31 januar 2012
Bulletin No. 25: Upper Cretaceous chalk facies and depositional history recorded in the Mona-1 core, Mona Ridge, Danish North Sea by K. Anderskouv and F. Surlyk
 Bulletin No. 25
Upper Cretaceous chalk facies and depositional history recorded in the Mona-1 core, Mona Ridge, Danish North Sea
Upper Cretaceous – Danian chalks form important hydrocarbon reservoirs in the North Sea, contributing significantly to the national economies of Denmark, Norway and the United Kingdom. Understanding the process of chalk sedimentation thus has implications not only for charting the evolution of the Cretaceous chalk sea, but also for predicting the distribution and nature of potential reservoir chalks in the subsurface. In particular, North Sea chalk reservoirs commonly include a range of redeposited chalk facies types, yet rigorous documentation of such facies is scarce in the published literature.
This bulletin presents a detailed analysis of chalk deposits from an exceptionally well-cored borehole (Mona-1) in the northern Danish Central Graben. Chalk sedimentation in this area in the Late Cretaceous was strongly influenced by active intrabasinal tectonics, controlling sea-floor morphology and the location of depocentres. Chalk ooze was commonly remobilised, creating a wide spectrum of chalk facies types that record processes ranging from suspension settling to slumping and debris flow.
Download the entire bulletin from:
www.geus.dk/publications/bull/nr25/index-dk.htm
The printed version of Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin is available from:
Geological Survey of Denmark and Greenland
Øster Voldgade 10, DK-1350 Copenhagen K
Phone: 38 14 20 00, fax: 38 14 20 50, e-mail: geus@geus.dk
Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin: Scientific, internationally reviewed papers based on research results from Denmark, Greenland, the Faroe Islands and off-shore areas, as well as other countries where the Survey works. The Bulletin is currently published with three annual issues, including Review of Survey activities which contains a number of concise, 4-page contributions about selected research activities. All articles in the Bulletin series can be downloaded on: www.geus.dk/publications/bull/index-dk.htm
|
31. januar 2012
Inspiration til gymnasiernes AT-opgave 2012: Katastrofen årsager og konsekvenser
Årets AT-emner er: Katastrofen årsager og konsekvenser. GEUS arbejder med både naturkatastrofer og katastrofer forårsaget af mennesker. Her kan du finde materiale om: Jordskælv og tsunamier, vulkanudbrud, skred på landjorden og havbunden, olieudslip og vand, forurening og klima.
Årets AT-emne (almen studieforberedelse), som alle landets 3. g'ere skal skrive opgave om, er meldt ud. Emnet er: Katastrofen - årsager og konsekvenser. GEUS arbejder med både naturkatastrofer og katastrofer forårsaget af mennesker. Det kan være den øjeblikkelige katastrofe, som et jordskælv, men også den snigende katastrofe fra fx klimaændringer og forurening, som kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke handler rigtig. Vi har derfor fundet en række blade, artikler, hjemmesider og radioprogrammer, hvor du kan finde inspiration om emnet:
Jordskælv og tsunamiJordskælv og tsunami årsager og konsekvenser
Omfattende hjemmeside med lettilgængelig information om jordskælv. Indeholder bl.a. kvik guide til jordskælv og information om tsunamier - her under Sumatra katastrofen i 2004.
http://www.geus.dk/viden_om/ddj/index-dk.html
Artikel: Jordskælvet ved Sumatra - seismologisk set
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/geologisk_nyt_1_2005_p24-27-dk.htm
Artikel: Sumatra jordskælvet - de geofysiske konsekvenser
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/geologisk_nyt_1_2005_p15-17-dk.htm
Artikel: Tibet presser Kina - og det giver jordskælv
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/geologisk_nyt_3_2008_p4-6-dk.htm
Artikel: Jordskælvet i Pakistan - område med voldsom tektonik
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/geologisk_nyt_6_2005_p4-6-dk.htm
Artikel: Kan jordskælv forudsiges? - brugbare forudsigelser er langt væk
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/geologisk_nyt_2_2009-dk.htm
Artikel: Løb for dit liv. Artikel om tsunami beredskab i Kenya
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/miljoe_danmark_4_07_p32-35-dk.htm
Artikel: En geologs beretning - vækket af tsunamien
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/geologisk_nyt_1_2005_p22-23-dk.htm
Artikel i bladet Geoviden nr. 1, 2008: Naturkatastrofer - jordskælv og vulkanudbrud
http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html
Artikler i bladet Geoviden nr. 4, 2005: Jordskælv som måleredskab. Jordskælv ved Qeqertarsuaq i Vestgrønland. En tsunami i Danmark?
