Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
Projekterne Først en helt kort præsentation af projekterne, for vi har en mindre buket af projekter med som vi vil prøve at løse på denne tur op langs den nordlige del af Grønlands vestkyst. Hovedoverskriften er Baffin Bugtens geologi, og målet med dette arbejde er at skabe bedre viden om geologien under havbunden i Baffin Bugten ud fra de observationer man kan foretage på land. Tre indfaldsvinkler
Direktør Ivalo Egede fra KNR (Grønlands TV og Radio) har vist interesse for projektet, og fotograf Finn Rosing er med på ekspeditionen for at sikre, at der bliver optaget film til produktion af udsendelser til KNR. Udover at dokumentere de konkrete undersøgelser er det håbet, at vi kan illustrere nogle af de geologiske processer, der har været med til at forme Grønland. Det er også håbet, at vi vil kunne illustrere baggrunden for den interesse, der er for olieefterforskning i farvandet udfor Vestgrønland. KNR har lånt os udstyr til projektet. Ruten Ekspeditionen startede i Nuuk , hvor vi alle påmønstrede den 18. juli. Herfra går turen nordover med det mål primært at arbejde på strækningen mellem Upernavik og Moriussaq nær Thule Air Base . Inden Upernavik skal vi besøge tre lokaliteter:
HJ Rink er et rejseskib bygget på Bogense Skibs- og bådebyggeri i 1969 og det tilhører Rigsombuddet, under Statsministeriet i Danmark. GEUS har fået lov til at chartre det af Rigsombudsmand Søren Hald Møller i Nuuk. Det er et dejligt træskib (eg på eg), og det blev gennemgående renoveret på værftet i Nuuk i 2003. Skibet er 22,5 m langt, har en hydraulisk kran og er særdeles velegnet til vores formål. Der er grønlandsk besætning på fem mand med skipper Isikias Hansen i spidsen, styrmand er Jens Dorph, maskinmester er Nathan Josefsen, matros er Peter Møller og Åse Tausen er kok. Det videnskabelige hold Ekspeditionsleder er Christian Knudsen, PhD og statsgeolog ved GEUS. Desuden deltager Kent Brooks, PhD, geolog og ekspert i magmageologi fra Geologisk Museum i København, Roger McLimans, PhD, geolog og ekspert i efterforskning af titanium fra DuPont i USA, Anders Pilgaard, geologistuderende på andet år. Anders har stået for at pakke udstyr og sammensætte udstyr til at udtage boreprøver fra klipper og titanium-rigt sand. Endelig er der Gitte Gro, som er geologistuderende på tredje år; hun vil fokusere på indsamling af muslinger til miljø- og klimastudier. Christian Knudsens dagbog Feltarbejde i Nordvestgrønland Lørdag d. 18. juli Skibet HJ Rink var ankommet fra Fiskenæsset fredag eftermiddag, og Anders havde sammen med besætningen hentet vores gods i pakhuset på havnen og stuvet det ombord. Da vi var landet og kom ombord klokken 15 var Anders i gang med at hente benzin til vores gummibåd, skibet havde bunkret vand og diesel, der var provianteret og vi var klar til afgang klokken 16. Vejret havde været utrolig smukt i flere dage, og da vi sejlede ud gennem Nuuk Fjorden stod havet som et spejl. Solen bagte ned over os og Nuuk lå smukt foran Sermitsiak fjeldet. Utrolig dynamik der er i byggeriet i byen med det sidste skud på stammen - det spritnye boligområde på Malene Landet føjet ind i landskabet der består af gnejser med en alder på 3,8 til 2,8 milliarder år. Vi havde en tidsforskel at indhente, så de fleste af os var i køjen og i drømmeland, da skipper spottede en stor flok pukkelhvaler kl. 23. Så det blev kun ham, Anders og Finn der så dem. Søndag d. 19. juli Klokken 5.45 sneg der en duft af kaffe og friskbagte boller sig ned af lejderen, og jeg stak hovedet op i solskinnet. Stadig havblik og vi trisser nordover med over 10 knob. Det er hurtigere end jeg havde regnet med og vi skulle kunne være fremme ved Nuussuaq allerede mandag morgen. Vi må dog ind til Sisimiut, da matrosen Jonas Løvstrøm var faldet uheldigt fra en kasse i nattens løb og måske havde brækket foden. Klokken 12 anløb vi Sisimiut, Jonas blev kørt til hospitalet og skipper fik med hjælp fra politikutteren Sisak, der lå i havnen, skaffet en ny matros Peter Møller. Super ærgerligt for Jonas, der havde glædet sig meget til at komme op til Melville Bugten. Klokken 14 var vi klar til at stikke til søs igen, og vi gled ud over fjorden med udsigt til det let brunfarvede grundfjeld i området. Denne typiske lysbrune forvitringsfarve skyldes, at grundfjeldet her har været udsat for meget højt tryk og temperatur under bjergkædedannelse for ca. 1,9 milliarder år siden. 
Fjeldet ved Paatuut. Bag isbjerget kan man se noget af det materiale, der er skredet ud, og man kan se den lille dal, der dannedes ved skredet. Den nedre halvdel af fjeldet udgøres af sandsten af Kridt alder og den øvre af lavaer af Paleocæn alder.
Lava-sten fra Sikillinge. Lavaen indeholder sort, kraftigt lugtende olie.
