Grundvandskortlægning

Lovgrundlag 
Den gebyrfinansierede grundvandskortlægning blev iværksat i 1999 som opfølgning på Drikkevandsudvalgets betænkning og forliget om VandMiljøPlan II, og opgaven blev forankret i de nu nedlagte amter.

Kortlægningen skulle udgøre det geologiske grundlag for Indsatsplanlægningen i områder med særlige drikkevandsinteresser, samt i indvindingsoplandene til almene vandforsyninger uden for disse.

I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet er det formelle lovgrundlag for kortlægningen og den overordnede planlægning overført fra Vandforsyningsloven til Miljømålsloven, mens indsatsplanlægningen fortsat reguleres af Vandforsyningsloven.

Finansiering 
Kortlægningen såvel som indsatsplanlægningen er finansieret via et gebyr på vandindvindingstilladelser.

Der er ifølge Miljøstyrelsen i 1999-2004 blevet opkrævet 588 millioner kr. i gebyr, hvoraf hovedparten er gået til den hydrogeologiske kortlægning. Amterne har, ifølge Miljøstyrelsen, oplyst, at de forventede at være færdige med kortlægningen i 2012, enkelte først i 2015. Den samlede gebyropgave blev af amterne oplyst til at koste forventeligt 1,6 milliarder kr. Til dækning af de statslige udgifter til kortlægningen i 2007 opkræves et gebyr på 20,5 øre pr.m³ vand (tilladt indvindingsmængde), svarende til en samlet gebyrindtægt på ca. 130,3 mio. kr. 

Opgavens udførelse 
Med kommunalreformen er grundvandskortlægningen overgået til miljøcentrene, der står for den overordnede indsatsplanlægning, mens kommunerne står for udmøntningen i form af lokale indsatsplaner /handleplaner. Grundvandskortlægningen indgår fremover i miljøcentrenes opgaver som overordnet Vanddistriktsmyndighed.

I forbindelse med arbejdets organisering blev det besluttet at oprette en GEUS afdeling i Århus, Afdeling for Grundvandskortlægning, som bistår med standarder, bygherrerådgivning og ekspertice. Den overordnede koordinering af kortlægningsopgaven forestås af miljøministeriets Styregruppe for Grundvandskortlægning.