http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html
Artikel: 10 jordskælv der rystede verden
Det største jordskælv i historien fandt sted for 45 år siden. I 1960 rystede havbunden ud for Chiles kyst så kraftigt, at det målte 9,5 på Richterskalaen og skabte flodbølger, der raserede Hawaii og nåede helt over til Japan. Jordskælvet den 28. marts 2005 kravlede op på en syvendeplads.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: 10 jordskælv der rystede verden
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/130218.htm
Artikel: Katastrofen er uundgåelig
Det er et spørgsmål om tid. Alle Jordens aktive forkastninger giver sig og skaber jordskælv. Vi kan intet gøre for at forhindre det - heller ikke i Californien.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Katastrofen er uundgåelig
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/093153.htm
Artikel: Nedtælling til det katastrofale jordskælv i Californien
Forskerne venter. De ved det vil ske, og de ved, at det sikkert vil ske inden for de næste 30 år - men bare ikke præcist hvornår.Det næste store jordskælv under Californien.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Nedtælling til det katastrofale jordskælv i Californien
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/093243.htm
Artikel: Arkitektur der står mod natur
Det er ikke selve jordrystelserne, der koster menneskeliv. Skælvene kan kun vælte mennesker omkuld. Det er de nedstyrtede bygninger, knækkede broer og jordskred, der er de virkelige dræbere.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Arkitektur der står mod natur
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/125754.htm
Artikel: Hvorfor bo på en brudzone?
Californien er ufattelig rig. Det er USAs folkerigeste stat, der huser alt fra filmverdnens mekka Hollywood til hi-tech oasen Silicon Valley. De betagende bjerge, gyldne strande og urgamle kæmpefyrreskove tiltrækker tusindvis af turister hver dag og driver grundpriserne til astronomiske højder.Men kan det betale sig at bo på en tikkende jordskælvsbombe?
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Hvorfor bo på en brudzone?
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/125419.htm
Artikel: Kan vi forudse katastrofen?
Det sker sikkert inden 2032. Amerikanske geologer og seismologer har slået fast, at risikoen er 62% for at et Richterskala 6,7 eller kraftigere jordskælv rammer San Fransisco-området indenfor 30 år.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Kan vi forudse katastrofen?
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/125500.htm
VulkanudbrudTemanummer i bladet Geoviden nr. 4, 2007: Vulkaner med bl.a. forudsigelse af vulkanudbrud.
http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html
Artikel i bladet Geoviden nr. 1, 2008: Naturkatastrofer - jordskælv og vulkanudbrud
http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html
Temablad: Vulkaner is og klima. Kan vulkanudbrud påvirke jordens klima?
http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi004.htm
Skred på landjorden og havbundenArtikel: Storegga - nu også i Grønland
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/geologisk_nyt_3_2007_p4-6-dk.htm
Artikel: Da Store Taler forsvandt
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/miljoe_danmark_2_07_p22-25-dk.htm
Artikel: Lydbølger kan forudsige klinteskred
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/miljoe_danmark_3_04-dk.htm
Temablad: Geologiske naturkatastrofer - Fjeldskred i Grønland. Årsager og konsekvenser af et fjeldskred i Grønland
http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi023.htm
Vand, forurening og klimaOversvømmelse og tørke er nogle af de katastrofer vi står over for. Nogle steder får for meget vand og andre for lidt og flere steder på jorden er drikkevandet truet af forurening. Og i fremtiden vil klimaændringerne gøre problemerne endnu større, hvis vi ikke tilpasser os de nye forhold.
Temanummer i bladet Geoviden nr. 2, 2009: Klimaændringer. Om klimaændringernes indflydelse på de danske vandressourcer og infrastrukturen i landet.
http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html
Det rene vand
Sommeren 2007 blev meget våd i Danmark. Det har regnet som aldrig før. Hvilken betydning har det for mængden og kvaliteten af grundvandet, hvor vi henter vores dyrebare drikkevand. Kan vi i fremtiden stadig hente rent drikkevand op fra grundvandet?
