24. april 2015
GEOPARK ODSHERRED - Danmarks første geopark. Nyt nummer af Geoviden
Forsiden til nummeret om Geopark Odsherred
Den 22. september 2014 fik Danmark sin første geopark - Geopark Odsherred. Geologien og landskabets dannelse er grundlæggende elementer i geoparker, og i dette tilfælde er det Odsherredbuerne, der er rygraden i det unikke landskab, der udgør Geopark Odsherred. Men geoparken har meget mere at byde på, både hvad angår geologi, kulturhistorie, landskabskunst og lokale råvarer.
I det nye nummer af Geoviden, som er et temahæfte om Geopark Odsherred, uddybes begrebet geopark og i store træk beskrives forløbet fra geoparken blot var en idé, til den blev virkelighed. Men den største del af bladet fører dig rundt i landskaberne - deres dannelse og specielle karakterer; fra da de vældige ismasser skabte de store buede bakkedrag, Odsherredbuerne, gennem stenalderens druknede landskaber, og frem til de helt unge klit- og kystlandskaber, hvor processerne stadig er aktive. I bladet præsenteres også en app, som byder på en række infospots, hvor landskabet er præsenteret til forskellig tid gennem de sidste 25.000 år. Du kan også læse om nationalklenodiet Solvognen, der er fundet i Trundholm Mose i geoparken.

Læs Geoviden nr. 1, 2015: GEOPARK ODSHERRED - Danmarks første geopark
geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html
21. april 2015
Verdens første videokanal for geovidenskab
Geocenter Danmark lancerer online videokanal om geovidenskab.
UNDERGROUND CHANNEL. I dag lanceres verdens første online videokanal med fokus på geovidenskab. Bag kanalen står en række af Danmarks stærkeste forskningsinstitutioner på området. Gennem filmmediet vil UNDERGROUND CHANNEL give svar på komplicerede spørgsmål om klodens udfordringer såsom klimaforandringer, råstofudnyttelse, sikring af rent drikkevand og forståelse af voldsomme fænomener som jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier.
- Vi lever i en tid, hvor der er stadig større fokus på jagten og fordelingen af jordens ressourcer. Kampen om vand, mineraler og olie samt frygten for klimaændringer og klodens generelle velbefindende har pludselig skubbet geologien og geovidenskaben meget tættere på vores hverdag, siger professor Kurt Kjær fra chefgruppen ved Geocenter Danmark, der til daglig er kst. direktør på Statens Naturhistoriske Museum.

Men det kan være vanskeligt for skole- og gymnasieelever og helt almindelige mennesker med en naturlig interesse for vores fælles fremtid at blive klog på klodens tilstand - dens stærke naturkræfter, knappe ressourcer og mulige fremtid. Derfor lanceres UNDERGROUND CHANNEL. Det bliver verdens første online videokanal med fokus på geovidenskab.

Et vindue til fremtiden
- Jordens fortid virker uendelig, og det er svært at forestille sig et ocean kan opstå eller at kontinenter kan flytte sig. Vi kommer aldrig til at stå og opleve de processer, men med UNDERGROUND CHANNEL, hvor vi følger geoforskernes arbejde, skaber vi et vindue, hvor alle kan få et glimt af jordens historie, og hvad fremtiden bringer os, siger Anders Drud Jordan, der er projektleder på UNDERGROUND CHANNEL.

Bag UNDERGROUND CHANNEL står Geocenter Danmark, der er et formaliseret samarbejde mellem fire af Danmarks stærkeste forskningsinstitutioner inden for geovidenskaben, der alle er parate til at byde ind med deres viden og nyeste forskning på området.

Det drejer sig om:
  • Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet
  • Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet
  • Institut for Geoscience på Aarhus Universitet
  • GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Besøg videokanalen UNDERGROUND CHANNEL:
www.UNDERGROUNDCHANNEL.dk

Kontakt

Kurt Kjær
Professor og kst. Direktør
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: kurtk@snm.ku.dk
Mobil: 30 58 97 30

Anders Drud Jordan
Leder af digital produktion og web-tv
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: adjordan@snm.ku.dk
Mobil: 51 82 69 82

Henrik Højmark Thomsen
Informationschef
GEUS
Mail: hht@geus.dk
Tlf.: 91 33 35 36
13. april 2015
Ny dataportal over grønlandske rubinforekomster
GEUS har åbnet en ny dataportal over grønlandske rubinforekomster
En ny dataportal over rubinforekomsterne i Vestgrønland indeholder oplysninger om forekomsternes geologi, mineralogi og geografiske positioner, og henviser til publikationer og andet kildemateriale.
GEUS har åbnet en dataportal over rubinforekomsterne i Vestgrønland. Dataportalen giver information om 87 forekomster af rubin-sapphirin i området omkring Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) syd for Nuuk samt i 8 forekomster i områderne omring Nuuk og Maniitsoq.

Dataportalen omfatter beskrivelser af forekomsternes geologi og mineralogi, geografiske positioner med angivelse af koordinater, samt henvisninger til kildemateriale som geologiske kort, videnskabelige publikationer, dagbøger og rapporter.

Forekomsterne af de røde rubiner og lyserøde safirer er næsten altid associeret med det blå mineral sapphirin, som blev fundet for første gang i 1809 i bygden Fiskenæsset, som er typelokalitet for dette mineral. Forekomsterne omfatter desuden en vifte af andre relativt sjældne mineraler som gedrit, phlogopit, enstatit, cordierit, kornerupin, rød spinel, kyanit samt varianter af hornblende spændende fra pargasit til tschermakit.

Datamaterialet er hovedsageligt baseret på arbejde udført af GEUS’ geologer i perioden 1964 - 74 samt frigivne resultater fra det canadiske efterforskningselskab Platinomino i årene 1969 - 83. Resultater af undersøgelser siden 2004 af selskabet True North Gems, som planlægger at åbne en rubinmine i 2015, er fortrolige og indgår derfor ikke i dataportalen.

