Rapport fra NHP mødet den  12-13 november 1998   Redigeret af H.J. Henriksen på  baggrund af rapport udarbejdet af Svenska IHP-komiteen Morgentoilette ved vandløb  i Nicaragua Foto: Jens Stockmarr Indledning Hvert andet år afholdes der et  møde om Nordisk Hydrologisk Program (NHP-møde).  Værtskabet for NHP-mødet går på skifte  mellem de nordiske lande. På mødet diskuteres og  forberedes beslutning om et program, omfattende forskellige forsknings-  og udredningsprojekter, konferencer og seminarer som har interesse  for de nordiske lande som en del af deres aktivitet i forbindelse  med det Internationale Hydrologiske Program (IHP) under UNESCO  eller det Operationelle Hydrologiske Program (OHP) under WMO.  På årets møde som blev afholdt i Uppsala blev  der på første dags formiddag præsenteret nogle  udvalgte internationale aktiviteter. Om eftermiddagen blev det  igangværende NHP program (1997-98) diskuteret og et nyt  NHP program for 1999-2000 fastlagt. På den anden dag blev  nordiske samarbejdsformer diskuteret i relation til andre rammer  for internationalt samarbejde fx EU og Nordisk ministerråds  miljøprogram. De fem nordiske lande var i alt repræsenteret  af 17 deltagere. Malin Falkenmark, ordførende  i Svenska IHP-komiteen bød velkommen og opsummerede formålet  med mødet: At diskutere nordisk samarbejde på  hydrologiområdet indenfor IHP, CHIN og OHP At udveksle information om andre internationale  aktiviteter på ferskvandsområdet At diskutere formen for fortsat nordisk  samarbejde som har brug for en vitalisering som følge  af den interesse afmatning som EU har medført Internationale  aktiviteter   Global Water Partnership Jorge Rogat fra Global Water Partnership  (GWP) gav detaljeret information om GWP's aktiviteter. I 1996  blev GWP i enighed mellem FN og Verdensbanken etableret og dets  sekretariat blev placeret på SIDA. GWP har til formål  at formidle strategisk bistand med tilpasning til de 4 principper  som blev besluttet under Rio konferencen i 1992: Ferskvand er en begrænset og  sårbar ressource, som har essentiel betydning for understøtning  af liv, udvikling og miljø Udnyttelse og forvaltning af vand bør  baseres på en "participatory approach", der involvere  brugere, planlæggere og "policy-makers" på  alle niveauer Kvinder spiller en central rolle i  tilvejebringelse, management og beskyttelse af vandressourcen Vand har en økonomisk værdi  i al dens konkurrerende anvendelse og bør betragtes som  et økonomisk gode I sit arbejde vil GWP komme til at samarbejde  med eksisterende internationale organisationer for at skabe netværker  og mekanismer for informationsudbytte. Mere om GWP på: http://www.gwpforum.org/ Flow Regimes from International Experimental  and Network Data (FRIEND) Lene Tallaksen, Oslo Universitet præsenterede  det internationale projekt FRIEND. FRIEND startede i 1985 og  omfattede dengang kun Nordeuropa, i dag er FRIEND projektet praktisk  talt verdensomfattende. Projektet består af et antal fælles  regionale databaser for afstrømningsområder som  FRIEND forskere har fri adgang til. Databasen indeholder lange  tidsserier af daglige vandstands- og vandføringsdata,  beskrivelse af afstrømningsomårder, klimakort, geologi  og jordbundsforhold etc. Indenfor FRIEND udføres også  forskellige specialstudier: indenfor det nordeuropæiske  FRIEND eksempelvis følgende 5 projektområder hvor  der indenfor projekterne deltager over 50 organisationer i 24  lande: - database - minimumsafstrømnings hydrologi - stor skala hydrologi - ekstrem nedbør og oversvømmelser - hydrologiske og biogeokemiske