www.geus.dk > Arbejdsområder > Databanker > Danmark > Gerda > Arbejdsgruppen > Siden her

GERDA - GEofysisk Relationel DAtabase

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
GEUS logo - link til forsiden

ARBEJDSGRUPPEN


Referat af møde i Gerda-arbejdsgruppen.

Tid og sted:

Mødet blev afholdt på Århus Amt d. 28 oktober 2003.

Deltagere:

Anders Edsen (AE), Hedeselskabet,
Uffe Nielsen (UN), Rambøll,
Peter Duch (PD) , WaterTech,
Jens Dyrberg (JD), WaterTech,
Verner Søndergaard (VS), Århus Amt,
Esben Auken (EA), Aarhus Universitet,
Mikael Pedersen (MP), GEUS,
Jørgen Tulstrup (JTu), GEUS,
Ingelise Møller (ILM) (referent), GEUS.

Dagsorden:

  1. Fastlæggelse af dagsorden.
  2. Siden sidst, herunder omtale af Styregruppemødet i september.
  3. Opfølgning på forrige møde, herunder status for de ændringer der blev vedtaget.
  4. Videreudvikling af databasen herunder bl.a.: Airborne TEM, Logs, Seismik.
  5. Håndtering af historik ved anvendelse af alternative modeller og/eller dataprocesseringer. Design af tabeller og fastlæggelse af procedure.
  6. Oprettelse af tabel indeholdende information til identification af trækket i en PCGERDA database. Tabellen skal bl.a. indeholde unikt nummer, træk parametre, rekvirent, data mv.
  7. Ensartet angivelse af case på strenge i GERDA.
  8. Ændring af 1D typer så ODV tabellerne også kan indeholde 2D-modeller.
  9. Status for indberetning. Herunder gerne tilbagemeldinger om hvad der forventes indberettet kommende tid.
  10. Planlægning af Brugermøde i december.
  11. Eventuelt.

ad 1. Fastlæggelse af dagsorden:

Dagsordenen blev godkendt. Der blev foreslået enkelte punkter til eventuelt.

ad 2. Siden sidst, herunder omtale af Styregruppemødet i september:

JTU orienterede om at der har været afholdt styregruppemøde 3. september 2003. På dette møde blev det fastlagt, at den primære opgave ligger i at holde GERDA "up to date", hvilket betyder udvidelser med relevante datatyper. Abonnementet er ændret fra kr. 20.000 pr. amt til kr. 30.000, samtidig er bestemmelsen om, at data er begrænset til det enkelte amt afskaffet.

JTU orienterede om, at GERDA skal opgraderes til en ny server d. 29-31 oktober, så der kommer meget mere plads til data og forhåbentlig hurtigere søgetider. Adgangen til GERDA til være lukket under opgraderingen.

ad 3. Opfølgning på forrige møde, herunder status for de ændringer der blev vedtaget:

Ændringerne, der blev vedtaget på de seneste arbejdsgruppemøder (april og august 2002) er nu implementeret internt og klar til at blive frigivet i GERDA og PCGerda-formatet. Denne frigivelse kræver koordination med dataimportører og data-importerne. Det blev vedtaget, at der laves et import- og eksportstop i uge 3-4 2004 (12.-23. januar 2004), så alle parter kan blive klar til at importere i og læse det nye format.

Ændringerne af settingstabellerne, så de knyttes til kodelister, er endnu ikke udført. Det tilstræbes, at arbejdet med kodelisterne bliver lavet inden januar, så det også kommer med i opgraderingen i januar. Diagrammet over det nye format bliver tilgængeligt på GERDAs hjemmeside.

Det er nu muligt at få PCGerda på Interbase-format. Snarest muligt vil de tomme PCGerda databaser til brug ved import også have indeks i Access og Interbase.

ad 4. Videreudvikling af databasen herunder bl.a.: Airborne TEM, Logs, Seismik:

Airborn TEM: Der er allerede udført flere pilotprojekter med det nye SkyTem-system og egentlige målekampagner går i gang i starten af næste år. Det er derfor vigtigt, at der kommer en datastruktur på plads, som kan rumme disse data, da datamængderne hurtigt bliver meget store.

EA fremlagte et forslag til rådata-databasestrukturen. Da der er tale om meget store datamængder bygger forslaget på, at faktiske dbdt-data opdelt i passende klumper samt navigationsdata gemmes i blobfelter. EA havde endnu ikke et forslag til hvorledes datastrukturen for processerede data skal se ud. EA , JTu og MP arbejder videre med datastrukturen for Airborn TEM. EA starter med at udarbejde beskrivelser af de enkelte tabeller og felter.

Logs: Log-delen af GERDA er ikke på højde med resten af GERDA. JTu var inspireret af PD's oplæg om kvalitetssikring af log på GeofysikSamarbejdets Temadag om Logging med geofysiske tools, der blev afholdt dagen før.
Der blev taget hul på en diskussion af hvilke mangler, der er i log-datastrukturen. Det blev besluttet, at det er nødvendigt at nedsætte en gruppe, som ser på hvilke krav, der skal stilles til indbetningen af logs, for at de er "fremtidssikrede". Arbejdsgruppen kommer til at bestå af AE (tovholder), PD , UN , MP , Kurt Klitten, GEUS samt en-to amtsmedarbejdere, som Verner Søndergaard finder. Arbejsgruppens opgave bliver at fastlægge niveauet for rapporteringen af logs samt hvilke kvalitetskrav, der skal opfyldes. Arbejdsgruppen skal desuden se på, hvorledes logtyper skal håndteres (enten som overordnede typer med parametre til at adskille forskelligheder eller som mange typer). Arbejdsgruppen skal ikke udarbejde et forslag til en ændring af log-datastrukturen i Gerda. Arbejdsgruppen har deadline omkring 1. marts 2004 og aflægger rapport på et GERDA arbejdsgruppemøde i marts 2004. Efterfølgende vil der blive justeret i GERDA log-datastrukturen.