En oversigt over rubin-sapphirin forekomsterne findes i GEUS rapporten 2014/72, som kan downloades fra portalen:
Ruby- and Sapphirine-bearing mineral occurences in the Fiskenæsset, Nuuk and Maniitsoq Regions, West Greenland. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2014/72.
Portal: Ruby/sapphirine occurrences in West Greenland
http://data.geus.dk/geusmap/?lang=en&mapname=greenland_ruby_sapphirine

Kontakt:
Geolog Majken Djurhuus Poulsen, GEUS
Tlf.: +299 36 12 21
E-mail: madp@geus.dk
7. april 2015
Ny hjemmeside samler rigsfællesskabets arktiske forskning
ISAAFFIK webportalen samler oplysninger om forskningsaktiviteter i Arktis. Foto: Jakob Lautrup, GEUS.
ISAAFFIK Arctic Gateway er navnet på en ny arktisk webportal, der åbner den 8. april og som bliver et dynamisk værktøj for alle, der arbejder i Arktis.
ISAAFIK betyder den store port på grønlandsk. Nu er det også navnet på en ny webportal, der skal være en hjælp til alle, der planlægger en ekspedition til de arktiske områder, og som samtidig vil fungere som et forum for udveksling af ideer og bidrag til undervisning, forskning og uddannelser.

Udviklingen af hjemmesiden er sket på tværs af danske, grønlandske og færøske universiteter og forskningsinstitutioner samt det danske forsvar.

"Det arktiske miljø forandrer sig meget i disse år, og der er behov for markant mere forskning i, hvordan vi bedst håndterer de her omvæltninger. Med den nye hjemmeside kan vi lettere dele vores viden og styrke vores samarbejde på tværs af rigsfællesskabet, så vi sammen kan tage kampen op mod klimaforandringerne", siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Hele verdens øjne retter sig mod de arktiske områder i disse år. Ændringer i klimaet åbner både nye muligheder og nye udfordringer for et økosystem, der rummer enorme ressourcer og livsgrundlaget for den arktiske befolkning.

Olie, mineraler og mulige nye sejlruter bidrager til den politiske opmærksomhed om Arktis, men det er dyrt og omstændeligt at operere i et område, hvor der kun findes en begrænset infrastruktur. Webportalen dækker derfor et påtrængende behov for koordinering og facilitering af de samlede arktiske aktiviteter i forhold til den bedst mulige udnyttelse af for eksempel transportmuligheder, feltstationer og udstyr.

"ISAAFFIK gavner den enkelte forskers overblik over de aktiviteter, der er i gang, og hjælper ham eller hende med at planlægge sine aktiviteter. Vi er måske en lille nation, men rigsfællesskabet er en stormagt inden for arktisk forskning, og vi skal kunne agere helt i front på den arktiske scene," siger prodekan Kurt Nielsen, Aarhus Universitet, der har været formand for den arbejdsgruppe af forskere, koordinatorer og konsulenter der har udviklet portalen på tværs af universiteter, myndigheder og forskningsinstitutioner.

GEUS deltager i koordinationen af forskningsindsatsen i Arktis. Vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen fra GEUS er medlem af Forum for Arktisk Forskning og seniorforsker Jørgen Bojesen-Koefoed repræsenterer GEUS' partnerskab i ISAAFFIK.

Se den nye arktiske webportal på: www.isaaffik.org

Yderligere oplysninger:

Koordinator for ISAAFFIK Peter Schmidt Mikkelsen, Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet, pemi@natur.gl, tlf.: 3071 3950

Prodekan ved Aarhus Universitet, Kurt Nielsen, kni@au.dk, tlf.: 4084 1780

Seniorforsker Jørgen Bojesen-Koefoed, GEUS, jbk@geus.dk, tlf.: 26710308


26. marts 2015
Der er her til morgen observeret rystelser på Bornholm.
Registreringen på GEUS' målestation på Bornholm
Forstør
Søværnet har bekræftet at de har bortsprængt gammel ammunition ved Nyker rev, lige nord for Rønne, i fire separate sprængninger mellem kl 7 og 8 om morgenen d 26/3.
På figuren ses registreringen på vores målestation på Bornholm af en af sprængningerne. Sprængningen er meget lille, og er ca. 0.5 på Richter skalaen.

Hvis du har mærket rystelserne må du gerne udfylde en indberetning på linket:
www.geus.dk/DK/nature-climate/natural-disasters/seismology/Sider/indberetning.aspx.

Kontakt:
Seniorforsker og seismolog Trine Dahl-Jensen tdj@geus.dk
25. marts 2015
Glyphosat - en sjælden gæst i grundvandet
Rapportens omslag
Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring Results May 1999 - June 2013
Resultaterne af pesticidovervågningen fra juli 2011 til juni 2013 ligger nu klar. Det drejer sig om resultater fra Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP), hvor GEUS, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen undersøger om godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet, når de anvendes i almindelig landbrugsdrift med godkendte doser.
Glyphosat findes sjældent i grundvand
Resultater fra VAP viser, at det mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat, sjældent findes i grundvand. I dag følges nedsivningen af glyphosat og AMPA til grundvandet under to lerede marker, hvor glyphosat har været anvendt, mens analyser af glyphosat ophørte i sommeren 2012 på den tredje lermark. På to ud af tre lermarker findes glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA hyppigt i drænvand, der løber fra markerne til de nærliggende vandløb. Fundene i drænvandet kan forklare, hvorfor de to stoffer findes i næsten alle analyserede vandprøver fra åer i drænede og lerede oplande. Glyphosat og AMPA findes også sjældent i dybereliggende grundvand i Grundvandsovervågningen. Der har derfor ikke været grund til at regulere anvendelsen af glyphosat af hensyn til grundvandet.

