Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
Baggrund og formål Formålet med temaet har været at opbygge en mere geometrisk korrekt beskrivelse af vandløb og søer, samt et mere omfattende datasæt end de hidtil tilgængelige digitale data. Derudover indeholder Areal Informations Systemet oplysninger om oplande for vandløb og søer, hydrologisk reference og målsætninger for vandløb, samt oplysninger om vådområder. Beskrivelse af data Vandløb indgår som supplerende information til Arealanvendelseskortet i målestoksforholdet 1:25.000. I den tidligere anvendte nationale database var målestoksforholdet 1:50.000. Arealanvendelseskortet indeholder langt flere hydrologiske informationer end de hidtidige kort, idet mindre vandløb i meget stor udstrækning er medtaget i forhold til tidligere. Eksempelvis er de hidtidige registrerede og nyregistrerede vandløb vist for en del af Nordjylland (Figur 1).
Vandløbene er beskrevet ved liniestykker, som er tildelt koder for vandløbets orden, vandløbets navn, hydrologisk reference og målsætninger. Ud fra de eksisterende data er endvidere sikret sammenhæng mellem de enkelte strækninger i vandløbssystemerne for 1. og 2. ordens vandløb længere end 1 km, samt vandløb af højere orden, hvis der er nationale overvågningsstationer placeret på vandløbsstrækningen. Vandløbsorden er tildelt de vandløb, som er samlet ud fra den hidtidige database, og i tvivlstilfælde er amtet kontaktet. Vandløb, som har fået påført ordensnummer, har fået tildelt målsætning ved hjælp af buffermetoden, som også blev anvendt ved overførslen af Hydrologiske Reference kode. For vandløb uden ordensnummer er målsætningerne først forsøgt overført automatisk med ArcInfo, hvorefter ikke-overførte målsætninger er tildelt manuelt. De resulterende samlede vandløb har fået den Hydrologiske Reference kode, som hidtil har været anvendt i det landsdækkende overvågningsprogram NOVA 2003 med undtagelse af afstandsdelen. Som det fremgår af figur 2, findes mange vandløbsstumper uden sammenhæng og ordenstildeling, men disse er tildelt en 4. ordens kode svarende til det kystopland, de er beliggende indenfor.
Det har ligget uden for AIS-projektets rammer at opbygge et nyt hydrologisk reference system på trods af de erkendte svagheder ved det nuværende system.
Målsætninger er et mål for kvaliteten af vandløb, og målsætningerne anvendes bl.a. i regionplanlægningen. Målsætninger er angivet for de 10 amter, hvorfra der har været tilgængelige data. Målsætningerne er angivet for de enkelte vandløbs delstrækninger. Areal Informations Systemet indeholder også de hyppigst anvendte målestationer, som anvendes i det landsdækkende overvågningsprogram. Nogle stationer indeholder flere typer information, hvorfor de er registreret under flere stationstyper. De forskellige typer stationer fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over målestationer i vandløb. Afgrænsningen af oplande, som findes i databasen, bygger på digitalisering af oplandene i forbindelse med CORINE-opgørelserne i 1996, samt de ændringer og nydigitaliseringer, som de respektive amter har foretaget. I databasen indgår NOVA oplande, undtagen oplande for rene faunastationer, CORINE oplande med ændringer og farvandsoplande af 1.-4. orden. Større målestationsoplande kan indeholde mindre målestationsoplande. Bemærk at farvandsoplandene blev genereret før etableringen af Areal Informations Systemet. Farvandsoplandene er frit tilgængelige som separat kort via GEUS, der står for vedligeholdelsen heraf. På nuværende tidspunkt er der ikke foretaget en ensretning af vandløb. Vandløbenes strømretning fremgår således ikke af databasen. Produktion af tema Vandløb Areal Informations Systemet indeholder vandløb fra tre datakilder:
Det uens datagrundlag har nødvendiggjort forskellige procedurer for bearbejdning af vandløb med de tre forskellige oprindelser. Det har ikke været muligt at opnå helt ensartede parametre til korttemaet. F.eks. burde vandløbsbredden fremgå af typenummeret (5114, 5112, 5111), men numrene svarer til forskellige vandløbsstørrelser afhængig af datagrundlaget. Første fase i produktionen af vandløbstemaet bestod i at skabe et rimeligt ensartet linietema, som skulle repræsentere midten af vandløbene. Dette kunne umiddelbart hentes i TOP10DK data, mens data fra de skannede kort først måtte igennem forskellige processer: Vandløb, som er bredere end 2 meter, fra de skannede kort af "ældre" type blev problemfrit konverteret til passende linier, mens bredere vandløb fra disse kort sammen med søer og havområder blev til polygoner ved vektoriseringen. Efter adskillelse af vandløb fra hav og søer kunne vandløbenes midterlinier genereres ved en semi-automatisk proces. I de skannede kort af "nyere" type var vandløb fordelt på tre forskellige trykplaner, som krævede separat bearbejdning. De mindste vandløb gav færrest problemer. De større vandløb fik udskilt midterlinien ved en automatisk GIS-proces, mens de allerstørste vandløb først blev genereret som polygoner og siden måtte udskilles fra søer og hav. For at kunne få et sammenhængende vandløbssystem til brug ved beregninger og analyser er der for de større vandløb oprettet "forbindelseslinier" gennem søerne. Rørlagte vandløbsstrækninger er indlagt i det omfang, informationer har været tilgængelige via det hidtidige vandløbstema, hvor oplysningerne stammer fra amterne og Hedeselskabet. Rørlagte strækninger er opdelt efter kortblade i Kort & Matrikelstyrelsens Topografiske Kort i målestoksforholdet 1:25.000 og de enkelte strækninger er visuelt kontrolleret i forhold til åbne vandløbsstrækninger, og ikke verificerbare rørlagte strækninger er fjernet. Usammenhængende stumper af rørlagte strækninger er samlet.
Vandløb af en vis betydning og størrelse er identificeret ved at sammenholde data med det hidtidige vandløbstema og koble det til målestationerne. Disse vandløb er samlet til netværk ved manuelt at udfylde "hullerne" i vandløbslinierne og sammenkæde vandløb, som støder sammen. Samling over kortbladsgrænserne er sket ved den semiautomatiske GIS-proces "edgematch".
Søer ned til 100-200 m 2 er også registreret i Areal Informations Systemet. De mindste søer <200 m 2 er ikke angivet som areal, men med et punktsymbol, idet målestoksforholdet ikke tillader angivelse af det korrekte areal. Grundrammen viser, at der i Danmark findes ca. 120.000 søer, som er over 100-200 m 2 Sømålestationer og oplande
I databasen findes i alt over 700 målestationer i søer, hvoraf de færreste er knyttet til det landsdækkende overvågningsprogram. De resterende stationer findes i målsatte søer, som fortrinsvis er de større søer (Tabel 6).
Tabel 2. Oversigt over målestationer i søer. Søoplandene i Areal Informations Systemet indeholder de 31 NOVA oplande, som er baseret på CORINE data, samt de respektive amters nydigitaliseringer. Søer er identificeret ud fra følgende datakilder: Kategorien søer i TOP10DK data og søer fra skannede 1:25.000 kort fra Kort & Matrikelstyrelsen, vandløbspolygoner, som kunne tolkes som søer, samt søer registreret ved amternes registrering af §3-naturtyper. Processeringen af søer fra amternes registrering af naturtyper var mere arbejdskrævende end forventet. Begrænsninger i data er:
Aktuelle vådområder Temaet blev genereret på baggrund af Arealanvendelseskortets fortolkning af:
Nøjagtighed og målestok Da baggrundskortene for temaet er i målestoksforholdet 1:25.000, burde en nøjagtighed på omkring 2,5 meter forventes. De gennemførte GIS-processer må dog antages at have medført en forringet nøjagtighed til omkring 10 meter i forhold til vandløbenes virkelige midterlinier. Korttemaet anbefales imidlertid fortsat anvendt i målestoksforholdet 1:25.000. Ved rørlagte strækninger kendes den nøjagtige placering ikke, hvorfor nøjagtigheden i disse tilfælde er ukendt, men i de fleste sammenhænge også uvæsentlig. Brugsrettigheder
Danmarks Miljøundersøgelser har ophavsret til data og metoder udviklet i forbindelse med projektet. Alle har brugsret til data og metoder.
|
