IntroduktionDette dokument rummer en introduktion til de anvendte udvekslingsformater. I GERDA bruges p.t. tre forskellige udvekslingformater: PCGerda, LAS og SEG-Y
PCGerda bruges til indberetning (upload) og hjemtagning (download) af geoelektriske(Wenner, Schlumberger, PACES og MEP) og elektromagnetiske (TEM, SKYTem og HEM) data, samt til upload og download af tolkninger af sådanne data.
GEUS' har et tilsvarende format for data fra boredatabasen Jupiter. Dette hedder PCJupiter-formatet For log-data er det valgt at bruge den etablerede internationale standard LAS (Log Ascii Standard) til såvel indlæsning som udtræk af data. PCGerda-databaser indeholder dog også log-data. For seismik benyttes SEG-Y formatet som standard ved indlæsning og udtræk. For at sikre, at data i GERDA-databasen er så anvendelige som muligt, er der en række konventioner m.h.t. navngivning af projekter, datasæt, tolkninger, instrumenter, etc., som skal overholdes. Disse er beskrevet i et særskilt dokument om nomenklatur. Der er også et særskilt dokument, der beskriver hvorledes Model Editions håndteres bedst muligt. |