| 1. juli 2010 GEUS udvikler 24 kort til Miljøcentrene med grundvandsparametre GEUS har i samarbejde med Miljøcentrene etableret en portal med adgang til 24 kort med grundvandsparametre. Kortene stilles til rådighed som interaktive kort og som baggrundstemaer til egne kortproduktioner i f.eks. ArcMap eller MapInfo. De 24 kort dækker følgende stoffer: Aluminium, Ammoniak/Ammonium, Arsen, Atrazin, Benzen, Bor, Bromid, Carbondioxid, Carbon, Chlorid, Chloroform, BAM, Dihydrogensulfid, Fluorid, Kalium, Methan, MTBE, Nikkel, Nitrat, Sulfat, Tetrachlorethylen, Toluen, Trichlorethylen, Vinlychlorid. Det er muligt at søge og udtrække rådata via WFS-metoden (Web Feature Service) eller rasterbilleder med prædefineret layout via interkativt kort og WMS (Web Map Service). Grundvandsanalyserne hentes fra GEUS' Jupiterdatabasen og er kategoriseret efter målt værdi i forhold til grænseværdier, indtag i forhold til terræn samt målingens alder. Data opdateres hver nat. Læs mere om projektet på portalen "Korttjenester til miljøcentrene". Yderligere oplysninger venligst kontakt: Bjarni Pjetursson |
| 25. juni 2010 23 korte artikler om forskning inden for: Vand, olie, mineraler og miljø GEUS har netop udgivet den årlige publikation Review of Survey activities 2009, som indeholder 23 korte artikler om institutionens forskning inden for vand, olie, mineraler og miljø. Man kan her læse om bl.a. grundvandskortlægning, det geotermale potentiale i Danmark, kontinentalsokkelprojektet og overvågning af Indlandsisen. Alle artikler, som er tilgængelige i elektronisk form, er på engelsk: Activities in Scandinavia
Review of Survey activities 2009 Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 20, 2010 www.geus.dk/publications/bull/nr20/index-dk.htm Alle artiklerne i GEUS Bulletinserie kan downloades på: www.geus.dk /publications/bull/index-dk.htm |
| 10. juni 2010 GEUS' digitale data og kort har fået ny side GEUS frigiver nu en opdateret indgang til digitale data og kort. Udover en ny indgangsside, består opdateringen af nye brugervenlige, interaktive kort samt en udvidelse af GEUS' korttjenester til den professionelle bruger. Endelig er det nu blevet muligt at vise pejlinger og profiler i Google Earth. Kortene trækker nu direkte på GEUS' databaser for boringer (Jupiter), geofysik (Gerda), olie & gas (Samba) samt rapport- og modeldatabasen. Samtidig er GEUS' øvrige datasider blevet integreret i kortene, så man kan zoome og klikke sig direkte til alle detaljer via kortet. Af andre kortfunktioner kan nævnes:
Prøv det selv: Digitale data og kort Yderligere oplysninger venligst kontakt: Bjarni Pjetursson |
| 16. maj 2010 Handy atlas med geologisk kort over Grønland GEUS har netop udgivet et handy atlas med det geologiske kort over Grønland i skala 1: 2 500 000. Denne publikation er en handy atlas udgave af det geologiske kort over Grønland i skala 1: 2 500 000. Det geologiske kort viser overflade-geologien på land og en geofysisk fortolkning af geologien til havs. Kortet er lavet til den professionelle geolog, men denne atlas udgave kan også bruges som et handy kort over Grønland i skala 1: 2 500 000. Der er mere end 280 stednavne på kortet og formatet er 21 x 24 cm. Kortet er inddelt i 12 segmenter, som hver udgør et opslag i atlasset. Generel information om kortet er gengivet i tre segmenter. Det omfatter:
Handy atlas med geologisk kort over Grønland www.geus.dk/program-areas/raw-materials-greenl-map/greenland/gr-map/kost_1-dk.htm |
| 11. maj 2010 Læs om Darwin og fossilerne Darwin opfattede sig selv som geolog. I det seneste nummer af bladet Geoviden kan du læse om hans geologiske arbejde og ihærdige indsamling af spændende fossiler under hans store verdensrejse med skibet Beagle. I Geoviden nr. 1, 2010: Darwin som palæontolog, kan du læse om:
geocenter.dk/publikationer/geoviden |
| 7. maj 2010 Platinum group element discoveries in the Fiskenaesset anorthosite complex, West Greenland The Fiskenaesset anorthosite complex was emplaced ~2970 Ma ago as multiple sills of magma and crystal mush into oceanic crust (tholeiitic basalts and gabbros), forming an association of ~550 m thick anorthosite, leucogabbro, gabbro and peridotite layers. The complex has a present strike length of ~200 km. It has been partly broken up during multiple deformations, and suffered amphibolite- to granulite facies metamorphism. Chromite-rich bands are common throughout the complex; sulphide-rich layers are generally rare. In 2007, a joint project between Bureau of Minerals and Petroleum (BMP), Nuuk and GEUS with the purpose of evaluating the PGE potential of the Fiskenaesset anorthosite complex was initiated and field work has been carried out in 2008 and 2009. The project revealed elevated PGE contents in different parts of the complex. Seven profiles revealed PGE’s in small but significant amounts throughout the ultrabasic rocks with a significant enrichment in a ~5 m thick reef, named Ghisler Reef, grading 690 ppb Pt, Pd and Au over 5 m with best values within the Reef of 2 ppm Pt, Pd and Au with 20 ppb Rh over 1 m. The PGE-bearing unit can be traced with intervals for ~5 km and an exposed thickness up to 50 m. Ghisler Reef displays an unusual geochemical signature with near perfect correlation of Pt, Pd, Au and Cu with Bi. This geochemical signature is in good accordance with the observed presence of PGE-Bi bearing minerals such as froodite PdBi2, sobolevskite (Pd, Pt) Bi, insizwaite PtBi2, maslovite PtTeBi, michenerite (Pd, Pt) TeBi, keithconnite Pd1-x (Te, Bi), unnamed Cu3Pt3Bi4S10, electrum AuAg, native Ag, parkerite Ni3Bi2S2 and native Bi. Ghisler Reef has low contents of sulphur. The association of PGE with bismuth is seen in deposits such as Sudbury, Great Dyke and Monchegorsk intrusion on Kola Peninsula. The discovery of ultrabasic rocks highly enriched in PGE has opened up parts of the 200 km long Fiskenaesset anorthosite complex for finding economic PGE deposits. The investigated area is situated next to the sea with excellent access for larger vessels. A comprehensive report on the available data can be purchased from GEUS. Discovery of new PGE mineralization in the Precambrian Fiskenaesset anorthosite complex, West Greenland. By P. W. U. Appel, O. Dahl, P. Kalvig & A. Polat. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2010/29, 42 pp. + CD-rom. For further information please contact Peter Appel pa@geus.dk |
| 6. maj 2010 *Opdateret 12. maj* - Brændende fjeld årsag til røgudvikling på Disko øen i Grønland  En røgsøjle fra de brændende skifre ved Itilleq øst for Qeqertarsuaq på Disko øen i Vestgrønland. Stenene er blevet så kraftigt opvarmet af fjeldbranden, at de er blevet rødbrændte. Foto: Cakorat Zeeb. Politiet i Qeqertarsuaq på Disko øen i Vestgrønland fik forleden flere meldinger fra borgere, der observerede røg eller damp, som steg op af jorden ved Itilleq, som ligger 20 kilometer øst for byen. Det skrev KNR på deres hjemmeside den 29. april 2010. Forskere fra GEUS og Københavns Universitet, modtog senere billeder af fænomenet fra politiet og kunne ud fra dem konstatere, at der ikke var tale om en frygtet vulkansk aktivitet. Billedmaterialet tyder derimod på, at der er tale om såkaldte 'brændende skifre' - et fænomen som er velkendt fra hele Disko området. Fænomenet opstår ved fjeldskred i områdets skifersten, som kan indeholde kul og svovlkis. Efter skred i disse skifre kan skredmasserne bryde i