processer   Tallaksen oplyste, at det er hendes  erfaring, at FRIEND projektet har stimuleret det nordiske samarbejde. Mere om FRIEND på:  http://www.nve.no/prosjekter/friendno.htm Det 'Baltiske hav' (Østersøen)  eksperiment Phil Graham præsenterede BATEX  (Baltic Sea Experiment) som er et fælles forskningsprogram  for 13 lande som omgiver Østersøen. Programmet  omfatter meteorologi, hydrologi og oceanografi og har til formål  at forstå og udvikle modeller for energi- og vandbalance  budget. De to vigtigste formål er at: - opnå bedre og mere omfattende  observationer fra hele Østersøens afstrømningsområde - udvikle mere realistiske koblede modeller over atmosfære,  rodzonen incl. oplande, søer og Østersøen  samt havisen Graham meddelte at projektet nu har  nået den del i forskningsfasen hvor modeller udvikles.  Foran ligger en analyse periode samt en forbedring af modellerne.  I dag findes der en overvægt omkring forskning indenfor  meteorologi og oceanografi. Derfor opfordrede Graham flere hydrologer  til at deltage i projektet. Mere om BALTEX på: http://w3.gkss.de/baltex/baltex_home.html   Stockholm vand symposium (Stockholm  Water Symposium) Malin Falkenmark informerede om Stockholm  vand symposium som fungerer som platform for at udbrede hydrologien  til forskere indenfor andre discipliner og til samfundet. Symposierne  afholdes hvert år og det første blev arrangeret  i 1991. Det niende symposium blev afholdt den 9-12 august 1999  med titlen Urban stability through integrated water-related management. Mere om Stockholm Water Symposium på: http://www.siwi.org/menu/menu.html   Nordisk hydrologisk samarbejde NHP 1997-98 Resultater fra den afsluttende periode  af NHP 1997-98 blev præsenteret af Dan Rosbjerg. Han indledte  med en kort beskrivelse af aktiviteter indenfor de fem nordiske  IHP komiteer/Hydrologiske råd/vandressourcekomiteer. Danmark I finansieringen af hydrologisk forskning  i Danmark har projekter om grundvandsforskning høj prioritet.  Et omfattende forskningsprojekt om pesticider og grundvand er  påbegyndt. Den danske vandressourcekomité har en  intensiv informationsspredning og udgiver regelmæssigt  et nyhedsbrev "Nyt om Vandressourcer" og har altid  en aktuel hjemmeside på Internettet. Finland Samarbejdet mellem UNESCOs naturvidenskabelige  program koordineres af den for nyligt etablerede gruppe FIGSU  (Global climate change research support group). De nationale  aktiviteter i Finland indenfor IHP består primært  af: finansiering af 3-5 forskningsprojekter, konferencer og seminarer  samt publikation af rapporter. Den finske IHP komité samarbejder  også med den Estiske IHP komité. Island Strukturelle og organisatoriske forandringer  har skabt et problem for den hydrologiske forskning og virksomhed.  Den islandske IHP komité spreder information både  indenfor og udenfor landets grænser primært indenfor  oplandshydrologi. Komiteen har haft ansvaret for afholdelsen  af Northern Research Basin (NRB) mødet i august 1999. Norge Det norske hydrologiråd har afholdt  følgende 5 seminarer omkring hydrologisk forskning i Norge:  kommercialisering af hydrologisk service, nødvendigheden  af standardisering af vanddata, minimumsafstrømnings hydrologi  og norsk vandforskning. Dertil kommer et seminar om vandkonflikter  afholdt på vanddagen den 22 marts 1999.11.15 Sverige Den svenske IHP komité har i  perioden afholdt en serie bestående af 3 seminarer med  tværfaglig deltagelse omkring samspillet mellem mark og  vand. Komiteen har også arrangeret et forskermøde  som skulle identificere "huller" med behov for