- Et kort rids af udviklingen

Perioden fra 1963 – 1994 før etablering af DVK
Det danske hydrologiske samarbejde startede med deltagelse i den Internationale Hydrologiske Dekade (IHD) 1965-74, et større forskningsprogram under UNESCO der havde til formål af udforske vandets kredsløb i naturen regionalt såvel som globalt. IHD fik væsentlig betydning for den hydrologiske forskning i Danmark. I forbindelse med dekaden blev der tilvejebragt et betydeligt erfaringsgrundlag med hensyn til organisation og samarbejde inden for det hydrologiske fagområde både nationalt og internationalt.
Til gennemførelse af IHD aktiviteterne blev der allerede i 1963 nedsat en IHD komité bestående af fagfolk med indsigt i hydrologi fra interesseorganisationer, dataindsamlende institutioner, universiteter og højere læreanstalter. De danske IHD aktiviteter afsluttedes i 1977 og IHD komitéen opløstes i 1978.
De hydrologiske aktiviteter videreførtes i regi af UNESCO's Internationale Hydrologiske Program (IHP), og som en naturlig følge etableredes i 1978 en dansk IHP komité. "Dansk Komité for Hydrologi". Komitéens væsentligste opgave blev gennemførelsen af det integrerede vandressourceprojekt i Susåens opland i perioden 1977-81. Dette projekt betegner et højdepunkt i dansk hydrologi, men det markerer samtidig afslutningen på rene hydrologiske samarbejdsprojekter. Herefter drejedes aktiviteterne i stigende grad i retning af specifikke vandkvalitetsproblemer (forurening fra lossepladser, landbrug etc.) fremfor rendyrkede hydrologiopgaver, og samarbejdet mellem de forskellige grene af hydrologien (grundvand, vandløb etc.) aftog.
I 1983 etableredes "Vandrådet", der bl.a. overtog de funktioner, som tidligere var blevet varetaget af den nedlagte "Dansk Komité for Hydrologi". Vandrådets generelle hovedformål var at fremme den bedst mulige udnyttelse af den faglige ekspertise på det hydrologiske område til gavn for de forsknings- og forvaltningsmæssige opgaver vedrørende vedrørende de danske vandressourcer. Vandrådet havde formelt til formål at koordinere dansk deltagelse i IHP. I praksis fungerede Vandrådet imidlertid som et koordinerende organ i forhold til danske vandressourceproblemer, hvorimod det internationale arbejde stort set blev glemt.
Rådet blev sammensat af personer fra diverse ministerier og interesseorganisationer. Uden tilførsel af midler til at føre rådets idéer ud i livet med, fik det imidlertid ikke den indflydelse og gennemslagskraft, som det oprindeligt var tiltænkt. Med afgivelsen af betænkningen om "Danmarks Fremtidige Vandforsyning" i januar 1992 nedlages rådet.
Forberedelserne til Rio-konferencen er et af de seneste eksempler på, hvorledes den fagligt brede koordination svigtede. Med Danida i spidsen for "det nordiske ferskvandsinitiativ" lykkedes det imidlertid alligevel Danmark at markere sig stærkt på ferskvandsområdet i det forberedende arbejde til Rio-konferencen, herunder konferencerne i København (november 1991) og Dublin (januar 1992) og arbejdet med udformningen af ferskvandskapitlet i "Agenda 21". Denne indsats er siden fulgt op gennem danske aktiviteter i flere udviklingslande.
Internationalt er der et tæt samarbejde mellem organer som UNESCO og WMO på den ene side og faglige organisationer som IAHS (International Association og Hydrological Sciences) på den anden side. Dette samarbejde, der internationalt har vist sig meget frugtbart, har imidlertid ikke kunnet overføres til det nationale plan i Danmark, primært fordi der ikke var et organ, der som en hovedopgave har haft at koordinere danske initiativer i relation til hele spektret af internationale hydrologiske aktiviteter. I perioden fra 1992 (Vandrådets nedlæggelse) og frem til 1994 (etablering af DVK) var der heller ikke en dansk IHP komité.

