Rapport - Konference om strategisk kompetenceudvikling 5/10-2006

Den 5. oktober 2006 afholdt GEUS sammen med Dansk JordbrugsForskning (nu Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet) en konference om strategisk kompetenceudvikling af forskere, baseret på erfaringerne fra et fælles projekt, hvor man satte fokus på andre kompetencer hos forskerne end de forskningsfaglige:
- forskeren som underviser og vejleder
- den innovative og kommercielt tænkende forsker
- forskeren som formidler.

Nu foreligger rapporten fra konferencen indeholdende mødemateriale og referat.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Nyt forskningslandskab nye kompetencer

Forskning skal kunne anvendes, formidles, sælges og skabe nye muligheder. Det er nemt
at erkende, men svært i praksis at udvikle disse kompetencer.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Danmarks JordbrugsForsk-
ning (DJF) gennemførte i perioden 2004-2006 et spændende projekt med fokus på andre
kompetencer hos forskerne end de forskningsfaglige:

forskeren som underviser og vejleder

den innovative og kommercielt tænkende forsker

forskeren som formidler.

Projektet bestod i at udvikle uddannelsesforløb, der videreudvikler forskernes kompetencer
inden for disse områder. Projektet gav en række konkrete resultater og medførte overvejel-
ser om kravene til nye kompetencer hos forskere både på universiteter og sektorforsk-
ningsinstitutioner.

Som afslutning på projektet afholdt vi Konference om Strategisk Kompetenceudvikling tors-
dag den 5. oktober 2006 i Geocenter København på Københavns Universitet. Konferen-
cens målgruppe var forskningschefer, forskningsledere, videnskabelige nøglepersoner,
akademiske tillidsrepræsentanter, personalechefer, kommunikationschefer og andre med
interesse for strategisk kompetenceudvikling inden for sektorforskningen og universiteter-
ne.

I denne rapport har vi samlet materiale fra konferencen: En opsamling af hovedpointer fra
konferencen, synspunkter fra diskussion i plenum, hovedkonklusioner fra tre workshopper,
og program for konferencen. Referater fra de tre workshopper er skrevet af tre forskelleige
personer, og derfor har de forskellig karakter. Som bilag finder du endvidere plancher fra
oplægsholdere og plancher brugt i workshopperne. Plancherne har vi valgt at bringe uredi-
gerede. God læselyst.

Kompetenceudviklingsprojektet har fået støtte fra Statens Center for Kompetence- og Kva-
litetsudvikling, SCKK bevillingsnr. 425-21.

Marianne Thorsen

Kjeld Lanng

Personalechef i GEUS

Personalechef i DJF

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Indholdsfortegnelse

KONFERENCE OM STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING....................... 3

Nyt forskningslandskab nye kompetencer ................................................................................. 3

Marianne Thorsen, GEUS og Kjeld Lanng, DJF

De overordnede konklusioner fra konferencen ............................................................................. 7

Kjeld Lanng, DJF og Marianne Thorsen, GEUS

PROGRAM......................................................................................................... 9

Plenumdebat I ............................................................................................................................. 11

Klaus Ljørring Pedersen, GEUS

Plenumdebat II ............................................................................................................................ 13

Klaus Ljørring Pedersen, GEUS

Referat af workshop om undervisning og vejledning .................................................................. 14

Kjeld Lanng, DJF

Referat af workshop om innovation og kommercialisering ......................................................... 16

Jørgen Høegh, Teknologisk Institut

Referat af workshop om kommunikation og formidlig ................................................................. 18

Klaus Ljørring Pedersen, GEUS

BILAG .............................................................................................................. 21

Plancher og oplæg fra plenum og workshopper

Oplæg til plenum. Indledning ...................................................................................................... 21

Marianne Thorsen, GEUS og Kjeld Lanng, DJF

Hvilke kompetencemæssige muligheder og udfordringer giver integrationen af universiteter og
sektorforskningsinstitutioner. Hvilke styrker har vi, og hvordan kan vi udvikle hinanden. I ........ 25

Jesper Waagepetersen, DJF

Hvilke kompetencemæssige muligheder og udfordringer giver integrationen af universiteter og
sektorforskningsinstitutioner. Hvilke styrker har vi, og hvordan kan vi udvikle hinanden. II ....... 30

Henning Rose, Københavns Universitet

Fra sidekompetencer til nødvendige kompetencer ..................................................................... 36

Søren Barlebo Rasmussen, Copenhagen Business School

Fra støttekompetence til centrale kompetencer...................................................................................... 36

Konference om strategisk kompetenceudvikling

WORKSHOP OVER DE TRE TEMAER ........................................................... 38

Workshop I

Undervisning og vejledning ......................................................................................................... 38

Workshopleder: Lone Krogh, Aalborg Universitet

Oplægsholder: Birthe Damgaard

Workshop II
Innovation og kommercialisering................................................................................................. 46

Workshopleder og oplægsholder: Jørgen Høegh, Teknologisk Institut
Oplægsholder: Erik Nygaard, GEUS
Oplægsholder:

Margrethe B. Høstgaard, DJF

Workshop III
Kommunikation og formidling ...................................................................................................... 61

Workshopleder og oplægsholder: Ingeborg Østergaard
Oplægsholder: Mogens Vestergaard, DFJ

DELTAGERLISTE ............................................................................................ 64

Konference om strategisk kompetenceudvikling

De overordnede konklusioner fra konferencen

Kjeld Lanng, DJF og Marianne Thorsen, GEUS

__________________________________

Vi ønskede med konferencen at sætte behovene for strategisk kompetenceudvikling blandt
forskere til debat, at viderebringe vores erfaringer fra ELU-projektet, at inspirere til nye
samarbejdsrelationer og at diskutere hvad den nye situation på forskningsområdet betyder
for institutionernes arbejde med kompetenceudvikling. Konferencen satte særligt fokus på
de kompetenceområder, ELU-projektet har arbejdet med: Kommunikation og formidling;
undervisning og vejledning samt innovation og kommercialisering. Lykkedes dette så?

