Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

GEUS bidrager til marinfysisk planlægning

Aktiviteter på havet kan have en bred vifte af indvirkninger på kystområder, såvel som på havbunden. Offshore sand og grus indvinding, kystfodring, anlægsarbejder, olie og gas efterforskning, samt trawling, klapning, skibsfart og turisme bidrager alle til ændringer i økosystem balancen og sedimentdynamikken. Konsekvenserne af dette, er en øget kysterosion, opmudring og øget sedimentvandring. Udnyttelsesinfrastruktur så som olieplatforme, kabel traceer og pipelines samt etablering af kunstige øer kan ligeledes, fysisk skade et følsomt økosystem. Endelig kan der være kemiske udslip som f.eks. kan skyldes utætte rørledninger og olieudslip fra skibe.

Resultatet af selv småskala, geografisk begrænsede aktiviteter har allerede vist sig at have betydelige effekter på morfologien og biodiversiteten af både kystområder og dybere havområder. Disse menneskelige aktiviteter og deres efterfølgende indvirkning på havmiljøet, vil have større effekt i fremtiden, i takt med den ligeledes øgede klimaeffekt.

De eksisterende forvaltningsordninger har hidtil været fragmenteret og ukoordineret og har kun koncentrerer sig om at kontrollere og reducere de negative virkninger af sektorspecifikke aktiviteter i begrænsede geografiske områder og uden at tage hensyn til de kumulative virkninger af flere samtidige marine aktiviteter og stressfaktorer. Menneskelige aktiviteter der forstyrrer havbunden, har ikke før været underlagt integreret strategisk ledelse og planlægning med fuld overvejelse af de regionale og langdistancevirkninger, så som deres indvirkning på kysterne.

I fremtiden forventes kortlægningen af potentielt kumulative effekter af menneskelige aktiviteter, ud over ny viden, også at tilvejebringe et grundlag for evidens-baseret forvaltning af miljø- og naturforholdene på havet, bl.a. i forhold til ’hot spots’, hvor mange aktiviteter i dag finder sted indenfor relativt snævre delområder. Med denne nye viden vil man kunne opnå en bred vifte af såkaldte havmiljøeffekter, fx ved at flytte aktiviteter ud af disse områder eller ved ikke at give tilladelse til yderligere miljøbelastende aktiviteter i områder, som allerede er under pres.

 

Den Danske Havplan

En mere holistisk tilgang til planlægning af det marine område har været udgangspunktet for EU’s Havplandirektiv, som blev vedtaget i 2014. Ifølge denne skal Danmark udarbejdet en Havplan for de danske havområder, som skal implementeres senest i 2021.

Derfor blev den danske lov om maritim fysisk planlægning (Havplanen) vedtaget pr. 1 juli 2016, med det formål at fremme økonomisk vækst, udvikle havarealer og udnytte havressourcer på et bæredygtigt grundlag samt at forbedre miljøet. De sektorer og interesser som er omfattet af havplanlægningen, er: energisektoren til søs (f.eks. olie, gas og vind), søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer i havet (f.eks. indvinding af grus) og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Havplanlægningen skal være helhedsorienteret. Det vil sige, at sektorplaner og miljøinteresser og andre interesser på havet skal sammentænkes og afvejes over for hinanden i en sammenfattende havplanlægning. Havplanlægningen skal desuden tage hensyn til samspillet mellem hav og land, bl.a. forholdet mellem de havbaserede anlæg og aktiviteter på den ene side og den landbaserede infrastruktur (havne m.v.) og kommune- og lokalplanlægningen på den anden side.

Erhvervs- og vækstministeren skal koordinere havplanlægningsprocessen frem mod 2021 og i samråd med øvrige berørte ministerier vedtage havplanen i form af en bekendtgørelse. Søfartsstyrelsen koordinerer arbejdet omkring den Danske Havplan

 

GEUS’ rolle i forbindelse med Havplanen

GEUS foretager ikke selv marin arealplanlægning, men vi bidrager med en række geologiske basis data, som er nødvendige for at kunne beskrive havbundens sedimenter og GEUS arbejder målrettet på at være en vigtig partner sammen med andre marine forskningsinstitutioner, omkring beskrivelsen af marine aktiviteter og kvantificering af effekterne på det marine miljø.

