Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
Hængende dale der munder ud i Øfjorden. Spiret mellem de to dale hedder "Grundtvigskirken" (1931 m højt)
Forstør foto 
Røde Ø konglomeratet.
Forstør foto Lørdag d. 2. august - Ørred og seismikDer er gået 12 flotte fjeldørred i Hans' laksegarn, så frokosten er givet - friskfanget ørred. Sejler fra bunden af Hurry Inlet til Constable Point hvor Activ ankrer og fortøjer med en line i land, så vi kan få vores grej let og sikkert ombord. Tove Nielsen og Naja Mikkelsen ankommer og vi får dem og de ca. 120 kg fintfølende seismikudstyr ud på Activ. Vi afgår sidst på eftermiddagen og sejler ned langs Neil Klinter, hvor vi foden af klinten udgøres af røde sandsten der deler den røde farve med sand mange steder på jorden fra denne tidsperiode (Trias ca. 200 mio. år siden).Søndag d. 3. august - På tur i ØfjordenAnkommer tidlig morgen til ankerplads på Bjørneøerne og bruger dagen på at samle prøver til landhævningsstudier. Afgår igen om aftenen og sejler ned gennem Øfjorden, hvis stejle sider rejser sig op til 1500 m over fjorden og der er ca. 1000 m. dybt. På den barske nordlige kyst ses et landskab hvor gletcherne har dannet såkaldt hængende dale hvor de er stødt til den store gletcher der har formet Øfjorden. Der ses stadig gletchere i bunden af dalene omgivet af de moræneaflejringer de har dannet. Men det ses også at disse dalgletchere er smeltet tilbage i de seneste år. Imellem to sådanne dalgletchere der hver har formet sin uformede dal ses en skarptskåret bjergkam med et spir der meget betegnende har fået navnet "Grundtvigskirken".Mandag d. 4. august - Moskusokser på Røde ØSejler hele natten gennem og vågner til en sol der skinner fra en næsten skyfri himmel. Vi ankrer ved den nordlige kyst af Harefjord og går i land for at samle prøver fra det såkaldte Røde Ø konglomerat. Det er et helt rødt konglomerat dvs. et sediment der består af en usorteret blanding af sand og sten. Konglomeratet begrænses mod vest af en forkastning og lagene hælder væk fra en stor forkastning hvor der optræder grundfjeld på den vestlige side. Det er sandsynligt at sedimentet er aflejret i en forkastningsbetinget N-S orienteret dal, og tæt på forkastningen (som ses i baggrunden af billedet) hælder lagdelingen væk fra forkastningen.Alderen på konglomeratet er ikke velkendt, da der ikke er fundet fossiler i disse ørkenaflejringer, og vi tager en prøve af konglomeratet med det mål at datere zirkoner i sandet og ud fra disses alder bl.a. at bestemme en minimumsalder for konglomeratet og i øvrigt alderen på det område der har leveret materiale til konglomeratet. Vi møder to flokke af moskusokser, den første på 4 stk. der studerer os nysgerrigt før de stikker af i vestlig retning. Den anden på 3 individer der fortrækker langs kysten mod øst. 
Prøvetagning
Forstør foto 
Moskusokser
Forstør foto 
Svømmende isbjørn ca. 12 sømil (~22 km) fra kysten
Forstør foto 
Basaltisk sill med søjleopsprækning i forgrunden, sandsten af jurassisk alder (ca. 200 mio. år i baggrunden også med en sort basaltisk sill (ca. 55 mio. år gammel). Geographical Society Ø.
Forstør foto 
Troels Kløvedal i samtale med Naja Mikkelsen
Forstør foto 
Granit og kalkstensblokke i den 600 mio. gamle isaflejrede "tillit".
Forstør foto 
Antiklinal fold med prækambriske bjergarter i kernen der er omgivet først af kambriske sorte skifre og over af ordovisiske kalksten.
Forstør foto 
Kambriske og ordovisiske bjergarter foldet under det kaledoniske orogen der blev dannet for 465 til 400 mio. år siden. Til højre ses devone konglomerater (se foto: "Konglomerat bestående af...") der fylder en gammel dal i den kaledoniske bjergkæde.