brand, og afgive røg, som stammer fra brændende kul. Røgudviklingen kan yderlige blive forstærket af vanddamp, hvis der samtidig smelter sne eller is på overfladen. Antændingsmekanismen er aldrig blevet nøjere undersøgt. Men en geologisk og kemisk sandsynlig forklaring er, at luftens tilgang til nyblottet, opbrudt skifermateriale, som indeholder mineralet svovlkis, starter en iltningsproces, hvorved svovlkisen nedbrydes under udvikling af varme. Hvis varmen ikke kan slippe væk vil temperaturen i skredmasserne stige, og efter et stykke tid kan antændelsestemperaturen for kullet nås, hvorefter fjeldbranden starter. Fænomenet har været kendt så langt tilbage i tiden, at det indgår i sagnfortællinger og beretninger, og der har senest været et tilsvarende større tilfælde i 1958 ved Pujoortoq på nordsiden af Nuussuaq halvøen. Billederne viser at stenene på fjeldsiden i nærheden af røgen er rødbrændte, hvilket med alt tydelighed viser, at de har været kraftigt opvarmet. Brændende skifre kan udvikle røg i længere tid, helt op til måneder. Kontakt: Karsten Secher, GEUS Tlf: 38 14 22 36 E-mail: kse@geus.dk eller Lotte Melchior Larsen, GEUS Tlf: 38 14 22 52 E-mail:lml@geus.dk Læs om fjeldskred i Grønland www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi023.htm  Rødbrændte sten fra skifferbranden ved Itileq øst for Qeqertarsuaq. Foto: Saalamiit Møller Lorentzen Se videoen fra Itileq øst for Qeqertarsuaq. nyhed_6_5_10.wmv ~6Mb - (kræver Windows Media Player) Copyright: Saalamiit Møller Lorentzen |
| 6. maj 2010 Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2008 Statusrapporten for grundvandets tilstand 1989-2008 er nu tilgængelig på nettet. Rapporten, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur - NOVANA. Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted siden 1989, i alt næsten 20 år. Nitrat Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer har betydet, at det nu ser ud til at nitratindholdet er signifikant faldende i betydelige dele af det yngste iltede grundvand. Overordnet går det således den rigtige vej med grundvandets nitratindhold, men store dele af grundvandet indeholder fortsat nitrat over grænseværdien for drikkevand, ligesom der nogle steder fortsat er stigende nitrat i det øvre grundvand. Dette dækker over betydelige variationer som følge af arealanvendelse, jordtyper mv. Resultaterne fra GRUMO viser, at omkring 62% af det yngste (0-15 år) iltede grundvand oplever en signifikant faldende tendens i nitratindholdet. mens kun omkring 22% af det ældre (25-50 år) iltede grundvand oplever en tilsvarende signifikant faldende tendens. Samlet set viser resultaterne fra GRUMO, at i alt 41% af de iltede indtag har signifikant faldende tendens i nitratindholdet, 41% har stigende tendens og i 18% påvises ikke nogen form for udvikling i nitratindholdet. Fosfor Målinger i landovervågningsoplandene sandsynliggør, at der i det øverste grundvand under landbrugsarealer er et indhold af opløseligt organisk fosfor, der formentlig stammer fra udvaskning fra landbruget, og via det øvre grundvand kan transporteres mod overfladevand. Pesticider Der findes stadig en stigende udbredelse af pesticider i grundvandet på landsplan, og i 2008 blev der fundet pesticider i næsten 40% af de undersøgte overvågningsindtag, mens grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l var overskredet i ca. 11% af indtagene. En af årsagerne til flere fund i GRUMO siden 2004 er, at der nu udelukkende analyseres for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med grundvand dannet efter 1940. Stoffet metribuzin (ukrudtsmiddel brugt i kartoffelmarker, forbudt siden 2003) og dets nedbrydningsprodukter findes hyppigt og stofferne har indgået