28. august 2015
What are the main challenges for a sustainable supply of raw materials? Pre-announcement of MIMA Meetings autumn 2015
Large truck
Big yellow mining truck at work site. Photo: Shutterstock.
This is the key question that mineral resources experts will try to answer in the first of a new series of meetings hosted by MiMa (Center for Minerals and Raw Materials) this coming autumn. This year MiMa-Meetings have invited two internationally acclaimed lecturers and experts on the criticality of the supply of mineral resources. Don't miss the opportunity to meet professor Thomas Graedel, Yale School of Forestry & Environmental Studies in October, and Vaclav Smil, Professor Emeritus in November.
Preannouncement of a new series of MiMa-Meetings on mineral resources being launched this coming autumn. The MiMa-Meetings are organized with the aim to establish a forum for discussions of essential aspects related to supply and demand of mineral raw materials, and to increase the awareness of current global and domestic issues related to mineral resources. The concept of the meetings is to invite vspeakers, with different background, to give their view on important issues. The theme for this year's MiMa-Meetings is What are the main challenges for a sustainable supply of raw materials?

At the moment we have confirmed arrangement with two prominent researchers within this field:

October 6, from 2 to 4 pm: Thomas Graedel, Professor, Yale School of Forestry & Environmental Studies, has undertaken a wide range of research within the fields of critical minerals, life-cycle analysis, and depletion time for mineral raw materials, and is senior author to several books and large number of publications.

November 26, from 2 to 4 pm: Vaclav Smil, Professor Emeritus, does interdisciplinary research in the fields of energy, environmental and population change, risk assessment and public policy, and has published 35 book and more than 400 papers on these topics.

Venue: GEUS, Auditoriet, Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen
Registration: Participation requires registration, please use registration link
Fee: no

CONTACT
Per Kalvig
Head of MiMa

Center for Minerals and Raw Materials (MiMa)
The Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS)
Dep. Petrology & Economic Geology
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
Tel. +45 91 33 38 64 / Mobile: +45 30 26 14 88

26. august 2015
Bestil en forsker
Forskere fra GEUS tilbyder tre foredrag til arrangementet "Videnskaben på Besøg" under Dansk naturvidenskabsfestival fra 21.-25. september 2015.
Videnskaben på Besøg er et tilbud til lærere, hvor forskere, studerende og andre, der arbejder med naturvidenskab, teknik og sundhed, kommer ud på skolen og fortæller deres egen naturvidenskabelige historie. Forskere fra GEUS tilbyder tre foredrag til arrangementet, som er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival fra 21.-25. september 2015.

Målgruppen er elever i grundskolerne (0.-10. klasse) og på ungdomsuddannelserne (1.-3.g). Det er gratis at få videnskaben på besøg, dog skal skolen refundere transportomkostninger til foredragsholderen.


Forskere fra GEUS tilbyder følgende tre foredrag:

Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland
Foredragsholder: Erik Skovbjerg Rasmussen, Seniorforsker, GEUS
For 20 millioner år siden var der en stor flod, der løb ned gennem Jylland. Der var subtropisk til tempereret klima i Danmark og på land voksede en tæt vegetation af bl.a. kæmpefyr, sumpcypres og vin. Deltaet fra denne flod kan genfindes som sandlag i Jyllands undergrund. Flodens delta lignede nutidens Nildelta i størrelse og form. Også dengang ændrede klimaet sig og medførte, at havet til tider steg og til andre tider sank. På grund af disse ændringer i havspejlet rykkede kystlinien frem og tilbage flere gange. Foredraget viser, hvordan geologer detaljeret kan rekonstruere landskabet langt tilbage i tiden ved at studere jordlagene og ved at finde fossile planter og dyr.

Store jordskælv - hvad sker der og hvad kan vi lære af dem?
Foredragsholder: Trine Dahl-Jensen, Seniorforsker, GEUS
Det seneste mega-skælv skete i Japan den 11. marts 2011, hvor et jordskælv på 9.0 på Richterskalaen rystede store dele af landet og sendte en ødelæggende tsunami ind over kysten. Det store jordskælv kom som en grim overraskelse for Japan, som ellers er meget bevidst om faren for jordskælv og tsunamier, men som ikke havde troet, at de kunne blive udsat for et så stort skælv. Hvorfor sker jordskælv, og hvad er det, der gør, at de er så ødelæggende?