Bentazon testes i VAP efter fund i den umættede zone
Bentazon har været anvendt 17 gange på de fem VAP marker med forskellige afgrøder. Bentazon er i moniteringsperioden fundet hyppigt i både drænvand og vand fra den umættede zone udtaget ca. en meter under terræn, mens bentazon ikke er fundet særlig hyppigt i grundvand og da sjældent over grænseværdien på 0,1µg/l for drikke- og grundvand. Udvaskningen af bentazon fra tre af VAP markerne følges fortsat efter sprøjtning af hvidkløver og ærter i 2013.

Svampemiddel i kartofler påvirker kvaliteten af det danske grundvand
Såvel pesticidet metalaxyl-M og to af dets nedbrydningsprodukter udvasker fortsat fra sandede marker til grundvandet efter anvendelse i kartofler i 2010. I moniteringsperioden juli 2011 - juni 2013 blev nedbrydningsprodukterne fundet i 75-83 % af grundvandsprøverne, og moniteringen af de tre stoffer fortsættes. Som følge af disse resultater blev salg og anvendelse af metalaxyl-M forbudt i 2013. En efterfølgende screening i Grundvandsovervågningen for metalaxyl-M og de to nedbrydningsprodukter uden for kartoffeldyrkningsområder viste ingen fund. De tre stoffer er nu inkluderet i vandværkernes kontrol af drikkevand i områder med kartoffeldyrkning.

Test af reguleret dosis
Fluazifop-P-butyl blev i 2008 pålagt restriktioner bl.a. i form af nedsat dosering for at beskytte grundvandet. Ved test af den nye lave dosering i foråret 2011 var udvaskningen af nedbrydningsproduktet TFMP ubetydelig. Dette var ikke tilfældet i 2008, hvor TFMP blev fundet i høje koncentrationer i grundvandet efter anvendelse af fluazifop-P-butyl i den da tilladte dobbelte dosering. Fluazifop-P-butyl blev igen i 2012 udbragt i den nye, reducerede dosis, og resultatet var enkelte overskridelser af grænseværdien samt mange fund af TFMP i lave koncentrationer i grundvand. Dette indikerer, at TFMP ved anvendelse af moderstoffet i den nye reducerede dosering, i nogle tilfælde kan overskride grænseværdien for grundvand. Udvaskningen af TFMP følges stadig i VAP. Fluazifop-P-butyl har frem til juli 2013 været anvendt ti gange på fire VAP marker. Fluazifop-P-butyl er ikke længere godkendt i Danmark, men hvis der bliver ansøgt om fornyet godkendelse af ukrudtsmidler med dette aktivstof, vil resultaterne fra VAP blive inddraget i Miljøstyrelsens vurdering.

Andre resultater fra årets VAP rapport
I moniteringsperioden juli 2011- juni 2013 er der i VAP undersøgt 19 pesticider og 22 nedbrydningsprodukter - i alt 41 stoffer. De 19 pesticider er alle sprøjtet ud i maksimal tilladelige dosis i forhold til markens afgrøde. I de to år er der foretaget 9.090 analyser af stoffer i vandprøver fra de to sandede og de tre lerede VAP marker. Der blev ikke påvist udvaskning af aclonifen, aminopyralid, boscalid, bromoxynil, clomazon, cyazofamid, ioxynil, mesotrion, propyzamid, prosulfocarb, tribenuron-methyl (inklusiv nedbrydningsprodukter) i moniteringsperioden juli 2011 til juni 2013. Et nedbrydningsprodukt fra thiacloprid samt tebuconazol blev fundet, men kun i få vandprøver.

Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Som følge af regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 blev der i 2014 tilført VAP 1 million kr. ekstra til udtagning af flere vandprøver fra grundvandet, og til analyse af flere stoffer. Denne udvidede indsats fortsætter i 2015.

Yderligere oplysninger:
Geolog Walter Brüsch, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. Tlf.: 9133 3589.
Agronom Preben Olsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 8715 7731 / 2173 0711.

Om Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP)
I VAP undersøges om godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet ved almindelig regelret landbrugsmæssig praksis i Danmark. VAP består af fem marker, der sprøjtes med godkendte pesticider i maksimalt tilladte doseringer. Derefter undersøges, om pesticiderne trænger ned til grundvand og drænvand. Der er foretaget analyser for pesticider og nogle af deres nedbrydningsprodukter siden 1999.

I VAP er undersøgt om 101 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter er i risiko for at kunne udvaskes til grundvandet. Mange af de testede pesticider har ikke givet anledning til ændringer i godkendelsen, men på baggrund af blandt andet resultaterne fra VAP har Miljøstyrelsen forbudt stofferne metribuzin, terbuthylazin, rimsulfuron, metalaxyl-M og bifenox.

Ud af de 50 testede pesticider blev 16 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter ikke fundet udvasket i løbet af den samlede moniteringsperiode, mens 18 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter kun udvaskede i ringe grad. 16 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter gav anledning til udvaskning til dræn og sugeceller i gennemsnitskoncentrationer over 0,1 µg/l.

Sammen med anden viden indgår resultaterne fra VAP i Miljøstyrelsens samlede vurdering af risikoen for at pesticider kan nedsive til grundvandet.