Forstør foto Lørdag 9. august - Tilbage i civilisationen for en stundSolen skinner over Scoresbysund by og der høres periodevis hylen fra byens talrige slædehunde. Vi får ordnet indkøb til resten af turen og jeg får et bad i byens gæstehus og sendt tekst og billeder til bloggen fra sygehusets computer.Kl. 12 sejler vi ud af fjorden i havblik, og runder Kap Tobin for at sejle op nordpå langs Liverpool Land. Der er en let sydlig brise og vi løber 5.5 knob (~10 km/timen) nordover for sejl. Målet er mundingen af Kejser Frands Josef Fjord, da iskortet fra DMI viser en prop af is i mundingen til Kong Oscar Fjord. Søndag 10. august - Isbjørn i sigteSejler nordover hele dagen og natten med et stykke ude i Nordatlanten for at undgå et bælte af is der strækker sig ud. Vi nyder den ro der kommer ombord med fast vagtplan og rortjans. Der er kraftig vind fra nord i de tidlige morgentimer. Vi sejler lige forbi en isbjørn der svømmer 12 sømil (~22 km) fra land. Mon dens isflage er smeltet bort under den? Vi håber at den har kræfter til at svømme ind til land.Mandag 11. august - Vi får fint besøgJeg har morgenvagten fra kl. 3 til 6 og nyder det tidlige morgenlys der står ind på Geographical Society Ø's jurassiske sandsten. Der ses en 30 meter tyk sill, hvor smeltet sten (magma) af basaltisk sammensætning har skåret sig igennem sandstenen næsten parallelt til lagdelingen, og efterfølgende er sprækket op i enorme sekskantede søjler (se foto: "Basaltisk sill med søjleopsprækning...") svarende til "Giant causeway" i Irland. Et fænomen der skyldes at dette pladeformede legeme har trukket sig sammen efter størkningen og under afkølingen af pladen.Vi ankrer ved Ella Ø kl. 13 og får besøg af Troels Kløvedal og Admiral Niels Wang, chef for Søværnets Operative Kommando, der sammen er på togt for at samle data og billeder til en historie om Søværnets historie. Troels Kløvedal interviewer Naja Mikkelsen der er ombord på Activ for GEUS. Naja Mikkelsen har drevet forskning i området igennem mange år, men har også en meget omfattende viden om ekspeditionshistorien og tilknytning til området, da hendes oldefar Gustav Holm var pioner i udforskningen af Østgrønland i den berømte "konebådsekspedition" der bragte de første europæere til Ammassalik, og da Najas bedstefar Ejnar Mikkelsen også er en berømt ekspeditionsmand fra Østgrønland. Tirsdag 12. august - Sporene efter istiden på Ella ØJeg går i land på Ella Ø sammen med Henrik (filmfotograf) for at indsamle prøver af de yngste lag af prækambriske bjergarter der findes i området. Den mest interessante bjergart er "tilliten". Det er en bjergart der svarer til den danske "moræneler" bestående at et blandet selskab af store rundede sten, grus, sand og ler blot med den forskel at bjergarten på Ella Ø (se foto: "Granit og kalkstensblokke...") er aflejret af is for ca. 600 millioner år siden og hærdnet.Det var en global kuldeperiode der afsatte aflejringerne. De kan findes på alle kontinenter, og jeg har selv tidligere set tillit fra denne istid i Ghana og Norge. Der er 4 større kendte istidsperioder igennem den seneste milliard år af jordens historie, hvor den istid der har formet det danske landskab gennem de seneste 2 millioner år, blot er den seneste. På vej op i fjeldet bag Lauge Kochs gamle