forskning  på grundvandsområdet. Endvidere er komiteen i afslutningsfasen  med publikationen: "Water, a reflection of land use"  som retter sig mod den interesserede offentlighed. NHP Den samlede NHP-virksomhed for perioden  1997-98 omfattede 15 aktiviteter. Af disse blev følgende  6 projekter afsluttede: - International konference om klima og vand - Cost-benefit analyse - Et nordisk hydrologisk informationssystem (GIS nord) - Nordisk netværk for reference oplande - Afisning og støvfældning ­ risiko for grundvandsmagasiner - Nordisk hydrologisk konference De øvrige projekter fortsætter  i den kommende perioden (1999-2000). Der er blevet afholdt 3 nordiske og  3 internationale symposier og et nordisk kursus. Fem nordiske  arbejdsgrupper var aktive i perioden. Desuden indgik i programmet  3 internationale forskningsprojekter. Resultaterne fra aktiviteterne  blev præsenteret bl.a. på Nordisk Hydrologisk Konference  eller i rapportserien NHP. NHP 1999-2000 Hans Jørgen Henriksen gennemgik  de foreslåede NHP aktiviteter for den kommende periode  1999-2000. De vedtagne projekter er allerede listede ovenfor  under årsrapport, se også: ../nhp-dk.htm#programme   Forslag om ændring af IHP governance En ændring af strukturen for IHP  har været genstand for diskussion på 2 councilmøder.  På det seneste møde blev der nedsat en arbejdsgruppe  som har til opgave at præsentere et forslag til ny struktur  på det kommende council møde. Den europæiske  repræsentant i gruppen er Dan Rosbjerg. Han rapporterede  at pga. den ordførendes sygdom er gruppen først  sent startet med sit arbejde. Den ordførende har udarbejdet  et meget detaljeret spørgeskema som han ønsker  at udsende til de nationale komiteer og udfra svarerne formulere  et forslag til hvordan IHP skal struktureres. Deltagerne på  NHP mødet blev opfordret til så snart som muligt  at videregive sine synspunkter til Rosbjerg. På mødet  var der enighed om at spørgeskemaet var for detaljeret.   Nordiske samarbejdsformer indenfor  hydrologien Ingrid Jansson fra Naturvårdsverket  var inviteret med henblik på en præsentation af andre  nordiske samarbejdsformer specielt Nordisk ministerråd  og EU's miljøprogram. Kriterierne for at Ministerrådet  kan godkende et projekt er at mindst to nordiske lande deltager,  at halvdelen af projektomkostningerne finansieres med nationale  midler og at projektet kan stimulere unge forskere. Programmet  vakte straks fra sin start stor interesse hos forskerne. Indenfor  et af projekterne det såkaldte Østersøprojekt,  var det ikke naturligt i starten at tage de baltiske lande med.  Først da NORFA afsatte midler blev forudsætningen  for at de baltiske lande kunne deltage skabt. Jansson præsenterede også  EU's miljøprogram og mente at et godt nordisk samarbejde  som basis kun være en fordel ved deltagelsen i EU programmerne.  De geovidenskabelige forhold i Norden adskiller sig fra fx Middelhavsregionen  og her bør nordisk samarbejde fungere som en modvægt  til Sydeuropa. Jörgen Nilsson indledede med at  påstå at nordisk samarbejde er verdensberømt  og at man indenfor WMO anvender dette som model for andre regioner.  Derefter tog Nilsson fat i diskussionen om strukturen for Nordisk  Hydrologisk Program og satte spørgsmål ved om den  er aktuel i dag. Hav var også kritisk overfor at programmet  i dag savner tydelige mål sammenlignet med situationen  i startfasen på det nordiske samarbejde og etableringen  af de repræsentative områder under den Internationale  Hydrologiske Dekade (IHD). I den efterfølgende diskussion  blev det påpeget at emneområderne er blevet udvidet  væsentligt og i stedet for hydrologi burde benævnes  vandressourcer. Dette vil medføre at alt samarbejde ville  kunne rummes under programmet. Lemmelä mindede om den beslutning  som blev taget på Nordisk Hydrologisk Program mødet  i København i 1992 hvor en arbejdsgruppe fik til opdrag  at beskrive samarbejdet indenfor hydrologien til år 2010.  