DVK ÅRSBERETNING Ved Hans Jørgen Henriksen Atilán - søen,  Guatamala (Foto: Jens Stockmarr)     DVK's aktiviteter i 1998 DVK har i 1998 gennemført og  deltaget i en række aktiviteter: Afholdt 2 DVK komité-møder  i 1998 Deltaget på KOHYNO møder  i Oslo i maj 1998 og Helsinki i august 1998 Deltaget i NHP møde 12-13 november  1998 i Uppsala Deltaget i planlægningen af Groundwater  2000 konferencen 6-8 juni år 2000 Arrangeret joint DVK-Danida temadag  og workshop om vandhandlingsplaner og sektorprogrammer i efteråret  1998 Etableret hjemmeside for DVK på  (www.vandressource.dk) Afsluttet VRI arbejdsgruppe resulterende  i indledende planlægning og strukturering af VRI hjemmeside  på DVK's website Taget initiativ til afholdelse af temamøde  om medianminimumsafstrømning på baggrund af henvendelse  fra Danske Vandværkers Forening og påbegyndt planlægning  af dette møde Deltaget i EWRA møde 17 September  1998 i Lisabon Deltaget i workshop som Amternes Videnscenter  for Jordforurening (AVJ) arrangerede i november 1998 omkring  formidling af dansk forskning Overtaget opgaven omkring indbetaling  af NHF medlemsgebyrer Udarbejdet 'Nyt om vandressourcer',  nr. 5 juni 1998 Deltaget i IAH/AIH joint konference  i september-oktober 1998 i Las Vegas ("Gambling with groundwater") Deltaget i 2. Climate and Water Conference  i august 1998 i Espoo, Finland (CAW2) Deltaget i Nordisk Hydrologisk Konference  (NHK 98) i Helsinki i august 1998 Deltaget i IC møde i Paris (IHP  V/VI og IHP governance) Opdateret DVK folder   DVK's organisation og opgavefordeling DVK er en samarbejdsorganisation mellem  de stiftende organisationer DHI, VKI, Grundvandscentret/DTU,  DJF, DMI, GEUS, Geografisk Institut/KU, Miljøstyrelsen,  Danida og DMU. Hver af de stiftende organisationer udpeger et  medlem med 'god faglig profil' indenfor hydrologi- og vandressourceområdet.  Komiteen kan desuden supplere sig selv med en eller flere medlemmer,  ligeledes med solid faglig profil indenfor komiteens område.  DVK har udpeget Richard Thomsen, Århus Amt efter denne  model. Endvidere har Foreningen af Rådgivende Ingeniørfirmaer  (FRI) og Miljøteknisk Brancheforening hver udpeget et  medlem til DVK (Ole Michaelsen og Thorkild Thomsen). Endelig  har Grønlands Forundersøgelser (Asiaq) og Elselskabet  SEV status som associerede medlemmer repræsenterende Grønland  og Færøerne. DVK komiteen består pt. af følgende  medlemmer: Jens Christian Refsgaard, DHI (formand); Dan Rosbjerg, DTU-Grundvandscentret (næstformand); Bjarne Madsen, GEUS (hydrological advisor, WMO) Jan Møller Hansen, Danida Bjørn K. Jensen, VKI Lars M. Svendsen, DMU Finn Plauborg, DJF Bent Hasholt, KU, Geografisk Institut Claus-Kern Hansen, DMI Åse Lynæs, Miljøstyrelsen Ole Michaelsen, Rambøll Richard Thomsen, Århus Amtskommune Thorkild Thomsen, Hedeselskabet Associerede medlemmer: Mogens Brems Knudsen, Grønlands  Forundersøgelser Klæment Weihe, Elselskabet SEV, Færøerne   DVK's medlemsliste, se: ../medl-dk.htm#top   DVK's opgaver kan groft inddeles  i 4 hovedgrupper: 1) Udveksling og spredning af information  som har været en af DVK's vigtigste opgaver bl.a. ved deltagelse  i almindelig mødeaktivitet, gennem nyhedsbrevet "Nyt  om Vandressourcer", samt ved temamøder som henvender  sig til en bredere kreds 2) Obligatoriske opgaver, dvs. opgaver som løbende opstår  i relation til DVK's kommissorium som følge af indkommende  post og henvendelser. Disse aktiviteter er primært relateret  til WMO, IHP og KOHYNO 3) Opgaver som er genereret af eksterne behov, i tilfælde  hvor DVK's medlemmer/initiativtagende institutioner bag dannelsen  af komiteen anmoder DVK og at spille en bestemt rolle, fx European  Water Resources Association (EWRA) - konferencen om operationel  vandressource forvaltning afholdt i København i september  1997 og temamøde om medianminimumsvandføring i  1999. 