ekspeditions hus "Ørnereden" fra 30'erne møder vi en isbjørn. Det er en ung han, der nysgerrigt kommer hen imod os mens den vejrer op i luften. Jeg afgiver et varselsskud, og bjørnen følger os på respektfuld afstand (ca. 300 meter) de næste par timer. Vi får samlet de prøver vi har planlagt og ser både en snehare og en moskusokse på vejen hjemad, men det begynder at regne så vi er glade for at få lidt husly hos Siriusfolkene ved Lauge Kochs gamle ekspeditionshus. Onsdag 13. august - Folder og eskimoruinerDet er sol igen og jeg sejler sammen med Søren Maarbjerg (filmfotograf) ud mod sydsiden af Ella Ø i gummibåd. Da vi kommer rundt om pynten og får mulighed for at se ind på den sydvendte stejlvæg mødes vi at et fantastisk syn. Her ses en fold (se foto: "Antiklinal fold med prækambriske... "), hvor de prækambriske lag med tilliten i midten danner en "antiklinal" - en fold hvor lagene hælder væk fra kernen af folden. Til begge sider ses først kambriske sorte skifre og ovenpå kalksten fra den ordovisiske tid. Folden er dannet som en del af det Kaledoniske orogen eller foldefase for ca. 430 mio. år siden (Silur) - der i Skandinavien har dannet fjeldkæden i Norge og Sverige. Herunder stødte det nordamerikanske kontinent som størsteparten af Grønland tilhørte sammen med det daværende kontinent Baltica. Efter sammenstødet af de to kontinentplader blev landskabet hævet og der blev eroderet et bjerglandskab ud.En km øst for folden ses en gammel fjeldside eroderet ud (se foto: "Kambriske og ordovisiske bjergarter..") og sandsten (af Devon alder) er aflejret i den dal der må have været på den tid. På foto ses at lagdelingen i det rødlige konglomerat (se foto: "Konglomerat bestående af...") til højre i billedet møder fjeldvægen og lagdelingen i en vinkel - et såkaldt "onlap" og en "vinkeldiskordans". Vi tager en prøve af konglomeratet for at undersøge hvor materialet stammer fra. Vi sejler tilbage til Activ kl. 22, og vinden har nu lagt sig og vi kan gå fuld fart - ca. 20 knob (36 km/timen) i gummibåden, så det tager kun 1½ time at komme om på den anden side af øen. 
På Kap Harry tager vi billeder af nogle gamle eskimoruiner til Nationalmuseet
Forstør foto 
Konglomerat bestående af op til ½ meter store rundede sten indlejret i sand og ler og sammenkittet af kalk udfældet i porerne mellem kornene.
Forstør foto 
Gletchere på sydsiden af Narhvalsund. Fjeldet er 1200 m højt.
Forstør foto 
Sammenhæng mellem Mg og temperatur i en blåmuslingeskal fra Svendborgsund. (Figur 4 fra ROSA 2007 side 91, netop udkommet). Dette er faktisk en udløber af Danmarksekspeditionen 2008, da jeg dykkede og hentede den målte skal op, i forbindelse med at jeg besøgte Activ på bedding i september.
Forstør foto 
Muslinger indsamlet ved Ella Ø fotograferet på bordet i salonen på Activ. De seks skaller til højre er Mya truncata.
Forstør foto 
Lagdelt Karbon sandsten med afrundede kvartsrullesten nær bunden af laget.
Forstør foto 
I gummibåd på Segelsälskabets Fjord. Det bliver sent (kl. 01) inden Tove er færdig med sin seismik og vi med at samle prøver og kommer ombord på Activ.
Forstør foto 
En knaldhård kvarts-cementeret, krydslejret sandsten fra Kæmpe Fjord Formationen i den nederste del af Lyell Land Gruppen aflejret for ca. 700 mio. år siden.