Sushi eller ej?
Foredragsholder: Peter W.U. Appel, Seniorforsker, GEUS
Der fødes børn på Færøerne med mentale handikap. Det skyldes, at deres mødre har spist laks, tun og grindehvaler. Kan vi få de samme problemer i resten af Danmark, når vi for eksempel spiser sushi ofte? Svaret er ja. Problemet er, at laks, tun og andre fisk ofte indeholder store mængder kviksølv. Hvor kommer kviksølvet fra? Og kan vi gøre noget ved det? En stor del kviksølv kommer fra kulafbrænding, hovedsagelig i Kina, men vi kan nok ikke få Kina til at stoppe kulafbrænding. Endvidere kommer en stor mængde kviksølv fra guldudvinding. Kan man selv gøre noget? Ja - man kan tænke på, hvad man spiser. Det gælder specielt kvinder, fordi de, når de bliver gravide, forgifter deres fostre.

Se hvor og hvornår forskerne rykker ud og bestil foredraget hos Dansk Naturvidenskabsfestival:
http://naturvidenskabsfestival.danishsciencefactory.dk/foredrag

21. august 2015
Kortbladsbeskrivelse til Geologisk kort over Danmark, 1:50 000, Sakskøbing 1411 I og 1412 II Syd
Geological Survey of Denmark and Greenland Map Series 6
Denne kortbladsbeskrivelse er den første af et kortblad i Danmark, og med dansk tekst, i Geological Survey of Denmark and Greenland Map Series. Kortområdet viser udbredelsen af de kvartære aflejringer, som domineres af moræneler fra Det Ungbaltiske isfremstød i den sene del af Weichsel. Aflejringerne er især synlige i de lave kystklinter på Lollands nordkyst samt på en række små øer i Smålandsfarvandet. Desuden findes lidt smeltevandssand og -grus ved Birket på Nordlolland. Postglaciale ferskvandsaflejringer findes i moser og søer, langs åer og i lavninger i terrænet, mens marine postglaciale aflejringer findes stedvis langs kysterne af både Lolland og de mange små øer. De underliggende kalklag fra Maastrichtien og Danien er vist på temakort og profiler.

Kortbladsbeskrivelsen giver en systematisk gennemgang af de kvartære aflejringers litostratigrafiske opbygning og deres sammensætning, alder og dannelse. Desuden omtales de prækvartære aflejringer i området med fokus på Maastrichtien og Danien lagene og deres tektoniske forhold. Gennemgangen er baseret både på kortlægningsdata, boringer og geofysiske data.

Landskabets glacialdynamiske udvikling gennem Sen Weichsel er præget af fremstødet fra nordøst (Hovedfremstødet) og Det Ungbaltiske isfremstød fra øst og sydøst med aflejring af moræneler og tilhørende smeltevandsaflejringer.


Download kortbladsbeskrivelsen: map6_p01-42.pdf (pdf-fil ~06,1 mb)

21. august 2015 - opdateret 27/8 med flere foto
Gymnasieelever undervises i Grønlands geologi
Gymnasieelever i felten ved Kangerlussuaq
Gymnasieelever i felten ved Kangerlussuaq under den naturvidenskabelige sommerskole JSEP i starten af juli 2015. Eleverne får her føling med en isskuret del af det gamle grønlandske fjeld. Foto: Majken Djurhuus Poulsen, GEUS.
Forstør foto
Undervisning om geologi og råstoffer står på sommerprogrammet i Grønland, når geologer fra GEUS’ Nuuk kontor underviser gymnasieelever fra Grønland, Danmark og USA. Et MasterClass hold af danske gymnasieelever besøger Grønland i slutningen af august for at lære om landet og få indblik i grønlandske forhold i dag. Geologerne fra GEUS' Nuuk kontor står for en del af undervisningen i samarbejde med biologer fra Grønlands Naturinstitut.

Tirsdag den 25. august 2015 besøger gymnasieleverne moniteringsprogrammet Nuuk Basic, der er et tværfagligt samarbejde mellem forskellige danske og grønlandske institutioner, i Kobbefjord (nuuk-basic.dk) og undervejs til feltstationen vil der blive rig lejlighed til at lære om områdets geologi og høre om marinbiologien omkring Nuuk. Kobbefjord har en spændende geologi, og eleverne vil bl.a. se den markante geologiske grænse mellem den ældste gnejs ved Nuuk, den såkaldte Amîtsoq gnejs, som har en alder på omkring 3,7 milliarder år, og den 500 millioner år yngre Nȗk gnejs.