Konferencen samlede ca. 60 deltagere fra mange forskellige institutioner og et stort enga-
gement på dagen samt efterfølgende positive tilkendegivelser viser, at både emnerne og
formen var velvalgt. Vi har hæftet os ved følgende hovedbudskaber fra konferencen:

Der er stort behov for dialog på tværs af sektorforskning og universiteter. Der er mar-

kante forskelle i historie, opgaver og udviklingsbehov. Vi kan lære af hinandens styrker
og svagheder, nu hvor begge parter står over for nye vilkår med ændringer i formål,
opgaver og institutionelle rammer.

Der er fortsat behov for et aktivt og strategisk funderet HR-arbejde inden for forsk-

ningsverdenen formentlig mere end nogensinde, fordi de ydre krav er under hastig
forandring.

Forskerne skal kunne mere end i "gamle dage", og det skal institutionernes ledelser

skabe gode rammer for. God forskningsledelse er afgørende.

Forskningsfaglige

kompetencer og "sidekompetencer" står ikke i modsætning til hinan-

den, tværtimod er brede kompetencer inden for undervisning, formidling, innovation,
projektledelse, økonomi mv. en forudsætning for at fungere godt som fagligt kompetent
og produktiv forsker fremover.

Mennesker skal kunne følge med i forandringerne det gælder også forskere. Men vi

skal også huske, at der er mange andre personalegrupper på forskningsinstitutionerne.
Medarbejderne er afgørende for integrationens succes derfor er gode vilkår for kom-
petenceudvikling på alle niveauer afgørende.

Et nyt videnskabssyn medfører i sig selv et skift i kompetencekrav inden for forsk-

ningen, behov for andre tankemåder og udvikling af nye incitamentstrukturer, som sti-
mulerer teamwork og helhedssyn. Kvalitetsudvikling, måling og anerkendelses-
systemer skal fokusere på de rigtige faktorer.

Vi skal på én gang stå vagt om forskningsfrihed og risikovillighed og sætte fokus på

forskningens samfundsnytte.

Der er brug for yderligere kurser og andre former for læreprocesser inden for uni-

versitetspædagogik, forskningsformidling og forskningsbaseret innovation. Dette kan
både ske inden for de nye universitetssamarbejder og på tværs af den nuværende sek-
torforskning.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Det er godt og spændende at samarbejde om udviklingsprojekter på tværs af institutio-

nelle grænser, men også krævende og besværligt. Støtte fra f.eks. ELU er væsentlig
for at gennemføre denne type samarbejde, og der vil være stort behov i den kommende
integrationstid.

Med konferencen er ELU-projektet afsluttet og erfaringerne videregivet og diskuteret. Vi vil
gerne takke ELU og SCKK for støtten til projektet og for sparring undervejs. Vi har selv lært
meget af projektet, både hvad angår behov og muligheder inden for feltet "strategisk kom-
petenceudvikling" og med hensyn til projektsamarbejde på tværs af to institutioner.

Det er skæbnens ironi, at projektet kom til at udfolde sig i en periode med meget store æn-
dringer inden for sektorforskningen. Det har naturligt nok påvirket forløbet, så formål og
indhold har måttet tilrettes undervejs. Med den afsluttende konference blev der skabt en
god kobling mellem de vilkår projektet blev til på, nemlig en forestilling om en nogenlunde
stabil sektorforskning, og den nye situation, hvor den største del af sektorforskningen inte-
greres i universiteterne. Vi håber med konferencen at have bidraget til nye idéer og syns-
vinkler på den store opgave, som integrationen indebærer.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Program

9.15 - 9.45 Ankomst og morgenkaffe

9.45 - 10.15 Velkomst. Formålet med konferencen ridses op.

Personalechef Marianne Thorsen, GEUS
Personalechef Kjeld Lanng, DJF

10.15 - 11.15 Hvilke kompetencemæssige muligheder og udfordringer giver integrati-

onen af universiteter og sektorforskningsinstitutioner? Hvilke styrker har
vi, og hvordan kan vi udvikle hinanden?

Forskningschef Jesper Waagepetersen, DJF
Sektionsleder Henning Rose, PUMA, KU

11.15 - 12.00 Fra sidekompetencer til nødvendige kompetencer. I dag er det mere og

mere nødvendigt at forskere ikke alene er dygtige inden for deres forsk-
ningsområde, men også kan sælge, formidle og pege på hvad forsknin-
gen kan anvendes til.

Lektor Søren Barlebo Rasmussen, CBS

12.00 - 13.00 Diskussion og spørgsmål til panel af oplægsholderne.