Resultaterne fra VAP for perioden 1999-2013 er beskrevet i en rapportserie udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Den nye rapport "Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring Results May 1999 - June 2013", kan som tidligere rapporter downloades fra:
pesticidvarsling.dk/publ_result/2013.html
25. marts 2015
Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2013
Rapportens omslag
Grundvandsovervågning 2014. Status og udvikling 1989-2013.
Statusrapporten for grundvandsovervågningen (GRUMO), dækkende perioden 1989-2013, er nu tilgængelig på nettet på GEUS hjemmeside. Rapporten, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur - NOVANA. Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted siden 1989 med systematisk dataindsamling og rapportering.
Nitrat
Udviklingstendensen i nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er en vigtig indikator i vurderingen af effekten af Vandmiljøplanen fra 1987 og de efterfølgende vand- og miljøplaner. Generelt kan der dokumenteres en effekt af de gennemførte reguleringer af landbruget. I det yngste grundvand (0-15 år) er der en større andel med signifikant faldende nitratindhold sammenlignet med det ældre grundvand (25-50 år). Denne observation er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk landbrug, og målinger af nitratudvaskningen og nitrattransporten i vandløb i andre dele af det nationale overvågningsprogram. I mere end halvdelen af det yngste vand kunne der dog ikke påvises en faldende tendens for nitrat ved den statistiske analyse.

I overvågningsboringer i GRUMO er der fundet overskridelser af kvalitetskravet (grænseværdien) for nitrat i drikke-og grundvand i hele landet uden tydelig regional tendens til gruppering. De højeste nitratkoncentrationer i grundvandet i vandværksboringer optræder i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland (2008-2013), hvor mægtigheden af de nitratholdige lag er størst. Grundvandet i vandværksboringer har kun i få tilfælde et nitratindhold over kvalitetskravet for drikkevand.

Det konkluderes, at det overordnet set går den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, herunder også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden. Dette blev uddybet og diskuteret indgående i forrige års rapport.

Pesticider i grundvandsovervågningen
I 2013 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 37 % af indtagene, mens kvalitetskravet (grænseværdien) på 0,1 µg/l var overskredet i 10 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er mindre.

I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand.

Samtidig har der de senere år været en stigende andel af indtag med pesticider over kvalitetskravet i det dybereliggende og ældre grundvand. Dette skyldes, at en puls af pesticider bevæger sig ned gennem grundvandslagene på grund af en langsom nedbrydning i grundvandet af pesticider og ikke mindst de i dag forbudte pesticider. Det er således "fortidens synder", der i den dybere del af grundvandet giver anledning til en forringet grundvandskvalitet.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen af hensyn til beskyttelsen af grundvandet. I analyseprogrammet for GRUMO indgår i alt 31 stoffer, hvoraf de 21 stoffer stammer fra forbudte pesticider, mens fem er fra regulerede og fem er fra tilladte. I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 % ≥ 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 % ≥ 0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 % ≥ 0,1 µg/l). Pesticidanalyserne fra de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af forbudte stoffer.

En screening i 49 indtag for et svampemiddel til kartoffelplanter, metalaxyl-M og dets to nedbrydningsprodukter, blev gennemført i efteråret 2013, og dette resulterede i fund under kvalitetskravet i ét indtag i et område med kartoffeldyrkning, mens de tre stoffer ikke blev påvist i nogen af de øvrige områder, hvor der formodentlig ikke har været dyrket kartofler. Resultaterne herfra betyder, at stoffet fremover vil indgå i boringskontrollen i kartoffeldyrkningsområder (MIM, 2014a).

Pesticider i grundvandet i vandværksboringer
Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-10 år stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i 3,5 % af boringerne. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % af de undersøgte vandværksboringer i 2013.

I hele overvågningsperioden for pesticider og nedbrydningsprodukter fra 1992 til 2013 er der blevet analyseret for 171 forskellige stoffer i vandværksboringerne. Det store antal af forskellige stoffer skyldes, at flere vandværkerne af egen drift har ønsket at undersøge grundvandet for så mange stoffer som teknisk muligt. Ud af de 171 stoffer blev 51 stoffer påvist, hvoraf 35 i dag er forbudte, 13 regulerede og tre godkendte. Fordelingen på godkendte, regulerede og forbudte pesticider, i forhold til antallet af analyser for hvert stof, viser forbudte pesticider forekommer i 24 % (5 % ≥ 0,1 µg/l), mens de regulerede stoffer i 7 % (1 % ≥ 0,1 µg/l), og godkendte stoffer forekommer i 0,6 % (0,1 % ≥ 0,1 µg/l).

Uorganiske sporstoffer
En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over kvalitetskravene. En del af grundvandets indhold af disse stoffer er naturligt forekommende, mens det i andre tilfælde skyldes påvirkning fra samfundsmæssige aktiviteter.

Resultaterne fra 2013 af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer viser i overensstemmelse med tidligere års overvågning, at der er mange boringer, hvor indholdet af sporstoffer i grundvandet overstiger drikkevandskvalitetskravene (grænseværdierne). Dette gælder især for arsen og nikkel men også for aluminium og bor. I områder, hvor grundvandet har - ofte naturligt - høje indhold af disse stoffer, kan en simpel vandbehandling på vandværkerne og/eller fokus på indvindingsstrategien understøtte levering af drikkevand, der overholder kvalitetskraverne. Stofferne optræder derfor ikke i drikkevandet i samme omfang som i grundvandet.

Vandindvinding
Den samlede oppumpede vandmængde i Danmark (uden markvanding) er på knap 500 mio. m3/år, og fra 2006 og frem har den været stabil eller svagt faldende.

Indvinding af grundvand til erhvervsvanding (markvanding, gartneri og dambrug) varierer markant fra år til år som følge af variationer i nedbørsmønsteret. I 2011 nåede denne del af indvindingen over 300 mio. m3, hvilket svarer til over 40 % af den samlede grundvandsindvinding i Danmark, mens den for 2012 blot var på 166 mio. m3. Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding er relativ konstant og har de seneste fire år ligget på mellem 42 og 44 mio. m3 om året, dog med et svagt fald siden 2012.