Onsdag den 26. august er de danske elever på skolebænken på gymnasiet i Nuuk, hvor de vil høre foredrag om Grønlands geologi og mineralressourcer, råstoffer og deres værdikæde, marinøkologi og klima, samt miljø og råstoffer.

Geologiundervisning var også på programmet tidligere på sommeren, hvor geolog Majken Djurhuus Poulsen fra GEUS i starten af juli underviste et hold gymnasieelever fra Danmark, Grønland og USA og viste dem rundt i Kangerlussuaq-området for at lære dem om geologi og mineralressourcer. Arrangementet var en del af den naturvidenskabelige sommerskole i Grønland under projektet ”Joint Science Education Project” (JSEP), som er et samarbejde mellem Grønland, USA og Danmark.

Under forløbet havde de grønlandske elever også lejlighed til at snakke med Majken om deres planer for fremtiden og høre om hendes erfaringer med at studere i Danmark.

Kontakt:
Geolog Majken Djurhuus Poulsen, GEUS
Tlf: +299 36 12 21
Mobil: +299 56 23 51
E-mail: madp@geus.dk

Gymnasieelever i felten ved Kobbefjord
Trods tåge i Kobbefjord om formiddagen den 25 august 2015 fik de danske gymnasieelever alligevel set på områdets geologi. Foto: Majken Djurhuus Poulsen, GEUS.
Forstør foto
Fremvisning af målestation i Kobbefjord
Fremvisning af målestation i Kobbefjord tilhørende overvågningsprogrammet Nuuk Basic. Foto: Majken Djurhuus Poulsen, GEUS.
Forstør foto
Kisser Thorsøe fra GEUS fortæller om geologi og råstoffer
Kisser Thorsøe fra GEUS fortæller om geologi og råstoffer på gymnasiet i Nuuk, hvor de danske gymnasieelever var på besøg den 26. august 2015. Foto: Majken Djurhuus Poulsen, GEUS.
Forstør foto


13. august 2015
Undervisning om kviksølvforurening
Undervisningsmatriale på nettet om kviksølvforurening, som henvender sig til 7. - 9. klasseUndervisningssitet "Grundstof80" giver viden om kviksølvforureningen og bekæmpelse af den og giver et indgående indblik i og perspektiv på kviksølvs cirkulering i vores globale virkelighed. Eleverne vil opnå viden om og færdigheder i forbindelse med kviksølvforurening inden for fagene kemi/fysik, geografi, biologi samt samfundsfag.

Dette site henvender sig til udskolingen (7. - 9. klasse) og kan anvendes som tematisk indgang til en serie tværfaglige lektioner omhandlende naturvidenskabelige, politiske og sociologiske årsager til en af verdens største latente katastrofer.

Gennem filmafsnit på 3-6 min udfoldes fortællingen om kviksølvs rejse:
  • Forureningens oprindelse
  • Forureningens spredningsmekanismer
  • Konsekvensen af forgiftningen
  • Løsningsmuligheder for håndtering af forureningen
Besøg undervisningssitet "Om Kviksølvforurening"
http://www.grundstof80.dk/

"Om kviksølvforurening er produceret af GEUS og Alphafilm & Kommunikation i samarbejde med Diálogos, Tom Heinemann Media & DR med støtte fra DANIDA, AMAP, Forskningsministeriet og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Kontakt:
Peter Appel, GEUS
Tlf.: 91 33 38 76
E-mail: pa@geus.dk

4. august 2015
Review of Survey activities 2014
Cover of Review of Survey activities 2014
Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 33 - Review of Survey activities 2014. This Review of Survey activities presents a selection of 20 papers reflecting the wide spectrum of activities of the Geological Survey of Denmark and Greenland, from the microscopic to the plate-tectonic level.

The Survey’s activities in Denmark are illustrated by eight articles covering Palaeozoic stratigraphy, permeability of North Sea chalk, Quaternary geology, seismology, groundwater geology and an assessment of mineral raw materials.

Activities in Greenland and the Faroe Islands are also covered by eight papers. One deals with the completed Continental Shelf Project, three with mineral resources and exploration and three papers describe the Survey’s monitoring of the Greenland ice sheet. One paper deals with applied glaciology in Kyrgyzstan, Greenland and Canada.

The Survey’s international activities are the subject of three papers: two dealing with fingerprinting of heavy minerals in Labrador and Brazil and one dealing with carbon dioxide capture and storage in Europe.