13.00 - 14.00 Frokost

14.00 - 14.20 Introduktion af tre workshopper:

Undervisning og vejledning

Innovation og kommercialisering

Kommunikation og formidlig

14.20 - 15.30 Workshop inden for de tre områder.

15.30 - 15.50 Kaffepause

15.50 - 16.30 Opsamling i plenum af gode ideer til samarbejde om strategisk kompe-

tenceudvikling på tværs af universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Plenumdebat I

Klaus Ljørring Pedersen, GEUS

__________________________________

Formiddagens indlæg:

Hvilke kompetencemæssige muligheder og udfordringer giver integrationen af universi-

teter og sektorforskningsinstitutioner. Hvilke styrker har vi, og hvordan kan vi udvikle
hinanden? De tOFørste oplægsholdere gav hver deres bud på disse spørgsmål. Jesper
Waagepetersen, se side 25. Henning Rose, se side 30.

Fra sidekompetencer til nødvendige kompetencer. Oplæg ved Søren Barlebo Rasmus-

sen, se side 36.

Indlæggene dannede grundlag for, at deltagerne i smågrupper diskuterede tre spørgsmål:

Hvad kan I genkende fra de tre oplæg?

Hvad kan I lære af hinanden på tværs af institutionstyper?

Hvordan kan man værdsætte de ikke forskningsfaglige kompetencer endnu mere?

Deltagerne kunne derefter i plenum drøfte spørgsmålene med et panel der bestod af føl-
gende:

Jesper Waagepetersen (JW), Forskningschef fra DJF

Henning Rose (HR), Sektionschef for PUMA på KU

Søren Barlebo Rasmussen (SBR), Dekan på CBS

Marianne Thorsen (MT), Personalechef på GEUS

Kjeld Lanng (KL), Personalechef fra DJF

SBR blev spurgt om sin holdning til målingen af individuelle forskeres præstationer, og om
hvordan han kunne forestille sigat man kan vurdere en gruppe forskeres præstationer?

SBR svarede, at et af problemerne på universiteterne i dag er, at forskerne netop vurderes
individuelt ud fra gennemsnitlige resultatmål, som giver universiteterne karakter af en pøl-
sefabrik. SBR påpegede, at det derimod er ledelsens opgave at fordele forskningsopgaver-
ne i institutionen. Det er en central pointe, at man ikke kan lede uden at kunne måle resul-
tater, men at målingssystemet ikke skal baseres på gennemsnitlige niveauer, men derimod
differentieres: Der er for mange der har produceret dårlig forskning for at kunne honorere et
enøjet produktionskrav. Leverancerne fra forskellige forskere skal være forskellige, og le-
delsen skal tilsvarende differentiere forskernes opgaver og kompetenceudvikling, og samti-
digt sætte målene på forskerteamniveau. Det er afgørende, at ledelsen får institutionalise-
ret dette værdiskifte.

Statsgeolog Erik Thomsen, GEUS, spurgte SBR, hvordan man kan udøve forskningsledel-
se på universiteterne med skiftet fra et traditionelt til et nyt videnskabssyn og samtidigt be-
vare forskningsfriheden?

Konference om strategisk kompetenceudvikling

SBR anførte, at hvis ledelsen fastlægger fælles værdier, etablerer gode arbejdsprocesser
og melder klare rammer og prioriteringer ud for samarbejdet i forskerteamet, så vil forsker-
ne inden for deres team kunne bruge krudtet på indholdet i samarbejdet og på egen forsk-
ning, frem for at bekæmpe "ukendte" rammer og betingelser.

Statsseismolog Søren Gregersen, GEUS, erklærede sig enig med JW i, at forskeren har en
"pligt" til at udnytte forskningsfriheden til at afprøve skæve ideer, men anførte, at den enkel-
te forsker i en sektorforskningsinstitution ikke har "råd" til at acceptere en fiasko det har
kun en gruppe forskere.

JW medgav, at det kan være problematisk, men at det oftest er forskningsmæssigt frugt-
bart at blive kastet ud på dybt vand.

Finn Plauborg, DJF, kommenterede JW's indlæg om forskningens vilkår i sektorforsknings-
institutionerne, med at man her forsøger at slippe ud af "at rende efter penge", og under-
stregede, at universiteterne og f.eks. DJF derfor var meget forskellige. Han vurderede, at
sektorforskerne nu har behov for at lære at formidle forskningen til et bredere publikum, og
anså dette for en ny opgave.

Forskningsadjunkt John Brodersen, IFSV, KU, oplyste at man f.eks. i sundhedsforvaltnin-
gen i England udbetaler resultatløn i forhold til patienters helbredsforbedringer, men påpe-
gede, at det er svært at måle kompetencer i formidling.

Else Marie Bartels, KU's bibliotek Nord, erklærede sig enig i HR's budskab om, at kompe-
tenceudvikling skal ske, når man har brug for det, men problematiserede, at man gav
ETCS-point for kompetenceudvikling i forbindelse med deltagelse i forskerskoler, hvilket
reelt betyder tvungen deltagelse.

HR anførte, at friheden til kompetenceudvikling er idealet, men at det samtidigt er afgøren-
de, at man forholder sig til omgivelserne og de krav de stiller. Det spiller dermed en stor
rolle, at lederne forstår og håndterer kompetenceudvikling, så det bliver meningsfuldt for
deltagerne.