Læs mere og hør DR radioprogrammet på P1 - Orientering: Hjørnet: Det rene vand.
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/07/25/190106.htm
Vand og drikkevand
Hele vores tilværelse er funderet på vand. Men hvor får vi vores drikkevand fra, og bliver vi ved med at have rent drikkevand.
Læs historien og hør DR-radioprogrammet på P1 - Apropos: Vand og drikkevand.
http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2007/07/09141438.htm
Kampen om vandet
Vand. Alle levende organismer har brug for det, men adgangen til det bliver mere og mere begrænset mange steder i verden. Radioprogrammet Horisont ser på de globale vandproblemer og på eksempler i Kina og Europa. Endelig ser programmet på, om vi har vand nok i Danmark.
Læs historien og hør DR radioprogrammet Horisont på P1: Kampen om vandet.
www.dr.dk/P1/Horisontpaap1/udsendelser/2009/04/21170300.htm
Artikel: Naturen forgifter drikkevandet i Asien
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/miljoe_danmark_1_06_p34-37-dk.htm
Artikel: Arsen i grundvand - et eksempel fra Vietnam
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/aktuel-naturvidenskab-4-2008-dk.htm
Olieudslip og prioritering af konsekvenserBenhård prioritering af følsomme kystområder er nødvendig, hvis konsekvenserne af et olieudslip skal begrænses i Kenya, hvis kyst hvert år passeres af tusindvis af olietankskibe. Et GEUS projekt har kortlagt Kenyas kysters følsomhed over for olieforurening. Læs artikel og engelsksproget rapport:
Artikel: Koralrev kommer før turiststandene.
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/miljoe_danmark_7_05_p10-13-dk.htm
Engelsksproget rapport: Environmental Sensitivity Atlas for Coastal area of Kenya
http://www.geus.dk/program-areas/common/int_kenya-dk.html
|
25. januar 2012
Fejl i grønlandskortet i Times Atlas er nu rettet op med dansk assistance
Forlaget HarperCollins, som udgiver Times Atlas, har netop publiceret et rettelsesblad, som korrigerer de fejl i grønlandskortet, som optrådte i den seneste udgave af det kendte atlas. Den nye korrekte gengivelse af Grønland er blandt andet baseret på oplysninger om israndens beliggenhed og Grønlands kystlinje, udarbejdet af GEUS.
Et rettelsesblad til det verdenskendte atlas, The Times Comprehensive Atlas of the World, er netop frigivet af forlaget HarperCollins. Det drejer sig om en ny udgave af grønlandskortet, som i den seneste 13. udgave af atlasset var behæftet med fejl.
Fejlen, som omfattede en ukorrekt gengivelse af israndens beliggenhed, fik i september forlaget til at konkludere, at 15 procent af isen i Grønland var forsvundet i perioden fra 1999 til 2011. Det fik mange polarforskere til at vende tommefingeren nedad, fordi tallet var forkert. Nok er isen skrumpet de seneste år, men ikke så meget, lød det fra forskerne. Satellitbilleder viste nemlig helt tydeligt, at der både var gletsjere og Indlandsis tilstede i mange af de områder, som kortet i atlasset havde gengivet som isfrie områder.
Reaktionen fra forskningsverdenen fik HarperCollins til at reagere, og i løbet af efteråret startede forlaget en revision af kortet i dialog med forskerne. Resultatet er et nyt kort over Grønland publiceret i et rettelsesblad til Time Atlas. Det nye grønlandskort er blandt andet baseret på oplysninger om israndens beliggenhed og Grønlands kystlinje, som er udarbejdet af GEUS.
De nye israndsoplysninger er baseret på kort udtegnet fra flyfoto og er opdateret til 2011 situationen ved hjælp af data fra MODIS instrumentet ombord på NASA's Terra og Aqua satellitter.
"Det har været et spændende arbejde, at være med til at revidere grønlandskortet i Times Atlas," siger glaciolog Michele Citterio fra GEUS, som sammen med forskerkolleger varetager overvågningen af Grønlands Indlandsis under overvågningsprogrammet PROMICE - Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet.
