljøstyrelsens samlede vurdering af risikoen for at pesticider kan nedsive til grundvandet.

Resultaterne fra VAP for perioden 1999-2013 er beskrevet i en rapportserie udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Den nye rapport "Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring Results May 1999 - June 2013", kan som tidligere rapporter downloades fra:
pesticidvarsling.dk/publ_result/2013.html
25. marts 2015
Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2013
Rapportens omslag
Grundvandsovervågning 2014. Status og udvikling 1989-2013.
Statusrapporten for grundvandsovervågningen (GRUMO), dækkende perioden 1989-2013, er nu tilgængelig på nettet på GEUS hjemmeside. Rapporten, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur - NOVANA. Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted siden 1989 med systematisk dataindsamling og rapportering.
Nitrat
Udviklingstendensen i nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er en vigtig indikator i vurderingen af effekten af Vandmiljøplanen fra 1987 og de efterfølgende vand- og miljøplaner. Generelt kan der dokumenteres en effekt af de gennemførte reguleringer af landbruget. I det yngste grundvand (0-15 år) er der en større andel med signifikant faldende nitratindhold sammenlignet med det ældre grundvand (25-50 år). Denne observation er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk landbrug, og målinger af nitratudvaskningen og nitrattransporten i vandløb i andre dele af det nationale overvågningsprogram. I mere end halvdelen af det yngste vand kunne der dog ikke påvises en faldende tendens for nitrat ved den statistiske analyse.

I overvågningsboringer i GRUMO er der fundet overskridelser af kvalitetskravet (grænseværdien) for nitrat i drikke-og grundvand i hele landet uden tydelig regional tendens til gruppering. De højeste nitratkoncentrationer i grundvandet i vandværksboringer optræder i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland (2008-2013), hvor mægtigheden af de nitratholdige lag er størst. Grundvandet i vandværksboringer har kun i få tilfælde et nitratindhold over kvalitetskravet for drikkevand.

Det konkluderes, at det overordnet set går den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, herunder også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden. Dette blev uddybet og diskuteret indgående i forrige års rapport.

Pesticider i grundvandsovervågningen
I 2013 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 37 % af indtagene, mens kvalitetskravet (grænseværdien) på 0,1 µg/l var overskredet i 10 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er mindre.

I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand.

Samtidig har der de senere år været en stigende andel af indtag med pesticider over kvalitetskravet i det dybereliggende og ældre grundvand. Dette skyldes, at en puls af pesticider bevæger sig ned gennem grundvandslagene på grund af en langsom nedbrydning i grundvandet af pesticider og ikke mindst de i dag forbudte pesticider. Det er således "fortidens synder", der i den dybere del af grundvandet giver anledning til en forringet grundvandskvalitet.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen af hensyn til beskyttelsen af grundvandet. I analyseprogrammet for GRUMO indgår i alt 31 stoffer, hvoraf de 21 stoffer stammer fra forbudte pesticider, mens fem er fra regulerede og fem er fra tilladte. I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 % ≥ 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 % ≥ 0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 % ≥ 0,1 µg/l). Pesticidanalyserne fra de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af forbudte stoffer.

En screening i 49 indtag for et svampemiddel til kartoffelplanter, metalaxyl-M og dets to nedbrydningsprodukter, blev gennemført i efteråret 2013, og dette resulterede i fund under kvalitetskravet i ét indtag i et område med kartoffeldyrkning, mens de tre stoffer ikke blev påvist i nogen af de øvrige områder, hvor der formodentlig ikke har været dyrket kartofler. Resultaterne herfra betyder, at stoffet fremover vil indgå i boringskontrollen i kartoffeldyrkningsområder (MIM, 2014a).

Pesticider i grundvandet i vandværksboringer
Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-10 år stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i 3,5 % af boringerne. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % af de undersøgte vandværksboringer i 2013.