KL erklærede sig enig i, at kompetenceudvikling skal finde sted, når modtageren har behov
for det og har lyst til det. Med hensyn til AU's og DJF's fusion fandt KL det vigtigt, at der
fortsat foregår en bred kompetenceudvikling på tværs af sektorforskningsinstitutioner (f.eks.
forskningsledelse og projektlederuddannelse) og ikke kun bliver fokuseret på kompetence-
udvikling internt i AU's regi.

Afslutningsvis anførte personalekonsulent Nina Qvistgaard, Danmarks Fiskeriundersøgel-
ser, at man i den formelle videnskabelige struktur måler og vejer på forskningskompeten-
cerne. Hun påpegede at der lå en udfordring i at måle kvalitativt på øvrige kompetencer,
samt at rekruttere og fastholde medarbejdere med disse kompetencer.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Plenumdebat II

Opsamling fra workshopper

Klaus Ljørring Pedersen, GEUS

__________________________________

Opsamling i plenum (kl. 15.50 16.30)

Repræsentanter fra de tre workshopper fremlagde følgende hovedpunkter fra de tre work-
shopper (for en mere fyldig beskrivelse af diskussionen i workshopperne, se herunder og
plancher i rapportens bilagsdel):

Workshop om kommunikation og formidling (referat side 18, plancher side 61):

Motivation for at formidle populærvidensakbeligt er central: Det er vigtigt for forske-

ren at vide, at kompetenceudvikling i formidling kan bruges til både at skaffe sig
forskningsbevillinger og udøve politisk påvirkning.

Meritering: Der bør være formelle og uformelle incitamenter for at lære at formidle.

Det kræver teknikker og ny viden: Der bør tilbydes værktøjer og kurser i formidling,

herunder undervisning i at forstå journalisternes præmisser og arbejdsform.

Det kræver træning: Skiftet fra videnskabeligt til populærvidenskabeligt sprog er

vanskeligt.

Man skal lære, når den bliver sat ind i det rette perspektiv.

Tværfaglig feedback bør etableres: Forskerkolleger med en anden tvælrfaglig bag-

grund kan bidrage til at vurdere, om modtageren forstår budskabet.

Et øget fokus på formidling kræver en generel holdningsændring på flere niveauer,

og det er vigtigt i forhold til at brande faget og problemstillingerne.

Workshop om Undervisning og vejledning (referat side 14, plancher side 38):

Universiteterne skal drage nytte af det specielle ved sektorforskningen.

Der er brug for bedre retningslinier for ph.d.-vejledere. Kvalitet i forskeruddannelsen

er meget vigtig. Vejlederevaluering er vigtig.

Der er brug for at beherske vejledningsopgaverne bedre. Læreprocessen skal være

i fokus og forløbe godt fagligt og personligt for den enkelte. Det skal være attrak-
tivt at blive forsker.

Flere fælles kurser inden for vejledning og universitetspædagogik vil være godt.

Behovet er stort. Gerne på tværs af institutionelle grænser, fordi det giver nye net-
værk, sparringpartnere og ideer.

Universitetspædagogiske kvalifikationer skal være et krav for at undervise af-

hængig af undervisningsopgavernes omfang.

Ph.d.-studerende føler sig ofte meget alene man lærer ikke, at god forskning sker

som teamwork, snarere tværtimod. Denne "kultur" bør ændres, så der både er tale
om en skarp individuel kvalificering og udvikling af kompetencer til at skabe resulta-
ter i samarbejde.

Regeringens satsning på mere forskning vil formentlig sende mange flere unge for-

skere gennem systemet. Derfor øget behov for professionel håndtering af rekrutte-
ring, fastholdelse, udvikling og de videre karrieremuligheder for forskere.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Workshop om Innovation og kommercialisering (referat side 16, plancher side 46):

At tænke kommercielt og innovativt er en anden måde at tænke på, og det er kræ-

vende.

Barrierer kan være, at det er svært at skifte tankestil, og at man ønsker at være fag-

lig sikker, før man spørger andre.

Virksomhedskontakter gør det lettere at tænke innovativt og kommercielt.

Det tager tid og kræver tålmodighed.

Diversitet fremmer kreativitet: Sæt forskellige mennesker og faggrupper sammen...

...men med et fælles mål og fælles værdier og dermed ingen intern konkurrence.

Tænk

kommercialisering

allerede ved ansættelse af forskere.

Det er afgørende, at ledelsen bakker op om innovations- og kommercialiserings-

strategien.

Skab personlig motivation hos deltagerne, og saml de innovative personer både

dem der findes internt i organisationen og dan netværk med dem der findes i virk-
somheder uden for organisationen.

Referat af workshop om undervisning og vejledning

Kjeld Lanng, DJF

__________________________________

Oplægsholdere:
Centerleder, lektor Lone Krogh, AUC
Seniorforsker Birthe Damgaard, DJF
Plancher side 38

Lektor Lone Krogh holdt et indledende oplæg. Lone lagde vægt på:

At der er stor fokus på kvalitet i og effekt af universitetsuddannelserne

At læreprocesserne på både de grundlæggende universitetsuddannelser og inden

for "livslang læring" skal tilrettelægges professionelt, så de studerende får et højt
udbytte.