4) Opgaver hvor DVK har taget initiativ til igangsætning  af specifik aktivitet. Blandt disse kan nævnes Vandressource  Informations Systemet (VRI), Groundwater 2000 og et møde/workshop  om vandhandlingsplaner og sektorprogrammer afholdt i samarbejde  mellem DVK og Danida i september 1998 Mere om baggrund og kommissorium for  DVK på: ../bag-dk.htm#top     Internationale aktiviteter   KOHYNO møder og NHP mødet  i Uppsala 12-13 november 1998 Der er 3 forskellige former for organiseret  hydrologisk samarbejde mellem de nordiske lande: Danmark, Finland,  Island, Norge og Sverige: 1. Nordisk Hydrologisk Forening (NHF) 2. UNESCO, IHP/Hydrologiske komiteer 3. Nordic Operational Hydrological Institutes (OHP) En rolle for disse institutioner er  at opmuntre og stimulere regional samarbejde på tværs  af de nationale grænser i regionen. Joint projekter bliver  udført indenfor de nordiske lande gennem det Nordiske  Hydrologiske Program (NHP). Koordinationen af NHP bliver varetaget  af KOHYNO (Koordinations komiteen for hydrologi i de nordiske  lande). NHP mødet 12-13 november 1998  i Uppsala resulterede i beslutning om følgende NHP projekter  i perioden 1999-2000. IHP projekter: 1. NOPEX (a Northern  hemisphere climate Processes land-surface Experiment) 2. FRIEND  (Flow Regimes from International Experimental and Network Data) 3. BALTEX   (Baltic Sea Experiment) 4. NRB (Northern  Research Basins) 5. New Strategies for Monitoring of Groundwater Pollution Risks 6. Groundwater  2000 ­ International Conference on Groundwater Research OHP projekter: 7. Time Series Analysis 8. Nordic Water Balance Map 1961-90 9. Exchange Networks Andre Nordiske R/D projekter: 10. Education  in Hydrology 11. Long term Impact of Agriculture on Losses of Nitrogen from  Land to Sea 12. Nordic Hydrologic Conference 2000, Uppsala, Sweden (NHK 2000) I modsætning til i 1970'erne er  der i øjeblikket intet særligt behov for IHP i de  nordiske lande, hvilket afspejler sig i den aftagende interesse  for deltagelse i NHP, som har kunnet observeres i løbet  af de seneste 10-15 år. Der er mange årsager, fx  at fokus på internationaliseringen har ændret sig  fra de nordiske lande til Europa, politisk såvel som i  relation til finansiering af forskningsprojekter. Malin Falkenmark har udtrykt udfordringen  for NHP og KOHYNO på følgende måde: Hvordan  bærer vi os ad med at vitalisere det nordiske samarbejde? Konklusionen på NHP mødet  var at NHP er et temmeligt velfungerende netværk Der er en etisk side som også  skal tages i betragtning. Den videnskabelige verden har et ansvar  overfor samfundet i dets nuværende vanskeligheder med at  håndtere problemerne med ødelæggelsen af ressourcebasen  samt de forværinger af denne, som den fortsat voksende  verdensbefolkning medfører. Der er et fælles ønske  i de nordiske lande om på hydrologiområdet at skabe  bedre links til samfundet og "policy makers", en problemstilling  som nok fortjener yderligere diskussioner KOHYNO bør nærmere analysere  i hvilken retning det nordiske samarbejde går Læs mere om NHP og KOHYNO her  i bladet under afsnittet om NHP mødet i Uppsala 12-13  november 1998, eller download originalrapporten fra NHP mødet  på: ../nhp-dk.htm#top   Climate and Water conferencen, 17-20  August 1998, Espoo, Finland (CAW2) Konferencen ("The Second International  Conference on Climate and Water ­ CAW2") var en opfølgning  på en konference afholdt første gang i 1989 ligeledes  i Finland om klima og vand. CAW2 havde ca. 300 deltagere fra  i alt 70 lande. Konferencen behandlede to hovedområder:  1) klimaforskning/klimamodellering og 2) hydrologiske baserede  klimaundersøgelser/-hydrologiske modeller for landfasen.  