Forstør foto Torsdag d. 14. august - Vi finder et nyt bjergSejler i strålende sol fra Ella Ø gennem Narhval Sund, hvor gletcherne kaster sig ned over fjeldsiden, der her består af sandsten og muddersten tilhørende Lyell Land Gruppen der er aflejret i en periode fra ca. 800 til 700 millioner år siden. Tove optager seismik undersejladsen og finder et uopdaget bjerg på havbunden der rejser sig ca. 500 m op med en top 50 m under overfladen. Tove har lånt et splinternyt seismisk udstyr med det formål at kortlægger strukturer i bunden i fjordene, dannet af gletchernes fremstød og tilbagesmeltninger. Princippet i udstyret er, at der udsendes lydbølger der dels reflekteres af havbunden som et ekkolod. Men der er mere energi i den lyd der udsendes end i et normalt ekkolod, hvilket, kombineret med den frekvens der sendes på, gør at vi også kan se strukturen i lagene under havbunden, da der dannes et billede der kan sammenlignes med en ultralydsscanning af en mave. Da vi sejler i et mindre skib og steder hvor man ikke tidligere har kortlagt havbunden, bliver der høstet mange spændende nye data.Vi ankrer ved Nyhavn nær Mestersvig sent om aftenen. Der har været brydning af bly ved "Blyklippen" 12 km inde i land i 1950'erne og der ligger en fin lille by "Nyhavn" der har tjent som udskibningssted for koncentratet.
Fredag d. 15. august - Molybdæn og muslingerDagen starter med at vi tager ind til Mestersvig, der udover at tjene som militær lufthavn i området også er en af slædepatruljen Sirius' stationer. Vi bliver taget vel imod af personalet, der dog har travlt, fordi der er besøg af ingeniørtropperne, der skal sprænge sten for at ændre elvlejet så landingsbanen ikke oversvømmes så jævnligt.På landingsbanen ved Mestersvig møder jeg en kollega, Bjørn Thomassen, der er på vej med helikopter ind til Malmbjerget. Bjørn har omfattende viden om malmforekomsterne i området og han kan fortælle om dannelsen af malmen i Blyklippen. Der er tale om en beskeden forekomst der er knyttet til årer i en sandsten af Karbon alder (ca. 300 mio. år). Det er Bjørns opfattelse at blymalmen er afsat i sprækker af strømmende varmt vand samtidig med mange af de andre sprække-/årebundne forekomster i det centrale Østgrønland. Det cirkulerende varme vand kan være knyttet til vulkanisme i Permtiden for ca. 250 millioner år siden. Malmbjerget hvor Bjørn er på vej ind sammen med sin kollega Tapani Tukiainen er en kæmpe stor molybdænforekomst der er under udforskning af mineselskabet Quadra Mining. Forekomsten er ca. 25 millioner år gammel og knyttet til intrusionen af en granit i sandsten af Karbon alder (ca. 300 mio. år). Det anslås at der er ca. 200 millioner tons malm med et gennemsnit af 0,2 % molybdænsulfid (MoS2). Molybdæn er et metal som man bruger i stål der skal have særlige styrkeegenskaber. Prisen på dette metal er firedoblet de seneste år, og planen er at påbegynde opførelse af minen så snart der er indhentet tilladelse fra myndighederne. Der er tale om en gigantisk investering og en arbejdsplads for op imod 500 mennesker. Malmen findes mellem to gletchere 35 km syd for Mestersvig, og det er planen at malmen skal køres mod syd over en gletcher og oparbejdes, og derefter skal koncentratet køres ned gennem Schucertdal til Gurreholm, der ligger på nordsiden af Scoresbysund Fjorden. Vel tilbage på Activ tager vi bundprøver med grabben med det mål at indsamle muslinger til klima- og miljøstudier. Det er nemlig sådan, at når en musling vokser vil sammensætningen af skallen afspejle det miljø den lever i, og da skallen har årringe som et træ vil man kunne afkode variationer i miljøet ved nøje analyse af skallens sammensætning. De vigtigste faktorer er sammensætningen og mængden af den føde den indtager samt temperatur og saltholdighed af det vand der omgiver muslingen. Det vil sige at når vi kender koden der oversætter skallens sammensætning til information om det omgivende miljø har vi et nærmest uendeligt antal små registre over variation i det naturlige miljø tilbage i tid. De store variationer der er mellem vinter og