At der er rigtig mange nye initiativer i gang på uddannelsesområdet, herunder in-

ternationalt samarbejde.

At undervisningsformerne ønskes ændret i retning af mere aktiv involvering af de

studerende.

At de universitetspædagogiske kvalifikationer hos forskere kommer mere og mere i

fokus.

At ændringerne på sektorforskningens område indebærer markant forøgelse af un-

dervisningsopgaverne for sektorforskere og derfor skaber behov for kvalificering på
området.

Formål og indhold i ELU-kurserne vedr. undervisning og vejledning.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Seniorforsker Birthe Damgaard fra Danmarks Jordbrugsforskning fortalte om sine erfarin-
ger fra kurset samt erfaringer fra konkrete undervisningsopgaver.

I diskussionen lagde workshoppens deltagere særligt vægt på:

Det er vigtigt at afklare om der bliver tale om et formelt krav om dokumenterede universi-
tetspædagogiske kvalifikationer, en form for "pædagogikum for sektorforskere".

Der er ofte blandt højtuddannede en indgroet forestilling om, at "undervisning det er da
noget vi godt kan". Dette er problematisk, fordi folks undervisningsmæssige tankegang kun
baserer sig på egne mere eller mindre tilfældige oplevelser og erfaringer fra undervisning,
under egen uddannelse og i f.m. eventuelle undervisningsopgaver, man selv har haft. Der-
med er der i praksis som oftest ikke egentlig professionel ballast bag forskeres planlæg-
ning, gennemførelse og evaluering af den undervisning, de forestår. Resultatet er ofte, at
forskeren ukritisk reproducerer det vedkommende selv har oplevet. På den måde er der i
mange forskningsmiljøer "kulturelle barrierer" over for tanken om, at undervisning er en
meget professionel opgave, som kræver indsigt i deltagerforudsætninger, metoder, lærer-
processer o.m.a. Det er vigtigt at forskere indser, at universitetspædagogik i sig selv er et
bredt videnskabeligt funderet felt, og at grundig indsigt i dette er afgørende for kvalitet i
undervisningen.

Den enkelte forsker må "finde sig selv som underviser" hvor er styrkerne og svagheder-
ne, på hvilke områder skal jeg udvikle mig og lære nyt. Kurser kan være med til at fremme
nysgerrigheden og har ofte været en "øjenåbner" over for de mange måder, undervisning
kan tilrettelægges på.

Kurser på området skal ikke kun rumme enkle "tips and tricks", som ellers er det mange
forskere efterspørger. Der skal være plads til videreudvikling af konkrete, simple undervis-
ningsfærdigheder, men det er afgørende, at forskerne tager undervisningsopgaven alvorligt
i bredere forstand, og at kurserne i universitetspædagogisk opkvalificering derfor også giver
viden inden for hele feltet.

Udviklingen af undervisningskompetencer bør indledes tidligt i forskerkarrieren, i forbindel-
se med ph.d.-studier o.l., særligt hvis undervisning vil udgøre en stor del af en forskers
arbejdsopgaver.

Flere af de forsamlede sektorforskere fortalte om deres konkrete erfaringer med undervis-
ning. Der har hidtil været tale om en relativt begrænset involvering i undervisningsopgaver
(f.eks. DJF på KVL), men dette vil uden tvivl vokse fremover. Derfor kan man også spore
øget efterspørgsel efter kompetenceudviklingsmuligheder på området, f.eks. udtrykt i med-
arbejderudviklingssamtaler mellem forskere og forskningsledere.

Diskussionen gav indtryk af, at der inden for sektorforskningen endnu ikke er så stor ledel-
sesmæssig fokus på undervisning, som der formentlig bliver brug for. Derfor er der også
tale om en udfordring på det ledelsesmæssige område, herunder også at f.eks. forsknings-

Konference om strategisk kompetenceudvikling

ledere bliver bedre kvalificeret til at tænke i undervisningsbaner, herunder at skabe en in-
tern undervisningsorganisation.

Der er behov for at tænke differentieret m.h.t. udviklingen på det undervisningsmæssige
område. Der skal og vil blive satset bredt på bacheloruddannelser, kandidatoverbygninger,
ph.d.-vejledning, fagpakker, efter-/videreuddannelse, e-læring mv. Derfor skal forsknings-
miljøerne samlet beherske en bred vifte af undervisningsrelaterede kompetencer og op-
bygge professionelle undervisningsorganisationer. I den forbindelse ligger sektorforskernes
styrker især inden for fagligt fokuserede undervisningsområder og problem- og anvendel-
sesorienteringen vil være i fokus. Dette skal udnyttes som en aktiv ressource i de nye uni-
versitetskonstruktioner.