Blandt "pingerne" fra de tungere sponsor organisationer  var der specielt pæn deltagelse fra WMO (bl.a G. Obasi,  Secretary General, WMO og John Askew), fra EU ved P. Balabanis  og Jorma Routti og fra UNESCO ved bl.a. Gisbert Glaser, Mike  Bonell og Janos Bogardi. Også IAHS var repræsenteret  ved John Rodda. Fra Danmark deltog udover undertegnede Richard  Thomsen, Århus Amt og Ole Bøssing Christensen fra  DMI. Der var en række interessante  foredrag med eksempler på koblede klima og hydrologi modeller  (USA-Missisipi oplandet og lake district) og Europa (BALTEX og  Rhine området). I de fleste tilfælde er disse studier  enten direkte baseret på en downscaling af resultater fra  de globale klimamodeller (GCM'ere), evt. med "nestede"  modeller der er yderligere detaljerede og som benytter randbetingelser  fra GCM'erne. Der er fortsat meget stor usikkerhed på vurderingerne  af nedbørsændringer, og i mange situationer er GCM'erne  ikke særlig gode til hverken at beskrive nedbørsvolumer  på årsbasis, endsige nedbørsfordelinger (skyldes  ofte en for grov repræsentation af topografien i disse  modeller med maskevidder på mere end 100 km). Det går  lidt bedre med temperatursimuleringer. Flere indlæg gik  i øvrigt på at ændringer i land use kan have  en umiddelbar effekt på klimaforhold og nedbørsfordeling  så focus i dag er bredere end blot rettet mod klimaændringer  som følge af CO2. Land surface parametrisering ved hjælp  af remote sensing blev også behandlet i flere indlæg  (soil moisture, bladarealindex og andre fordampnings/vegetationsparametre). Studier med nestede klimamodeller (med  finere opløsning fx. 18x18 eller 40x40 km som henter randbetingelser  fra GCM modeller) viser at resultaterne bliver væsentligt  bedre som følge af at specielt variationen i topografi  repræsenteres bedre. Hvor klimamodellørerne forsøger  at downscale (fra fx 250x250 til 40x40 km, og herefter en yderligere  downskaling i undertyper af fx fordampning, topografi etc. ned  til 1x1 km) så arbejder hydrologerne i modsatte retning  med opskalering fra lille skala (felt spot, via catchment skala  og til distribuerede storskala hydrologi modeller for mindre  eller større oplande). Stort set alle eksempler på  koblede klima- og hydrologi modeller som blev præsenteret  anvendte distribuerede 'lumpede' (konceptual type) hydrologi  modeller (som fx. HBV, Stanford osv.). Repræsentationen af umættet  zone og grundvandssystemet er således væsentligt  forenklet i disse modeller hvilket ikke er optimalt, idet processerne  der styrer afstrømning, soil moisture/fordampning og grundvandsdannelse  bliver for grov. Dette kan være fatalt ved en korrekt vurdering  af såvel "droughts" som "flooding"  ekstremhændelser. En yderligere konklusion på mødet,  var, at der har været for lidt up-front samarbejde mellem  "atmosfærefolkene" og "impactfolkene";  mange af de størrelser, som GCM'erne blev kritiseret for  ikke at levere, findes jo faktisk -det er blot et spørgsmål  om at vide, at de skal gemmes, når modellen køres. I mit indlæg om DK-modellen argumenterede  jeg for en kobling af DK-modellen (som er grid distribueret/fysisk  baseret) med