MARINGEOLOGI & GLACIOLOGI
|
|
BOREPRØVELABORATORIET
|
|
|
Kontakt og bestilling af prøveposer
|
|
Tlf.: 3814 2561
|
|
Email:
GEUSboreproevelab@geus.dk
|
|
|
|
Adresse for indsendelse af boreprøver:
|
|
GEUS Varemodtagelse
|
|
Rigensgade 13, 1316 København K
|
|
Prøver modtages mellem kl. 8.30 og 16.00
|
Borerig. Foto Henrik J. Granat
Jordprøver linet op til beskrivelse. Foto Henrik J. Granat
This page exists
in english language
too!
GEUS' Boreprøvelaboratorium modtager og beskriver mere end 13.000 jordprøver årligt. De kommer især fra vandindvindingsboringer men også fra råstofboringer, undersøgelsesboringer og geotekniske boringer. Beskrivelserne indgår i den nationale
boringsdatabase JUPITER, hvor geologiske data fra den danske undergrund fra mere end
240.000 boringer
findes tilgængelige på nettet via
www.geus.dk.
Overvejende istidsprøver
Størstedelen af boringerne når dybder fra 25 til 100 meter, mens enkelte når 200 til 300 meter ned under jordoverfladen. Hovedparten af prøverne stammer fra kvartære aflejringer, der er fra istider og mellemistider. De dybere prøver er derimod ofte fra toppen af Danmarks undergrund, som hovedsagelig er neogene og palæogene (tertiære) aflejringer samt aflejringer fra Øvre Kridt. En mindre del repræsenterer palæozoiske og prækambriske aflejringer fra Bornholm.
Lovgivning og samarbejde
GEUS, der før hed DGU, har siden sin oprettelse i 1888 haft et givtigt samarbejde med brøndborere og andre, der borer i danske jordlag. I dag er samarbejdet formaliseret. Vandforsyningsloven og Råstofloven sikrer en indberetning af en række administrative boringsoplysninger til
GEUS Borearkiv
samt jordprøver til GEUS Boreprøvelaboratorium fra mindst hver femte meter af de gennemborede jordlag. Til samarbejdet hører, at GEUS udsender nummererede prøveposer til borefirmaer og udsteder brøndborerbeviser for gennemført
brøndboreruddannelse. Borefirmaernes indberetning af boreprøver kan ske i papirskemaer eller digitalt med programmet
PC-Jupiter.
Fra jord til ord
Når prøverne skal beskrives, lines de op på lange borde. Den enkelte boreprøve underkastes en systematisk sedimentologisk beskrivelse. Altså hvad du kan se, føle og lugte. Hjælpemidlerne begrænser sig til håndsigter, mikroskop og saltsyre til påvisning af kalk. Hjælp til fossilbestemmelse, datering og stratigrafiske problemstillinger hentes hos GEUS' øvrige stab af specialiserede geologer. Beskrivelsen, der tastes direkte ind i Jupiter-databasen, omfatter altid bjergart, bikomponenter, kornstørrelse, farve og kalkindhold. Sjældnere, men hvor det er relevant, indgår også hærdningsgrad, sorteringsgrad, strukturer, mineralogisk indhold og fossilindhold. Beskrivelsen danner grundlag for en geologisk tolkning, hvor alle prøver får tildelt
jordarts symbol
efter dannelsesmiljø og alder, og prøven indplaceres i Danmarks stratigrafi.
Links og anden læsning
Næsten fem boringer pr. km2
I takt med at nettet af boringer bliver tættere udbygges kendskabet til den danske undergrund. Knap fem boringer pr. km2 findes i dag i Jupiter-databasen. Data kan præsenteres som en
borerapport
for den enkelte boring eller som et geologisk tværprofil (se nedenfor), hvor flere boringer sammenstilles. Data fra boringer er en vigtig del af den geologiske vurdering i en lang række projekter ved GEUS. Boringsdata anvendes også i mange sammenhænge i private rådgivningsfirmaer, kommuner samt i videnskabelige undersøgelser.
Af større nyere projekter, hvor boringsdata fra Jupiter-databasen indgår, kan nævnes:
Boringsbeskrivelser kan korreleres - her i et tværsnit fra vest mod øst gennem Jylland. Fra Rasmussen, Dybkjær og Piasecki 2010 (Ny miocæn stratigrafi - se ovenfor).
Boreprøvelaboratoriets bemanding
Boreprøvelaboratoriet beskæftiger for tiden en enkelt geolog på fuld tid (HJG) og to geologer nogle dage om måneden (CDI og AMN) samt fire studentermedhjælpere. Alle boringer kvalitetssikres af en uddannet geolog, før beskrivelsen afsluttes.
Henrik J. Granat
hjg@geus.dk
3814 2561
Geolog
Laboratorieansvarlig
Claus Ditlefsen
cdi@geus.dk
6172 8350
Geolog
Grundvandskortlægning
Jordvarme boringer
Sebastian Holmberg Næsby
shb@geus.dk
Studenter medhjælp
|