Den samlede indvinding af overfladevand i Danmark ligger på blot ca. 10 mio. m3/år. Overfladevand anvendes ikke til drikkevand i Danmark men bliver overvejende anvendt til erhvervsformål, grusvask indenfor råstofindustrien og til vanding.

Udbygning af stationsnet
Et vigtigt indsatsområde for grundvandsovervågningen i denne programperiode er at justere og udbygge stationsnettet for bedre at kunne understøtte vandområdeplanerne og implementeringen af EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne skal bygge på overvågningsdata, der indsamles på baggrund af et overvågningsnet, der udformes således, at det giver "et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandtes kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede, menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres", jf. EU's Vandrammedirektiv. Samtidig skal der overvåges hyppigere, hvis grundvandet er i risiko for at være i ringe tilstand på grund af påvirkning fra menneskelige aktiviteter.

Status for udbygningen i 2013 er, at der nu indgår 157 nye indtag sammen med ca. 1.250 gamle GRUMO-indtag, herunder 112 i Rabis Bæk området og 89 indtag i multifilterboringerne fordelt på 65 grundvandsovervågningsområder. Ikke alle indtag overvåges hvert år.

Parallelt med udbygningen af stationsnettet til den kemiske overvågning udbygges også stationsnettet til Det Nationale Pejleprogram, der nu omfatter i alt 151 indtag.

Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2013:
www.geus.dk/DK/publications/groundwater_monitoring/Sider/1989_2013.aspx

Kontakt:
Lærke Thorling, GEUS
Tlf: 20 55 52 60
E-mail: lts@geus.dk
23. marts 2015
Havfænomen kan give mere ekstremt vejr i Nordatlanten
Issmeltningen på Grønland kan føre til mere ekstremt vejr i det nordlige Atlanterhav.
Indlandsisen smelter og de store mængder ferskvand er med til at ændre på havstrømmene i det nordlige Atlanterhav. Det betyder, at vi kan komme til at opleve mere ekstremt vejr i Europa og USA i fremtiden. Det viser ny forskning med dansk deltagelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

"Klimaet kommer til at blive mere ekstremt med større udsving," siger professor Jason Box fra GEUS til videnskab.dk, og peger som eksempler på de meget hårde vintre, der har været i Nordamerika de seneste tre år, og de store storme, der på det seneste har ramt vestkysten af de Britiske Øer.

Læs artiklen på videnskab.dk: Mystisk havfænomen kan give ekstremt klima i Danmark
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mystisk-havfaenomen-kan-give-ekstremt-klima-i-danmark

Læs artikel i Nature Climate Change: Exceptional twentieth-century slowdown in Atlantic Ocean overturning circulation.
www.nature.com/nclimate/journal/vaop/ncurrent/full/nclimate2554.html

Kontakt:
Professor Jason Box, GEUS
Tlf.: 41 14 54 28
E-mail: jeb@geus.dk
22. marts 2015
Guldfund nær Rødekro i Sønderjylland
Der er fundet guld i en grusgrav nær Rødekro, og der kan være meget mere i den danske undergrund.
Geolog og seniorforsker Christian Knudsen fra GEUS har fundet guld i en grusgrav nær Rødekro i Sønderjylland. Det er formentlig istidsfloder, som har aflejret guldet i grusgraven.

"Da ejeren af grusgraven fortalte mig, at der var guld nær Rødekro, var jeg lidt skeptisk. Det sker ret ofte, at andre mineraler forveksles med guld, men her viste det sig at holde stik. Der er rent faktisk guld i Sønderjylland," siger Christian Knudsen til videnskab.dk

Læs artiklen på videnskab.dk: Guld fundet i Danmark for første gang: Hvor mange steder gemmer det sig?
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/guld-fundet-i-danmark-forste-gang-hvor-mange-steder-gemmer-det-sig

Kontakt:
Seniorforsker Christian Knudsen, GEUS
Tlf.: 20 10 12 19
E-mail: ckn@geus.dk

22. marts 2015
Geologiske ændringer skabte grobund for Indlandsisen
Ny forskning med dansk deltagelse viser, hvorfor Indlandsisen i Grønland blev dannet. Geologiske ændringer og klimaet er på spil.
Geologiske ændringer skabte betingelserne for, at Grønlands Indlandsis kunne opstå. Det viser ny forskning med dansk deltagelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Terra Nova.

"Vores forskning viser, at klimaændringer ikke alene var skyld i, at Indlandsisen blev dannet. Geologiske processer i Jorden skabte betingelserne for, at det overhovedet kunne lade sige gøre," siger dr.scient. og seniorforsker Peter Japsen ved GEUS til videnskab.dk

Læs artiklen på videnskab.dk: Forskere strides igen: Hvordan blev Indlandsisen dannet?
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskere-strides-igen-hvordan-blev-indlandsisen-dannet

Læs artiklen i Terra Nova:
The key role of global solid-Earth processes in preconditioning Greenland's glaciation since the Pliocene.
onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/ter.12133/abstract;jsessionid=0A3BCDFA7836A751F1323100D819006B.f01t01

Kontakt:
Dr. scient. Peter Japsen, GEUS
Tlf.: 91 33 39 26
E-mail: pj@geus.dk
18. marts 2015
Borgermøder om uran i Sydgrønland
GEUS deltager i en række borgermøder i Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Narsarsuaq om uran fra d. 23. marts til d. 26 marts 2015.
GEUS deltager i en række borgermøder i Sydgrønland og holder oplæg om uran i Grønland og om Kvanefjeld projektet. Møderne finder sted i Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Narsarsuaq fra d. 23. marts til d. 26 marts 2015. Udover GEUS deltager Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Ålborg Universitet, der vil informere om de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser ved eventuel minedrift ved Kvanefjeldet.