Mandag d. 20. juli En nat på hav som et stuegulv. Vi passerede Aasiaat og Ilulissat i nattens løb og var ved den østlige del af Disko øen klokken 7. Diamanter i sandet Morgensolen faldt smukt ind på de sandede delta-aflejringer fra Kridt-tiden (ca. 100 millioner år gamle), hvor GEUS for fem år siden fandt diamanter. Det fund var medvirkende til, at seniorforsker Stefan Bernstein valgte at starte selskabet Avaana Resources sammen med Nick Rose. Og dette selskab har i 2008 succesfuldt drevet efterforskning af diamanter både i sandet på Disko og i fast fjeld på øerne øst for Disko. Fjeldskredet ved Paatuut Efter nogle timers sejlads ud gennem Vaigat havde vi Paatuut til styrbord. Her skred 90 millioner kubikmeter sten og klippestykker ned ad fjeldsiden og ud i havet i december 2000. Rystelserne fra fjeldskredet kunne måles så langt væk som i Thule og da fjeldskredet ramte havet satte det en tsunami i gang med en bølge-højde på 30 m. GEUS har opgjort mængden af materiale ved fotogrammetrisk at sammenligne flyfoto optaget før fjeldskredet med foto optaget efter. Tsunamien ramte den nedlagte mineby Qullissat, hvor de huse der lå nærmest stranden,blev ødelagt. Heldigvis skete fjeldskredet om natten, hvor der ikke var folk i området, og selv i bygden Sarqaq mod øst var skaderne meget begrænsede. Læs om fjeldskredet og tsunamien i bladet Geologi Nyt fra GEUS nr. 3 2002. Olie i lavaerne ved Sikillinge Ca. 50 km længere mod vest på sydsiden af Nuussuaq besøgte vi en lokalitet, hvor der ses udsivning af olie fra lavaerne. Lavaerne indeholder mange ca. 5 mm store vesikler (runde porer), som blev dannet af den gas, som lavaen indeholdt. Mange af disse vesikler er fyldt med kalk, men der er også mange der er fyldt med let flydende, kraftigt lugtende olie. Olien er trængt op i lavaen, og er et levende bevis for, at der er et system der er i stand til at danne olie i området. Efter GEUS fandt disse oliefyldte bjergarter, er området blevet grundigt undersøgt, og der er fundet fire forskellige olietyper. De er formodentlig af Kridt alder og dannet ved, at dybereliggende finkornede bjergarter rige på organisk materiale (kildebjergarter) er blevet varmet op under tryk. Fundet af olie har været medvirkende til at stimulere interessen for at efterforske olie i området, og der er i dag efterforskning i et havområde på ca. 100.000 kvadratkilometer udfor det centrale Vestgrønland. 
Midnatssol over Ubekendt Ejland d. 20. juli klokken 24.
Indgang til mine-tunnelen ved den Sorte Engel.
Grab til prøvetagning af muslinger hejses op med skibets kran.
Alkalin gang med phlogopit (sort). Man kan se, at randen af gangen er kølet hurtigere end resten, fordi randen er finkornet (ved hammerhovedet).
HJ Rink. I baggrunden ses en række lavastrømme.
Onsdag d. 22. juli Jeg vågner til ved at ankret går i den lille bugt Inerit i den nordvestlige ende af Svartenhuk Halvø. Igen sol og stille og vi kigger op på de smukke lavaer, der omgiver skibet i fjeld-væggene omkring os. Vi deler os, så Anders og Gitte går ind i land og vi andre sejler i jollen langs kysten. Målet er at indsamle sandsten af Paleocæn alder aflejret mellem lavaerne for at bidrage med endnu en brik til billedet af variationen i sandstenene i hele Davis Strædet - Baffin Bugt området. 
Niviarsiaq danner et tæt tæppe, hvor vi lander med jollen (Niviarsiaq er Grønlands nationalblomst, på dansk hedder den storblomstret gederams).
Sandsten med krydslejring der sammen med dels forekomsten af kul og formen på lava strømmene viser at der er tale om landaflejringer.
Lavastrømme i den ca. 300 m høje kystklint af Kigataq. Man kan se den skarpe nedre afgrænsning af lavastrømmen (mørk) og den porøse og lyse top af vulkanske slagger.
På Tukingassoq udgjordes lavaen af sammensatte lavastrømme.
Udfor kysten ligger nogle små øer, hvorfra vi skulle samle prøver af lavaerne for gennem analyse af deres kemiske sammensætning at forbedre forståelsen af lagfølgen af lavaer i området. Ved den første ø stod der en kraftig faldvind og vi kunne ikke komme ind til kysten på Kigataq. Lidt længere mod nord, på Tukingassoq, var der læ for vinden, og jeg kunne komme i land på kysten og tage prøve af lavaen. Vi slutter dagen ved at ankret går klokken 23.30 ved bygden Kangersuatsiaq (dansk Prøven). Fra broen ser jeg stor aktivitet på land, børn leger og kærestepar promenerer - det er sommerferie. Skippers telefon ringer så snart maskinen er stoppet. Venner i bygden har set ham og der går ikke længe, før en lille kutter kommer forbi med skipper, der hængende ud af vinduet i styrehuset og de to venner får en sludder fra styrehus til styrehus som to truckere, der mødes på en landevej. Torsdag d. 23. juli 
Kangersuatsiaq eller på dansk Prøven.