"Det nye kort til atlasset anvender den bedste gengivelse af isranden, som findes i denne skala, og som dækker hele Grønland," slutter han.
Men det er ikke kun isranden på det nye Grønlandskort, som er baseret på dansk producerede data. Grønlands kystlinje er også gengivet efter en udtegning foretaget af GEUS.
"Kystlinjerne på det nye Grønlandskort i atlasset er de bedste som findes," siger geodæt Willy Lehmann Weng fra GEUS og fortsætter:
"Vores kystlinjer er baseret på et solidt grundlag fra Kort- og Matrikelstyrelsen, og den retter op på de fejl i kystens beliggenhed i Nordgrønland, som flere public domain data har lidt under."
"Vi fra Collins Geo er meget taknemmelige for den hjælp, vi har fået fra Michele og Willy og alle andre fra GEUS," siger Keith Moore, Chef for Cartographic Services ved Collins Geo, HarperCollins Publishers.
Kontakt:
Michele Citterio, GEUS
Tlf: 38 14 21 13
E-mail: mcit@geus.dk
Willy Lehmann Weng
Tlf: 38 14 22 60
E-mail: ww@geus.dk
Læs pressemeddelelse fra HarperCollins
www.timesatlas.com/News/Pages/Home.aspx?BlogID=63
Læs mere om overvågningsprogrammet PROMICE
promice.dk/about_us_uk/main.html
|
23. januar 2012
Bulletin No. 24: The East Greenland rifted volcanic margin by C. Kent Brooks
 Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 24 is now available on geus.dk and in a printed version.
The bulletin describes one of the Earth's largest and best exposed igneous manifestations. The price for the printed version is DKK 200 excluding VAT and postage.
The East Greenland rifted volcanic margin
The East Greenland sector of the Palaeogene–Recent North Atlantic Igneous Province is one of the Earth's largest and best exposed igneous manifestations, and it includes the Skaergaard intrusion, probably the most studied igneous body worldwide. This volume contains an introductory historical review, descriptions of the igneous activity and related mineralisation processes in the regions throughout its rifting, spreading, stabilisation and uplift history. Finally, the underlying, plate-tectonic mantle processes are discussed. The text is accompanied by an extensive reference list and an appendix with selected age data from several sources.
Download the entire bulletin from: www.geus.dk/publications/bull/nr24/index-uk.htm
The printed version of Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin is available from:
Geological Survey of Denmark and Greenland
Øster Voldgade 10, DK-1350 Copenhagen K
Phone: +45 38 14 20 00, fax: +45 38 14 20 50, e-mail: geus@geus.dk
Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin: Scientific, internationally reviewed papers based on research results from Denmark, Greenland, the Faroe Islands and off-shore areas, as well as other countries where the Survey works. The Bulletin is currently published with three annual issues, including Review of Survey activities which contains a number of concise, 4-page contributions about selected research activities. All articles in the Bulletin series can be downloaded on: www.geus.dk/publications/bull/index-uk.htm
|
20. januar 2012
Mineraler, olie, grundvand og Arktis var på programmet under sydkoreansk ministerbesøg på GEUS.
 Administrerende direktør Johnny Fredericia overrækker bogen "Geological history of Greenland" til udenrigs- og handelsminister Kim Sung-Hwan fra Sydkorea under besøget ved GEUS.  Udenrigsminister Villy Søvndal får sig en snak med værterne fra GEUS efter besøget. Fra venstre vicedirektør Flemmings Getreuer Christiansen, statsgeolog Karen Hanghøj, udenrigsminister Villy Søvndal og administrerende direktør Johnny Fredericia.
Sydkoreas udenrigs- og handelsminister Kim Sung-Hwan har i denne uge været på officielt besøg i Danmark. Som en del af programmet besøgte Kim Sung-Hwan GEUS sammen med udenrigsminister Villy Søvndal den 19. januar 2012.
Under besøget fik ministrene præsenteret de naturgivne betingelser og mulighederne for efterforskning af en række ressourcer i Arktisk, som er af stor global interesse. Mødets formål var at afdække områder, hvor det kommende samarbejde indenfor Green Growth Alliance mellem Danmark og Sydkorea kunne udvikles yderligere. Der var stor interesse for udnyttelse af mineraler så som sjældne jordarter, men også for vandprojekter, hvor GEUS præsenterede nogle bud på områder, der kunne være af fælles interesse.