Rapporten fra gruppen som primært bestod af unge forskere  bør ifølge Lemmelä aktualiseres. Mødet besluttede at KOHYNO får  til opdrag at arbejde videre med spørgsmålet om  det fremtidige nordiske samarbejde og i den forbindelse inddrage  dels synspunkter fra arbejdsgruppen for Hydrologi år 2010  og dels de individuelle synspunkter som deltagerne på NHP  mødet nedfældede skriftligt.   Personlige kommentarer fra deltagerne  ­ vitalisering af nordisk IHP samarbejde i fremtiden Vi bør huske det seneste forslag  fra J. Lubchenko, den tidligere præsident for AAAS, en  ny social kontrakt er påkrævet indenfor det videnskabelige  samfund for en mere hensigtsmæssig forskning på vore  dages menneskeligt dominerede planet. Hvis man kun studere "partielle"  (afgrænsede) problemstillinger, som reduktionistiske forskere  hidtil har koncentreret sig om så vil man ikke ad den vej  finde løsninger på de multi-dimensionelle, komplekse  og dynamiske problemer vi i dag står overfor. Den mest  presserende udfordring består i at "bygge bro".  Samtidig hermed udgør hydrologiske fænomener og  processer et kerneområde for livsbetingelserne. IHP har derfor ansvaret for a) at retfærdiggøre  (forsvare) vandressource forskningen i relation til de fremtidige  udfordringer på vandområdet, og b) at sprede den  videnskabelige viden og forståelse (Falkenmark). Det nordiske IHP-samarbejde har en klar  opgave i at advare det hydrologiske samfund i de nordiske lande  med henblik på at deltage i en sådan indsats for  "at slå bro". At slå bro fra hydrologien  til vandkvalitet og beskyttelsen af økosystemer bør  derfor gives høj prioritet. "Vannet i Norden"  kunne anvendes som en kanal til det brede hydrologiske samfund  hvor vigtig ny viden på områder med stor aktivitet  såsom FRIEND, klimaændring forskning, forsurings  forskning, GWP, Stockholm vand symposium etc. kunne understreges  (Falkenmark, Pupponen, Seuna). En oplagt mulighed kunne være  at fortsætte langs den traditionelle retning med at vente  på en positiv ændring i den generelle opinion mht.  nordisk samarbejde. Efter mange år med globalisering som  det primære mål en genoplivelse af det Nordisk perspektiv  kunne sandsynligvis finde sted. Dette er mere eller mindre det  vi har gjort i mange år, ikke fordi vi har valgt denne  attitude, men snarere fordi vi ikke har været i stand til  at definere alternative strategier. Hvad kunne være forudsætningen  for at vi nu skulle være i stand til at genopbygge det  nordiske hydrologiske samarbejde på trods af de klare kendsgerninger  at de dominerende politiske og økonomiske vinde blæser  i den stik modsatte retning? Kan vi på dette NHP møde  finde de magiske ord? Arbejdsgruppen 2010 kunne ikke og jeg er  i alvorlig tvivl om at vi vil have succes med det. Hvis vi opgiver  den nuværende parably-dominerede NHP, hvad kunne så  være en mere vital erstatning? a) En forpligtigelse til alle Nordisk  nationalkomiteer til deltagelse i et bestemt IHP projekt b) Udvikling af joint programmer på basis af hvilke ansøgninger  til nationale og internationale finasieringskilder bør  fremsendes c) En koncentrering om arrangering af 2-3 specialiserede Nordiske  workshops årligt som et supplement til de brede Nordiske  