Vi går i land fra morgenstunden for at samle en prøve - ingen prøvesamling er komplet uden en fra "Prøven". Der er nu også en anden pointe i dette, da bygden har givet navn til Prøven granitten, der strækker sig herfra og helt op nord for Upernavik. Det er bjergarter, der er dannet under meget højt tryk og temperatur - såkaldt charnockit. Charnockit blev først beskrevet ud fra Job Charnock's gravsten -deraf navnet.
Top af lavastrøm.
De prøver vi samler, skal analyseres kemisk og sammenlignes med analyser af lavaer fra områder, som GEUS har analyseret prøver fra. Der er sket en udvikling i lavaernes kemi gennem den ca. 1 million år, det har taget at danne de kilometer tykke aflejringer af lava i området. Grunden til at det er vigtigt at forstå opbygningen af lavaerne i området er, at lavaerne fortsætter ud under havbunden og ligger ovenpå nogle af de lag, der kan forventes at være olieførende i området udfor Grønlands vestkyst. Ankrer i Angmarqua fjorden for natten. Fredag d. 24. juli Vi vågner op til strålende sol over ankerpladsen, men tåge over fjorden. Så vi må vente til klokken 10, før tågen er lettet så meget, at vi kan komme af sted i gummibåden. Målet er at prøve at finde gange (sprækker fyldt med størknet stensmelte), der kan knyttes til åbningen af Baffin Bugten, hvor Grønland har bevæget sig væk fra Canada. Det er uvist på hvilken måde, havbunden under Baffin Bugten er dannet, og på hvilket tidspunkt dannelsen begyndte. 
Basaltgang.
Vi finder basaltiske gange, der skærer grundfjeldet, men de har træk der gør, at vi formoder at der er tale om gange, der er dannet i Prækambrium. Vi støder også på en gang, der har været prøvetaget før os til undersøgelser af variationen i jordens magnetfelt. Sejler videre til Upernavik, hvor vi går en runde i byen, hvor der ikke er gang i den - meget stille af en fredag aften at være. Lørdag d. 25. juli Besætningen på HJ Rink benytter lejligheden til at få bunkret diesel og provianteret til den kommende periode. Det er ret store mængder diesel, der skal bruges her, nemlig 6287 liter og der bliver også købt benzin til påhængsmotorerne. Mens indkøb og andre gøremål står på får vi besøg af flere folk fra byen, der har hørt om os i radioen. Bl.a. Percy Parker der er en god ven af Isikias og Peter. Han er opvokset i Qaanaq og fortæller os om de lokale forhold i Qaanaq distrikt, hvor vi skal hen. Blandt andet beder han os hilse Ajako Henson, der er efterkommer af den afroamerikaner der hed Henson, og som rejste sammen med Robert Peary, da han var på vej mod nordpolen. 
Fjeldet Qaersorssuaq syd for Upernavik er 1042 m højt.
Eksempel på et flad-toppet fjeld.
Anders, Gitte og Finn kommer hjem klokken 19.45. De har seks gode charnockit prøver med hjem fra fjeldet, men de er godt trætte, så de får en skudefuld mad, et bad og så ser vi ikke mere til dem den aften.
Bygden Innarsuit.
Nukavsak Formationen. Den rustrøde farve skyldes forvitrede jernsulfider.
Isbjørneskind der hænger til tørre i Innarsuit.
Vågner til sol og stille vejr. Vi beslutter at dele os i to hold, der afsøger hvert sit område for alkaline gange, som kan knyttes til åbningen af Baffin Bugten. Kent, Roger og Gitte sejler med Jens i den store gummibåd øst for Upernavik og Anders og jeg sejler i den lille gummibåd i området vest for Upernavik. Ingen af holdene finder nogle af de gange vi leder efter. Vi mødes klokken 13.30, får bådene ombord og sejler med HJ Rink over Upernavik Isfjord. Der er megen is og vi nyder de mange flotte isbjerge, der spejler sig i det blikstille vand. Ved 16 tiden kommer kysttågen rullende ind og det bliver straks køligt. Klokken 17 ankommer HJ Rink til bygden Innarsuit, hvor vi kan komme til kaj. Anders og jeg tager en tur rundt om øen for at fortsætte søgningen efter alkaline gange. Vi finder heller ikke nogen på denne tur, men tager en prøve til upliftstudier på øen. Det er en prøve fra Nukavsak Formationen, der er sandsten aflejret for ca. 2000 til 1900 millioner år siden, kort tid efter den kalksten hvori bly-zink malmen i Marmorilik findes. Disse sedimenter er blevet påvirket af en bjergkæde dannelse og sandstenen er omdannet (metamorfoseret) til gnejs og kalkstenen til marmor. Der findes også malm-mineraler i Nukavsak Formationen - dog mest jernsulfider, der ikke er værdifulde. Det giver formationen en rustrød farve, som er meget fremtrædende i området. Da vi kommer tilbage hører vi at de andre er blevet modtaget af korsang udendørs i bygden - dog ikke til ære for dem, men et kor på turné. Der er fest i forsamlingshuset, så der er en trafik af folk i deres bedste skrud i bygden, og der bliver sunget igennem også indendørs. Der fanges isbjørne af folk her i bygden, hvilket tydeligt fremgår af mængden af skind, der hænger på stativer udenfor husene. Det er tydeligvis en meget driftig by, hvor der ligger væsentlig flere joller og små kuttere end vi så i Upernavik, og skønt det er søndag aften møder vi to damer, der er på arbejde på fabrikken, hvor de skal forarbejde hellefisk. Mandag d. 27. juli Roger, Anders og jeg er ude sammen og Kent, Gitte, Finn og Jens er ude sammen for at jagte gange. Roger og jeg får samlet en sandprøve lige nord for en isstrømmen Nunatakavsaup Sermia, der kommer fra indlandsisen og som munder direkte ud i havet. Sandet er omlejret af bølger bl.a. sat i gang, når der falder store stykker af gletcheren, og der er en pink overflade på grund af det høje indhold af granater. Vi holder derfor respektfuld afstand til gletcherfronten. Vi mødes med HJ Rink ved bygden Tasiusaq, hvor den ligger for anker. Jeg får mig et tiltrængt brusebad, og nyder de luksuriøse forhold ombord. Dette er sandelig noget andet end de teltlejre vi normalt ligger i, hvor den står på kolde afvaskninger nede ved bækken. Der er sågar også vaskemaskine ombord, så vi kan få rent tøj, der svarer til kroppens tilstand. Men der er også grænser for skibets formåen, så besætningen må gøre opmærksom på, at der ikke er mere vand i tanken, da vi ikke bruger skibets afsaltningsanlæg, når vi som nu ligger ved en bygd. 