i analyseprogrammet for GRUMO siden 2004, mens de normalt ikke indgår i vandværkernes borings- eller drikkevandskontrol. Et stigende antal boringer fra både grundvandsovervågningen og fra vandværkernes boringskontrol indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte pesticid. På vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i råvandet nu vendt, og der blev i 2008 fundet pesticider i 25% af de undersøgte aktive vandværksboringer, mens grænseværdien for enkeltstoffer var overskredet i 5%. Det er dog muligt, at GEUS ikke har modtaget alle relevante data endnu, og at stigningen er overestimeret. Da vandværkerne endnu ikke er startet på at analysere for en række stoffer, der er fundet i grundvandsovervågningen, må det dog antages, at udviklingen med en stigende påvirkningsgrad af drikkevandet vil fortsætte. Da de større vandværker ofte indvinder grundvand fra dybereliggende magasiner med ældre grundvand, har det afgørende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om den massive forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner vil kunne omsættes eller bindes til jordlagene under transporten mod de magasiner, hvorfra der i dag indvindes upåvirket grundvand. En analyse af pesticidbelastningen i forhold til arealanvendelsen viser, at der findes lige så mange pesticider i byområder som i landområder. Dette skal ses i sammenhæng med, at arealbelastningen (anvendelse i kg/ha) er langt større i landområder end i byområder. Dette viser, at der er behov for en bedre forståelse af pesticidsårbarheden af befæstede områder. Det Nationale pejlenet Der er etableret et nationalt pejlenet med 125 pejleboringer. Grundvandsspejlet er mange steder stigende over de sidste 15 år, formentlig som følge af faldende indvinding som følge af stigende vandpriser og øget vinternedbør. Den nationale vandressource model (DK-model) Opdatering og videreudvikling af DK-modellen skrider planmæssigt frem. Et centralt element i opdateringen har været en opdatering baseret på den detaljerede geologiske viden, der var opnået i amterne frem til deres nedlukning som led i den nationale grundvandskortlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser. Hjemmesiden for den nationale vandressource model www.vandmodel.dk har undergået en omfattende revision, og her kan findes status og resultater af den igangværende opdatering samt eksempler på anvendelse af modellen. Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2008: www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2008.htm Kontakt: Lærke Thorling, GEUS Tlf: 38 14 20 82 E-mail: lts@geus.dk |
| 5. maj 2010 Forskning i Østersøen modtager miljøpris  Det ligner et abstrakt maleri, men der er et kort over de marine landskaber på Østersøens bund, som er fremstillet af GEUS under BALANCE projektet. De mange farver viser forskellige typer landskaber, som er opdelt efter oplysninger om sedimenter på havbunden, saltholdig og lysforhold. Forstør kort Projektet har udviklet nye redskaber og metoder til en bæredygtig forvaltning af Østersøen, så landene omkring bedre kan beskytte havområdets sårbare habitater. Et af resultaterne er udviklingen af marine landskabskort for Østersøen, Kattegat og Skagerrak. Kortene klassificerer havbunden i forskellige landskabstyper på baggrund af oplysninger om sedimenter, saltholdighed og lysforhold, som er vigtige parametre for beskrivelsen af planter og dyrs livsbetingelser på havbunden og dermed for udpegningen af habitater. Østersøområdets habitater er udsat for trusler fra sandpumpning, fiskeri, turisme og forurening, og de mange ofte modsatrettede interesser skaber problemer, som kalder på fælles løsninger fra Østersølandene. De marine landskabskort er et