sommer kan som regel ses som synlige vækstringe på muslingeskallens overflade, men en mere detaljeret undersøgelse kræver at der udtages prøver af skallen til detaljeret analyse. Skallerne skæres op på langs, monteres på en glasplade, og poleres, så vi kan studere et snit gennem vækstlagene. På GEUS råder vi over et instrument, hvor vi med en laserstråle kan fordampe materiale fra et lille område (ca. 30 my i diameter) og pumpe det over i et massespektrometer, hvor vi med stor nøjagtighed kan bestemme indholdet af en lang række grundstoffer og isotoper. Det er med denne teknik muligt at følge udviklingen af muslingen ret detaljeret og Majken Klünder Hansen, der er Ph.d.-studerende i Afdeling for Geologisk Kortlægning har arbejdet med detaljerede analyser af skaller af blåmuslinger der er dyrket under betingelser der er overvåget nøje. Det har igennem dette arbejde vist sig at der er en sammenhæng mellem indholdet af metallet magnesium (Mg) i skallen og havvandets temperatur. På ekspeditionen i Nordøstgrønland indsamles der primært muslinger af arten Mya truncata der kan blive meget gamle (ca. 50 år) og målet er at undersøge om der kan etableres en sammenhæng mellem temperaturvariationen i fjordene og skallernes sammensætning. Denne art lever nedgravet i havbunden hvor den bl.a. er føde for hvalrosserne og vi indsamler muslingerne med en grab og tager prøver af bunden på ca. 20 m. vand. Vi indsamler bl.a. muslinger fra steder hvor variationen i temperatur og saltindhold er blevet målt over en årrække, for at prøve finde sammenhængen - nøglen - mellem sammensætningen af skallerne og f.eks. temperaturen i havvandet. Vi håber hermed at kunne rekonstruere hvordan temperaturen har varieret på de mange steder hvor temperaturen ikke er blevet målt direkte, så vi kan bruge muslingerne som et nærmest uendeligt antal af små klimastationer, og vi analyserer også muslinger fra steder som Hecla Havn og Ella Ø, hvorfra vi ikke kender klimahistorien. Et andet perspektiv med arbejdet er, at man ved fund af gamle muslinger af denne art i borekerner i havbunden, vil kunne få indsigt i hvordan temperaturen varierede fra år til år f.eks. dengang nordboerne uddøde eller eskimoerne indvandrede. Muslingerne samlet ved Mestersvig vil selvfølgelig også blive analyseret for bly og andre tungmetaller for at se om der er et forhøjet indhold heraf i sammenlignet med skaller fra andre steder i fjordsystemet. Herigennem håber vi på at etablere en viden om hvordan den naturlige variation i tungmetaller er i fjordsystemet og evt. også om der kan spores en menneskelig indflydelse. Om aftenen lægger vinden sig lidt, så der er mulighed for at sejle langs kysten og tage prøver af sandstenene af Karbon og Perm alder til studier af hvor sandet kommer fra.
Lørdag d. 16. august - Vi samler sand ved aftenstideVi afsejler ved frokosttid fra Nyhavn, efter der er optaget noget video fra husene på havnen, og vi er fremme i Segelsälskabets Fjord kl. 18. Tove optager seismik ind gennem fjorden for sejl for at prøve det i en situation hvor der ikke er forstyrrende lyde hverken fra maskinen eller fra skruen. Mens Activ fortsætter ind i fjorden og videre ind i Alpefjord sejler jeg i gummibåden sammen med Niklas, der er maskinmand og matros på Activ, ind til nordsiden af Segelsälskabets Fjord for at indsamle sandsten til undersøgelse af hvorfra sandet kommer, en såkaldt "proveniens-analyse".Baggrunden for proveniens-analyse af sand er: Når man ser på sandet på en strand er det som salt og peber. Det hvide - saltet - er kvartskorn og peberet er en skønsom blanding af en masse mørke mineraler der er skyllet sammen på stranden. Alle kornene har det til fælles, at de kommer fra et fjeld (dog ikke nødvendigvis det samme fjeld), hvor de i tidernes morgen er forvitret ud. Og de har i deres sammensætning bevaret en hukommelse om det sted de kommer fra. Nogle mineraler er gode til at huske deres alder, andre - det tryk og den temperatur de blev formet under og atter andre er gode til at huske hvis de har været udsat for kemisk nedbrydning. Kornformen - rund eller kantet fortæller noget om hvor langt mineralerne er transporteret og kornstørrelsen om hvor megen energi der har været til at flytte kornene. Tilsammen danner alle disse små historier om de enkelte korn en fortælling om sandet, hvor kommer det fra og hvad har det oplevet på sin vej. Og ved at gøre historierne målbare kan vi begynde at forstå sandets fortællinger. Det mineral der indeholder mest information om sandets historie er zirkon. Det har en flot glans og bruges til similismykker, men i vores sammenhæng er det fordi zirkon indeholder uran at det er interessant. Uran er radioaktivt og henfalder til bly, og ved at måle forholdet mellem uran og bly (206Pb/238U og 207Pb/235U) kan man datere hvornår sandskornet er dannet. I strandsand fra Danmark er der zirkoner med aldre der svarer til de svenske og norske fjelde hvorfra sandet er kommet, og der ses markante forskelle mellem sand fra forskellige dele af Danmark da det har forskelligt ophav. I Østgrønland er der dannet sandsten i forskellige episoder gennem de sidste 900 millioner år, og kilderne til dette sand har varieret i takt med at det grønlandske landområde har skiftet position og gennemgået bjergkædefoldninger i gennem denne periode. For at forstå hvorfra sandet er kommet og hvad der er sket med det samles der prøver af sandsten fra lokaliteter i hele Østgrønland. Der er tre felthold fra GEUS der bidrager hertil i sommeren 2008, hvoraf feltholdet på Activ selvfølgelig koncentrerer sig om de steder der kan nås fra båd. Over sand- og mudderstenene i den ca. 2 km tykke Lyell Land Gruppe kommer vi til kalksten. I det første større lag vi støder på ses de såkaldte "stromatoliter" (se foto). Det er små "kalksøjler" der er bygget op af algemåtter der er vokset i et konkavt vækstmønster i et lavvandet havområde. Stromatoliten på billedet er ca. 600 mio. år gammel, men det er en af de ældste livsformer der er fundet på jorden i lag der er mere end 3,5 milliarder år gamle. Det er sandsynligt at det er denne type organismer der dannede ilt i den tidlige atmosfære, og som gjorde det muligt for andre typer af liv kunne udvikle sig. Både sandsten, muddersten og kalksten er påvirket af det Kaledonske orogen for ca. 430 millioner år siden. Det ses bl.a. som en liggende fold på Jägmästerens Ø 
Liggende fold bevaret i muddersten, her med to markante hvide kvartsit lag på Jägmästerens Ø i Segelselskabets Fjord. Det ses at foldens akse er vandret og at aksialplanet (det plan hvor de to sider af folden er symmetrisk omkring) ligeledes er vandret. Foldningen er knyttet til det kaledone orogen for ca 430 mill. år siden, hvor det nordamerikanske kontinent stødte sammen med det kontinent som kaldes Baltica og som omfatter bl.a. de dela af Norge, Sverige og Finland der ligger øst for Fjeldkæden.
Forstør foto 
Stromatolitter i kalk fra Ymer Ø Gruppen aflejret for ca. 600 millioner år siden.
Forstør foto 
Varghytten i Blomsterbugten. I baggrunden ses det 1200 m høje "Teufelsloss" med Eleonora Bugt sedimenter. Den sorte bunke i forgrunden er kul til at fyre i ovnen med. Hytten er netop blevet istandgjort af "Nanok" der som det ses har beklædt hytten med tagpap.
Forstør foto 
Et landskab/billede sprængfyldt med geologiske historier. De to brune bånd der går skråt gennem det 1200 m høje fjeld er de gamle istidsaflejringer over hvilke der ses sandsten, skifre og kalk fra Prækambrium, Kambrium og Ordovicium, De to lyse gedebukke-agtige horn lidt til venstre er gamle bjergtoppe eroderet ud i en bjergkæde og nu omgivet af Devone konglomerater (rullestenslag) der har fyldt dalene i bjerglandskabet for ca. 400 millioner år siden. Øverst ses de Devone sandsten der er målet for dagens prøveindsamling. Dette gamle landskab er så skåret af de nye dale der tilhører den "moderne" istid, også repræsenteret af en gletcher der kaster sig ud over bjergkanten. Forrest ses en terrasse dannet på et tidspunkt hvor havet stod relativt højere end i dag, og gennemskåret af smeltevandet fra gletcheren så den passer med det nuværende havniveau i siderne.
