Seismologi - jordskælvsforskning
|
|
|
|
|
Indberetning - jordskælvet i Grønland den 7. juli 2009
udfyld venligst
indberetning, hvis du mærkede nogle rystelser.
GEUS har ansvaret for indsamling og opbevaring af seismologiske data
i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Med fintfølende måleudstyr (seismografer) registreres rystelser i
undergrunden 24 timer i døgnet, året rundt.
Seismograferne registrerer mange
forskellige typer rystelser: Store jordskælv på den anden siden af kloden,
lokale jordskælv, atomprøvesprængninger, eksplosioner på dansk område samt
trafik og anden menneskeskabt uro i nærheden af instrumenterne.
På GEUS i
København analyseres data, og interessante signaler skilles fra støj og
rapporteres til internationale datacentre.
Kontakt til GEUS' seismologi
seismologi@geus.dk
Seniorforsker Tine B.
Larsen, tlf. 38 14 24 27
Seismolog Peter Voss, tlf.: 38142527
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen, tlf.: 38142519
|
|
Seneste jordskælv
I Danmark er der hvert år to til ti små jordskælv.
Hovedparten af jordskælvene er så små, at de kun bliver registreret af følsomme
måleinstrumenter. Enkelte er dog kraftige nok til at blive følt af mennesker.
GEUS indsamler beretninger fra mennesker, der har oplevet danske og
grønlandske jordskælv. Beretningerne bliver brugt til at bestemme hvor kraftige
rystelserne har været i det berørte område, og i hvor stort et område de kunne
mærkes.
Seismografer
Jordskælvene bliver også registreret af følsomme
måleinstrumenter, der kaldes seismografer. Seismograferne er opstillet
forskellige steder i Danmark og Grønland. Seismografernes målinger kaldes
seismogrammer. De bruges blandt andet til at beregne jordskælvets epicenter, det
vil sige jordskælvets centrum. Seismogrammerne kan også bruges til at beregne
richtertallet, der er et mål for jordskælvets styrke.
Se
aktuelle
jordskælv på
Det
amerikanske jordskælvscenter NEIC's hjemmeside
|
Mærkbare jordskælv:
16. dec. 2008
30.
marts 2005
(Grønland)
21.
sept. 2004
23.
feb. 2004
6.
nov. 2001
21.
okt. 2001
2.
juni 2001
9.
juli 1998
Andre begivenheder, som er registreret på seismografer:
3.
november 2004
Store jordskælv:
28. marts 2005
26. december 2004
|
|
Derfor har vi jordskælv
Verdens store jordskælv opleves, hvor
lithosfære pladerne støder sammen. Også inde midt på pladerne er der spændinger,
som kan udløse små rystelser som for eksempel i Danmark.
Jordens overflade er dækket af omkring 10 store og mange små lithosfære
plader, der som isflager på 50-200 km tykkelse bevæger sig lidt i forhold til
hinanden. Bevægelserne er af størrelsesorden 1-10 centimeter pr år.
Jordskælv og vulkaner
Det er i kanterne af disse plader, at de
store jordskælv finder sted. I Californien skurrer pladerne sideværts imod
hinanden. I Japan og Sydamerika støder pladerne mod hinanden. På Island bevæger
pladerne sig væk fra hinanden og giver plads til nyt materiale nedefra, som
kommer ud gennem de islandske vulkaner.
Jordskælv i Danmark
Danmark ligger langt fra en pladegrænse. Derfor er
der ingen større jordskælv i Danmark. Der er dog også inde i midten af en
lithosfære plade spændinger i jordskorpen som kan udløse jordskælv.
Danmark bliver påvirket af, at de lithosfæriske plader forskyder sig. Hele
Skandinavien hæver sig med ca. 1 cm om året, og det betyder, at Danmark vipper
en smule. Samtidig bliver Danmark presset sammen fra nordvest og sydøst. Derfor
kan der ske svage rystelser, hvor jordens skorpe er svag.
Jordskælv i Thy og Nordsjælland
Sandsynligheden for at mærke
jordrystelser er størst, hvis man bor i Thy i Vestjylland eller i Nordsjælland.
Det er ud for Jyllands 'skulder' og i Kattegat nord for Sjælland, at der er
størst sandsynlighed for jordskælv.
Små jordskælv
De fleste jordskælv i Danmark er ikke kraftige nok
til at blive følt af mennesker, da styrken kun ligger på mellem 1.5 og 4.5 på
Richterskalaen. Kun et enkelt dansk jordskælv har i nyere tid forårsaget mindre
skader på huse.
Udenlandske jordskælv
De store ødelæggende jordskælv, som vi
kender fra udlandet, måler typisk mellem 6 og 8 på Richterskalaen.
Seismisk tjeneste
Seismograferne registrerer mange forskellige typer
rystelser: Store jordskælv på den anden side af kloden, lokale jordskælv,
atomprøvesprængninger, eksplosioner på dansk område samt trafik og anden
menneskeskabt uro i nærheden af instrumenterne.
Data analyseres
I København analyseres data, og interessante
signaler skilles fra støj og rapporteres til internationale datacentre.
Ugebulletin
En gang om ugen samles registreringerne i en
ugebulletin
som blandt andet sendes til US Geological Survey (den Amerikanske Geologiske
Undersøgelse).
US
Geological Survey modtager jordskælvsdata fra det meste af verden og bruger dem
blandt andet til at lokalisere alle større jordskælv.
Resultatet af US Geological Survey's databearbejdelse bliver uden forsinkelse
stillet til rådighed for alle interesserede.
Mange år på bagen
Den seismiske tjeneste i Danmark og Grønland har
fungeret uafbrudt siden 1926. Allerede i årene 1907 til 1912 drev den danske
officer E. G. Harboe dog en seismografstation på Disko-øen i Grønland.
|
Udskriftsvenlig