CRC - Cretaceous Research Centre
Oceanografi og klima i en ekstrem drivhustid - Sen Kridt til Danian i nordvest Europa

FNU finanseret projekt
Samarbejde mellem Geologisk Institut, Københavns Universitet og GEUS english

Stevns Klint, Danmark (Foto.M.Bjerager)

Projektledere:
Professor Finn Surlyk and Research Professor Lars Stemmerik

kontakter

---

Borer ned gennem historien

Forskere er på Flagbanken gået i gang med at bore Sjællands hidtil dybeste hul i undergrunden - senere følger en ny boring i Boesdal Kalkbrud.

Stevns Klint: Historiens logbog - sådan er Stevns Klint ofte blevet beskrevet, fordi de fine lag af skrivekridt afslører, hvordan livet i verdenshavet så ud i tiden omkring den store katastrofe for omkring 65 millioner år siden, hvor omkring to tredjedele af alle levende arter på Jorden uddøde - blandt dem de sagnomspundne dinosaurer. Det er baggrunden for, at geologer fra hele verden hvert år valfarter til Stevns for at hakke små bidder af klinten til forskningsbrug.
Men de hvide klinter afslører ikke alt. F.eks. ved forskerne mindre om, hvordan livet formede sig, før meteoren ramte jordoverfladen - dvs. tidligere end for 65 millioner år siden. Det håber forskerne nu at få mere viden om gennem to videnskabelige boringer på Stevns Klint.
Den ene er netop indledt på Flagbanken, mens den anden følger om ca. halvanden måned i Boesdal Kalkbrud. Ved at trænge ned i så store dybder, som ikke kan nås ved klinten på stranden, kan forskerne hente prøver af kridt op til overfladen, som er ca. seks millioner år ældre. Og det vil forhåbentlig kunne give svaret på nogle af de spørgsmål, som videnskabsfolkene stiller hinanden.

To forskningsinstitutioner står de videnskabelige boringer ved Stevns Klint. Det drejer sig om Kalk Centret ved Geologisk Institut (GI) på Københavns Universitet og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse(GEUS). Der er tale om et tre-årig forskningssamarbejde under ledelse af professor Finn Surlyk (GI) og forskningsprofessor Lars Stemmerik(GEUS), og det hele finansieres af en bevilling på ca. 7,2 millioner kroner fra Forskningsrådet for Natur og Univers. Af dette beløb får de 900.000 kroner til boringerne på Stevns. Det praktiske borearbejde varetages af Faxe Kalk, der tidligere ejede og drev Stevns Kridtbrud og derfor har erfaringen i området.
De to borehuller vil nå ned i betragtelig dybde. Størst bliver hullet på Flagbanken, der ventes at nå ned i 400-450 meters dybde, mens den følgende boring i Boesdal Kalkbrud vil blive lidt kortere - nemlig 300-350 meter. I begge tilfælde vil der dog efter alt at dømme være tale om de hidtil dybeste borehuller på Sjælland.

Drivhusklima
Baggrunden for forskningsundersøgelsen er det klima, som herskede de sidste 30 millioner år før katastrofen.

- Det var, hvad vi i dag vil kalde superdrivhusklima. Temperaturerne lå meget højere end i dag, og iskapperne ved polerne var smeltet. I denne periode nåede det globale havspejl sit højeste niveau, og enorme områder af Jordens kontinenter var dækket af vand. Hele Danmark stod således under flere hundrede meter vand, forklarer Lars Stemmerik.

I det vidt udstrakte hav, der dækkede Nordvesteuropa, blev der hovedsagelig aflejret hvidt kridt, der overvejende består af mikroskopiske kalkskeletter af havalger - såkaldte coccolithophorider . Disse lag kan i dag ses langs Stevns Klint.
Men forskerne står tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. F.eks. hvorfor oceanernes plankton og havstrømme bredte sig ind over kontinenterne - og hvad betød de stabile miljøforhold for udviklingen af planter og dyr?
Forskerne forventer, at svarene på disse og andre spørgsmål findes i den del af kridtlaget, som ligger dybere end den, som kan ses med det blotte øje. Seismiske undersøgelser, som Finn Surlyk har foretaget fra havsiden, antyder, at findes kridt helt ned i ca. 1000 meters dybde.