Historisk set har de maringeologiske aktiviteter været koncentreret omkring sand og grus råstofkortlægning, samt opbygning af en råstofdatabase (MARTA databasen), som er videreudviklet til råstoferhvervet og Miljøstyrelsens administration af råstofloven.

I løbet af de sidste 6 - 7 år er habitat areal kortlægning ligeledes blevet et vigtigt område for os. Dels i forbindelse med Naturstyrelsen udbud og dels gennem EU projekterne BALANCE og EMODnet II Habitat. Retablering af stenrev er en special version af Habitat areal kortlægning, som på det seneste er udført ved Gilleleje og i Limfjorden. Og i de kommende år fortsætter Habitatkortlægningen på EU niveau i EMODnet III og i EU BONUS projektet ECOMAP.

Vi har for Miljøstyrelsen foretaget kortlægning af natura2000 områder i forbindelse med etablering af beskyttede områder med ideelle og sunde økosystemer og vi bidrager ligeledes til implementeringen af EU's Havstrategidirektiv. Det er specielt havbundens integritet, som er en af de beskrivende faktorer, der er en vigtig parameter i forbindelse kortlægning og værdisætning med henblik på vedligeholdelse af et velfungerende økosystem.

Kortlægning af havbunden i forbindelse med etablering af offshore installationer, som kabel traceer og vindmølleparker, har ligeledes periodevis fyldt meget på vores arbejdsprogram, afhængig af timingen af de større danske vindmølleparker. Som en afledet undersøgelse har vi udviklet et koncept for marinarkæologiske forundersøgelser, hvor geologiske modeller hjælper med udpegningen af marinarkæologiske hot spots. Et tilsvarende multidisciplinært bedste praksis EU projekt (SASMAP), er netop afsluttet.

Med hensyn til havbunds klimarelaterede studier har i vi traditionelt koncentreret sig omkring de danske farvande og Østersøen, hvor EU projekter, IODP og Geocenter projekter har været det bærende.

Vi vil fortsat bruge vores maringeologiske ekspertise i forbindelse med klima projekter, hvor fokus vil blive lagt på bassinstudier, som kan kombinere den geologiske bassin udviklingshistorie med klima proxy, der kan sammenstilles i detaljerede beskrivelser af aflejrings miljøer og disses klima udviklingshistorier.

 

Den geologiske opbygning i kystzonen har vi ligeledes interesseret os for, i forskellige sammenhænge:

  • Grundvands relaterede undersøgelser, hvor vi har belyst grundvandsudsivning på havbunden, samt saltvandsindtrængning.
  • Habitatundersøgelser har fokuseret bl.a. på stenrev og boblerev.
  • Arkæologiske studier har set på druknede kystlinjer
  • Kystklassifikation og sårbarhed for nedbrydning er et arbejdsfelt som stadig er i sin indledende fase, hvor kystnære remote sensing undersøgelser (Lidar og multibeam) præsenteret i 3D, er innovative og har mulighed for at bidrage med vigtige data til nytte for samfundet i forbindelse med ændringer i miljøet og kystens fremtidige udvikling, f.eks. i forbindelse med kortlægning af ålegræsudbredelse. Offentlighedens øgede brug af kystområderne og behovet for marin arealplanlægning (havplanen), vil nødvendigvis kræve svar på den fremtidige udvikling i den så kaldte hvide zone.

Vi ser store muligheder for fremtidige projekter, hvor GEUS vil have en centrale rolle i forbindelse med indsamling af maringeologiske data i kombination med kortlægning og opstilling af geologiske modeller, til brug for evidens-baseret forvaltning af menneskelige aktiviteter, afstemt efter miljø- og naturforholdene på havet.

 

Zyad Al-Hamdani

Seniorforsker
Maringeologi
Telefon: 91333812

Verner Brandbyge Ernstsen

Seniorforsker
Maringeologi