Endelig omfattede programmet en status og gennemgang af planer og forventninger til rigsfællesskabets kontinentalsokkelprojekt i det Arktiske Ocean.
"Det var spændende at få lov at deltage med ideer til virkeliggørelsen en grøn alliance, et område hvor Danmark og Sydkorea tilsammen vil stå stærkt i skabelsen af grøn vækst, og det var motiverende at kunne bidrage. Vi vil arbejde videre med idéerne frem mod deltagelsen i en dansk delegations besøg i Sydkorea, som vi blev inviteret til at deltage i", siger administrerende direktør Johnny Fredericia fra GEUS.
Program ved ministerbesøget hos GEUS:- Status planer og forventninger til det danske kontinentalsokkelprojekt i det Arktiske Ocean
- Overblik over olie/gas ressourcerne i Arktis og muligheder for efterforskning i Vest- og Nordøstgrønland
- Efterforskning og indvinding af mineraler i Grønland
- Kritiske mineraler inklusiv sjældne jordarter i Grønland
- Mulighederne for koreansk/dansk samarbejde indenfor grundvandsområdet
Læs om det sydkoreanske ministerbesøg i Danmark på Udenrigsministeriets hjemmeside
um.dk/da/forsidenyheder/newsdisplaypage/?newsID=8EA03562-D07D-419C-8473-82E46997EB4B
 Under besøget ved GEUS fik udenrigsministrene Kim Sung-Hwan og Villy Søvndal lejlighed til at selv at studere nogle prøver af de grønlandske bjergarter som indeholder sjældne jordarter.
|
20. januar 2012
Nyt geologisk kort i 1:100.000 over Kapisillit-området i Vestgrønland
 The Kapisillit map sheet completes the 1:100 000 scale map coverage of the Nuuk/Godthåbsfjord region in southern West Greenland. The map area comprises tectonically interleaved and complexly folded Eoarchaean and Meso- to Neoarchaean orthogneisses and granitic rocks. Like elsewhere in the Nuuk region the orthogneisses contain numerous remnants of volcanic belts with gold potential and related anorthositic and ultramafic rocks. The region has had a complex structural and thermal evolution including several granulite facies episodes followed by Neoarchaean hydrous retrogression in its southern part. The map also covers part of the recently discovered, 158 Ma old Tikiussaq carbonatite.
Rehnström, E.F. 2011: Geological map of Greenland1:100 000, Kapisillit 64 V.2 Syd.
Copenhagen. Geological Survey of Denmark and Greenland.
Printed: Laursen Grafisk A/S, Denmark 2011
Digital kompilering og bearbejdning: GIS-gruppen,Geologisk Datacenter (GEUS).
Offset-trykt direkte fra pdf-fil produceret fra ArcMap.
Det trykte kort koster 200 dkr. og kan købes her:
Receptionen
De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
|
16. jan. 2012
Udenrigsministre besøger GEUS - Door step 19. januar 2012 kl. 11.00
Sydkoreas udenrigsminister Kim Sung-Hwan og udenrigsminister Villy Søvndal besøger GEUS, den 19. januar 2012.
Sydkoreas udenrigs- og handelsminister Kim Sung-Hwan aflægger officielt besøg i Danmark den 17.-19. januar 2012. Under besøget vil der blive afholdt en række politiske samtaler med både udenrigsminister Villy Søvndal, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og udviklingsminister Christian Friis Bach.
De to udenrigsministre vil den 19. januar besøge GEUS, hvor der vil være mulighed for at vende spørgsmålet om udviklingen, muligheder og udfordringer i Arktis.
I forbindelse med mødet hos GEUS afholdes:door step den 19. januar kl. 11.00 i GEUS' "Rotunde".
Adressen er GEUS, Øster Voldgade 10, hovedindgangen, 1350 København K
Der vil være adgang for pressen til door step fra kl. 10.30 For adgang til GEUS kræves gyldigt pressekort. Pressekortet skal bæres synligt.