Finally, one paper describes a new method to develop digital models, e.g. for geological outcrops, based on images taken with a handheld camera.

Download the entire bulletin or the individual articles from the index page

The printed version of Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin is available from:
Geological Survey of Denmark and Greenland
Øster Voldgade 10, DK-1350 Copenhagen K
Phone: +45 38 14 20 00, fax: +45 38 14 20 40, e-mail: geus@geus.dk

Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin: Scientific, internationally reviewed papers based on research results from Denmark, Greenland, the Faroe Islands and off-shore areas, as well as other countries where the Survey works. The Bulletin is currently published with three annual issues, including Review of Survey activities which contains a number of concise, 4-page contributions about selected research activities.

All articles in the Bulletin series can be downloaded from: List of volumes in the series Geological Survey of Denmand and Greenland Bulletin




27. juli 2015
Støtte til grønlandsk rubinforskning
Majken D. Poulsen fra GEUS har fået bevilget støtte fra Grønlands Forskningsråd til sit Ph.d.-projekt om rubiner.
Grønlands Forskningsråd har uddelt godt 7,3 millioner kroner til 3 ph.d.-stipendier og 1 post.doc-stipendie. Majken D. Poulsen fra GEUS har modtaget støtte til sit Ph.d.-studium, som omhandler undersøgelser af hvilke faktorer der kontrollerer kemisk sammensætning og ædelstenskvalitet i Korund (rubin) fra Grønland.

Formanden for forskningsrådet, professor Minik Rosing, udtaler, at konkurrencen om stipendierne var hård, idet der var mange velkvalificerede projekter blandt de 16 ansøgere. Ud over det faglige niveau er der i udvælgelsen også lagt vægt på projekternes bidrag til kompetenceopbygning i Grønland og udvikling af dansk-grønlandsk forskningssamarbejde.

Grønlands Naturinstitut står for administration af bevillingerne, der dels kommer fra Grønlands Selvstyres pulje til forskning (2,2 mio.kr) og dels den danske finanslovs midler til arktisk forskning (5,1 mio.kr.).

Læs om stipendier uddelt til arktisk forskning på hjemmesiden fra Grønlands Naturinstitut
http://www.natur.gl/kommunikation/nyheder/nyhed/a/stipendier-uddelt-til-arktisk-forskning-1

Kontakt:
Geolog Majken D. Poulsen
Tlf.: +299 56 23 51
E-mail: madp@geus.dk
20. juli 2015
Nepal jordskælvet 2015 seismologisk set
Læs om jordskælvet den 25. april 2015 i Nepal Jordskælvsforsker Trine Dahl-Jensen fra GEUS fortæller om jordskælvet, der ramte Nepal den 25. april 2015, sådan som det ser ud seismologisk set. Du kan læse beskrivelsen i bladet Nepal Vision udgivet af Dansk-Nepalesisk Selskab.

Læs artiklen i bladet Nepal Vision: Jordskælv i Nepal 25. april 2015 - Seismologisk og Tektonisk

Kontakt:
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen
Tlf.: 91 33 39 19
E-mail: tdj@geus.dk

14. juli 2015
Indlandsisen påvirkes kraftigt af sensommerregn
Regn påvirker både smeltning og bevægelse af Indlandsisen i Grønland.Store mængder sensommerregn får Indlandsisen i Grønlands til at smelte og bevæge sig hurtigere. Det viser nye undersøgelser med dansk deltagelse, som er publiceret i det internationale tidsskrift Nature Geoscience.

- Vi kan se, at det varme og våde vejr, som bliver stadigt hyppigere med klimaforandringerne, har større indflydelse på afsmeltningen af Grønlands is, end vi hidtil har troet, siger professor Jason Box fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artiklen på videnskab.dk: Store mængder sensommerregn får Grønlands is til at smelte endnu hurtigere.
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/store-maengder-sensommerregn-far-gronlands-til-smelte-endnu-hurtigere

Læs artiklen i Nature Geoscience: Amplified melt and flow of the Greenland ice sheet driven by late-summer cyclonic rainfall.
www.nature.com/ngeo/journal/vaop/ncurrent/full/ngeo2482.html