en klimamodel (fx. DMI's HIRHAM), idet den hydrologiske  model giver mulighed for en bedre beskrivelse af fordelingen  af nettonedbøren på afstrømning, jordfugtighed  og grundvandsdannelse i forhold til den repræsentation  heraf der indgår i klimamodellerne, samtidig med at klimamodellen  giver mulighed for at vurdere de samlede ændringer i nettonedbøren,  når såvel effekter af ændringer i klima og  "land use" ønskes vurderet for de enkelte led  i det hydrologiske kredsløb. Endelig giver den koblede  klima og hydrologi model mulighed for også at vurdere betydning  af menneskeskabte ændringer (fysiske drænsystem,  regulering af vandløb og vådområder og oppumpning  af vand) på såvel klima som vandkredsløb,  med en bedre repræsentation af interaktionen mellem de  to systemer. Slutrapport fra koncerencen, se: http://www.water.hut.fi/wr/caw2/report.html   Nationale aktiviteter   DVK-Danida temadag og workshop om  vandhandlingsplaner og sektorprogrammer Den 9th september 1998 arrangerede Danida  og Dansk Vandressource Komité en workshop som blev afholdt  på Eigtveds Pakhus. Emnet for workshoppen var "Udveksling  af erfaringer mellem danske konsulentfirmaer og Danida med hensyn  til implementerings strategier for vandhandlingsplaner". Workshoppen var arrangeret for en inviteret/udvalgt  gruppe af firmaer og institutioner som aktivt arbejder med vand  og miljø i udviklingslande. Baggrunden for workshoppen var blandt  andet, at vandhandlingsplaner indenfor de Danida assisterede  sektorprogrammer udvikler sig i forskellige retninger, og som  følge af karakteren af sektor programmeringen, kan vandhandlingsplanerne  i dag bedre tilpasses de lokale forhold. Disse facts stiller  et tungt krav til konsulenterne med hensyn til viden om lokale  institutionelle forhold, forholdene mellem den offentlige og  private sektor, lokal lovgivning etc. Udvekslingen og modtagelse  af erfaringer fra bl.a. tilpasning til lokale forhold, kravene  til konsulenten, etc. blev diskuteret. Diskussionen var baseret  på 3 udvalgte vandhandlingsplaner, for henholdsvis Nicaragua,  Ghana og Uganda. I alt var der 59 deltagere fra 25 forskellige  firmaer til workshoppen. Workshoppen var arrangeret af en arbejdsgruppe  bestående af repræsentanter for både DVK og  Danida. Arbejdsgruppen har også haft ansvaret for at redigering  af materialet fra workshoppen og færdiggørelsen  af rapporten. Arbejdsgruppen bestod af følgende  personer: Jan Møller Hansen, Danida Torkil Jønch-Clausen, Global Water Partnership Jan Hassing, VKI Jesper Knudsen, DHI Thorkild Thomsen, Hedeselskabet Lonny B.K. Hansen, Hedeselskabet Læs mere om workshoppen nedenfor  i dette nummer af Nyt om Vandressourcer eller download originalrapporten  på: ../danida-dk.html   Etablering af hjemmeside for DVK i  1998 på ( www.vandressource.dk) DVK's hjemmeside blev etableret i foråret  1998 og er allerede beskrevet ret indgående i sidste nummer  af Nyt om Vandressourcer (nr. 5), og blev i første omgang  placeret under GEUS's hjemmeside på adressen: www.geus.dk/dvk. I november-december 1998 fik hjemmesiden  sit nuværende domæne-navn og blev samtidig opdateret  med baggrund, nyheder, nordisk hydrologisk program og links,  ligesom at der blev tilføjet søgefacilitet og et  layout mæssigt facelift. På DVK mødet i november  1998 blev det besluttet yderligere at udbygge DVK's hjemmeside  med et vandressource informations system (VRI), som var klar  i den første version i marts 1999. Nu er det i sagens natur vanskeligt  at lave statistik over hjemmesiden for 1998 idet siden dels