MARINGEOLOGI & GLACIOLOGI
|
|
KLIMA- OG MILJØHISTORIE
|
|
Introduktion
Menneskets aktiviteter har i stadig stigende omfang ført til alvorlige påvirkninger af det naturlige miljø og forstyrrelser af klimaet på globalt plan. Med henblik på at udvikle og opstille klima-tilpasningsstrategier og miljøreguleringer, der er i stand til at håndtere fremtidens klimaudfordringer er det væsentligt at opbygge en bedre forståelse af miljømæssige reference eller 'baseline' tilstande forud for menneskets massive påvirkning af miljøet. Studier af fortidens klima (det såkaldte palæoklima) har vist, at drastiske ændringer kan forekomme pludseligt, indenfor årtier eller mindre. Der er mange eksempler på, at større fortidige klimaændringer har haft alvorlige konsekvenser for det naturlige miljø og har påvirket flora og fauna på landjorden, i søer, i havene og i oceanerne. Endvidere har klimaændringer en direkte indflydelse på afsmeltningen fra gletschere og større iskapper og dermed på havniveauet. Klimamodellerne, der i dag anvendes til at forudsige den fremtidige klimaudvikling, kan simulere det nuværende klima, men de fleste modeller er begrænset af, at de kun er baseret på klimadata fra de sidste 150 år. Palæoklima data er derfor af afgørende betydning for at kunne mindske usikkerheden på klimamodellernes forudsigelser.
GEUS' multidisciplinære klima- og miljøhistoriske forskningsgruppe arbejder især inden for de sidste 10.000 år (Holocæn) da denne geologiske periode er den bedst daterede del af jordens geologiske historie samtidig med, at der her er gode muligheder for at rekonstruere klimaets naturlige variationer og de dermed forbundne miljøeffekter inden menneskets påvirkning af miljøet på global skala. Fokus er bl.a. på det Holocæne Varmeoptimum og den Middelalderlige Varmeperiode, to tidsafsnit med et relativt varmt klima og et lavere atmosfærisk CO2 indhold end i dag. Forskningsgruppen studerer tidsmæssigt højopløselige geologiske klima- og miljøarkiver fra land, søer og marine miljøer med henblik på bl.a. at forstå: (i) klimasamspillet mellem atmosfæren og oceanerne, (ii) processer som kontrollerer variationer i det Arktiske havisdække, (iii) gletscher- og iskappeudviklingen i Grønland og (iv) lokale og regionale effekter af klimaforandringer på akvatiske miljøer, vegetations- og skovudvikling. De naturlige geologiske arkiver rummer en lang række indikatorer ('proxies') der kan fortælle om klima- og miljøforhold – strækkende sig lige fra størrelsen og typen af mineralkorn til biologiske mikrofossiler fra marine, limniske og terrestiske dyr og planter som f.eks. foraminiferer, diatoméer, dinoflagellater og pollenkorn. Hertil kommer avancerede (bio)geokemiske teknikker, der også anvendes rutinemæssigt på GEUS, og som i de senere år har ført til mere sikre miljørekonstruktioner.
Nuværende projekter:
|
Udskriftsvenlig 