Kontakt:
Professor Jason E. Box, GEUS
Tlf: 41 14 54 28
Email: jeb@geus.dk
13. juli 2015
Årsberetning 2014 for GEUS
Geoviden til samfundet er titlen på GEUS' Årsberetning 2014
Geoviden til samfundet er titlen på GEUS' Årsberetning 2014, hvor du kan læse om aktiviteter indenfor områderne data, vand, energi, mineraler, natur og klima samt opbygning af ekspertise i flere udviklingslandene.
GEUS' Årsberetning 2014 er udkommet med oplysninger om institutionens aktiviteter inden for områderne data, vand, energi, mineraler, natur og klima.En ny samarbejdsaftale med Grønland blev underskrevet i 2014, som skal styrke råstofudviklingen i Grønland. Aftalen betyder, at GEUS forsat vil medvirke til at opbygge og sikre de geologiske kompetencer i Grønland. Læs mere om aftalen og GEUS´ mange andre aktiviteter i 2014 indenfor områderne data, vand, energi, mineraler, natur og klima samt opbygning af ekspertise i flere udviklingslandene. Du kan blandt andet læse om:
  • Muligheder for en fælles europæisk infrastruktur for geodata
  • Nye metoder til bestemmelse af nitratreduktion
  • Succesfuld 7. udbudsrundei Nordsøen
  • Afgrænsning af kontinentalsoklen
  • Vurdering af Grønlands mineralressourcer
  • Samfundets tilpasning til klimaet
  • Nyt kort over havbundens sedimenter
  • Opbygning af klima- og vandekspertise i Tanzania
Læs publikationen: Geoviden til samfundet. Årsberetning 2014
www.geus.dk/DK/about-geus/facts/annual_reports/14

Kontakt:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 91 33 35 36
E-mail: hht@geus.dk
3. juli 2015
Kviksølv. Nyt nummer af Geoviden
Kloden er ved at blive kraftigt forurenet med kviksølv, hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for befolkningen – også hjemme hos dig! – fordi kviksølv er en nervegift. Kviksølvforureningen kommer naturligt fra vulkanudbrud, men det er de menneskeskabte kilder, kulafbrænding og guldminedrift, der er langt de værste syndere. I det nye nummer af Geoviden, som er et temahæfte om kviksølv, kan du læse om, hvordan man i tidens løb har anvendt kviksølv, fx til forskellige medicinske formål og til forgyldninger af kunstgenstande. Man har længe vidst, at kviksølv er sundhedsskadeligt og har derfor udfaset brugen af kviksølv flere steder. Men de største menneskeskabte kilder til kviksølvforureningen er mildt sagt vanskelige at reducere. Dels vil det koste umådelige summer at erstatte kulafbrænding med andre ikke-forurenende energikilder, dels er det en uhyre omfattende opgave at undervise millioner af minearbejdere, der bruger kviksølv til udvinding af guld, til at gå over til den såkaldte boraksmetode, der er fri for kviksølv. Men boraks er billigere end kviksølv, og denne metode giver både et større og renere guldprodukt, så der er mange fordele forbundet med en omlægning. Men det kviksølv, der allerede via atmosfæren har spredt sig globalt til land- og vandmiljøet ophobes i biosfæren, som vi alle spiser af. De sidste led i fødekæden – de store fisk – har den største ophobning, så det er en god idé at undgå at spise ret meget af disse. Dette er kun et lille udpluk af emnerne om kviksølv, som du kan læse om i det nye nummer af Geoviden.

Læs Geoviden nr. 2, 2015: Kviksølv

29. juni 2015
Information om uran

I en pressemeddelelse dateret d. 26. juni 2015 har en række organisationer – Avataq, Det Økologiske Råd, NOAH Friends of the Earth Denmark, Vedvarende Energi og Fåreholdergruppen i Narsaq og Qassiarsuk områder – under overskriften “Sydgrønlandsk informationsturné om uran var ikke neutral” forholdt sig kritisk til de borgermøder, som GEUS i samarbejde med DCE og AAU har deltaget i.


De pågældende organisationer kommer med en række påstande, som GEUS ikke kan genkende, og som der ikke er grundlag for.

Formålet med borgermøderne, som er organiseret af Selvstyret, er at give befolkningen i Grønland information om de tekniske og miljømæssige forhold, som knytter sig til en eventuel produktion af uran og sjældne jordarters metaller. Som en uafhængig forskningsinstitution er det for GEUS vigtigt at bidrage med neutral information; det være sig både i forhold til sagsbehandling for myndighederne i Grønland og Danmark, såvel som ved generel formidling af geologiske forhold.

