GEUS på Galathea 3

Søndag den 3. september anduvede vi Sisimiut, der havde 250 års jubilæum. Vi spillede fodbold mod byens ynglingehold, og havde derefter åbent skib - med et meget stort antal gæster. I alt 968 folk blev vist rundt på Vædderen.

Mandag den 4. september gennemførte vi detaljerede undersøgelser i fjorden Amerloq umiddelbart syd for Sisimiut. De grønlandske stednavne er beskrivende, og Amerloq betyder det smalleste af to løb. Der blev foretaget bathymetriske undersøgelser med multibeam ekkolod, som viste, at fjorden har en tærskel mod vest og et bassin mod øst. Dernæst indsamlede geologerne fra Aarhus Universitet seismiske data. Disse data er dog svære at tolke, da de præges af ekkoer fra fjordens sider. I bassinet samlede vi til sidst box cores og gravity cores på to positioner.
Sedimenterne bestod af marin gytje med et usædvanligt højt indhold af gas. Da kernerne var kommet op på dækket boblede gassen af, og et en meter lang kernestykke skrumpede til ca. 90 cm. Gasindholdet var så højt, at vi kunne sætte ild til gassen med lighter. Det høje gasindhold tyder på, at der er iltfattige forhold ved bunden i den indre del af fjorden. Fjorden kendetegnes også ved, at der hverken er kalvende gletschere eller elve, hvilket betyder, at der ikke tilføres ret meget ler og sand fra oplandet. Om aftenen begyndte vi at forlægge sydpå mod Godthåbsfjorden.

Tirsdag den 5. september. Efter en noget urolig nat med vindstyrke op til 13 meter per sekund nåede vi midt på dagen frem til mundingen af Godthåbsfjorden. Her satte geologerne fra Aarhus Universitet airgun og streamer i vandet, og begyndte seismisk kortlægning. Ved mundingen af fjorden var der en markant israndsaflejring. Ud fra tidligere dateringer i området ved vi, at det mindst er 11.000 år siden, at randen af Indlandsisen stod her. Selve fjordsystemet er kendetegnet ved en række bassiner, som er adskilt af områder med mere højtliggende grundfjeld. Nogle af bassinerne viser en kompleks opbygning, med nederst sedimenter som viser et temmelig kaotisk mønster. Disse sedimenter er overlejret af seismisk lagdelte sedimenter, og øverst findes transparente sedimenter.

Onsdag den 6. september. Svag vind, let regn. Århus geologerne havde fortsat med den seismiske kortlægning hele natten, og om formiddagen blev airgun og streamer bjærget. Derefter gennemførtes en test med X-staren, i et forsøg på at lokalisere fejlen på udstyret. Desværre uden held. Om eftermiddagen ankrede Vædderen op udfor bygden Kapisilik og vi gennemførte en lille ekskursion til isfjorden Kangersuneq.

Torsdag den 7. september. Om morgenen samlede vi en box core og en gravity core fra et lille bassin inderst i Godthåbsfjorden. Derefter sejlede vi videre til den centrale del af fjordsystemet, hvor vi først samlede en fin box core med ler. Trods to forsøg lykkedes det til gengæld ikke få nogen gravity core, selv om boret tydeligvis havde været nede i sedimentet.
Vi forsatte dernæst til mundingen af fjorden, hvor vi samlede en box core fra den israndsaflejring, som geologerne fra Århus havde kortlagt. Sedimentet bestod af sten og groft sand, så vi måtte opgive at samle en gravity core her. Derefter pakkede vi vores grej og prøver, mens Vædderen sejlede ind til Nuuk, og gik til kaj.

Fredag den 8. september. Om morgenen forlod vi Vædderen. Om eftermiddagen var der rundvisning og reception på Naturinstituttet.

Lørdag den 9. september. Reception ombord på Vædderen i anledning af udgivelsen af det grønlandske Galathea 3 frimærke. Frimærket viser Vædderen med gravity coren hængende i kranen ved siden af skibet. Vores projekt danner baggrund for frimærkets motiv. Om aftenen var der et større arrangement på Kulturhuset, hvor byens borgere havde lejlighed til at høre om Galathea 3, og især de grønlandske projekter.

Søndag den 10. september. Åbent hus på Vædderen, med 1200 besøgende.

Mandag den 11. september. Fløj via Kangerlussuaq til København. Og dermed var vores andel af Galathea 3 ekspeditionen til ende.