Forstør foto 
Sandsten med storskala krydslejring der er dannet i en klit i en ørken. Der er en hammer for at man kan se størrelsen. Krydslejringen er dannet ved at sandskornene er blæst op ad vindsiden og har lagt sig lag på lag på den skrå bagside af klitten.
Forstør foto Søndag d. 17. august - I fuldmånens skærDet er blevet stille og Activ sejler natten igennem i stille vejr op gennem Kejser Frantz Josef Fjord. Vi bliver vækket til morgenbord med friskbagte boller kl. 8. Dagens første programpunkt er at søge at tage ferskvand ombord i Blomsterbugten fra et lille vandfald der styrter ned i havet. Det må dog opgives, da Activ stikker for dybt til at komme ind til vandfaldet. I stedet besøger vi den lille fangstmandshytte der ligger på stedet og nyder udsigten over mod fjeldet Teufelschloss, hvor den lagserie som jeg samlede aftenen før ses som en smuk lagkage - der dog ikke er så let at samle prøver fra som i Segensälskabets Fjord.Fra Blomsterbugten går det videre mod øst gennem Kejser Frantz Joseph Fjord hvor vi gradvist kommer op gennem lagserien i Eleonora Bugt sedimenterne og samtidig frem i tid fra de måske 750 millioner år gamle sandsten i Teufelsloss via kalksten og tilliterne (aflejret af prækambrisk is) til kambriske skifre og ordovisiske kalksten. Det er en forunderlig oplevelse at bevæge sig kontinuert igennem ca. 250 millioner år af jordens historie, hvorfra der er aflejringer fra alle perioder i en stak der ville fylde måske 12 km stablet. Og så på hjørnet af Ymer Ø ser man et afbræk i historien som vi gjorde på sydkysten af Ella Ø. En "vinkeldiskordans" - et knæk i filmen - det gamle er foldet, der er dannet et bjerglandskab og der er fyldt sand og rullesten ind i dalene. Vi (Frank Knudsen og jeg) sejler videre østpå langs nordkysten af Ymer Ø i gummibåd. Det er havblik og Frank giver den fuld skrue så vi går 20 knob langs kysten. Opgaven er at tage prøver i de devone sandsten som gradvist bliver yngre mod øst for at bestemme proveniensen - dvs. hvilke typer af mineralkorn der findes i sandet og hvilke informationer de bærer om hvor sandet kommer fra. Sandstenene er ca. 400 millioner år gamle og er skåret af nogle væsentlig yngre - ca. 55 millioner år gamle "intrusive" bjergarter (se foto: "Sandsten skåret af en netværk..."). Hovedindtrykket af sandstenen er, at den er dannet i ørkenmiljø, men der har også været vegetation, da vi finder forkullede plantefossiler i sandstenen (se foto: "Planterester i sandstenen"). Vi får samlet 5 prøver på den nordlige kyst af Ymer Ø og er færdige kl. 23. Activ har samlet seismik ude i fjorden for Tove, og vi indhenter den udfor Kap Franklin. Det er en fantastisk oplevelse at suse af sted over den spejlblanke fjord medens solen står helt lavt i nord og fuldmånen står op i syd (se foto: "Midnatssolen lyser på isbjerget..."). Naja Mikkelsen, Volkvin Marg (ejer af Activ) og jeg har vagten 24 til 03 og vi nyder sejladsen og hinandens selskab i fuldmånens skær (se foto: "Hundevagt i fuldmåne"). Mandag d. 18. august - Ankomst til DaneborgVi ankommer til Daneborg om morgenen, og vi bliver tilbudt et meget tiltrængt brusebad af Sirius. Der bliver bunkret vand og klaret skib, så vi er klar til at få gæster ombord Jean Phillipe Reza (fransk film producent) og Emanuel Durand (fransk forlægger), der kommer ombord tirsdag for at vurdere skibets