Rødligt granatsand.
Tirsdag d. 28. juli Dagen er sat af til jagt på 'alkaline gange' i området. Fra landområderne i Syd- og Vestgrønland ved vi, at der forud for åbningen af Labrador Havet og Davis Strædet for ca. 150 til 130 millioner år siden (Jura til Kridt tidsperioderne) var en periode med dannelse af sprækker, som blev fyldt med magma med en speciel sammensætning - de såkaldte alkaline gange (nævnt d. 21. juli), som er rige på bl.a. kalium og natrium (deraf navnet). Ved dannelsen af Labrador Havet og Davis Strædet åbnedes en havarm, hvor der bl.a. blev aflejret organisk materiale og sandsten, således at forudsætningerne for oliedannelse har været til stede, og der er da også i Labrador Havet gjort fund af olie, ligesom der i Disko Bugt er fundet olie, som formodes at være dannet i Kridttiden. 
Skitse der viser dannelsen af havbunden mellem Canada og Grønland.
Flot isbjerg. I baggrunden ses fjeldet Anoritooq, hvor Anders samlede prøver.
Det blæste lidt op fra sydøst og vi fik noget af en gyngetur hjem i gummibåden, men passerede nogle smukke isbjerge, bl.a. dette hvor man kunne se fjeldet Anoritooq, som Anders skal samle prøver fra på onsdag. Spillede "shepshead" med Roger og Gitte, et spil som Roger kender fra sin hjemegn i Wisconsin. Da vi spillede det ved en tidligere lejlighed, genkendte vores tyske kollega Dirk Frei spillet som det nordtyske "Schwartzkopf", og han sagde, at bortset fra navnet var spillet identisk. Det har således overlevet intakt blandt indvandrerne i USA. Onsdag d. 29. juli Sejler fra morgenstunden til Ryder Isfjord og ankrer op, hvor Anders skal påbegynde sin tur op ad det 1106 m høje fjeld Anoritooq. Vi andre deler os i to hold i hver sin gummibåd, og gennemsejler området i søgning efter alkaline gange. Anders skal tage en prøve for ca. hver 200 højdemeter til studie af landskabets hævningshistorie. Den metode vi bruger er Apatite Fission Track Analysis (AFTA), som går ud på at man tæller spor efter partikler, der har ødelagt krystalgitteret. Partiklerne stammer fra urankerner, der er spaltet, og antallet af spor afhænger af den tid, der er gået. Ved temperaturer over 80 grader heler krystalgitteret af sig selv, men det gør det ikke længere, når temperaturen i bjergarten kommer under 80 grader. 
Liggende fold i fjeldsiden. På billedet ses en grå gnejs omgivet af et mørkt bånd, der danner et liggende V der peger mod venstre. Uden om dette er der en lidt lysere gnejs, der igen er pakket ind i en brun gnejs.
Der hvor skibet ligger for anker, kan man se en såkaldt 'liggende fold' med grå og brune gnejser. De grå gnejser er ca. 2800 millioner år gamle, mens den brune er dannet ud fra de ca. 1900 millioner år gamle sandsten fra Nukavsaq Formationen. Det hele er så foldet i en stor bjergkædefoldning for ca. 1850 millioner år siden. Denne foldning kan ses hele vejen fra Søndre Strømfjord i syd og op til Melville Bugten - ca. 1000 kilometer, hvilket giver denne bjergkædedannelse (Nagssugtoqiderne) samme størrelsesorden som Himalaya. Da Anders er tilbage sejler vi nordover. 
Lokale børn modtager os på kajen i Kullorsuaq.
Vores gummibåd er et dejligt transportmiddel.