Opdraget til møderne kommer fra Naalakkersuisut, men der vil ikke være politisk deltagelse. Møderne afholdes for at give uvildig og objektiv information, og for at give borgerne mulighed for at stille spørgsmål til uafhængige forskere om forhold vedrørende eventuel uran minedrift.

Læs hæftet på dansk eller grønlandsk: Information og fakta om udvinding af uran i Grønland 2014.
mima.geus.dk/publikationer/uran-temahaefte/

Kontakt:
Statsgeolog Karen Hanghøj, GEUS
Tlf: 20 18 33 66
E-mail: kha@geus.dk
18. marts 2015
Mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder
b>GEUS har for Naturstyrelsen undersøgt mulighederne for at udpege pesticidfølsomme lerområder ud fra eksisterende data. Resultaterne er publiceret i rapporten: Vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder (SFO-ler) på grundlag af eksisterende data.
Der er udført et projekt for Naturstyrelsen, for at vurdere om eksisterende data kan anvendes til at udpege lerområder, som er sprøjtefølsomme for pesticider. Rapporten giver derfor en samlet beskrivelse og vurdering af de eksisterende geologiske, geofysiske, geokemiske data samt pesticiddata fra tre udvalgte sjællandske områder, som har betydning for udpegning af sprøjtefølsomme lerområder (SFO) m.h.t. til udvaskning af pesticider til grundvandet indenfor lerjordsarealer. Rapporten giver desuden en vurdering af, om det på det foreliggende grundlag er muligt, at identificere arealer som er mere følsomme end markerne i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP).

Et samlet koncept for pesticidzonering blev ikke udviklet i forbindelse med de tidligere lerprojekter i KUPA regi (Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer), men nærværende projekt er således en vurdering og status, der baseres på data fra de tidligere KUPA-projekter, data indsamlet de senere år, bl.a. ved Grundvandskortlægningen og nye forskningsresultater.

Rapporten fremlægger en række data og resultater, som er samlet under to hovedaktiviteter: Geofysik og makroporelokaliteter. Herudover er resultaterne integreret og sammenstillet, og det er beskrevet, hvordan de eksisterende data kan tænkes anvendt. Der er også gjort rede for begrænsninger i de eksisterende indsamlede data, og desuden peget på, hvad der eventuelt bør foretages yderligere.

Aktiviteter
Der har været to hovedaktiviteter indenfor projektet:
  1. Vurderinger af de eksisterende geofysiske kortlægninger udført i forbindelse med Grundvandskortlægningen. Desuden er der foretaget vurdering af de geofysiske data på et udvalgt område på Sjælland, Dalmose-Fuglebjerg området, hvor de geofysiske data kunne sammenlignes med data fra to feltlokaliteter.
  2. Vurderinger af de eksisterende kortlægninger og undersøgelser udført på morænelersaflejringer med fokus på de senere års aktiviteter indenfor to områder på Sjælland: Stevns området med tre feltlokaliteter og Hedeland med seks feltlokaliteter.
De tre områder er udvalgt på grundlag af PM-konceptet, som væsentligt består af et sammensat geologisk kort (Polymorfologisk kort). Kortet er inddelt i arealer på grundlag af de øverste istidsaflejringer og deres terrænformer og de underliggende terrænformer/grundvandsmagasiner bestående af istidsaflejringer eller ældre kalkaflejringer eller leraflejringer. Desuden giver kortkonceptet en vurdering af sprækkeintensiteter i det øverste moræneler, og morænelers tykkelse indgår også. Kortet er p.t. fremstillet for Sjælland, Lolland, Falster og Møn m.m..

Ved udvælgelsen af området til undersøgelsen blev der under I) også taget hensyn til, om der var sammenfald mellem geofysiske data og geologiske feltdata, hvilket var tilfældet på Sydvestsjælland med nye SkyTEM målinger.

Grundlaget for mulighederne for at udpege pesticidfølsomme områder (SFO), som er mere følsomme end VAP lermarkerne, er baseret på leraflejringers karakterer fra terræn til grundvandsmagasinerne. De mange pesticider (forbudte, regulerede og tilladte) har forskellige egenskaber over for sorption og nedbrydning, og derfor vil de opføre sig forskelligt i de geologiske aflejringer og grundvandsmagasinerne i modsætning til f.eks. nitrat. Det er vigtigt at have disse egenskaber i mente, men snart mange års erfaring viser, at mange typer pesticider kan udvaskes til grundvandet.

Der er derfor i denne sammenhæng forsøgt at anskue pesticiderne under et, og der er derfor set på, hvordan leraflejringernes egenskaber kan vurderes som enten beskyttende mod udvaskning eller som medie for transport til grundvandsmagasinet.

Mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme områder
Ud fra den samlede gennemgang af alle analyserne og kendskab til de eksisterende data og nye forskningsresultater vurderes det, at det er muligt, at udvikle en metode til at udpege områder, der er mere følsomme eller lige så følsomme overfor udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet som VAP-lermarkerne.

Der er ikke udarbejdet en metode til at identificere de særligt pesticidfølsomme lerjorde i denne rapport, men der kan peges på de data/elementer, der skal indgå. For at udarbejde en valid, konsolideret metode vil det forudsætte nye undersøgelser til at tilvejebringe ny viden fra områder, der ikke er undersøgt, metodeudvikling/modellering og yderligere pesticidmålinger til validering. Det vil forudsætte, at flere lerområder undersøges, da der kan være områder (landskabselementer) mere følsomme end de nu undersøgte, f.eks. Djursland, omkring Limfjorden og Lolland-Falster. Desuden vil metoden skulle vurderes ud fra resultater af målinger af godkendte pesticider.

Af Grundvandskortlægningens resultater er det især oplysninger om leraflejringers udbredelse og tykkelse, som er vigtige for at vurdere hvilke data, som kan indgå i et koncept for pesticider.

