Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
Registreringen af de enkelte lokaliseringsdata er nøje beskrevet i ”Lokaliseringsvejledning 2005”. Ved en lokalisering forstås en registrering af en borings fysiske placering, dens tekniske indretning herunder en række fysiske mål, den praktiske adgang til boringen og dens installationer samt diverse billeder og skitser. Lokaliseringen er vigtig af flere årsager: - til at, genfinde boringen i terrænet. - til at, identificere boringens enkelte stammer og indtag - ved geologisk kortlægning ud fra boringer - ved kortlægning af grundvandsspejlet ud fra pejledata - ved kortlægning af vandkvalitet ud fra analysedata - ved modellering af strømningsretning og indvindingsopland, f.eks. for at imødegå forurening.
1. Boringens indberetning gennem årene Lokalisering kan ske i flere omgange i boringens liv:
Beliggenhed af en boring fastsættes første gang ved brøndborerens indberetning til GEUS. Ud fra denne placering tildeles et nyt DGUnr og boringen vil være at genfinde på kortet ved det punkt som brøndboreren har angivet. Brøndborerne har gennem tiderne indberettet beliggenhed på mange forskellige måder, og gør det til dels stadig. De fleste boringer er blevet indberettet af brøndborerne ved angivelse af et 4cm kort og indmåling fra 2 kortkanter i millimeter til boringens placering. Dette har typisk givet koordinaten en usikkerhed på op til 100 m. Beliggenhed har i andre tilfælde været indberettet med en situationsplan eller skitse, hvor boringens placering har kunnet stedfæstes mere præcis. Endelig blev nogle boringer indberettet, hvor beliggenheden kun var angivet med en adresse. I disse tilfælde blev boringen så vidt muligt placeret på gårdspladsen og vil have en meget usikker placering. I dag anvender mange brøndborere GPS, hvorfor boringen ofte får en forholdsvis præcis placering fra start. De fleste GPS kan i dag måle med en præcision bedre end 10 meter. Den første lokalisering og beskrivelse af boringen I midten af 1950'erne satte GEUS gang i lokaliseringen af alle de boringer, som Borearkivet havde oplysninger om. GEUS egne medarbejdere blev sendt rundt i landet medbringende kort og boringsoplysninger for at lokalisere boringer. Arbejdet var nødvendigt da mange boringer kun var indberettet med grundejerens navn og adresse. I 1961 foregik en stor lokaliseringskampagne i samarbejde med militæret og civilforsvaret da man af strategiske grunde ønskede at kende vandforsyningsboringernes beliggenhed. Forpligtigelsen til at lokalisere boringer har indtil 2007 ligget hos Amterne. Når en boring bliver lokaliseret og lokaliseringsskemaet derefter bliver indsendt til GEUS, registreres oplysningerne i boringsdatabasen Jupiter. Tidligere foregik dette ved at boringerne blev afsat på et 4cm kort med en prik, hvorefter prikken blev digitaliseret, således at der kom en UTM koordinat i boringsdatabasen. Denne metode til fastsættelse af UTM koordinaterne gav der en vis usikkerhed, idet prikkens størrelse alene svarede til ca. 10 m. Desuden er 4cm kortene generaliserede, hvorfor indmåling i forhold til terrængenstande kunne medføre fejl. Der vil derfor være op til +/- 30 m forskel på en digitaliseret boring, og til hvad den vil kunne blive DGPS målt til i dag. Der kan ligeledes forekomme større fejl, fordi gamle kort ind i mellem havde store kartografiske unøjagtigheder. Omkring år 2000 startede flere amter med anvendelse af GPS og DGPS til lokalisering af boringer. GEUS stoppede med at digitalisere boringer i 2000, hvorefter UTM koordinaterne enten er angivet på lokaliseringsskemaet fra en GPS/DGPS/KMS eller også har GEUS fundet UTM koordinaten på digitalt kort ud fra lokaliseringsskitsen. Fra 1. januar 2007 er ansvaret for boringers lokalisering uafklaret Omlokaliseringer Mange boringer er gennem tiderne lokaliseret flere gange, f.eks. i forbindelse med forbedrede målemetoder, ændring af boringskonstruktionen eller opmåling af vandspejlet i forbindelse med synkronpejlinger. Ifølge lokaliseringsvejledningen skal der som minimum gennemføres en omlokalisering, når der foretages en ny kotefastsættelse, eller etableres et nyt boringsfikspunkt. Ændringer i boringens tekniske indretning kræver også ofte en ny lokalisering. Det vil ofte være en forudsætning for gennemførelse af synkronpejlerunder, at der foretages en ny lokalisering. Den nye lokalisering skal så vidt muligt indeholde dokumentation for ændringerne i forhold til den tidligere lokalisering. Ved indberetningen af nye lokaliseringsdata er det vigtigt at tjekke i forhold til tidligere opgivne oplysninger, også at tjekke for skrivefejl. Ændringer bemærkes. Ofte vil en boring blive lokaliseret i forbindelse med udførelsen og derefter igen f.eks. i forbindelse med ressourcekortlægning. Foreligger de først registrerede data ikke i felten ved omregistrering, vil man ikke have mulighed for at afgøre evt. uoverensstemmelser. 2. Kvalitetssikring af lokaliseringsdata
Kontrol af om en boring er registreret korrekt er utrolig vigtig, således at de andre data der knytter sig til boringen placeres korrekt. Følgende punkter bør iagttages for at sikre at det er den rigtig boring der indberettes:
- Der søges oplysninger hos ejer eller ansvarligt vandværkspersonale - Passer antal stammer - Er der andre boringer i nærheden som det kan være (indenfor en radius på 500 m) - Er der tidligere lokaliseringer som be- eller afkræfter beliggenheden - Passer rørdimension og materiale med brøndborerens angivelse - Passer dybden på boringen - Er det en gammel boring der er blevet uddybet/ombygget? Ved 5 – 10 % af alle lokaliseringer er det ikke muligt at måle UTM koordinaterne direkte med GPS, f.eks. kan bygninger eller træer genere kontakten med satellitterne. Der kan i disse tilfælde være supplerende, nødvendige data i form af:
Skiltning Ved lokalisering er det vigtigt både at sikre, at det er den rigtige boring og at sikre korrekt registrering af stammer og indtag. Brøndboreren bør ved boringens udførelse have markeret hvilke stammer(rør) der er hvad, enten med nummerering eller dybdeangivelse. Hvis boringens indtag ikke i forvejen er markeret med et skilt, skal et sådan monteres og datoen for montering af skiltet noteres. Skilte kan genereres fra GEUS hjemmeside. Gyldigt DGUnr Der kan kun registreres lokaliseringer til boringer med gyldige DGUnr. Det er kun GEUS (Jupiter boringsdatabasen) der kan tildele gyldige DGUnr. Et DGUnr. består af nummeret på atlasbladet (hvilket svarer til kortbladsinddelingen 1 : 40.000), hvor boringen ligger, samt boringens løbenummer inden for det pågældende atlasblad. Før en boring kan få tildelt DGUnr skal den være påbegyndt og oplyst med visse minimums data:
- UTM koordinater (inkl. datum, målemetode) - Brøndborer - Udførelsestidspunkt - Kommune 3. Konsekvensretning
Ved indmåling af boringsfikspunktskote med mere præcise målemetoder skal der i databasen yderligere registreres
- afstand til og beskrivelse af pejlemålepunkt(er) - fikspunkt usikkerhed - fikspunktsbeskrivelse - kote referencesystem - kote kilde og metode Sker der ændringer i fastsættelsen af boringsfikspunkt kan det medføre at tidligere målinger i forhold til boringsfikspunktet er forkert registreret, hvorfor disse skal rettes i forhold til de nye oplysninger. Pejlinger kan være registreret i forhold til terræn, målepunkt eller som en vandspejlskote. Afhængig af hvordan pejlingen er registreret og evt. beregnet er der stor sandsynlighed for at man er nødsaget til at omregne tidligere registrerede pejlinger. Se Vejledning i indberetning af pejledata Fejlmuligheder hvor der skal konsekvensrettes Se Vejledning i registrering med boringsfiks- og pejlepunkter. Terrænet har ændret sig: Har terrænet ændret sig (f.eks. ved udgravning) og et vandspejl er indtastet som nedstik meter under terræn, er man nødsaget til at oprette den tidligere terrænkote som målepunkt og koble pejlingen til dette målepunkt. Boringsfikspunktet ændres: Har boringsfikspunktet ændret sig (f.eks. ved ændring af boringskonstruktionen) er man nødt til at oprette et nyt boringsfikspunkt og referere det gamle til det nye. Hvis der gennemføres en mere præcis indmåling af boringsfikspunktet og / eller afstand fra boringsfikspunkt til terræn, vil dette ikke have nogen betydning for pejlinger målt under terræn, da pejlingen under terræn er den samme, men vandstandskoten bliver mere præcis. Er pejlingen indtastet ud fra et målepunkt er det nødvendigt at kontrollere om målepunktet er baseret på målinger der nu er ændret pga. mere præcis indmåling, eller om der reelt er sket en ændring i boringsfikspunktet. Det er generelt en god ide at foretage en kvalitetsvurdering af oplysningerne, f.eks. ved at vise pejlingerne som en tidsserie, hvor pejlingen kan vurderes i forhold til tidligere pejlinger og målepunkter. Bruger rettigheder For at kunne inddatere data i Jupiter, skal man være godkendt bruger af systemet. Der vil blive fordelt forskellige bruger rettigheder alt efter hvilke behov den enkelte indberetter har brug for. Bruger rettigheder bør alene tildeles uddannet lokaliseringspersonale, for at sikre at lokaliseringen og registreringen foretages korrekt. Uoverensstemmelser der ikke kan rettes via almindelig bruger adgang Hvis der findes fejl i Jupiter som ikke kan indberettes via lokaliseringen, skal Borearkivet kontaktes og sagen må afklares mellem indberetter og Borearkiv personale. Borearkivet vil sørge for at rette / opdatere i de relevante felter. Findes boringen ikke eller er oplysninger ikke korrekte i forhold til det allerede registreret kan det være fordi det er den forkerte boring der er fundet, fordi boringen er ukendt og dermed ikke har DGUnr., eller fordi oplysningerne i Jupiter er forkerte. Ved fejl i databasen sørger GEUS for at konsekvensrette de nødvendige steder, f.eks. rette pejleserier, jævnfør afsnittet om konsekvensrettelser. Reference liste Lokaliseringsvejledningen Boringsskilte, hjemmeside http://jupiter.geus.dk/cgi-bin/boringsskilt.exe GEUS borearkiv, hjemmeside www.geus.dk/borearkiv Vejledning i registrering med boringsfiks- og pejlepunkter Vejledning til indberetning af pejledata Denne vejledning er udarbejdet af ERFA-gruppen om lokaliserings- og pejledata, nedsat af amterne og GEUS, november 2006.
For yderligere information kontakt venligst:
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
|