Torsdag d. 30. juli Besætningen purrer mig kl. 05 fordi der er for megen is, der hvor vi havde planlagt at kaste anker. Vi bliver enige om en ny ankerplads og jeg får et par timers søvn mere, inden dagens program starter. Det starter først kl. 11 fordi det er regnvejr og dårligt sigt om morgenen. Men det klarer op og vi kommer igen af sted på udkig efter alkaline gange og prøver til uplift studier/AFTA. Vi ankommer til Kullorsuaq kl. 18. Da vi kommer i land i bygden tiltrækker vi et mindre opløb af børn, der synes at vi er ret festligt klædt. Roger, Kent og Gitte tager af sted for at samle moræneprøver og spejde efter alkaline gange øst for byen ind mod indlandsisen. Vi har altid overlevelsesdragt på når vi sejler i gummibåd, og på disse breddegrader er det ikke kun et spørgsmål om sikkerhed, men også om ikke at fryse. Temperaturen ligger på 2 til 8 grader, og da vi sejler 20 knob (36 km/timen) blæser det på en i båden, selv når vejret er stille. Om aftenen inviterer vi os selv op til den lokale sygeplejerske, og hun viser os sundhedsklinikken, der er velindrettet. Der bor 570 mennesker i bygden, som dermed er den største af den perlerække af bygder, der ligger nord for Upernavik. Og den sidste mod nord inden Thule området Vores møde med den store børneflok på kajen var ikke noget tilfælde, fortæller hun. Der er mange børn her, og bygden er i vækst. Det bliver der taget hånd om, bl.a. ved at der bygges en sprit ny skole i bygden, som skal tages i brug d. 15. august. Vi lægger vejen forbi den nye skole på vej hjemad. Og bliver imponerede - den er utrolig flot. Den bliver både børn, lærere og byen glade for og den giver et (tiltrængt) løft til denne fjerne bygd. 
HJ Rink foran to små gletschere ved Kullorssuaq.
Formiddagen bruges på at proviantere og få suppleret vores lager af benzin til gummibådene. Der bliver også lejlighed til at spørge Martin Olsen (fanger), der lige er kommet hjem nordfra om isforholdene. Han kan berette at vinterisen er gået, men at der er mange isbjerge udfor Stenstrup Gletscher, der er meget produktiv - men at det lysner nord herfor. Han mener at gletscherne er mere produktive for tiden og Isikias (skipper) kæder dette sammen med de klimaændringer, der ellers kan observeres her i Grønland. Fra bygden er der udsigt til en gletscher der har trukket sig en del tilbage jf. en af de ældre fangere i bygden. Vi sejler kl. 13. Vi deler os i tre hold To hold går på jagt efter gange og indsamler moræneprøver. Et hold samler prøver til uplift studier og det sidste hold (Gitte) bliver ombord, for at samle muslinger fra havbunden sammen med Peter, Nathan og Isikias. Vi mødes med Rink, som ankrer ved Amdrup Ø for natten. Lørdag d. 1. august Det regner til morgen, men det er stille og vi kan arbejde. Her kommer overlevelsesdragterne igen ind som en dejlig ting. Jeg sejlede med Peter fra besætningen og fandt på et tidspunkt en plet med moræne som jeg ville samle til proveniensstudiet. Da jeg kom helt derhen så jeg at der havde været nogen før mig - en bjørn. Det passer fint sagde Peter for vi så bjørnen fra Rink svømmende. Den har nok været på terne-ægge rov, hvorefter han viste mig en mængde tomme terne-reder hvor bjørnen har været. Ikke underligt at ternerne skræpper op og brokker sig over vores tilstedeværelse. Der er dog et par reder med æg og en med to nyudklækkede unger. Jeg havde nok ikke selv set dem for de er utrolig godt camouflerede. Bjørnen møder vi ikke, men jeg glæder mig over at jeg har fået skudt riflen ind, og at den følger mig. Vi finder en mængde gange, men det er sandsynligvis Prækambriske gange der ikke er relevante for dette studie. De fleste er orienterede nordvest-sydøst og ser ret friske ud med bevaret finkornet rand hvor de er kølet hurtigt mod gnejsen og krystallerne ikke har haft tid til at vokse. Kernen i gangene er mere grovkornet og man kan ofte se plagioklas krystaller der til tider er centimeter store. Vi ankrer ved Red Head 
Moræne med bjørnespor
Terneæggene i reden er godt kamufleret
Der samles muslinger fra havbunden med grappen ombord på Rink.
Gang med store plagioklas krystaller. Den mørke rand er en afkølingskontakt.
Søndag d. 2. august Det er solskin og en let brise fra øst - perfekt. Måske kan vi få blæst noget af isen væk, så det bliver lettere at komme frem. Gitte bliver ombord for at samle muslinger med grabben. Hun får god hjælp fra besætningen der får dette arbejde til at glide som lyn og torden. Vi andre sejler ud på "alkalin gang" jagt, uplift prøvetagning og moræne indsamling. Da vi sejler ud fra ankerpladsen ser vi en lejrplads med fangere fra Kullorsuaq. Der er ca. 10 mand i lejren som bord i hjemmelavede telte med årer som teltstænger. De er på narhvalfangst og de har medbragt kajakker, harpun flydeblære og hvad der skal til. De siger at det er den bedste måde at fange de sky dyr, der stikker af hvis der er bådmotorer i farvandet, og harpunen sikrer at hvalen ikke synker. Rink's besætning mødte dem senere om aftenen hvor de havde fanget en narhval. De fik tilbudt noget kød og vi har fået stegt hvalkød til aften - frisk og rigtig velsmagende. Besætningen fik en historie om fangsten med, da det ikke havde været helt udramatisk. En narhval, som fulgtes med den de havde fanget, fik vippet kajakmanden rundt, netop som han arbejdede med at fastgøre linen fra harpunen. Han væltede, kom op igen, men havde fået fyldt kajakken med vand. Så de andre fangere måtte hjælp ham med at få tømt kajakken. Narhvalens blod havde tiltrukket en haj, som også blev fanget. Der er megen is og skipper er bekymret for om der er risiko for at vi bliver fanget af isen, da der har været varsel om 10 m/s vind fra syd. Vejrudsigten er dog bedre kl. 21.45 og barometret stiger, så vi stikker til havs for at komme udenom en mængde is udfor Sverdrup og Nansen gletcherne og går mod land og ankrer i lille bugt for enden af Nuussuaq halvøen. 
