Petroleumssystemer

For at beskrive petroleumssystemer sammenstiller man geologiske modeller. Heri kan indgå rekonstruktion af den termiske udvikling af potentielle kildebjergarter for at undersøge om de nødvendige forudsætninger er tilstede for, at et givent området kan indeholde kulbrinter – baseret på især valg af kinetiske modeller og heat-flow historie. Det endelige mål er at opstille en række mulige scenarier for migration af kulbrinter i udvalgte områder.

Da indgående forståelse af undergrunden er en væsentlig del af grundlaget forud for en beslutning om at investere i nye boringer eller udbygning af allerede eksisterende produktion, er olieindustrien interesseret i at benytte GEUS’ omfattende viden om de regionale forhold i både Danmark og Grønland.

 

GEUS har erfaring som projektleder for tre store industrielle multiklient-projekter

GEUS har siden 2011 været projektleder for tre store industrielle multiklient-projekter; The Jurassic Petroleum System in the Danish Central Graben (PETSYS), The Cretaceous Petroleum System in the Danish Central Graben (CRETSYS), The Cenozoic Petroleum Potential in the Danish Central Graben (CENSYS), som har haft til mål at sammenstille, dokumentere og kortlægge alle relevante data og oplysninger i den danske del af Nordsøen.

Projekterne har fokuseret på tre stratigrafiske perioder Jura, Kridt og Tertiær og softwaresystemer som Petrel©, Decision Space© og ArcMAP© har været brugt til denne sammenstilling.

Resultaterne fra de tre projekter er integreret i GIS databaser og på en række webportaler, som er tilgængelige for de deltagende industrielle partnere. 

De tre projekter indeholder:

  • Beskrivelse af den tektoniske og geologiske udvikling af den danske del af Nordsø Bassinet siden Jura og relateret den tektoniske udvikling til pladetektoniske processer
  • Beskrivelse af den regionale udbredelse af forskellige stratigrafiske intervaller og deres lithologiske karakteristika gennem Jura, Kridt og Tertiær
  • Petrofysisk log analyse og tolkning (dvs. CPI plots, reservoir parametrisering, ’cuttings’ analyser og evaluering af kulbrinteindikationer)
  • Grundige stratigrafi-studier (i.e. sammenstilling af sekvens-, litho- og biostratigrafi og aflejringsmiljø) sammenstillet bl.a. i form af en række palæogeografiske kort
  • Indsynkningsanalyse
  • Diskussion af samspillet mellem den tektoniske udvikling, sedimentationen og kulbrintedannelsen i den danske del af Nordsøen med henblik på at kunne vurdere hydrokarbonpotentialet.