Læs mere om det officielle besøg i pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet
um.dk/da/forsidenyheder/newsdisplaypage/?newsID=97B93D55-234F-4873-8490-E81C6D525759
For yderligere information kontakt:
Oplysninger om door step den 19. januar: Janina Graae, journalist, Udenrigsministeriet, mail: jangra@um.dk, mobil: 40 83 89 37
|
16. januar 2012
Radonguide til boligejere
Ny hjemmeside – www.radonguiden.dk – skal informere danskerne om radon, og hvordan man kan nedbringe radonniveauet i hjemmet.
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, der findes i jorden. Herfra kan den sive ind i vores boliger og forøge risikoen for lungekræft. Det vurderes, at radonniveauet er for højt i ca. 350.000 danske boliger
På radonguiden kan boligejerne indtaste oplysninger om deres egen bolig og med det samme få svar på, om der er særlig risiko for radon. Man kan også få information om, hvordan man – let og billigt – kan måle radon i sin egen bolig. Mængden af radon i indeklimaet afhænger bl.a. af, hvor i landet man befinder sig, kælderforhold, husets alder m.v.
Læs mere om radonguiden på Energistyrelsens hjemmeside
GEUS har siden midten af 1990erne deltaget i en række projekter, som har undersøgt radonforholdene i Danmark. Nogle af resultaterne er publiceret i det populærvidenskabelige blad Geoviden:
Radon og radioaktivitet i danske bjergarter og sedimenter, Geoviden nr 4, 2010 - geoviden-4-2010.pdf pdf-fil ~6,5 mb
|
11. januar 2012
Nicolas Steno, 374 års fødselsdag - udvalgte artikler
Geologiens grunnlegger
Tidligt ude . 1600-tallet s store polyhistor Niels Stensen foregreb både Kant , Darwin og Popper, da han fejede
samtidens naturvidenskab af bordet og gent ænkte videnskabens grund lag. I Jesu navn: Hvilket kaos!
Læs Jens Morten Hansens artikel i GEO, Desember 2009 steno_geo_8_s40-42.pdf (pdf-fil ~2mb)
On the origin of natural history: Steno’s modern, but forgotten philosophy of science
Læs Jens Morten Hansens artikel i Bulletin of the Geological Society of Denmark, steno-bull57-1-24.pdf (pdf-fil ~4mb)
Naturhistoriens logiske grundlag: Fra Steno til geologerne Lyell, Darwin og Wegener og filosofferne Kant, Peirce og Popper
Læs Jens Morten Hansens artikel i Geologisk Tidsskrift 2dgf.dk/xpdf/gt2009-46-60.pdf (pdf-fil)
Yderligerre oplysninger
Jens Morten Hansen
jmh@geus.dk
|
19. december 2011
Geovidenskabelige smagsprøver, Inspiration til gymnasiefaget - Geovidenskab A
I det seneste nummer af Geoviden kan du læse om jordskælv, klima, grundvand og jordvarme. Bladet serverer smagsprøver på, hvad det nye gymnasiefag Geovidenkab A kan indeholde.
Det seneste nummer af bladet Geoviden præsenterer en række smagsprøver på, hvad det nye gymnasiefag Geovidenskab kan indeholde. Det er kun eksempler til inspiration, da fagets indhold stadig er under udvikling.
Aldrig før har geovidenskab betydet så meget for samfundet. Det gælder vore ressourcer: vand, energi, byggematerialer, mineraler og højteknologi, som vi hverken kan skabe, udnytte, forvalte eller forstå uden et godt fundament inden for geovidenskab.
Baggrunden for det nye fag er, at industri og forskningsinstitutioner i takt med samfundets udvikling efterspørger nye færdigheder hos nyuddannede.
I Geoviden nr. 4, 2011 kan man læse om:
Jordskælv
Jorden klimasystem
Modellering af grundvandet
Jorden som varmekilde
Læs Geoviden, Geologi og Geografi, nr. 4, 2011: Geovidenskab A
geocenter.dk/publikationer/geoviden/
|
14. december 2011
Gletsjer-tab i 00'erne var historisk stort
Da Grønlands Helheim-gletsjer skrumpede voldsomt ind i 00'erne, var det en historisk kraftig afsmeltning drevet af kortvarige klimaændringer. Det viser et nyt dansk studie publiceret i Nature Geoscience.
I starten af 00'erne begyndte flere Grønlandske gletsjere pludselig at kælve, smelte og skrumpe ind langt hurtigere, end de plejede, og mellem 2000 og 2005 år mistede Grønland en betydelig mængde indlandsis. En af dem var Helheim-gletsjeren i Østgrønland.