Kajakken er et let lille fartøj.
HJ Rink bakser i isen.
Mandag d 3. august Solen skinner og der er en brise fra sydøst, så problemer med stuvning af isen ser ikke ud til at blive så store som skipper frygtede på baggrund af vejrudsigten søndag. Vi er nu i naturparken hvor vi har indhentet speciel tilladelse for at færdes. Vi ligger også fint beskyttet i en lille bugt på halvøen Nuussuaq (betyder stor halvø på grønlandsk). Anders vandrer ud for at samle prøver til upliftstudier på et lille 560 m højt bjerg på halvøen og vi andre fordeler os, så Gitte samler muslinger med grab fra skibet, Finn og jeg sejler sydøstover og Kent, Roger og Jens mod nordøst for som vi at lede efter alkaline gange, samle till prøver og prøver til uplift studier. Vi finder et par gange der ser spændende (alkaline) ud, bl.a. en nord syd orienteret gang i en forkastnings zone der indeholder vesikler (gasfyldte lommer i smelten da den trængte ind). På vej over bugten passerer vi "Melvilles Monument" eller Usussarssuaq fremgår det af søkortet - eller store fallos på grønlandsk - beskrivende til brug for navigation i farvandet. 
Det imponerende Melvilles Monument
Vi får lejlighed til at samle helt frisk till fra et område hvor isen har trukket sig tilbage indenfor de seneste år, og vi besejler et nyt sund mellem en ø der er afmærket som forbundet med Nordenskjölds Gletscher på vores geologiske kort fra 1991. Altså endnu en ny ø i Grønland. Vi kunne se at nabo'en Nansen Gletscher var reduceret med ca. 50 km2, og vi så et kilometer stort isfjeld, som netop brækket af og bevægede sig i fjorden foran gletscherfronten. Så endnu en dag hvor opvarmningens konsekvenser stod meget tydeligt for os. I et stykke klippe der netop var kommet frem indenfor de seneste år kunne vi iagttage en række fænomener man kan bruge til at påvise hvilken retning en overskridende is har haft. Ikke at der er megen tvivl lige hvor vi står, men f.eks. på Bornholm hvor det jo er 10.000 år siden isen har været hen over sidst. Skurestriber opstår når sten frosset fast til isens sål skurer hen over klippen. Det angiver orienteringen af bevægelsen, men ikke retningen der jo kan være to veje 
Skurestriber på klipper.
Hvis en sten i isens sål fryser fast i underlaget kan den trække et stykke klippe op, hvilket efterlader et halvmåneformet mærke i klippen et "klapremærke". På det viste billede er det måske den samme sten der er frosset fast tre gange under isens overskridning og har efterladt sit mærke. 
Klapremærke på klippe som viser retningen af isbevægelsen. Den indtegnede pil viser isbevægelsesretningen.
Endelig ser vi eksempler på stød- og læsider hvor "stødsiden" er på den side af klippen der har vendt mod isens bevægelsesretning og er poleret med skurestriber og "læsiden" er stejl, upoleret og vender bort fra den retning hvorfra isen er kommet. 
Stød- og læsider på klippeoverflade. Isbevægelsen er fra højre mod venstre.
Vi får samlet de prøver vi skal og efter hjemkomst kl. 19 letter vi anker og sejler ca. 10 sømil lige ud fra kysten for at komme klar af de mange isbjerge der driver mod nordvest. Vi passerer Thoms Ø hvor vi samler såvel en prøve af biotit gnejs til upliftstudier, en prøve af doleritten til vores alkaline gange projekt og en prøve af en granat amfibolit der er kraftigt mineraliseret med magnetkis (pyrrhotit der er et jernsulfid) og muligvis andre malmmineraler. Tirsdag d. 4. august Ankrer kl. 01.30 på 8 m vand ved Fisher Øer. Sol og stille vejr. Gitte er hurtigt ude med sit muslingegrej, så hun er klar til at tage på jagt efter alkaline gange med os andre. Sejler med Roger og mig for at afsøge området mod vest. Vi finder bl.a. en brun gang der godt kan kandidere til at være en alkalin gang. Vi spiser frokost med udsigt til Morell Gletscher hvor tre gletschere mødes før de glider ud i havet. 
Frokost i det hvide med en flot udsigt til Morell Gletscher
Kent er også meget begejstret da han har fundet en sort gang der ser ud til at indeholde pyroxen fænokryster og som giver ham en fornemmelse af at dette kan være hvad vi søger. Det bliver en lang dag i gummibåden, da vi kan dække et stort område på denne rute. Vi sejler op til 20 knob og da vi er tilbage kl 19.30 efter 10 timer udmåler jeg at vi har sejlet ca. 150 km. Der er masser af is, så vi på et tidspunkt må vende om ved den meget produktive Döcker Smith Gletscher. Til gengæld har vi ikke knaphed på drikkevand i jollen, det tapper vi blot fra de smeltende isfjelde. Så en stor sæl der dykkede foran jollen. Lettede anker kl. 20 og sejlede mod Kap Melville hvor vi ankrede i en lille vig kl. 02.30. 