Hydrologiske Konference hvert andet år d) Markedsføring af NHK'ere som internationale hydrologiske  møder som har forbindelse til og supporterer den nuværende  fase af IHP e) Udvidelse af det nordiske samarbejde til at dække en  nyt mulig subsidiær gren af IHP (Nordeuropa, lande omkring  Østersøen, WHO's Europæiske region og lande  omkring Arktisk) f) Etablering af direkte kontakt og samarbejde med en specifik  region i udviklingslandene og koncentrering af indsatsen om at  opbygge kapacitet i denne region (Rosbjerg) I forbindelse med Europæiske forskningsprogrammer  ser folk mange muligheder for at opnå midler. Er der, op  til i dag, rent faktisk mange eksempler på at Nordiske  hydrologiske institutioner tilvejebringer sådanne midler  i væsentlig mængde? Ville de opnå bedre resultater  ved at anvende Nordisk samarbejde med henblik på at blive  en stærkere spiller på denne arena? Vi tror at svaret  er ja. Derfor bør nordisk samarbejde i hydrologi fokuseres  på at definere omfattende projekter, ledet af nordiske  eksperter, med henblik på at Norden kan befinde sig i den  forreste front af europæisk hydrologi og opnå finansiering  svarende hertil, såvel fra nationale midler som fra de  europæiske rammer. Fordelen ligger i forskningsresultater,  som arbejder i to retninger: For det første ved at udvikle  videnskab og viden hjemme, og for det andet på samme måde  i andre nordiske lande eller lande med ensartede naturgivne forhold  (Einarsson, Tomasson). Da der ikke er nogen tydelig vej at  gå kunne vi enes om at udpege en arbejdsgruppe der skal  analysere alternativerne i større detalje. Imidlertid,  på baggrund af resultatet af 2010 er det ikke sandsynligt  at dette vil føre os til nogen brugbare anbefalinger.  En bedre indgangsvinkel kunne være at anmode KOHYNO, baseret  på de fremlagte ideer i de skrevne bidrag og den efterfølgende  diskussion på dette møde, at formulere 2-4 alternative  forslag til diskussion i nationalkomiteerne. Afhængigt  af resultatet her kan der udarbejdes 1-2 mere detaljerede forslag  der eventuelt kan give anledning til en ny "avenue"  for Nordisk hydrologisk samarbejde. Dette lyder ret optimistisk  og personligt tvivler jeg på at vi virkelig vil være  i stand til at enes om et nyt paradigma, men vi er nødt  til at gøre et forsøg (Rosbjerg). Konklusion NHP er et temmeligt velfungerende netværk Der er en etisk side som også  skal tages i betragtning. Den videnskabelige verden har et ansvar  overfor samfundet i dets nuværende vanskeligheder med at  håndtere problemerne med ødelæggelsen af ressourcebasen  samt de forværinger af denne, som den fortsat voksende  verdensbefolkning medfører. Der er et fælles ønske  i de nordiske lande om på hydrologiområdet at skabe  bedre links til samfundet og "policy makers", en problemstilling  som nok fortjener yderligere diskussioner KOHYNO bør nærmere analysere  i hvilken retning det nordiske samarbejde går. Med henblik  på at vitalisere det nordiske hydrologisk program (NHP)  blev det på NHP mødet foreslået at KOHYNO,  skulle formulere 2-4 alternative forslag til de fremtidige rammer  for NHP til diskussion i nationalkomiteerne, før der udarbejdes  1-2 detaljerede forslag. "Det lyder ret optimistisk og personligt  tvivler jeg jeg på at vi virkelig vil være i stand  til at enes om et nyt paradigma, men vi er nødt til at  gøre et forsøg" (Dan Rosbjerg, næstfomand  i DVK) Mere om IHP/NHP bl.a. orginalrapporten  fra NHP mødet (på Svensk/engelsk) kan downloades  fra DVK's hjemmeside: ../nhp-dk.htm#download

December 1999 - © GEUS
Webredaktør: th@geus.dk