MARINGEOLOGI OG GLACIOLOGI
|
|
|
|
|
|
G E O L O G I S K I N S T I T U T
|
AARHUS UNIVERSITET
|
|
|
|
GATEWAY PROJEKTET: Havcirkulationen og ferskvandsbalancen omkring Davis Strædet
|
Læs mere om udvalgte temaer:
(klik på linkene herunder)
|
Pistonkerne fra Isfjord
|
DAVIS STRÆDET SOM PORT TIL ARKTIS:
Havcirkulation og klimaforandringer ved Vestgrønland
siden Sidste Istids Maksimum
Havcirkulationen og ferskvandsbalancen omkring Davis Strædet
Ferskvandsbalancen i det polare område er en vigtig mekanisme til styring af det globale klimasystem. Lavsalint Polarvand fra det Arktiske Ocean flyder i dag ind i Nordatlanten via Den Østgrønlandske Strøm og Baffin-Labrador Strømmen (Figur 1), hvorved det direkte influerer forholdene i Labradorhavet. Davis Strædet er desuden også påvirket af smeltevand fra den grønlandske indlandsis.
Figur 1: Havcirkulationen i Nordatlanten.
Labradorhavet er af stor betydning for den Thermohaline Cirkulation (THC), idet det er en af det vigtigste områder til dannelse af dybvand (Labradorhavvand, LHV). Generelt vil øget ferskvandstilførsel favorisere dannelsen af havis og føre til en reduktion i dybvandskonvektionen. Betydningen af denne ferskvandsballance er for nylig blevet understreget gennem modeller af en mulig fremtidig, pludselig klimaændring (1). Dette bygger på data, der indikerer, at overfladevandet i Nordatlanten gradvist er ved at blive ferskere pga. afsmeltningen fra gletchere samt øgende ferskvandstilførsel. Det foreslås i (1), at i den nærmeste fremtid vil den globale opvarmning nå en tærskelværdi, hvor ændringer i den Nordatlantiske cirkulation kunne føre til betydeligt koldere klima i hele den Nordatlantiske region.
I modsætning til den nordlige Nordatlanten, hvor isudbredelsen har udvist en monoton nedgang gennem de sidste få årtier (2), er havisudbredelsen i Baffin Bugten i dag sammenlignelig med forholdene under Den lille Istid(3). Dybvandsdannelsen i Grønlandshavet er for nylig aftaget, mens der samtidigt er set en betydeligt øget dybvandsdannelse i Labradorhavet (4). Recente modelleringsresultater viser, at tilførslen af ferskvand i Baffin Bugten fører til en mere betydelig svækkelse af den nordatlantiske THC, end når samme ferskvandstilførsel optræder i Grønlandshavet (5). Ifølge dette studie svækkes 'overflow' transport via Grønland-Skotland Ryggen, når dybvandsdannelsen i Labradorhavet øges.
Redigeret af:
Niels E. Poulsen, GEUS -
nep@geus.dk
|