|
- Et kort rids af udviklingenPerioden fra 1963 – 1994 før etablering af DVK
Det danske hydrologiske samarbejde startede med deltagelse i den Internationale Hydrologiske Dekade (IHD) 1965-74, et større forskningsprogram under UNESCO der havde til formål af
udforske vandets kredsløb i naturen regionalt såvel som globalt. IHD fik væsentlig betydning for den hydrologiske forskning i Danmark. I forbindelse med dekaden blev der tilvejebragt et betydeligt erfaringsgrundlag med hensyn til
organisation og samarbejde inden for det hydrologiske fagområde både nationalt og internationalt. Til gennemførelse af IHD aktiviteterne blev der allerede i 1963 nedsat en IHD komité bestående af fagfolk med indsigt i hydrologi
fra interesseorganisationer, dataindsamlende institutioner, universiteter og højere læreanstalter. De danske IHD aktiviteter afsluttedes i 1977 og IHD komitéen opløstes i 1978. De hydrologiske aktiviteter videreførtes i regi af
UNESCO's Internationale Hydrologiske Program (IHP), og som en naturlig følge etableredes i 1978 en dansk IHP komité. "Dansk Komité for Hydrologi". Komitéens væsentligste opgave blev gennemførelsen af det integrerede
vandressourceprojekt i Susåens opland i perioden 1977-81. Dette projekt betegner et højdepunkt i dansk hydrologi, men det markerer samtidig afslutningen på rene hydrologiske samarbejdsprojekter. Herefter drejedes aktiviteterne i
stigende grad i retning af specifikke vandkvalitetsproblemer (forurening fra lossepladser, landbrug etc.) fremfor rendyrkede hydrologiopgaver, og samarbejdet mellem de forskellige grene af hydrologien (grundvand, vandløb etc.)
aftog. I 1983 etableredes "Vandrådet", der bl.a. overtog de funktioner, som tidligere var blevet varetaget af den nedlagte "Dansk Komité for Hydrologi". Vandrådets generelle hovedformål var at fremme den bedst mulige udnyttelse
af den faglige ekspertise på det hydrologiske område til gavn for de forsknings- og forvaltningsmæssige opgaver vedrørende vedrørende de danske vandressourcer. Vandrådet havde formelt til formål at koordinere dansk deltagelse i
IHP. I praksis fungerede Vandrådet imidlertid som et koordinerende organ i forhold til danske vandressourceproblemer, hvorimod det internationale arbejde stort set blev glemt. Rådet blev sammensat af personer fra diverse
ministerier og interesseorganisationer. Uden tilførsel af midler til at føre rådets idéer ud i livet med, fik det imidlertid ikke den indflydelse og gennemslagskraft, som det oprindeligt var tiltænkt. Med afgivelsen af betænkningen
om "Danmarks Fremtidige Vandforsyning" i januar 1992 nedlages rådet. Forberedelserne til Rio-konferencen er et af de seneste eksempler på, hvorledes den fagligt brede koordination svigtede. Med Danida i spidsen for "det nordiske
ferskvandsinitiativ" lykkedes det imidlertid alligevel Danmark at markere sig stærkt på ferskvandsområdet i det forberedende arbejde til Rio-konferencen, herunder konferencerne i København (november 1991) og Dublin (januar 1992) og
arbejdet med udformningen af ferskvandskapitlet i "Agenda 21". Denne indsats er siden fulgt op gennem danske aktiviteter i flere udviklingslande. Internationalt er der et tæt samarbejde mellem organer som UNESCO og WMO på den
ene side og faglige organisationer som IAHS (International Association og Hydrological Sciences) på den anden side. Dette samarbejde, der internationalt har vist sig meget frugtbart, har imidlertid ikke kunnet overføres til det
nationale plan i Danmark, primært fordi der ikke var et organ, der som en hovedopgave har haft at koordinere danske initiativer i relation til hele spektret af internationale hydrologiske aktiviteter. I perioden fra 1992
(Vandrådets nedlæggelse) og frem til 1994 (etablering af DVK) var der heller ikke en dansk IHP komité.Erfaringer fra de første 2 år med DVK (juni 1994- maj 1996) På et seminar den 21. Maj 1996 med deltagelse
og indlæg fra en bred kreds af fagfolk fra forskellige institutioner, myndigheder og private organisationer blev de foreløbige erfaringer samt komiteens fremtidige rolle, herunder arbejdsopgaver, organisation og økonomiske
grundlag, diskuteret. Grupperes DVK's opgaver på 4 hovedkategorier: A) Udveksling og spredning af information, B) Obligatoriske opgaver (WMO, IHP og KOHYNO), C) Opgaver genereret udenfor komitéen og D) Opgaver genereret som
følge af DVK's eget initiativ, kunne det vurderes at type A opgaver generelt er vigtige og nødvendige, for at komiteen kan varetage de øvrige aktiviteter. Type B aktiviteter har også et langsigtet perspektiv, men har ikke medført
større entusiasme blandt DVK's medlemmer. I sig selv udgør type A og B aktiviteter et minimumsgrundlag for DVK's fortsatte virke, men det blev vurderet, at en begrænsning af komiteens arbejdsområde til disse to aktivitetstyper dels
ville kræve en omformulering af DVK's kommissorium, dels ville gøre det vanskeligt at sikre aktive medlemmer på "frivillig" basis til komiteen, som var tilstrækkeligt entusiastiske. Indtil videre har der ikke været væsentlige
opgaver af typen C. DVK's succes og fremtidige rolle afhænger stærkt af type A og B aktiviteter samt de aktiviteter, som komiteen genererer på eget initiativ (type D aktiviteter). En betydelig del af DVK's prestige (og fremtidige
muligheder) er således knyttet til hvordan igangsatte projekter af typen C gennemføres og falder ud. Hovedkonklusionerne på seminaret den 21. Maj 1996 var følgende:
- DVK er blevet godt modtaget af fagfolk udenfor DVK. Der er et klart behov for gennemførelse af nogle af de funktioner, som DVK har påtaget sig. Dvs. at DVK bør fortsætte
- De fleste af de opgaver, der er listet i DVK's nuværende kommisorium, bør fortsættes. DVK bør dog holde fingrene væk fra de mere strategiske-politiske initiativer, men bør til gengæld lægge mere vægt på rollen som formidler
af erfaringer (arrangere møder mv.)
- DVK bør udvides. Rådgiverne bør inviteres mere direkte med i arbejdet. Amterne udtrykte interesse i DVK's informationsformidling, men var mere usikre på deres interesse i selv at bidrage til komiteens arbejde
Som et resultat heraf blev det besluttet at bede Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Miljøteknisk Brancheforening om at udpege 1 medlem til DVK hver. Amterne blev ligeledes anmodet om at udpege 1-2 medlemmer men afslog
dette tilbud. Kommissorium bibeholdes uændret.
DVK's Arbejdsprogram 2000 |
|