www.geus.dk > Arkiv (archive)

Forsiden
Introduktion
DVK årsberetning
DVK/Danida joint møde
ATV jordforureningsworkshop
Joint WMO/UNESCO møde
Northern Research Basin (NRB)
Rapport fra NHP møde
Eup. Water Res. Ass. (EWRA)
Temamøde om minimumsafstr.
Vandressourcer i jordbrug
World Water Vision (WWV)
Kort nyt
Nyt om publikationer


Northern Research Basin (NRB)

Ved Bent Hasholt 

Northern Research Basin gruppens 12te  Internationale Symposium og Workshop blev afholdt på Island  i perioden 23-27 August. I symposiet deltog ca. 40 nordiske,  europæiske og nordamerikanske forskere. Forskningsresultater  blev præsenteret i form af både foredrag og posters.  Alle resultaterne er publiceret i: "NRB Proceedings of Twelfth  International Symposium and Workshop". 1999 Engineering  Research Institute, University of Iceland.
Iceland University Press. 426 sider. Udvalgte artikler vil blive  udgivet som en "special issue" af Nordic Hydrology.

I forbindelse med mødet var der  arrangeret en meget instruktiv ekskursion, som klart demonstrerede  de vanskelige hydrologiske forhold i Island, specielt jøkelløb.  Under mødet indløb der varsel om et snarligt ventet  udbrud af Katla, som kan få katastrofale følger  for vejsystemet og levevilkårene i det sydlige Island.  Måske kommer "timingen" til at passe med symposiet  "Extreme of the extremes", som afholdes på Island  til næste år. Et andet interessant fænomen  var Grænalon, den isdæmmede sø, som har direkte  udløb til havet gennem en smal landtange, som samtidig  er trafikkorridor. En udvidelse af løbet vil få  uoverskuelige følger for tranportsystemet i Island. For  øjeblikket er søen en vigtig turistattraktion,  hvor turister sejles rund mellem isbjergene i amfibiekøretøjer.

I forbindelse med symposiet afvikledes  NRB´s styringsmøde med deltagelse af undertegnede,  som dansk chief delegate og Mogens Brems Knudsen, Asiaq som repræsentant  fra Grønland.

Der var ros til tidligere task forces,  som havde beskæftiget sig med den umættede zone samt  anvendelse af "remote sensing" under arktiske forhold.  Lokaliteten hvor næste symposium skal afholdes blev diskuteret,  der var enighed om at det var Ruslands tur, men såfremt  det ikke var muligt, kunne Finland være en mulighed. På  mødet blev to ny task forces initieret, en om vandbalance  data i arktiske områder, ledet af D.Kane, Fairbanks, Alaska  og en om opdatering af anvendt metodik til beskrivelse af arktisk  vandbalance, ledet af undertegnede.

Læse mere om NRB mødet  på: http://www.os.is/vatnam/nrb/

 

Afstrømning fra gletcher

Foto: Henrik Højmark Thomsen

 

December 1999 - © GEUS
Webredaktør:
th@geus.dk