Projektet er udført af GEUS med bidrag fra Institut for Agroøkologi - Jordfysik og Hydropedologi, Århus Universitet, og det er udført i perioden fra 9. september 2013 til 15. december 2013.

Download rapporten
Vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder (SFO-ler) på grundlag af eksisterende data.
Udarbejdet for Naturstyrelsen. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport. 2014/2. GEUS, 302 pp.
geus_rap_2014_2.pdf (pdf-fil ~24mb)

Kontakt:
Chefkonsulent Peter Gravesen, GEUS
Tlf.: 91 33 35 77
E-mail: pg@geus.dk




14. marts 2015
Studie af grønlandsis udløser geologipris
Professor Kurt H. Kjær
Professor Kurt H. Kjær fra Staten Naturhistoriske Museum har modtaget Danmarks Geologipris 2014 for sit store arbejde med at kortlægge gletsjernes historie i Grønland.
Foto i større udgave

Administrerende direktør Johnny Fredericia og professor Kurt H. Kjær
Administrerende direktør Johnny Fredericia fra GEUS (tv) overrakte Danmarks Geologipris 2014 til professor Kurt H. Kjær fra Statens Naturhistoriske Museum.
Foto i større udgave
Professor Kurt H. Kjær fra Staten Naturhistoriske Museum har modtaget Danmarks Geologipris 2014 for sit store arbejde med at kortlægge gletsjernes historie i Grønland.
Danmarks Geologipris 2014 blev lørdag den 14. marts tildelt professor og forskningschef Kurt H. Kjær fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. Prisen på 25.000 kr. blev givet for hans store arbejde med at kortlægge gletsjernes historie i Grønland ved hjælp af gamle fotos optaget fra fly.

På gamle flybilleder kan man se, hvor store gletsjerne har været før i tiden, og de fortæller derfor en unik historie om gletsjernes ændringer. Kurt H. Kjær så potentialet i de gamle flybilleder fra Grønland, og han har på en innovativ måde brugt disse billeder til at kortlægge gletsjernes ændringer de seneste ca. 80 år. Resultaterne er blevet publiceret i førende internationale tidsskrifter, og i perioden 2010-2014 er hans brug af historiske billeder blevet publiceret i 10 artikler. Hovedværket blev publiceret i Science 2012 med Kjær som hovedforfatter. Det beskriver, hvordan Indlandsisen reagerer på klimaændringer.

Det har været et langt sejt træk for Kurt H. Kjær at få behandlet de mange gamle flybilleder, så han kunne hive eksakte oplysninger ud af dem om isens ændringer. Det store arbejde har resulteret i et uvurderligt datasæt, som efterfølgende er blevet en grundpille i grønlandsk glaciologisk forskning.

Som redaktør af den smukke fotobog "Indlandsisen - 80 års klimaændringer set fra luften" har Kurt H. Kjær desuden formidlet viden om Grønlands landskaber og klima ud til et stort publikum. Overskuddet fra bogsalget, som på nuværende tidspunkt udgør 100.000 kr., går ubeskåret til den grønlandske børneorganisation NanuBørn.

Ved siden af sit arbejde med Indlandsisen har Kurt H. Kjær bidraget til en lang række projekter. Et af de væsentligste bidrag er brobygningen mellem biologi, arkæologi og kvartærgeologi og opbygningen af Center for Geogenetik, hvor man benytter DNA metoder til at belyse dyre og plantelivets udvikling. Centeret har markeret sig blandt de førende inden for dansk naturvidenskabelig forskning og har budt på mange epokegørende opdagelser. Et godt eksempel på det tværvidenskabelige arbejde, som Kurt H. Kjær er involveret i, er projektet "CityCore" hvor man kortlægger Københavns forureningshistorie ved at kigge på de geologiske lag i byens søer.

Prisen blev overrakt af administrerende direktør Johnny Fredericia fra GEUS under årsmødet i Dansk Geologisk Forening på Geocenter Danmark i København.

Ved overrækkelsen sagde Johnny Fredericia: "Du har demonstreret, at når Indlandsisen - gennem tid ses fra oven, så står dens påvirkning af vores leveforhold og vores sårbarhed lysende klart."

Danmarks Geologipris på 25.000 kr. uddeles én gang om året af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) efter indstilling fra bestyrelsen for Dansk Geologisk Forening.

Prisen tildeles en person eller gruppe af personer, som inden for de seneste 5 år har publiceret én eller flere afhandlinger eller kort, der i særlig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks eller Grønlands geologi.

Yderligere oplysninger:
Om Danmarks Geologipris kan findes på Dansk Geologisk Forenings hjemmeside: 2dgf.dk
eller hos foreningens formand Karen Hanghøj fra GEUS, tlf.: 91 33 38 51, e-mail: kha@geus.dk

Prismodtageren kan kontaktes på:
Professor Kurt H. Kjær
Tlf.: 30 58 97 30
E-mail: kurtk@snm.ku.dk
13. marts 2015
Bestil en forsker under Forskningens Døgn
I anledning af det årlige arrangement Forskningens Døgn d. 23. - 25. april 2015 kan alle bestille en forsker fra GEUS. De mulige emner er grundvand, vandforbrug, vandkraft, kviksølvforurening og Himalaya's opståen. Bestilling af forskerne lukker 31. marts.
"Bestil en Forsker" er et tilbud i forbindelse med Forskningens Døgn, hvor du har mulighed for at bestille en forsker til at komme ud og fortælle en af de mange spændende historier fra videnskabens verden. Betingelsen for at bestille en forsker er, at du kan samle et publikum på mindst 15 personer. Endvidere skal du stille passende rammer til rådighed for både forsker og publikum under arrangementet. Foredraget er gratis, men du er selv ansvarlig for at dække forskerens transportomkostninger. Alle foredrag afholdes under Forskningens Døgn d. 23. - 25. april 2015.