Det er på denne baggrund, at vi deltager i de igangværende borgermøder om uran og Kvanefjeldsprojektet. GEUS’ opgave ved møderne er at informere om de geologiske- og minetekniske forhold, der knytter sig til uran forekomster og uran minedrift og de geologiske aspekter vedr. Kvanefjeld projektet. Det kan for eksempel være estimater af indhold af uran og thorium i bjergarter, malm, koncentrater og affald.

De miljømæssige og helbredsmæssige forhold ved uranudvinding er ikke en del af GEUS’ ekspertise og arbejdsområde, og GEUS rådgiver derfor ikke de grønlandske myndigheder om miljøforhold i forbindelse med det konkrete Kvanefjeld projekt.

GEUS har på en transparent måde bygget sin formidling op på baggrund af relevante kilder, og GEUS distribuerer gerne sine præsentationer og publikationer om uran. GEUS har endvidere selv udarbejdet informationshæfte om disse problemstillinger, som findes på GEUS’ hjemmeside:
http://www.geus.dk/DK/press/Documents/URAN_DK_oplag2_web_100dpi.pdf)

Såfremt der måtte være konkrete faktuelle fejl i GEUS’ materiale eller præsentationer, modtager vi gerne oplysning herom. GEUS indgår gerne i en dialog med alle, som måtte mene, at der er fejl i den information, som vi formidler om de geologiske og minetekniske forhold vedr. Kvanefjeld projektet. At skyde os andre motiver i skoene end saglig oplysning, har vi dog ingen forståelse for.


Yderligere oplysninger og information kan fås ved henvendelse til:

Chefkonsulent Per Kalvig: pka@geus.dk eller

Statsgeolog Karen Hanghøj: kha@geus.dk eller

Vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen: fgc@geus.dk

På grund af feltarbejde og sommerferie kan der være en lettere forsinket tilbagemelding end normalt.
25. juni 2015
Uro i undergrunden i Sønderjylland
Efter den seneste istid buldrede det i undergrunden under Sønderjylland ved Tinglev og Løgumkloster. Derfor er landskabet i området fyldt med huller og forhøjninger, viser ny forskning.
Vægten af isen havde i flere tusind år havde trykket undergrunden i Sønderjylland ned, og efter at isen trak sig tilbage begyndte undergrunden at røre på sig ­­– nogle steder blev jordoverfladen skubbet op, mens den sank ind andre steder. Det viser forskningsresultater af Peter Sandersen og Flemming Jørgensen fra GEUS, som netop er publiceret i det internationale tidsskrift Boreas.

"Nye laserscanninger af landskabet viser, at det følger de underliggende tektoniske strukturer, og det får os til at konkludere, at landskabet bevægede sig, i takt med at den dybe tektoniske struktur rørte på sig," siger Peter Sandersen fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artiklen på videnskab.dk:
Sønderjysk landskab muligvis skabt af jordskælv

Læs artiklen i tidsskriftet Boreas:
Neotectonic deformation of a Late Weichselian outwash plain by deglaciation-induced fault reactivation of a deep-seated graben structure

Kontakt:
Peter Sandersen, GEUS
Tlf.: 20 35 00 28
E-mail: psa@geus.dk


16. juni 2015
Ækvator var ugæstfri for dinosauerne
Dinosauerne holdt sig væk fra ækvator i 30 millioner aar.
En international forskergruppe med dansk deltagelse har fundet ud af, hvorfor det tog dinosauerne 30 millioner år at erobre ækvator. Resultatet er netop publiceret i det internationale tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

- Klimaet i de tropiske områder omkring ækvator var for ustabilt med perioder med ekstrem varme, og vegetationen var slet ikke tilstrækkelig til at kunne understøtte en bestand af store planteædere, siger seniorforsker Sofie Lindström fra GEUS til videnkab.dk

Læs artiklen på videnskab.dk: Derfor holdt dinosaurerne sig fra ækvator i 30 millioner år.
idenskab.dk/miljo-naturvidenskab/derfor-holdt-dinosaurerne-sig-fra-aekvator-i-30-millioner-ar

Læs artiklen: Extreme ecosystem instability suppressed tropical dinosaur dominance for 30 million years.
www.pnas.org/content/early/2015/06/09/1505252112.abstract

Kontakt
Seniorforsker Sofie Lindström, GEUS
Tlf.: 91 33 37 35
E-mail: mailto:sli@geus.dk

1 - 14 af 707 nyheder
Arkivsider: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51

Sidst opdateret: Fredag den 28. Aug. 2015 - © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)