er  flytte var GEUS til eget domæne og dels er udvidet flere  gange i løbet af 1998. Her skal derfor gives noget statistik  for 1. Halvår af 1999 efter at DVK's hjemmesiden har fundet  den form som den stort set også har i dag. I januar 1999 blev der registreret 284  sessioner og 469 pageviews. Disse tal var i juni 1999 vokset  til 1763 pageviews og 515 sessioner. For første halvår  1999 blev der i alt registreret 5013 pageviews fordelt på  2363 sessioner. Disse tal giver kun et relativt indtryk af trafikken  på DVK's websted og ikke et korrekt absolut tal. Der er  dog tale om en klar udvikling i antallet af besøg på  DVK's websted i takt med udbygningen og forbedringen af hjemmesiden. Ser man på antallet af downloads  kan det nævnes at rapporten fra DVK-Danida workshoppen  er downloadet i alt 54 gange i løbet af 1. Halvår  af 1999. Nyt om Vandressourcer nr. 5 er downloadet 41 gange,  mens VRI rapporten er downloadet 37 gange. I alt er der i første  halvår downloadet over 400 rapporter (Nyt om Vandressourcer  nr. 1 ­ 5, NHP rapporter, VRI rapport etc.). Hvad er det så for nogen websider  som brugere hyppigst besøger? Det fremgår af statistikken  for 1. Halvår af 1999 at de 12 mest læste sider på  DVK's websted var følgende (med angivelse af antal registrerede  besøg): Antal besøg i første halvår af 1998 på  de mest besøgte DVK sider på www.vandressource.dk Konferencekalenderen som DVK opdaterer  på vegne af de øvrige nordiske lande er et klart  "hit" på hjemmesiden. Men også VRI siden  har tilført DVK's hjemmeside et voksende besøgstal  som det også fremgår af det voksende antal pageviews.  Bemærkelsesværdigt er det vel i øvrigt at  Nordisk Hydrologisk Program også klarer sig flot i statistikken.  Udbygningen med flere og bedre links til internationale organisationer  og andre organisationer har også være rigtige initiativer.  De sider som har haft den største vækst i antallet  af besøg i 1. Halvår af 1999 har været VRI,  konferencekalenderen og Nordisk Hydrologisk Program. Hvilke eksterne websites kom de besøgende  til DVK's hjemmeside i øvrigt fra? Hvis man her ser bort fra de brugere  som er hoppet direkte ind på DVK's hjemmeside eller ved  at have DVK's adresse liggende blandt de foretrukne, så  viser statistikken at følgende externe URL's er de mest  fremtrædende i nævnte rækkefølge: 1)  Altavista, 2) GEUS, 3) Jubii, 4) Yahoo, 5) Euroferret, 6) Kvasir,  7) Danske Vandværkers Forening, 8) Evreka, 9) National  Vandressource Model, 10) ISVA, 11) Lycos, 12) GWP forum, 13)  Excite, 14) AUU, 15) Danmark.   Afslutning af VRI arbejdsgruppen i  1998 På DVK komitémødet  i november 1998 fremlagde Claus-Kern Hansen et arbejdsoplæg/notat:  "Dansk Vandressource Komités" forslag om Vandressource  Informationssystem (VRI). Det blev heri foreslået at hver  databærende institution skulle udarbejde en oversigt til  DVK's VRI hjemmeside med faktuelle oplysninger om institutionens  data, oplysninger om hvilke data der findes og på hvilken  form, hvordan data stilles til rådighed, hvor man får  yderligere oplysninger/bestiller data samt hvilke data eller  metadata der forventes gjort tilgængelige via www indenfor  det nærmeste år. I første omgang blev det besluttet  at DMU, DJF, DMI og GEUS skulle udarbejde VRI institutionssider. DVK sekretariatet og webmaster skal  så strukturere VRI hjemmesiden på www.vandressource.dk  udfra oplysninger fra institutions hjemmesiderne. Pt. mangler DMU at færdiggøre  sin VRI institutionsside. En nærmere evaluering af VRI  systemet vil blive gennemført i løbet af år  2000 når