Forskere fra GEUS tilbyder 6 foredrag under Forskningens Døgn 2013:

Må jeg be' om et glas vand, tak...
Foredragsholder Lisbeth Flindt Jørgensen
Kan du smage forskel på vand fra hanen og vand fra flasken? Og hvor meget koster et glas postevand egentlig? I Danmark tager vi rent drikkevand for givet. Men kan vi nu stole på, at vores drikkevand bliver ved med at være rent? Er der nok af det? Og hvordan ser det ud i verden omkring os? Foredraget ser bl.a. nærmere på, hvad geologien og vores færden på overfladen betyder for drikkevandets kvalitet, og hvordan den våde natur er afhængig af grundvandet. Hør, hvordan det hydrologiske kredsløb virker, og hvilken betydning klimaændringer kan få.

Jagten på Indlandsisens grønne energi
Foredragsholder Henrik Højmark Thomsen
De imponerende blå smeltevandsfloder på Indlandsisen i Grønland kan drive vandkraftværker, hvis man kan finde vandets uransagelige veje på isen. Forskerne har brugt radarbølger, dynamit, farvestoffer og masser af varmt vand til at finde ud af, hvordan vandet strømmer under den tykke is. Men fantasi, stærke ben og brug af helikoptere var også nødvendige ingredienser for at få knækket nødden. Hør om forskernes videnskabelige udfordringer og om deres liv og virke på en helt speciel arbejdsplads fyldt med drama, skønhed, stilhed og voldsomme kræfter. Foredraget er ledsaget af billeder fra Grønland, så det skal være muligt at mørklægge lokalet, som også skal være udstyret med lærred, computer og lyskanon.

Hvordan har grundvandet det?
Foredragsholder Lærke Thorling
Alt drikkevand i Danmark kommer fra grundvand, som vandværkerne indvinder. Grundvandet løber også ud i søer og vandløb og påvirker såvel vandmængden som kvaliteten af miljøet der. Det Nationale grundvandsovervågningsprogram har i mere end 25 år stået for at indsamle data og viden om grundvandets kvalitet og mængde, og der ligger i dag en omfattende viden om, hvordan nitrat og pesticider, miljøfremmede stoffer mv. påvirker grundvandet, og hvorledes de mange forskellige politiske tiltag gennem årene for at beskytte vores grundvand virker. Foredraget giver en bred introduktion til, hvad vi ved og ikke ved om vores drikkevandsressource, og de indsatser der gøres for at beskytte det.

Virtual Water & Water Footprints
Foredragsholder Lisbeth Flindt Jørgensen
Begreberne "Virtual Water" og "Water Footprints" fortæller noget om vandforbrug ved produktion af en vare, og hvor vandet bruges. Er det f.eks. miljømæssigt mere korrekt at drikke et glas øl fremfor et glas mælk, hvis man udelukkende ser på, hvor meget vand der bruges til at fremstille de to drikkevarer? Og hvilken slags kød skal der bruges mest vand til at producere? Når vi køber en pakke ris fra Thailand, er vi så med til at presse vandressourcen i Thailand? Og kan det virkelig være rigtigt, at en vandfattig verdensdel som Afrika 'eksporterer' store dele af sine vandressourcer til Vesten?

Igennem Himalaya i 1936
Foredragsholder Kai Sørensen
Alperne blev i årtierne omkring 1900 geologisk udforsket, forstået og allerede dengang anskuet som et resultat af kollision mellem Afrika og Europa. En erfaren Arnold Heim og en ung Augusto Gansser schweizisk geolog gennemførte i 1936 en ekspedition - den første schweiziske - til det centrale Himalaya. Kendskabet til Himalaya, på det tidspunkt, var på et niveau svarende til kendskabet til Alperne omkring 1900-tallet, og nu var spørgsmålet: er Himalayakæden, som Alperne, blot et resultat af kollision mellem Indien og Asien? Vi følger i deres fodspor og deler deres tanker, illustreret med deres tegninger og fremragende sort-hvid fotos og nutidige satellitoptagelser. Først med pladetektonikkens fremkomst blev forståelsen af bjergkæder som Alperne og Himalaya bragt afgørende fremad igen. Vi berører, hvad den nye tektonik kan forklare, som Heim og Gansser ikke kunne forstå.

Sushi eller ej
Foredragsholder Peter Appel
Kviksølvforurening er hastigt ved at udvikle sig til et globalt problem. Der er to store bidragydere til denne forurening, dels kulafbrænding og dels guldminedrift i lille skala. Kviksølvet derfra spreder sig over hele Jorden og bliver af bakterier omdannet til metylkviksølv, som indgår i fødekæden. Toppen af fødekæden er fisk som tun, der er nummer et på sushimenuen. Kvinder, der ofte spiser tun, optager meget kviksølv, og ved graviditet optager fostret store dele af moderens kviksølv. Fostret er meget modtageligt for kviksølvforgiftning, og der er stor sandsynlighed for, at de kommende generationer vil blive mentalt og/eller fysisk handicappede på grund af kviksølvet. Ud over at begrænse indtag af sushi beskriver foredraget metoder til at nedsætte det fremtidige kviksølvudslip fra guldminedrift og derved skaffe et bedre miljø på Jorden.

Du kan bestille forskerne og få oplysninger om, hvor i landet de rykker ud og hvornår, på hjemmesiden for Forskningens Døgn:
http://forsk.dk/bestil-en-forsker

Bestillingen af foredrag lukker den 31. marts 2015


1 - 14 af 685 nyheder
Arkivsider: 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49

Sidst opdateret: Fredag den 24. April 2015 - © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)