Konkrete anbefalinger fra workshoppen:
1. Universiteterne skal drage nytte af det specielle ved sektorforskningen.
2. Der er brug for bedre retningslinier for ph.d.-vejledere. Kvalitet i forskeruddannelsen er
meget vigtig. Vejlederevaluering er vigtig.
3. Der er brug for at beherske vejledningsopgaverne bedre. Læreprocessen skal være i
fokus og forløbe godt fagligt og personligt for den enkelte. Det skal være attraktivt at blive
forsker.
4. Flere fælles kurser inden for vejledning og universitetspædagogik vil være godt. Behovet
er stort. Gerne på tværs af institutionelle grænser fordi det giver nye netværk, sparringpart-
nere og ideer.
5. Universitetspædagogiske kvalifikationer skal være et krav for at undervise afhængig af
undervisningsopgavernes omfang.
6. Ph.d.-studerende føler sig ofte meget alene man lærer ikke at god forskning sker som
teamwork, snarere tværtimod. Denne "kultur" bør ændres, så der både er tale om en skarp
individuel kvalificering og udvikling af kompetencer til at skabe resultater i samarbejde.
7. Regeringens satsning på mere forskning vil formentlig sende mange flere unge forskere
gennem systemet. Derfor øget behov for professionel håndtering af rekruttering, fastholdel-
se, udvikling og de videre karrieremuligheder for forskere.

Referat af workshop om innovation og kommercialisering

Jørgen Høegh, Teknologisk Institut

__________________________________

Oplægsholdere:
Afdelingsleder Jørgen Høegh, Teknologisk Institut
Geolog Erik Nygaard, GEUS
Akademisk medarbejder Margrethe B. Høstgaard, DJF
Plancher side 46

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Hvis blot man kunne tage en innovationspille......

Det tager tid at forstå og agere innovativt. Vi har brug for et mere nuanceret sprog som

afspejler indholdet i begrebet. Til sammenligning har grønlændere har flere end 25 ord
for sne.

Der er svært at skifte tankestil fra det grundige/detaljerede til det abstrak-

te/helhedsprægede.

En del af innovationsarbejdet består i at søge viden og kontakter uden for huset. Det

opfattes ikke naturligt (en personlig barriere) at skulle ringe til "fremmede" uden et vel-
dokumenteret ærinde.

Da virksomhedskontakterne i ELU-projektet var blevet etableret, blev det hele meget

lettere.

Det er nødvendigt med et fokuseret forløb for at skabe den energi, der får innovationen

til at lykkes. De lette opgaver og brandslukningsopgaverne har det med at få første pri-
oritet, fordi innovation er svært og ressourcekrævende.

Udnyttelsen af diversitet i viden og tankestile kan give store innovative resultater i

forskningsverden. Specielt hvis diversiteten rækker ud over den enkelte institutions
rammer.

Stemningen i forskergruppen er afgørende for forløbet. Indbyrdes konkurrence på at

være klogest er destruktivt, men man må gerne være fagligt uenige.

I udarbejdelsen af kommende ansættelsesprofiler bør man tænke innovation og kom-

mercialisering ind.

Medarbejderne føler det er vigtigt, at den øverste ledelse signalerer opbakning og vilje

til at ville innovation og kommercialisering.

Ændringerne kommer ikke fra dag til dag. Udviklingen af en innovativ kultur kræver

vedholdenhed, tålmodighed og det tager tid.

Vigtigt at de første skridt katalyseres og gøres forståelige.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Referat af workshop om kommunikation og formidlig

Klaus Ljørring Pedersen, GEUS

__________________________________

Oplægsholdere:
Konsulent Ingeborg Østergaard, Point of View
Seniorforsker Mogens Vestergaard, DJF
Plancher side 61

Hvad er de fælles behov for kompetenceudvikling af forskere i ikke-
forskningsfaglige kompetencer?

Ingeborg Østergaard introducerede workshoppen under overskriften "Det handler om
sprog" og understregede vigtigheden af, at acceptere at ting skal siges enkelt og sanseligt,
og at forskerne derfor må lægge abstrakte begreber og videnskabelig sprogbrug af sig.

Mogens Vestergaard supplerede med, at det er vigtigt at få brugerne i tale, ud over blot at
producere det meriterede videnskabelige arbejde. Det kan f.eks. foregå igennem avisernes
"science" tillæg eller i fagblade, hvor forskning kan formidles til en bredere målgruppe. Det
er afgørende dels for at rekruttere videnskabelige medarbejdere, dels for at vise omverde-
nen, at vi er pengene værd.

Hvad er barriererne for at styrke de (ikke-forskningsfaglige) kompetencer?

Ingeborg Østergaard påpegede, at forskerne føler et behov for sikkerhed gennem under-
byggede og beviste argumenter, og mange forskere har derfor svært ved at nedtone analy-
sen/baggrunden og sætte konklusionen i fokus á la "Gør det, og du får et bedre resultat".
Men netop den fremgangsmåde kan være nødvendig, for at kunne formidle sin forskning.

Mogens Vestergaard anførte, at god formidling kræver kendskab til avisernes profilering af
historierne, og viljen til at fungere som "ekspert" og "smagsdommer" i medierne det er et
krav fra befolkningen at forskeren tager stilling.

Susanne Feldinger, Kræftens Bekæmpelse, påpegede, at der heri ligger det problem, at
nogle forskere, efter at være blevet "udnævnt" som eksperter, ikke tør formidle.

Henning Klarlund, DFVF, anførte, at der i forskerkredse kan opstå jalousi i forhold til "me-
diedarlings", som kommunikerer og skriver godt.

Gabrielle Stockmann, Rektorkollegiets Sekretariat, mente, at troværdighed er central for
forskere, og at nogen føler, at de giver køb på denne ved at formidle populærvidenskabe-
ligt.