Vi tapper drikkevand under sejlturen fra de smeltende isfjelde.
Onsdag d. 5. august Sol og stille. Der fiskes muslinger og vi konstaterer at den ene gummibåd er utæt ved en gammel lap. Der er kommet vand ind i pontonen og den må lappes. Vi kan så kun sejle med skibets gummibåd mens lapningen hærdner. Det bliver Kent, Jens og jeg der kommer af sted rundt i "Meteorbugten". Vi får samlet prøver af gange, moræne og gange på en god dag. Sejler igen gennem et nyt stræde opstået hvor Yngve Nielsen Gletscher har trukket sig ca. 3 kilometer tilbage og har blotlagt en ca. 1 kilometer lang ø som har været skjult af is da vores kort blev lavet. 
Christian Knudsen på den nye ø, som er smeltet fri af Yngve Nielsen gletscherens kolde favntag. Han peger ned på det lille stræde mellem øen og Grønland.
Vi mødtes med Rink i Savissivik der ligger på Meteoritø der har fået sit navn fra de meteoritter der er fundet her. Inuitterne fandt jernmeteoritter som de hakkede stykker af til jernredskaber igennem århundreder. Da Peary kom til området fik han fortalt om lokaliteten og fik bjerget en meteorit til USA. Der er senere bjerget flere stykker bl.a. det der nu ligger foran Geologisk Museum i København. Over Savissivik er der en koloni af søkonger under hvilken stenene har en særlig grøn farve. Vi køber benzin til gummibådene her og lidt proviant før vi sejler videre mod Moriussaq. 
Bygden Savissivik på Meteoritø
Torsdag d. 6. august Ankrer ved Moriussaq kl. 05. Det er sol og stille da vi vågner. Målet med besøget her er at undersøge den forekomst af titanium-rigt sand der er beskrevet herfra. I selve den aktive strand ses der helt sort sand mellem rullesten og lokalt er det helt rent. Der er en let skrånende flade inddelt i terrasser mellem baglandets klipper og stranden, og formodningen fremsat tidligere er at der her er tale om strandaflejringer der nu er hævet på grund af den generelle landhævning siden istiden. For at undersøge hvor meget titanium-rigt sand der er her, graver vi en række profiler i aflejringerne. Det er ikke helt let, da der er meget grus og sten i materialet. 
Det er hårdt arbejde at grave profiler i de stenede aflejringer ved Moriussaq.
Der er dog også mørke mineraler i sandet mellem sten og grus-korn, og vi udtager en række prøver til analyse når vi er hjemme i København. Vi har også medbragt et bor der kan bruges til at bore i den del af forekomsten, der er perma-frosset, hvilket skulle være i ca. 1 m dybde. Vi har et sneglebor der let trænger ned i 1½ m dybde uden at møde permafrost, hvilket igen tyder på at her er varmere end for blot få år siden. Der var i hvert fald varmt i dag, hvor vi gik rundt i skjorteærmer inde på land. Der bor tre mennesker i Moriussaq og der er tilsyneladende ikke nogen hjemme da vi går i land, kun en masse hunde. Da vi er ude på Rink til frokost ser vi dog en person inde i byen, men vedkommende har tilsyneladende ikke lyst til at tale med os. Det er nok fordi de har fået nok af at tale med folk udefra efter at rejseholdet (Rigspolitiets) netop har besøgt bygden i anledning af at den fjerde indbygger var blevet skudt. Det der skete var ifølge radioavisen at den fjerde indbygger i fuldskab skød efter det tre andre, hvorfor de ringede til politimanden i Pitufik (Thule Basen) for at høre hvad de skulle gøre. Rådet var at de skulle prøve at skyde ham i benet. De kom så til at ramme ham i brystet. Midnatssolen skinner på Agpat ø (alkeøen) som er helt flad, sandsynligvis en gammel planeringsflade før øen blev løftet op. 
Midnatssol på den flade Agpat Ø
Fredag d. 7. august Der er rapporteret om jern- og titanium-rigt sand fra dette område helt tilbage til Lauge Kock i 1916, og området har været omtalt i forbindelse med titanium med jævne mellemrum siden. Det er dog også fascinerende at se det helt sorte sand, som optræder i den nuværende strand på visse steder. 
Sort titanium sand på stranden ved Moriussaq
Gitte, Anders og jeg arbejder i området øst for Moriussaq for at studere forekomsten, hvor de små vandløb har skåret sig ind i landskabet der skråner jævnt ud mod havet. Vi får et godt indtryk af vekselvirkningen mellem aflejringen af grus fra vandløb der kommer fra bakkerne mod nord og havets omlejring af det sand som vandløbene har ført ud til kysten. 
Hævet barriere ø med skibet Rink i baggrunden. Blødt midnatslys fra nord på øen Agpat i baggrunden.
Aflejringen af sand og grus danner terrasser i landskabet, hvor vandløbene og havet har skåret sig ned i takt med at landskabet har hævet sig i tiden efter at Indlandsisen har trukket sig tilbage fra dette område. 