I hele overvågningsperioden for pesticider og nedbrydningsprodukter fra 1992 til 2013 er der blevet analyseret for 171 forskellige stoffer i vandværksboringerne. Det store antal af forskellige stoffer skyldes, at flere vandværkerne af egen drift har ønsket at undersøge grundvandet for så mange stoffer som teknisk muligt. Ud af de 171 stoffer blev 51 stoffer påvist, hvoraf 35 i dag er forbudte, 13 regulerede og tre godkendte. Fordelingen på godkendte, regulerede og forbudte pesticider, i forhold til antallet af analyser for hvert stof, viser forbudte pesticider forekommer i 24 % (5 % ≥ 0,1 µg/l), mens de regulerede stoffer i 7 % (1 % ≥ 0,1 µg/l), og godkendte stoffer forekommer i 0,6 % (0,1 % ≥ 0,1 µg/l).

Uorganiske sporstoffer
En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over kvalitetskravene. En del af grundvandets indhold af disse stoffer er naturligt forekommende, mens det i andre tilfælde skyldes påvirkning fra samfundsmæssige aktiviteter.

Resultaterne fra 2013 af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer viser i overensstemmelse med tidligere års overvågning, at der er mange boringer, hvor indholdet af sporstoffer i grundvandet overstiger drikkevandskvalitetskravene (grænseværdierne). Dette gælder især for arsen og nikkel men også for aluminium og bor. I områder, hvor grundvandet har - ofte naturligt - høje indhold af disse stoffer, kan en simpel vandbehandling på vandværkerne og/eller fokus på indvindingsstrategien understøtte levering af drikkevand, der overholder kvalitetskraverne. Stofferne optræder derfor ikke i drikkevandet i samme omfang som i grundvandet.

Vandindvinding
Den samlede oppumpede vandmængde i Danmark (uden markvanding) er på knap 500 mio. m3/år, og fra 2006 og frem har den været stabil eller svagt faldende.

Indvinding af grundvand til erhvervsvanding (markvanding, gartneri og dambrug) varierer markant fra år til år som følge af variationer i nedbørsmønsteret. I 2011 nåede denne del af indvindingen over 300 mio. m3, hvilket svarer til over 40 % af den samlede grundvandsindvinding i Danmark, mens den for 2012 blot var på 166 mio. m3. Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding er relativ konstant og har de seneste fire år ligget på mellem 42 og 44 mio. m3 om året, dog med et svagt fald siden 2012.

Den samlede indvinding af overfladevand i Danmark ligger på blot ca. 10 mio. m3/år. Overfladevand anvendes ikke til drikkevand i Danmark men bliver overvejende anvendt til erhvervsformål, grusvask indenfor råstofindustrien og til vanding.

Udbygning af stationsnet
Et vigtigt indsatsområde for grundvandsovervågningen i denne programperiode er at justere og udbygge stationsnettet for bedre at kunne understøtte vandområdeplanerne og implementeringen af EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne skal bygge på overvågningsdata, der indsamles på baggrund af et overvågningsnet, der udformes således, at det giver "et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandtes kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede, menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres", jf. EU's Vandrammedirektiv. Samtidig skal der overvåges hyppigere, hvis grundvandet er i risiko for at være i ringe tilstand på grund af påvirkning fra menneskelige aktiviteter.

Status for udbygningen i 2013 er, at der nu indgår 157 nye indtag sammen med ca. 1.250 gamle GRUMO-indtag, herunder 112 i Rabis Bæk området og 89 indtag i multifilterboringerne fordelt på 65 grundvandsovervågningsområder. Ikke alle indtag overvåges hvert år.

Parallelt med udbygningen af stationsnettet til den kemiske overvågning udbygges også stationsnettet til Det Nationale Pejleprogram, der nu omfatter i alt 151 indtag.

Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2013:
www.geus.dk/DK/publications/groundwater_monitoring/Sider/1989_2013.aspx

Kontakt:
Lærke Thorling, GEUS
Tlf: 20 55 52 60
E-mail: lts@geus.dk
23. marts 2015
Havfænomen kan give mere ekstremt vejr i Nordatlanten
Issmeltningen på Grønland kan føre til mere ekstremt vejr i det nordlige Atlanterhav.
Indlandsisen smelter og de store mængder ferskvand er med til at ændre på havstrømmene i det nordlige Atlanterhav. Det betyder, at vi kan komme til at opleve mere ekstremt vejr i Europa og USA i fremtiden. Det viser ny forskning med dansk deltagelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

"Klimaet kommer til at blive mere ekstremt med større udsving," siger professor Jason Box fra GEUS til videnskab.dk, og peger som eksempler på de meget hårde vintre, der har været i Nordamerika de seneste tre år, og de store storme, der på det seneste har ramt vestkysten af de Britiske Øer.

Læs artiklen på videnskab.dk: Mystisk havfænomen kan give ekstremt klima i Danmark
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mystisk-havfaenomen-kan-give-ekstremt-klima-i-danmark

Læs artikel i Nature Climate Change: Exceptional twentieth-century slowdown in Atlantic Ocean overturning circulation.
www.nature.com/nclimate/journal/vaop/ncurrent/full/nclimate2554.html

Kontakt:
Professor Jason Box, GEUS
Tlf.: 41 14 54 28
E-mail: jeb@geus.dk
22. marts 2015
Geologiske ændringer skabte grobund for Indlandsisen
Ny forskning med dansk deltagelse viser, hvorfor Indlandsisen i Grønland blev dannet. Geologiske ændringer og klimaet er på spil.
Geologiske ændringer skabte betingelserne for, at Grønlands Indlandsis kunne opstå. Det viser ny forskning med dansk deltagelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Terra Nova.

"Vores forskning viser, at klimaændringer ikke alene var skyld i, at Indlandsisen blev dannet. Geologiske processer i Jorden skabte betingelserne for, at det overhovedet kunne lade sige gøre," siger dr.scient. og seniorforsker Peter Japsen ved GEUS til videnskab.dk

Læs artiklen på videnskab.dk: Forskere strides igen: Hvordan blev Indlandsisen dannet?
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskere-strides-igen-hvordan-blev-indlandsisen-dannet

Læs artiklen i Terra Nova:
The key role of global solid-Earth processes in preconditioning Greenland's glaciation since the Pliocene.
onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/ter.12133/abstract;jsessionid=0A3BCDFA7836A751F1323100D819006B.f01t01

Kontakt:
Dr. scient. Peter Japsen, GEUS
Tlf.: 91 33 39 26
E-mail: pj@geus.dk
22. marts 2015
Guldfund nær Rødekro i Sønderjylland
Der er fundet guld i en grusgrav nær Rødekro, og der kan være meget mere i den danske undergrund.
Geolog og seniorforsker Christian Knudsen fra GEUS har fundet guld i en grusgrav nær Rødekro i Sønderjylland. Det er formentlig istidsfloder, som har aflejret guldet i grusgraven.

"Da ejeren af grusgraven fortalte mig, at der var guld nær Rødekro, var jeg lidt skeptisk. Det sker ret ofte, at andre mineraler forveksles med guld, men her viste det sig at holde stik. Der er rent faktisk guld i Sønderjylland," siger Christian Knudsen til videnskab.dk

Læs artiklen på videnskab.dk: Guld fundet i Danmark for første gang: Hvor mange steder gemmer det sig?
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/guld-fundet-i-danmark-forste-gang-hvor-mange-steder-gemmer-det-sig

Kontakt:
Seniorforsker Christian Knudsen, GEUS
Tlf.: 20 10 12 19
E-mail: ckn@geus.dk

1 - 14 af 689 nyheder
Arkivsider: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

Sidst opdateret: Onsdag den 20. Maj 2015 - © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)