Nye resultater, som netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience viser blandt andet, at den kraftige afsmeltning og kælving, der skete mellem 2000 og 2005 var usædvanlig. Kun en enkelt gang i de 120 år - tilbage i 1930'erne - afgav gletsjeren lige så meget is.
"Som noget nyt præsenterer vores studier en meget længere tidsperiode end før, og derfor kan vi løfte forstørrelsesglasset fra øjebliksbilledet og se 00'erne afsmeltning i et længere og sammenhængende tidsperspektiv," fortæller geolog og projektlederen Camilla Andresen fra GEUS til Videnskab.dk.
Læs artiklen på videnskab.dk: "Gletsjer-tab i 00'erne var historisk stort"
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gletsjer-tab-i-00-erne-var-historisk-stort
Kontakt:
Camilla Snowman Andresen, GEUS
Tlf.: 38 14 25 63
E-mail: csa@geus.dk
|
14. december 2011
Ny database til shallow seismiske data
Shallow seismiske profiler fra det danske område skal indberettes til GEUS senest tre måneder efter arbejder er afsluttet. Den 13. december afholdte GEUS en workshop over databasen MARTA, som profilerne bliver samlet i.
MARTA er en ny database til alle shallow seismiske profiler lavet på dansk område. Ifølge råstofloven fra 2009 skal alle seismiske profiler lavet på danske område rapporteres til GEUS senest tre måneder efter arbejdet er afsluttet. Profilernes metadata bliver samlet i databasen, hvor de er offentligt tilgængelige via internettet, medens selve linjerne og deres data forbliver fortrolige. Selv GEUS skal betale for at få ret til at anvende dem.
GEUS afholdte en workshop om MARTA den 13. december 2011, og formålet var, at give brugerne et overblik over, hvad databasen indeholder, hvordan internet-kortsiden fungerer og hvilke anvendelsesmuligheder databasen har. Desuden gav workshoppen brugerne mulighed for at komme med tilbagemeldinger, så databasen kan blive videreudviklet.
Afdelingsleder Karen Edelvang forklarer overordnet om databasen. "Vi bestemte os for at vi ville lave en database over metadata, så alle kan se, hvilke data, der eksisterer. Mange af disse data er gamle og frigivne, så dem kan man købe ved os".
Ud over at virksomhederne skal indberette deres seismiske linjer til GEUS, kan de også vælge at lade GEUS opbevare rådata i MARTA, så virksomhederne selv kan trække dem herfra. Fordelene er, at GEUS har stor erfaring med at opbevare denne type fortrolige data, og at virksomhederne desuden kan koordinere deres egne data med andre frigivne data, som også ligger i databasen. GEUS har opbevaret fortrolige data i henhold til Undergrundsloven siden 1981.
MARTA database for shallow seismiske data/
geuskort.geus.dk/GeusMap/html/guide_marta.html
Kontakt:
Karen Edelvang, Statsgeolog
Telefon: 38142929
Mail: kae@geus.dk
Marin og glaciologi
|
9. december 2011
Niels Springer fra GEUS får oliepris
 Niels Springer fra GEUS får oliepris
Prisen "Regional Service Awards 2011" tilfaldt i år Niels Springer fra GEUS for hans lange og stærke engagement i olie- og gasindustrien i Nordsøen. Det er som leder af GEUS's Kerne Laboratorium, at Niels Springer har leveret den gerning, som Society of Petroleum Engineers værdsætter med prisen.
Selv ser han da også primært prisen i det lys. "Det er ikke kun mig, der får prisen, det er lige så meget de folk og det laboratorium, jeg har været leder for i 25 år. Den slags er jo team work i dag", forklarer han. Laboratoriet startede beskedent med analyser af porøsitet og permabilitet i kalkfelterne i den danske Nordsø som indtægtsdækket virksomhed. I dag udfører det mere avancerede analyser fra stort set alle dele af Nordsø-området, og Niels Springers pris er da også en regional pris for netop Nordsøen.