Seismik: JTu orienterede om, at GEUS arbejder på et databasesystem til olie-seismiske data samt til seismiske data indsamlet under de nordatlantiske kontinentalsokkelundersøgelser. Databasestrukturen skal rumme navigationsdata samt binære filer med data. MP er med i arbejdet med de seismiske databaser. GERDA vil vente på resultater af dette arbejde, da man må forvente, at store dele af datastrukturen også vil kunne bruges for de landseismiske data indsamlet i grundvandskortlægningen.

ad 5. Håndtering af historik ved anvendelse af alternative modeller og/eller dataprocesseringer. Design af tabeller og fastlæggelse af procedure:

Der blev diskuteret, hvorledes GERDA skal kunne håndtere, at der kan være flere modeller for det samme datasæt. Der var forskellige forslag, som gik på, om modeller kan opdeles i klasser, temaer eller rankes. Det blev besluttet at EA og VS laver et forslag/oplæg til, hvorledes man kan oprette en historik ved anvendelse af alternative modeller og/eller dataprocesseringer.

ad 6. Oprettelse af tabel indeholdende information til identification af trækket i en PCGERDA database. Tabellen skal bl.a. indeholde unikt nummer, træk parametre, rekvirent, data mv.:

Det blev vedtaget, at der oprettes en tabel i PCGerda, som indeholder information, der identificerer udtrækket, d.v.s. at udtræksstidspunkt, sql-udtrykket og brugernavn skrives i tabellen. Desuden skrives der hvilken type udtræk det er og hvilke tabeller, der ikke fyldes data i (f.eks. paces rådata).

ad 7. Ensartet angivelse af case på strenge i GERDA:

EA har set, at der er meget inkonsistent brug af case på strenge, hvilket kan virke forvirrende. JTu gjorde opmærksom på, at der er en konvention om, at alle identer er lower-case (de skal være lower-case for at komme ind i GERDA) samt at der en beslutning om at bruge mixed-case i andre tekststrenge for at øge læsbarheden. ILM mente, at de fleste tekststrenge med mixed-case findes i setting-tabeller, som vil forsvinde, når settings bliver knyttet til kodelister.

ad 8. Ændring af 1D typer så ODV tabellerne også kan indeholde 2D-modeller:

Punktet er meget omfattende og blev udskudt til næste møde, da tiden var ved at nærme sig mødets sluttidspunkt.

ad 9. Status for indberetning. Herunder gerne tilbagemeldinger om hvad der forventes indberettet kommende tid:

JTu har taget dette punkt med på dagsordenen, da en status for indberetningen blev efterlyst på styregruppemødet i september. Det blev besluttet at ILM sender en forespørgsel ud til rådgiverne, om hvilke data og datamængder de har liggende, der endnu ikke er indberettet til GERDA, samt hvilke data og datamængder de har liggende, der ikke er ønsket indberettet af rekvirenten (f.eks. et mindre vandværk).

ad 10. Planlægning af Brugermøde i december:

JTu vil gerne have en diskussion af anvendelser af GERDA på brugergruppemødet, og bad derfor arbejdsgruppen om at tænke over eksempler, som kan præsenteres på brugergruppemødet.

ad 11. Eventuelt:

VS gjorde opmærksom på, at udtegning af PACES data i GERDAs kortsøgningsmoduler sker på en uhensigtsmæssig måde, da stregen, som viser profilbeliggenhed, ikke brydes, hvor der er spring i data (fra et profil til et andet profil). Der skal indbygges i modulet, at stregen skal brydes, når afstanden mellem to nabopositioner er større end 2-3 gange sonderingsafstanden (PacesHae.SoundDist).

Desuden gjorde VS opmærksom på, at det skal være muligt på kortsøgningen at se og vælge datatypetema på en større målestok - et amts størrelse vil være hensigtsmæssigt.

PC-Gerda typer: EA gjorde opmærksom på, at alle tal-felter i de PCGerda-databaser der trækkes ud af Gerda er af typen "Dobbelt reelt tal". Dette forøger størrelsen af databaserne væsentligt, og er unødvendigt, da mange af tal-værdierne nemt kan gemmes i meget mindre pladskrævende felttyper. JTu lovede at GEUS kigger på sagen. Lige nu er årsagen, at der bruges en relativt simpel mekanik, når Access-databaserne oprettes udfra den centrale Gerda.

EA spurgte hvordan proceduren er for generering af nye PCGerda-udtræk efter upload af nye data. JTu svarede, at der findes en automatisk procedure, der udtrækker en ny komplet PCGerda-database for det amt, der har fået nye data, men at denne procedure har været deaktiveret den seneste tid p.g.a. pladsproblemer på Gerda-serveren. Den vil blive reaktiveret når den nye server kører rutinemæssigt.

JD gjorde opmærksom på, at der er behov for en oprydning i GERDA, som medfører sletning af testsæt, som der ikke længere er brug for.

JD gjorde opmærksom på, at der er rod i navne og identer for bl.a. projekter og at konvensionerne for navngivning af identer ikke altid bliver overholdt. GEUS vil se på sagen.

JD bragte op, at der kan være TEM forwardresponser med forkerte tider og beregnede rhoa-værdier, da der i de første versioner af TEM-importerne ikke var angivet, at tid skulle forskydes i enheden sekunder. GEUS tjekker hvor mange projekter, det drejer sig om (kører forespørgelse AbsciVal> 0.01 for AbsciParam=Time, hvor dette er tilfældet er der en fejl).


[Til top]   Sidst ændret: 18. december 2008 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: Mikael Pedersen


*