muligheder henholdsvis som base for film- og bog-projekter.Vi tager bundprøver med grab og Naja får en borekerne fra havbunden til sine studier af miljøudviklingen i området gennem de seneste måske 1000 år. Vi fanger 4 Mya truncata med grabben på 20 m. dybde og der er også en musling der ligner blåmusling meget i mudderet. Tirsdag d. 19. august - Videre nordpåJean Phillipe og Emanuel kommer med twinotter fra Constable Pynt og vi sejler nordpå med kurs mod Danmarkshavn. Det er stadig stille vejr og vi kommer forbi Wollaston Forland uden problemer. Her havde været helt umuligt at sejle sidste år på grund af is. Der kun enkelte isbjerge og sejladsen fortsætter nordover mellem Pendulum Øerne og op gennem Shannon Sund.Onsdag d. 20. august - På besøg i DanmarkshavnNaja, Volkvin og jeg har det held at have den tidlige morgenvagt 03 til 06 hvor vi sejler det sidste stykke gennem Dove Bugt op langs indersiden (vest) af Store Koldeway og ind i løbet til Danmarkshavn. Vejret er så smukt og stille som det kan være og vi nyder landskabet og freden ombord. På Store Koldeway ser man den meget gamle overflade som var i landskabet før isen begyndte at skære dale igennem (se foto: "Store Koldeway set...").Kl. 06 ligger vi for anker i Danmarkshavn præcis på samme plads som ekspeditionsskibet "Danmark" gjorde for 100 år siden (se foto: "Activ for anker..."). Vi bliver inviteret på en storslået og hyggelig frokost af de 8 der bemander vejstationen, og tager en prøve til upliftstudier lige foran huset. Efter frokosten sejler vi til Hvalrosodden i den nordlige ende af Dove Bugt, hvor vi bl.a. tager bundprøver og fanger 11 Mya truncata. Ikke overraskende at der er mange her, da de er føde for hvalrosserne - der plejede at være hyppige her - indtil Danmarksekspeditionen i 1906 ryddede op i bestanden for at fodre deres hunde. Vejrudsigten ser lidt skummel ud og der ligger en masse store isflager på ydersiden af Store Koldeway, så vi letter anker og går sydover igen. Det bliver tåge og der er kommet en del mere is i Shannon Sund, så det er en spændende nat (se foto: "Et isbjerg dukker ud af tågen") hvor der blive holdt skarpt udkig efter isskosser fra stævnen. De store isbjerge er heldigvis meget synlige på radaren (se foto: "Isbjerge på radarskærmen"). 
Sandsten skåret af et netværk af mørkt magma. Sandstenen er dannet for ca. 400 millioner år siden og magmaet er "intruderet" for ca. 55 millioner år siden. Der ses et ca. 20 m tykt lag der ligger parallelt til lagdelingen i sandstenen en såkaldt sill (se tidligere i bloggen). Der går et netværk af mindre sidegrene - "apofyser" - udfra sill'en.
Forstør foto 
Planterester i sandstenen.
Forstør foto 
Midnatssolen lyser på isbjerget medens fuldmånen står op over Kejser Frantz Josef Fjord.
Forstør foto 
Hundevagt i fuldmåne.
Forstør foto 
Store Koldeway set fra Dove Bugt. Bemærk den næsten helt plane overflade der udgør top niveauet i bjergene. Dette er et gammelt "peneplan" en erosionsflade hvor grundfjeldet er blevet slidt helt ned. Denne flade er skåret af istidens dale.
Forstør foto 
Activ for anker i Danmarkshavn nøjagtigt på den plads hvor Danmark lå for 100 år siden. I forgrunden er huset hvor bl.a. Wegener boede under det to år lange ophold i området.
Forstør foto 
Et isbjerg dukker ud af tågen.
Forstør foto 
Isbjerge på radarskærmen.
Forstør foto |
