Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
MARINE GEOVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER VED DET TIDLIGERE DANSK VESTINDIENPladetektonik og jordskælv, orkaner samt ændringer i havcirkulationenDansk Vestindien (DVI) i det nordøstlige Caribien er gennem historien kendt som et område kendetegnet af hyppige orkaner samt gentagne tsunamier, der har forårsaget store ødelæggelser og tab af menneskeliv. Kraftige jordskælv, der dannes pga. kollision mellem den caribiske og den nordamerikanske plade, har i tidens løb forårsaget adskillige katastrofale tsunamier så som i november 1867, da skibe, der lå for anker ud for Charlotte Amalie (St. Thomas) blev ødelagt og adskillige personer blev dræbt. Kraftige tropiske orkaner (hurricanes) har deres ophav i den tropiske del af Atlanterhavet og dannes typisk i perioden juli til oktober. Deres hyppighed afhænger foruden af havtemperaturen også af atmosfærens storskala cirkulation. Anegada-Jungfern Passagen, som løber i en ØNØ-VSV retning mellem hovedgruppen af de Vestindiske Øer, deriblandt St. Thomas, og øerne St. Croix og Anguilla danner en prominent forbindelsesvej mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet (Fig. 1). Det varme havvand i det nordøstlige Caribien er en af de primære kilder til Golfstrømmen og dermed til den Nordatlantiske Strøm, som er ansvarlig for det milde vinterklima i NV-Europa. Ved hjælp af seismiske opmålinger og opmålinger med andre akustiske metoder, undersøgelser af sedimentkerner samt hydrografiske målinger i Anegada-Jungfern Passagen ønsker vi at bidrage til belysning af:
Fig. 2a University of the Virgin Islands (UVI), St Thomas (project partner). Vi vil koncentrere vore søværts undersøgelser til Anegada-Jungfern Passage og landværts undersøgelser vil foregå på de tidligere Dansk-Vestindiske Øer. I det dybe vand af Anegada-Jungfern Passage er det planen at kortlægge havbundens topografi vha. multibeam ekkolodsmålinger. Ud fra kortlægningen vil vi forsøge at lokalisere aktive forkastninger og hertil knyttede undersøiske jordskred. Vi vil undersøge lagfølgerne under havbunden med det formål at fastlægge geometri og udviklingshistorie for forkastninger og andre tektoniske strukturer, som kan bidrage til en bedre forståelse af hele regionens pladetektoniske baggrund. Dette arbejde udføres med det refleksionsseismiske udstyr, som er ombord på Galathea3. Vha. de refleksionsseismiske billeder af lagserien under havbunden vil vi også forsøge at identificere lag med vidnesbyrd om fortidige variationer relateret til forkastningsaktivitet, jordskred eller påvirkninger fra tsunamier og hurricanes. Lagfølgen ned til ca. 12 m under havbunden vil blive undersøgt i stor detalje på sedimentkerner optaget med udstyr, som findes på Galathea3-skibet. Mikropalæontologiske undersøgelser og analyser af indholdet af stabile isotoper vil kunne belyse de fortidige miljø- og klimavariationer. Aldrene af lagene bestemmes med radiometriske eller andre dateringsmetoder. Indsigt i fortidens tidsserier på disse områder vil kunne hjælpe med til at estimere risikoen for geo-farer (f.eks. skred, tsunamier) og kan øge sikkerheden af prognoserne for regionens miljømæsige og klimatiske fremtid.
Fig. 2b. Udsigt på det karaibiske hav, fra MacLean Marine Science Center, UVI. Vi vil søge at nå disse mål gennem multidisciplinære analyser med bidrag fra marin geovidenskab, samt fysisk og kemisk oceanografi. Udover de undersøgelser, der vil foregå om bord på skibet, vil der også blive udført feltarbejde på land. Projektet ledes af Antoon Kuijpers og er et samarbejde af GEUS, Aarhus Universitet (Holger Lykke Andersen, Marit-Solveig Seidenkrantz) København Universitet (Jesper Bartholdy, Christian Christiansen, Helmar Kunzendorf), Göteborg Universitet/University (Björn Malmgren) og University of the Virgin Islands (Roy A. Watlington), St. Thomas (Fig 2a,b). Projektet muliggøres med støtte af Villum Kann Rasmussen Fonden. Læs mere om Galathea3, klik her! (www.geus.dk/galathea3/index-dk.htm)
Edited by:
| |||||||||
