www.geus.dk > Afdelinger > Maringeologi og Glaciologi > Siden her

MARINGEOLOGI OG GLACIOLOGI

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
GEUS logo - link til forsiden

Geologisk Institut G E O L O G I S K   I N S T I T U T    AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitet


GATEWAY PROJEKTET

Piston kerne

Læs mere om udvalgte temaer:

(klik på linkene herunder)

Pistonkerne fra Isfjord


DAVIS STRÆDET SOM PORT TIL ARKTIS:

Havcirkulation og klimaforandringer ved Vestgrønland siden Sidste Istids Maksimum

Projektet har til formål, at rekonstruere havvandets cirkulationen i overfladen og på bunden i Baffin Bugten og det Nordlige Labrador Hav (Davis Strædet). Det vil sige i området ud for Vestgrønlands kyst. Rekonstruktionen bliver lavet for at sætte ændringer cirkulationen i relation til de klimaforandringer, der er sket siden Sidste Istids Maksimum. Undersøgelsen vil bl.a. ske ud fra havisudbredelsen og forekomsten af isbjerge ud for Vestgrønland. Resultaterne skal sammenlignes med den Nordatlantiske cirkulations mønstre. Projektdeltagerne skal også undersøge, om det nutidige vejrcirkulationsmønster, som kører i antifase mellem Sydvestgrønland og Nordvesteuropa, kan genfindes i Yngre Dryas og andre større Holocæne klimatiske episoder såsom 8.200 års kulde episoden og Holocæn Klimatisk Optimum. Projektet baseres på en række geologiske metoder, fx fossilbestemmelser (palæontologi), sediment analyser (sedimentologi), geokemiske analyser og aldersdateringer kulstof-14 og bly-210 teknik (AMS 14C og 210Pb dateringer).

Projektets fokus vil blive blive lagt på:

  • Ændringer i de dybe dele af Labradorhavet koncentreret på Yngre Dryas perioden og på 8200 års begivenheden.
  • Ændringerne i havoverfladen i Yngre Dryas perioden, ved 8200 års begivenheden, ved det Holocæne klimatiske optimum og ved Middelalderens Varmetid og Lille Istid.
  • Større smeltevands begivenheder med undersøgelse af isbjergs produktionen fra Jakobshavn Isfjord i den østlige Diskobugt og kystvandene omkring Disko.
  • Sammenhænge mellem klimaet på land i Vestgrønland og havstrømmene i Davis Strædet og det Arktiske Ocean
  • Sammenhænge mellem klimaet i Baffin Bugten, Labradorhavet og NV Europa.

Undersøgelserne bliver koncentreret om at tolke klimatiske mønstre i den nordatlantiske region gennem tiden og forstå de mekanismer, som styrer klimaudviklingen. Herved håber vi på, at vi kan hjælpe med at forbedre modellerne for områdets fremtidige klima.


Edited by:
Niels E. Poulsen, GEUS - nep@geus.dk


[Til top]   Sidst ændret: 26. juli 2005 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: Niels E. Poulsen


*