Sand og grus er aflejret i terrasser langs kysten
Lørdag d. 8. august Vejret var perfekt og der var udmærket lys at arbejde ved, så vi var først færdige med vores arbejde kl. 01. Da vi var vel ombord lettede skibet anker, og vi sejlede sydover med kurs mod Upernavik, hvor der skulle bunkres diesel. Vi passerede den ca. 400 meter høje Agpat Ø (Saunders Ø), hvor man kan se vekslende lag af røde og gule sandsten tilhørende den ca. 1000 millioner år gamle Bylot Sund Formation, der udgør de yngste af de prækambriske sedimenter i området. Den røde farve skyldes, at aflejringerne er dannet på land i et ilt-rigt miljø, sandsynligvis såkaldte "redbeds". For foden af skredkeglerne ses marine terrasser svarende til dem ved Moriussaq. 
En milliard år gamle røde og gule sandsten på Agpat Ø.
Der sejles dagen og natten igennem på fladt vand. Der er enkelte tågebanker og spredte isfjelde. Søndag d. 9. august Vi ankommer kl. 13 til Upernavik, hvor der bunkres diesel og købes lidt ind i Pisifik'en. Videre sydover kl. 15. Der bliver arbejdet med at registrere prøver og lignende små sysler. For første gang i den tid vi er ombord passerer solen under horisonten her til aften. Kursen er sat mod Upernivik Ø, hvor vi vil kigge lidt nærmere på de alkaline gange som vi fandt på vejen nordover. Mandag d. 10. august Ankrer kl. 05.30 udfor bygden Iglorssuit der ligger på østsiden af Ubekendt Ejland, som ligger lige syd for Svartenhuk Halvø. Bag bygden ses den stejle fjeldside med hældende lag af lava'er 
Bygden Iglorssuit på østsiden af Ubekendt Ejland. På den stejle fjeldvæg ses hældende lag af lavaer, som blev aflejret ved vulkanudbrud for ca. 60 millioner år siden.
De er dannet ved vulkanudbrud for ca. 60 millioner år siden og aflejret ovenpå sandsten af Kridt alder i et bassin der er afgrænset af en stor forkastning lige øst for bygden. Den passerer vi, da vi kl. 8 om morgenen sejler videre mod Upernivik Ø. Her kommer vi ind i grundfjeldet, hvor vi vil følge op på de fund af alkaline gange som vi gjorde på udturen. Vi er stadig heldige med vejret og vi sejler ud i gummibåd med de bedst tænkelige vilkår for at gennemføre geologisk feltarbejde. Der er en meget stor og spændende variation i de alkaline bjergarter, som vi finder, og der bliver samlet prøver til huse for analyse i laboratorierne. Ud over at det gerne må være bjergarter der kan knyttes til åbningen af Baffin Bugten skal der jo også helst være mineraler i, som kan dateres. Og det ser ud til at være tilfældet. Vi finder en del lamprofyr-gange der bl.a. indeholder store phlogopit krystaller 
Bjergarten lamprofyr. De sorte prikker er mineralet phlogopit, som kan bruges til at datere bjergarten med.
Fidusen ved phlogopit i denne sammenhæng er, at mineralet indeholder kalium, og kalium har en radioaktiv isotop der henfalder til argon. Man kender hastigheden for dette henfald og ved at måle indholdet af argon der er dannet ved henfald fra kalium får man en god bestemmelse af bjergartens alder. Det er også muligt at der findes korn af mineralet perovskit i disse bjergarter. Hvis det er tilfældet, vil vi også kunne bruge dette til daterning, da perovskit indeholder uran, der henfalder til bly, således at vi ved at måle forholdet mellem de forskellige uran og blyisotoper kan bestemme alderen af gangene. Vi har en dejlig dag med indsamling af 23 prøver af gange i området som stort set alle var forskellige, så der er masser at tage fat på hjemme i laboratorierne. Anders får lejlighed til at prøve sit boregrej af i nogle af de alkaline gange, da han skal bore små kerner ud til evt. paleo-magnetiske undersøgelser. Det vil sige undersøgelse af hvordan magnetfeltet var orienteret på det tidspunkt, hvor gangen blev dannet. Da jordens magnetfelt jo vender om på nord og sydpol med mellemrum, kan viden om magnetfeltets orientering være med til at understøtte den datering der findes ved hjælp af radiogene isotoper. Tirsdag d. 11. august Det er overskyet og det begynder at regne om formiddagen. Vi sejler ud i gummibåd igen og checker forekomsten af alkaline gange på de omliggende øer, så vi har et godt billede af udbredelsen af gangene og deres variation i orientering og sammensætning. Mandag bagte solen ned over os, og jeg svedte tran i min ellers fortræffelige, forede overlevelsesdragt. I det lidt rå vejr i gummibåden tirsdag formiddag glæder jeg mig over den og over at vores arbejde er ved at slutte, nu hvor vejret er ved at blive ustabilt. Vi er færdige med arbejdet kl. 16, og HJ Rink kan herefter sætte kursen mod Nuuk. Det vil tage ca. 48 timers sejlads, forhåbentlig i samme stille vejr vi har haft hidtil. Der bliver nu tid til at få pakket alle prøverne og få skrevet feltrapport og sikre, at alle data om prøverne er på plads. |
