|
|
ASIAQ arbejder med komplicerede hydrologiske modeller – et nyt værktøj til bestemmelse af de arktiske vandressourcerMaria Plougmann Hag, ASIAQ/Grønlands Forundersøgelser
ASIAQ har i samarbejde med GEUS/ Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse sammenlignet forskellige hydrologiske computermodeller samt udviklet og testet en ny fysisk baseret model. Modellen kan bruges til bestemmelse af vandkraftpotentialet forskellige steder i Grønland. Undersøgelsen over de arktiske vandressourcer, ARKVA, er udgivet i ASIAQ´s serie ”Greenland Survey 2001-2, hvor den kan læses i sin fulde længde. Projektet, der blev afsluttet i år 2001, blev samfinansieret af Miljøstyrelsen (DANCEA) og ASIAQ/Grønlands Forundersøgelser .
Modellerne Den udviklede model, APUT-modellen, er baseret på energibalance-beregninger. Den er derfor speciel nyttig til simulering af sne-smeltning i den arktiske forårsperiode, hvor ændringen i energibalancen forårsager afsmeltning og dermed en kraftig stigning i de vandmængder, der strømmer til søerne fra deres oplande. Modellen er to-dimensional, hvilket vil sige, at den er meget velegnet til at arbejde med kortbaserede data. I APUT-modellen indgår således en digital topografisk undermodel, der er baseret på et to-dimensionelt netværk af punkter. APUT-modelresultaterne er blevet sammenlignet med de resultater, der blev opnået ved at bruge NAM-modellen, der er en undermodel af MIKE-11-modellen. Denne model er en ikke-distribueret deterministisk model, hvilket vil sige, at den ikke er så velegnet til beregning af kortbaserede data, men at den til gengæld har andre fordele. NAM-modellen er oprindeligt udviklet i Danmark, hvor de topografiske forskelle er af mindre betydning end i Grønland. NAM-modellen er bl.a. udviklet til at beregne vandets opmagasineringstid og automatisk at beregne et større antal parametre, der ikke kan beregnes i APUT-modellen, men skal foreligge som målte data.
Gode modelresultater ASIAQ og GEUS fik gode simuleringsresultater med den udviklede APUT-model. Afsmeltningens begyndelsestidspunkt og sommerperioden med stor vandføring blev tilfredsstillende simuleret. De simuleringsresultater, der blev opnået ved at bruge NAM-modellen, viste også en god overensstemmelse med den observerede vandføring. Vi mangler lidt endnu APUT-modellen mangler et opmagasineringsmodul og et fordampningsmodul. Opmagasineringsmodulets fysiske udtryk kunne eksempelvis være mindre søer i oplandet eller sprækker. Fordampningsmodulet er vigtigt, da modelberegningerne er meget følsomme overfor stor tilstrømning og nedbørshændelser.
Fremtiden APUT-modellen kan med en række ændringer direkte bruges til at simulere snesmeltningen i arktiske områder. Det vil dog ved større oplande være godt at kombinere modellen med MIKE-SHE-modellen, da APUT-modellens stærke side er selve snesmeltningen og som nævnt ikke den videre modellering af vandets gennemstrømning i oplandet. APUT-modellens stærke side med opbygning i den 2-dimentionelle form er en god baggrund for de foreslåede forbedringer vedrørende opmagasinerings- og fordampningsestimater. Forbedringerne kunne føre til, at den kan benyttes alene uden en kombination med andre modeller.
|
 |
||
|