Erfaringer fra de første 2 år med DVK (juni 1994- maj 1996)
På et seminar den 21. Maj 1996 med deltagelse og indlæg fra en bred kreds af fagfolk fra forskellige institutioner, myndigheder og private organisationer blev de foreløbige erfaringer samt komiteens fremtidige rolle, herunder arbejdsopgaver, organisation og økonomiske grundlag, diskuteret.
Grupperes DVK's opgaver på 4 hovedkategorier: A) Udveksling og spredning af information, B) Obligatoriske opgaver (WMO, IHP og KOHYNO), C) Opgaver genereret udenfor komitéen og D) Opgaver genereret som følge af DVK's eget initiativ, kunne det vurderes at type A opgaver generelt er vigtige og nødvendige, for at komiteen kan varetage de øvrige aktiviteter. Type B aktiviteter har også et langsigtet perspektiv, men har ikke medført større entusiasme blandt DVK's medlemmer. I sig selv udgør type A og B aktiviteter et minimumsgrundlag for DVK's fortsatte virke, men det blev vurderet, at en begrænsning af komiteens arbejdsområde til disse to aktivitetstyper dels ville kræve en omformulering af DVK's kommissorium, dels ville gøre det vanskeligt at sikre aktive medlemmer på "frivillig" basis til komiteen, som var tilstrækkeligt entusiastiske.
Indtil videre har der ikke været væsentlige opgaver af typen C. DVK's succes og fremtidige rolle afhænger stærkt af type A og B aktiviteter samt de aktiviteter, som komiteen genererer på eget initiativ (type D aktiviteter). En betydelig del af DVK's prestige (og fremtidige muligheder) er således knyttet til hvordan igangsatte projekter af typen C gennemføres og falder ud.

Hovedkonklusionerne på seminaret den 21. Maj 1996 var følgende:

• DVK er blevet godt modtaget af fagfolk udenfor DVK. Der er et klart behov for gennemførelse af nogle af de funktioner, som DVK har påtaget sig. Dvs. at DVK bør fortsætte
• De fleste af de opgaver, der er listet i DVK's nuværende kommisorium, bør fortsættes. DVK bør dog holde fingrene væk fra de mere strategiske-politiske initiativer, men bør til gengæld lægge mere vægt på rollen som formidler af erfaringer (arrangere møder mv.)
• DVK bør udvides. Rådgiverne bør inviteres mere direkte med i arbejdet. Amterne udtrykte interesse i DVK's informationsformidling, men var mere usikre på deres interesse i selv at bidrage til komiteens arbejde

Som et resultat heraf blev det besluttet at bede Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Miljøteknisk Brancheforening om at udpege 1 medlem til DVK hver. Amterne blev ligeledes anmodet om at udpege 1-2 medlemmer men afslog dette tilbud. Kommissorium bibeholdes uændret.
 
DVK's Arbejdsprogram 2000

Følgende aktiviteter, som var med i DVK's oprindelige arbejdsprogram er ikke medtaget:
Særlige aktiviter for Færøerne og Grønland (ASIAQ Grønlands Forundersøgelser og Elselskabet SEV er nu associerede medlemmer af DVK og modtager DVK materiale, mødeindkaldelser etc.)
Koordination i forhold til UNEP (denne aktivitet er delvist indeholdt i punkt 4)
DVK afholder 2 temamøder i år 2000, dels et opfølgende møde om vandløbspåvirkning, afstrømningsforhold, fysiske forhold og habitatmodeller onsdag den 22. marts 2000 i København (på GEUS) og dels et temamøde om fordampning i 2. Kvartal 2000 (Foulum).

Formål
Det er Dansk Vandressource Komités formål med et internationalt perspektiv at styrke den faglige udvikling på vandressource området og herunder arbejde for, at beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af ferskvandsressourcerne til stadighed sker ved inddragelse af ny faglig viden og erkendelse.

Opgaver

• Komitéen skal fremme en koordineret dansk indsats inden for det internationale hydrologiske forskningssamarbejde, herunder arbejdet inden for organisationerne UNESCO, WMO, IAHS, IAH og EU kommissionen.
• Komitéen virker som dansk nationalkomité for IHP og er i den forbindelse ansvarlig for relationerne til NHP gennem dets samarbejdsorgan KOHYNO.
• Komitéen skal kunne bistå med faglig støtte til en dansk opfølgning af de resultater, der inden for vandressource sektoren blev opnået på CIC, København 1991, ICWE Dublin og UNCED, Rio, 1992.
• Komitéen skal fremme dansk hydrologisk forskningssamarbejde og skal i den forbindelse inden for sit område kunne virke som et fagligt rådgivningsorgan ved initiering af nye forskningsprogrammer. Desuden skal komitéen kunne yde faglig støtte i forbindelse med udarbejdelse af overordnede strategi- og prioriteringsplaner vedrørende udnyttelse og beskyttelse af ferskvandsressourcerne i Danmark, herunder Færøerne og Grønland, såvel som inden for EU.
• Komitéen skal arbejde for en smidig og hensigtsmæssig strategi for dataindsamling og dataudveksling til forsknings- og udviklingsopgaver.
• Komitéen skal drage omsorg for at formidle information om internationale aktiviteter af interesse for danske institutioner, firmaer og myndigheder, der arbejder indenfor vandressource sektoren.

Liste over anvendte forkortelser

Sidst ændret: 1. aug 2004 - © GEUS
Webredaktør: th@geus.dk