Society of Petroleum Engineers er en non-profit sammenslutning af geologer, geofysikere og ingeniører fra olieindustrien. Sammenslutningen udgiver fagblade, laver kurser og sikrer på anden vis at medlemmerne fagligt set er up to date.
|
7. december 2011
Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2010
Statusrapporten for grundvandets tilstand 1989-2010 er nu tilgængelig på nettet. Rapporten, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur - NOVANA. Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted siden 1989, i alt godt 20 år.
Nitrat
Indsatsen for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer har siden vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 betydet, at der i overvågningen iagttages signifikant faldende nitratindhold i betydelige dele af det yngste iltede grundvand. Overordnet går det således den rigtige vej med grundvandets nitratindhold, men store dele af grundvandet indeholder fortsat nitrat over grænseværdien for drikkevand, ligesom der i det ældre iltede grundvand (> 20 år) er 64 % af indtagene med signifikant stigende nitratindhold.
Kun få forbrugere udsættes for nitrat i drikkevandet, idet vandværkerne generelt fravælger den nitratpåvirkede del af grundvandet til vandindvinding. Omvendt er overfladevand og natur stadig påvirket, idet der fortsat er et højt nitratindhold mange steder i det øvre grundvand, også selv om der de senere år er konstateret et overordnet fald i nitratkoncentrationerne i forhold til, da belastningen var størst.
Organiske mikroforureninger
Samlet set er data især præget af lave koncentrationer, få genfund eller genfund over en kortere årrække. Sammenfattende for såvel grundvandsovervågningen som vandværkernes boringskontrol viser de mange fund af organiske mikroforureninger, at der i et moderne industrialiseret samfund med en bred anvendelse af miljøfremmede stoffer ofte forekommer spild af mindre mængder, som kan påvirke i grundvandet, uden at det er muligt efterfølgende at fastslå beliggenheden af kilden.
Pesticider i grundvandsovervågningen
Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2010 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 44 % af indtagene, mens drikkevandskvalitetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i 15 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er præget af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er væsentligt mindre.
Pesticider kan inddeles tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der er indført begrænsninger på anvendelsen af hensyn til grundvandet.
I 2010 blev der fundet godkendte stoffer i 2 % af boringerne, mens stoffer pålagt restriktioner blev fundet i 7 % og forbudte stoffer i 35 %. Pesticidanalyserne for de sidste 4 år viser, at ca. 1/4 af fundene skyldes godkendte og regulerede stoffer, mens ca. 3/4 stammer fra forbudte stoffer. I samme 4-års periode er der fundet godkendte stoffer i 7 % af de undersøgte indtag, mens der er fundet regulerede pesticider eller nedbrydnings produkter fra disse i 8 % af indtagene. I 31 % af indtagene blev der fundet forbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter.
Pesticider i vandværkernes boringskontrol
I vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i råvandet ophørt. I 2010 blev der fundet pesticider i 25 % af de undersøgte aktive indvindingsboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l for enkeltstoffer var overskredet i 4,5 % af boringerne. Resultatet kan sammenlignes med fundene i årene omkring 2004, hvor fundene nåede op på 26 % med 4,5 % over grænseværdien. Glyphosat er kun analyseret i få indvindingsboringer i 2010 og stoffer er ikke fundet i aktive vandværksboringer. Som tidligere findes der flest pesticider i aktive vandværksboringer på lerede jorder og omkring de større byer, hvor især BAM er påvist.
Vandindvinding
Der er iagttaget en meget ujævn indberetning af data fra kommunerne de senere år, hvilket giver et mangelfuldt datasæt. Der er dog på flere områder sket væsentlige forbedringer, skønt 8 kommuner stadig helt mangler at indberette data fra et eller flere år. Overordnet ser det ud til, at der de seneste 5-10 år har været en stabil/let faldende indvinding til de almene vandforsyninger, mens der tidligere gennem 1990'erne var et fald på omkring 30 % i de almene vandforsyningers indvindinger af grundvand.
Af de indberettede data fremgår det, at der de senere år har været en stigning i mark-vandingen, der formentlig hænger sammen med de særligt tørre forår og forsomre. Noget af variationerne mellem årene kan knyttes til vandingsbehovet.
Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Status og udvikling 1989-2010:
www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2010.htm
Kontakt:
Lærke Thorling, GEUS
Tlf: 20 55 52 60
E-mail: lts@geus.dk
|
|
Udskriftsvenlig