Nina Qvistgaard, Danmarks Fiskeriundersøgelser, påpegede, at det er vigtigt at gøre sig
klart, hvilken målgruppe man adresserer, og at det at modtage erhvervspraktikanter også
er forskningsformidling.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Sisse Fagt, Danmarks Fødevareforskning, mente, at meritering er en klar barriere. Popu-
lærvidenskabelig formidling giver "ingenting" til CV plejen / karrieren.

Søren Barslev, KVL, påpegede at forsigtighedsprincippet er vigtigt i al forskning.

Ingeborg Østergaard supplerede, at journalister er ligeglade med forbehold de hører ikke
forbehold, såsom ordet "sandsynligvis" de søger sensationen i historien.

Elsebeth Vestergaard, Århus Universitet, understregede at der er vigtigt at turde være mar-
kant, ellers kommer man ikke til orde i debatten.

Mogens Vestergaard og Ingeborg Østergaard påpegede, at man med fordel kan anlægge
en kommerciel tankegang i formidlingen, for at gøre problemstillinger forståelige for befolk-
ningen, men at dette kan være svært at acceptere for mange forskere de "vil hellere red-
de verden".

Søren Barslev mente, at en barriere kan være, at det tager tid at lære at skrive populær-
videnskabeligt.

Nina Qvistgaard, Danmarks Fiskeriundersøgelser, mente, at erfaringerne og principperne
fra populærvidenskabelig formidling, med fordel kan bruges på videnskabelig formidling til
at gøre den mere læsevenlig.

Ulla Viskum, Forskningscenter Risø, anførte, at forskere har udviklet en "fejlfinderkultur",
der gør det svært for dem at formidle enkelt og uden forbehold.

Hvilke forhold fremmer udviklingen af (ikke-forskningsfaglige) kompeten-
cer?

Ingeborg Østergaard pegede på, at man måtte udvikle en positiv feedback kultur, således
at forskere der formidler, bliver anerkendt af deres kollegaer.

Sisse Fagt mente, at populærvidenskabelig formidling bør meritere og principielt ligestilles
med videnskabelig forskning.

Henning Rose, PUMA, KU, mente at man tillige kan lave en uformel honorering, ved f.eks.
at kåre årets formidler eller at fejre at en artikel er blevet udsendt.

Sisse Fagt mente, at motivationen til at formidle populært består i at finde ud af, at det kan
betale sig. I sidste ende kan det handle om fagets overlevelse.

Nina Qvistgaard, supplerede med, at formidling i sidste ende skaber holdningsændring og
brander faget. Det er vigtigt, at erkende, at man herigennem kan påvirke befolkningen, og
dermed beslutningstagerne.

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Deltagerliste

Invitation til konferencen blev udsendt til målgruppen via personalecher i sektorforskning og
universitet og via SEDIRK. Konferencen blev annonceret på hjemmesiden af GEUS, DJF,
SEDIRK og SCKK. Konferencen blev desuden foromtalt i Forskerforum og Magisterbladet.
Følgende var tilmeldt.

Chefkonsulent Karen Skytte
ks[snabel-a]ac.dk
AC

Dekan, ph.d. Søren Barlebo Rasmussen
sbr.spfak[snabel-a]cbs.dk
Copenhagen Business School

Underviser og koordinator Malene Bonné Meyer
mbm[snabel-a]bioanalytiker.dk
CVU Øresund

Personalechef Steen Jessen
stj[snabel-a]db.dk
Danmarks Biblioteksskolen

Personalekonsulent Nina Qvistgaard
niq[snabel-a]dfu.min.dk
Danmarks Fiskeriundersøgelser

Leder af Personaleenheden Kim Voss
kmv[snabel-a]dfu.min.dk

Danmarks Fiskeriundersøgelser
Administrationschef Torben Wind
TW[snabel-a]dfu.min.dk
Danmarks Fiskeriundersøgelser

AC/TR-s Vibe Beltoft
vbe[snabel-a]dfvf.dk
Danmarks Fødevareforskning

Cand. brom., AC-TR Sisse Fagt
sfa[snabel-a]dfvf.dk
Danmarks Fødevareforskning

Forskningskoordinator Henning Klarlund
hkl[snabel-a]dfvf.dk
Danmarks Fødevareforskning

Sektionsleder Charlotte Madsen
cm[snabel-a]dfvf.dk
Danmarks Fødevareforskning

Kontorfuldmægtig Helle Bjerregaard
helle.bjerregaard[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Seniorforsker Birthe Damgaard
birthem.damgaard[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Forskningsleder og seniorforsker Conny Wang Hansen
cw.hansen[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Seniorforsker Steffen W. Hansen
SteffenW.Hansen[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Souschef Kirsten Holst
kirsten.holst[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Akademisk medarbejder Margrethe B. Høstgaard
Margrethe.Hostgaard[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Personalechef Kjeld Lanng
Kjeld.lanng[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Forsker, akademisk tillidsrepræsentant Elise Norberg
elise.norberg[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Seniorforsker Finn Plauborg
finn.plauborg[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Seniorforsker Eva Rosenqvist
Eva.Rosenqvist[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Seniorforsker Mogens Vestergaard
Mogens.Vestergaard[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Forskningschef Jesper Waagepetersen
Jesper.Waagepetersen[snabel-a]agrsci.dk
Danmarks JordbrugsForskning