vigtigt redskab til at lave en samlet forvaltningsplan for området, der kan skabe balance mellem naturen og de menneskelige aktiviteter. Kortene er baseret på eksisterende geologiske og fysiske data fra alle Østersølandene, og GEUS har i projektet været ansvarlig for sammenstilling af data og produktion af kortene, der alle er tilgængelige via projektets dataportal. BALANCE projektet løb fra 2005 til 2007, og det blev finansieret af EU. I projektet, der blev ledet af Skov- og Naturstyrelsen nu By- og Landskabsstyrelsen, deltog 19 institutioner fra 9 Østersølande. BALANCE er en forkortelse for Baltic Sea Management – Nature Conservation and Sustainable Development of the Ecosystem through spatial Planning. National Energy Globe Award uddeles den 3. juni ved et arrangement i Rwandas hovedstad Kigali i forbindelse med UNEP´s fejring af FN´s internationale miljødag. Læs om Energy Globe Award www.energyglobe.com/en/award/ Læs om BALANCE projektet balance-eu.org Kontakt: Jørgen Overgaard Leth, GEUS Tlf.: 38 14 29 05 E-mail: jol@geus.dk |
| 20. april 2010 Undervisningsprogram om is, klima og havniveauændringer Skolerne har nu adgang til et nyt webbaseret undervisningsprogram om gletschere, indlandsis, klimaændringer og havniveauændringer. Her kan man lære om, hvad der sker med Indlandsisen i Grønland, og få at vide, hvordan forskere overvåger den store ismasse. E-læringsprogrammet er delt i teori, underholdning og øvelser, og det henvender sig til grundskolens 7.-10 klasse, og giver inspiration til undervisning i fagene fysik, matematik og geografi. Programmet indeholder både en introduktion til klimaet og en introduktion til de to store iskapper i Grønland og Antarktis med tilhørende lærervejledninger. Og i programmets videnbank finder man teori og baggrundsviden om: Programmet indeholder også en række grafiker og 3D-animationer, som viser centrale gletscherprocesser og målinger af disse på isen. Undervisningsprogram om is, klima og havniveauændringer Undervisningsprogrammet er udviklet af forskere ved GEUS i samarbejde med e-læringsfolk fra firmaet Context og undervisningskræfter fra Krebs Skole. Udviklingen af programmet er sket med støtte fra Undervisningsministeriets Tips og Lotto midler. Kontakt: Seniorforsker Signe Bech Andersen, GEUS Tlf.: 38 14 25 62 E-mail: siba@geus.dk |
| 17. april 2010 Vulkaner er naturens egne miljø- og klimaskurke! Af Sofie Lindström Vulkanudbrud kan som røgudslip fra industrien føre til sur regn og forsuring af miljøet. Laki udbruddet på Island i 1783-1784 skabte store skader i landet. Den 25. marts i år vågnede den islandske vulkan under Eyjafjallajökul, til live efter at have ligget i tornerosesøvn siden sit sidste udbrud i 1823. I begyndelse virkede det kun som et mindre udbrud, men den 14. april begyndte vulkanen at spy millioner af kubikmeter aske ud i atmosfæren. De højeste askeskyer når op i mere end 16.000 meters højde og de laveste askeskyer befinder sig i ca. 6.000 meters højde. Gennem luftens cirkulation spredes asken ned over det nordlige Europa. Den vulkanske aske består for størstedelen af vulkanske glas- og sandpartikler, som er både skarpe og hårde og eftersom partiklerne kan forårsage store skader både på flymotorer og -vinduer, så har landene i Nordeuropa besluttet at lukke deres lufthavne. Vulkaner kan på en måde siges at være naturens egne miljø- og klimaskurke. Gas- og askeudslip fra vulkaner kan sidestilles med udslip fra menneskers industrielle produktion. Det kan skabe sur regn og forsuring af miljøet, hvilket blandet andet skader vores skove. I årtier har Europa og Nordamerika kæmpet for at mindske deres industrielle udslip og for at få bugt med forsuringen. De initiativer, der er vedtaget