- Vi er derfor meget spændte på at se, hvad borekernerne fra de store dybder afslører i form af aflejringer. Vi ved, at for hver 70-80 meter, at vi bevæger os ned, kan vi lægge en million år oven i de 65 millioner år, som vi daterer kridtet til. Med andre ord skulle vi her på Flagbanken nå ca. 71 millioner år tilbage. Seks millioner år før den store katastrofe så livet ganske anderledes ud, siger Lars Stemmerik.
Når boringerne stopper ved ca. 450 meters dybde og ikke går endnu længere ned, har det ikke videnskabelige, men praktiske og økonomiske begrundelser. Faxe Kalks bor rækker ikke længere ned, og bevillingen rækker ikke til at anskaffe et endnu længere bor.

Klinten skråner
Når GI og GEUS foretager hele to boringer på Stevns, er forklaringen, at undergrunden formentlig ikke ser ens ud på Flagbanken og i Boesdal Kalkbrud.
- Tidligere troede man, at jordlaget under kridtet var foldet, så det samme lag kunne følges som en lige linje. I dag har man den teori, at havbunden i urtiden ikke var flad, men bestod af nogle banker. Denne opfattelse støttes af, at fiskeleret - som er dannet netop ved den store katastrofe for 65 millioner år siden - på Flagbanken ligger over vandspejlet, mens det ikke er synligt fra stranden ved Boesdal Kalkbrud. Kridtlaget skråner med andre ord fra nord mod syd langs Stevns Klint. Derfor kan vi godt opleve, at vi får andre resultater af boreprøverne i Boesdal end på Flagbanken, siger Lars Stemmerik.

Når borekernerne er bragt op til overfladen, lægges de i særlige kasser, der afmærkes efter, hvor dybt nede kridtet er hentet op fra. Da DAGBLADET forleden besøgte Flagbanken, var boret nået ned i ca. 55 meters dybde. Lars Stemmerik forventer at nå ned til de planlagte 400-450 meter i løbet af en måneds tid, og i begyndelsen af juni indledes boringerne i Boesdal Kalkbrud. Når de er afsluttet omkring en måned senere, vil der gå to-tre år med at analysere prøverne i en såkaldt kernescanner - bl.a. for fossiler.
Disse analyser skal sammenholdes med en serie af lydprøver, som geologerne vil lave i en radius rundt om begge borehuller.

- Lydbilledet skal vise, hvor de forskellige bjergarter ligger, og hvor massive de er. Det kan vise os, at vores boreprøver er repræsentative for området, siger Lars Stemmerik. Vand og olie
I øvrigt har undersøgelserne i Stevns Klint ikke udelukkende til formål at give svar om livet i urtiden:

- Vi skal også prøve at få et billede af de vandmængder, der ligger i skrivelaget. En meget stor del af det drikkevand, som vi pumper op af undergrunden, kommer netop fra disse bjergarter, som vi borer ned igennem. Derfor er det interessant, hvis vi kan få et billede af, hvor store mængder vand der findes nede i så store dybder, siger Lars Stemmerik.

Og så er der endelig et nok så økonomisk argument for boringerne:

- Vi ved, at mere end 95 procent af olien i den danske del af Nordsøen, findes i kridt, som har samme alder og formation som Stevns Klint - olien ligger blot noget dybere. Det, som er interessant i den forbindelse, er porøsiteten af kridtlaget. Jo mere porøs kridtet er, desto lettere er det at udvinde olien. Ved at måle porøsiteten af kridtet på Stevns Klint kan vi forhåbentlig givere et klarere bud på, hvor man skal lede efter de højporøse lag i Nordsøen, siger Lars Stemmerik. De to forskningsinstitutioner agter i nær fremtid at sætte informationsplancher op på Flagbanken for at informere interesserede om arbejdet på stedet. Man kan endvidere læse om undersøgelserne på de to institutioners hjemmesider, hhv. www.geol.ku.dk og www.geus.dk.
Desværre har det været nødvendigt at hegne undersøgelsesområdet ind, da der allerede i den første uge har været hærværksfolk på besøg. Det er gået ud over en pressenning og nogle dæk, der er blevet skåret op med en kniv. hfi

Dagbladet
Henrik Fisker [mailto:henrik.fisker@DB-FAA.DK]

Kontakt:
Susanne Lil Rasmussen slr@geus.dk