Afdelingsleder Lizzi Edlich
lie[snabel-a]dmu.dk
Danmarks Miljøundersøgelser

Sekretariatschef Ole Bjørn Hansen
obh[snabel-a]dmu.dk
Danmarks Miljøundersøgelser

Seniorforsker, TR Simon Ekholm
se[snabel-a]rumcenter.dk
Danmarks Rumcenter

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Seniorforsker Hanne Kirstine Adriansen
hka[snabel-a]diis.dk
Dansk Institut for Internationale Studier

Cand. scient., Tillidsrepræsentant Niels K. Petersen
nkp[snabel-a]dmi.dk
DM

AC TAP Jens Heilmann
jh[snabel-a]dfu.min.dk
AC - DM

Direktør, ekstern lektor Kim Pedersen
Kim[snabel-a]dios.dk
DIOS

Seniorforsker Birgitte Rasmussen
birgitte.rasmussen[snabel-a]risoe.dk
Forskningscenter Risø

Personalechef Ulla Rasmussen
Ulla.rasmussen[snabel-a]risoe.dk
Forskningscenter Risø

Personaleudviklingskonsulent Ulla Viskum
ulla.viskum[snabel-a]risoe.dk
Forskningscenter Risø

Statsseismolog Søren Gregersen
sg[snabel-a]geus.dk
Geofysisk Afdeling, GEUS

Afdelingssekretær Kirsten Bache
kba[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Seniorrådgiver Peter Britze
pbr[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Geolog Walter Brüsch
wb[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

Statsgeolog Jens Morten Hansen
jmh[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Seniorforsker Tine B. Larsen
tbl[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Geolog Erik Nygaard
eny[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Fuldmægtig Klaus L. Pedersen
klp[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Seniorforsker, TR Niels Erik Poulsen
nep[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Statsgeolog Erik Thomsen
et[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Informationschef Henrik Højmark Thomsen
hht[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Personalechef Marianne Thorsen
mt[snabel-a]geus.dk
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen
bj[snabel-a]kvl.dk
JA, Jordbrugsakademikerne

Lektor Søren Barsberg
sbar[snabel-a]kvl.dk
Kgl. Vet. og Landbohøjskole

Personaleudviklingskonsulent Susanne Feldinger
suf[snabel-a]cancer.dk
Kræftens Bekæmpelse

Koordinator for formidling af naturvidenskab Else Marie Bartels
emb[snabel-a]dnlb.dk
KUB Nord

Forskningsadjunkt, projektleder John Brodersen
j.brodersen[snabel-a]gpmed.ku.dk
Afd. f Almen Medicin, IFSV, Københavns Universitet

Forbereder ph.d. Pernille Steen Lenzner
psl[snabel-a]clh.dk
Center for ligebehandling af handicappede

Lektor Karsten Lippert-Rasmussen
lippert[snabel-a]hum.ku.dk
Institut for Medier; Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Sektionschef Henning Rose
hros[snabel-a]adm.ku.dk
Københavns Universitet - PUMA

Prodekan Mette Thunoe
mette[snabel-a]hum.ku.dk
Københavns Universitet, Humaniora

Konference om strategisk kompetenceudvikling

Informationsmedarbejder Helle Blæsild
helleb[snabel-a]my.molbio.ku.dk
Københavns Universitet, Institut for Molekylær Biologi

Post doc Lene Møller Madsen
lmmadsen[snabel-a]cnd.ku.dk
Center for Naturfagenes Didaktik

Ekstern lektor Claus Hansen
chansen[snabel-a]hum.ku.dk
Københavns Universitets Forskerkollegium

Seniorforsker Lykke L. Pedersen
lykke.pedersen[snabel-a]natmus.dk
Nationalmuseet

Konsulent Ingeborg Østergaard
pov[snabel-a]pov.dk
Point of View

Centerleder Lone Krogh
lkr[snabel-a]learning.aau.dk
Pædagogisk Udviklingscenter, Aalborg Universitet

Personaleansvarlig Gabrielle Stockmann
gs[snabel-a]rks.dk
Rektorkollegiets Sekretariat

Chefkonsulent Bent Gringer
bg[snabel-a]sckk.dk
SCKK - Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Seniorforsker Tove Enggrob Boon
tb[snabel-a]kvl.dk
Skov & Landskab, KVL

Fuldmægtig Kirsten Thomsen
kth[snabel-a]sns.dk
Skov- og Naturstyrelsen

Formidlingschef Ulla Dyrborg
udy[snabel-a]sfi.dk
Socialforskningsinstituttet

Personalemedarbejder Eylem Güleryüz
eyg[snabel-a]sfi.dk
Socialforskningsinstituttet

Komm.medarbejder Lene Kamuk
lka[snabel-a]sfi.dk
Socialforskningsinstituttet

Personalemedarbejder Tina Sadolin
tin[snabel-a]sfi.dk
Socialforskningsinstituttet

Konference om strategisk kompetenceudvikling, 5/10-2006

Konferencerapport, Nyt forskningslandskab - nye kompetencer

www.geus.dk > Job-nyt-møder-presse > Møder/arrangementer > ELU-konference 2006 > Siden her
Udskriftsvenlig