der er opsamlet flere erfaringer. Se mere på VRI hjemmesiden: ../vri-dk.htm   Amternes Videnscenter for Jordforurening's  (AVJ) workshop omkring formidling af dansk forskning Amternes Videnscenter for Jordforurening  satte i november 1998 fokus på formidling af forskningsresultater  indenfor jord- og grundvandsforurening ved afholdelse af en workshop  med deltagelse af forskere, brugere, og formidlere. DVK deltog i denne workshop ved Jens  Christian Refsgaard. Amternes Videnscenter er opmærksom  på de aktiviteter som DVK netop nu har i gang, og som er  beskrevet på DVK's hjemmeside under VRI-system. AVJ ønsker  på ingen måde at der skal udføres dobbeltarbejde,  og vil derfor meget gerne have en drøftelse med DVK om  samarbejde og afgrænsning af de områder som AVJ og  DVK hver især arbejder med i forbindelse med hjemmesider. DVK mener, at et meget vigtigt element  i formidlingen er samarbejdsprojekter, hvor forskere (universiteter,  sektorforskningsinstitutter), teknologiudviklere (GTS institutter,  rådgivere) og slutbrugere (amter, vandværker mv)  arbejder aktivt sammen i samme projekt. Læs mere om initiativet fra amternes  videnscenter og DVK's holdning hertil nedenfor i Nyt om Vandressourcer. INDTÆGTER  Kr. Kassebeholdning pr. 31.12.97  overført til 1998  105.001,42 Finansiering af aktiviteter  fra Miljøstyrelsen  50.000,00 NHF medlemsafgifter   4.400,00 Indtægter i alt:  159.401,42     UDGIFTER   Trykning af DVK folder  i 2000 ex   9.350,00 Farveprint af Nyt om Vandressourcer  nr. 5   19.487,50 KOHYNO møde i Oslo  1. April (Dan Rosbjerg og H.J.Henriksen)   8.916,89 EWRA møde i Lisabon  (Thorkild Thomsen)   9.133,00 DVK webhotel og opdateringer   5.150,00 NHP møde i Uppsala  12-13 november (D. Rosbjerg og H.J. Henriksen)   11.616,57 Etablering af DVK hjemmeside   42.343,00 KOHYNO møde i Helsinki  (NHK 98, Dan Rosbjerg)   8.828,38 Diverse   1.292,45 Udgifter i alt:  116.117,69     Overført til  1999:   43.283,73   Udover ovenstående poster har  Danida finansieret workshoppen om vandhandlingsplaner og sektorprogrammer.  DMI har finansieret H. J. Henriksens deltagelse i CAW2 konferencen  i Espoo, Finland og UNESCO nationalkomiteen dækket rejseudgifter  for Dan Rosbjerg. Der er i øvrigt følgende  retningslinier for finansiering af komiteens aktiviteter. 1. DVK medlemmers tidsforbrug medregnes/honoreres  ikke 2. Rejseudgifter til internationale møder medregnes 3. Diverse omfatter bla. udlæg til møder (kantine)  mm Udover den eksterne finansiering som  er medtaget ovenfor i DVK's regnskab, er der en betydelig medfinansiering  fra de deltagende medlemmers-/institutioners side til tidsforbrug  til møder, sagsbehandling i relation til ansvarsområder  samt rejseudgifter der ikke finansieres af DVK, men som tilvejebringes  fra anden side. Sekretariatsfunktionen svarende til 1/4 årsværk  er finansieret af GEUS.   INDTÆGTER  Beløbsramme Overført  fra 1998 til 1999   40.000 Finansiering  fra Miljøstyrelsen   50.000 Forventet overskud  fra DVK medianmin.møde  10.000 I alt  100.000     UDGIFTER   Webhotel og  udbygning af hjemmeside (VRI)   30.000 Nyt om vandressourcer  nr. 6  15.000 Northern Research  Basin   10.000 NHP/KOHYNO   10.000 WMO   5.000 Øvrige  aktiviteter (IAHS, IAH, IWSA, EWRA)  30.000 I alt  100.000     I budgettet er ikke indregnet et  forventet bidrag fra UNESCO nationalkomiteen på 15.000  kr. som går til IHP/NHP møder ligesom DMI's finansiering  af Bjarne Madsens deltagelse i joint WMO/UNESCO konferencen på  10.000 kr. ikke er regnet med.

December 1999 - © GEUS
Webredaktør: th@geus.dk