har også mindsket udslippet betydeligt, men i de senere år er forsuringen fra forbrænding af kul i Asien steget til niveauer, som ligger på linie med Nordamerika og Europa tilsammen. Vi har en tendens til at tro, at forsuring af naturen er en moderne foreteelse, som er opstået efter industrialismens begyndelse. Og den industrielle forsuring er givetvis en alvorlig trussel for vores miljø og mod mange arters overlevelse, men selv naturen har sine miljøskurke, som kan gøre meget skade. Der findes et antal historisk kendte vulkanudbrud, som har påvirket klimaet og miljøet regionalt eller globalt. Et af de ældste er Kuwae-udbruddet i 1452 i Stillehavet, og et andet stort udbrud med dokumenteret omfattende effekt var Tambora-udbruddet i 1815 i Indonesien. I geologisk perspektiv har der været et antal gigantiske vulkanudbrud, som anses for at have påvirket klimaet og livet på jorden. Det handler om såkaldt flodbasaltvulkanisme, hvor enorme mængder af lava flyder ud over store områder i hundredetusinder af år. Visse af sådanne store episoder af flodbasaltvulkanisme falder i alder sammen med nogle af de store masseuddøen i jordens historie. Det største tilfælde af masseuddøen, hvor 95 % af livet på jorden forsvandt, fandt sted for 250 millioner år siden ved grænsen mellem Perm og Trias. Den sammenkobles med et langvarigt flodbasaltudbrud i Sibirien, hvor næsten fire millioner kubikkilometer basaltlava blev produceret i løbet flere hundrede tusinder af år. En noget mindre masseuddøen skete ved grænsen mellem Trias og Jura for 200 millioner år siden, hvor 2.5 kubikkilometer lava dannedes i det område som senere skulle blive Atlanten, dengang superkontinentet Pangea begyndte at bryde op. Et lignende flodbasaltudbrud i betydelig mindre skala ramte netop Island for mere end 200 år siden, og det havde dokumenteret og dramatisk indvirkning på liv, miljø og klima ikke bare i Island. Laki-udbruddet i Island i 1783-1784 Et af de mest kendte vulkanudbrud i Island i historisk tid er Laki-udbruddet, som varede fra juni 1783 til februar 1784. Det er beskrevet af forskeren Grattan i 2005. Det anses for at være et af de værste vulkanudbrud i hele de seneste 12.000 år, og andre forskere har beregnet, at det producerede 15.1 kubikkilometer lava og desuden slap 122 millioner tons SO2 ud i atmosfæren. Udbruddet forårsagede store ødelæggelser i Island. Mennesker, dyr og planter blev ramt, og den efterfølgende dødelighed var høj. Vulkanen udspyede store mængder gas indeholdende bl.a. svovldioxid og flussyre, som hobede sig op i jorden, søer og vandløb. Mennesker måtte opgive deres gårde, og marker både til afgrøder og græsning blev kraftigt forsuret, med misvækst til følge. Mange dyr og mennesker døde af fluoridforgiftning i eftervirkningerne af udbruddet, og senere hen af sygdomme og sult. Man regner med at en fjerdedel af Islands befolkning forsvandt pga. udbruddet og dets eftervirkninger. Men udbruddet anrettede ikke kun skader i Island. En tør svovl- og flussyre-holdig tåge spredtes over den nordlige halvkugle og forårsagede en kortvarig temperaturstigning på næsten 3°C i sommeren 1783. Den sure tåge og regn anrettede skader på plantevæksten. Historiske beskrivelser fortæller om syreætsede blade og frugter, sorte og skrumpede blade, udtørring, farveforandringer, for tidlig løvfældning, frugt som aldrig blev modent og korn uden frø. Alt dette ledte til misvækst og sult, som sammen med den sure tåges påvirkning af først og fremmest åndedrætsorganerne førte til øget dødelighed både hos mennesker og dyr i to år efter udbruddet. I en tiårig periode efter udbruddet blev klimaet drastisk forværret med koldere vejr over hele Europa. Vintrene var usædvanligt strenge, men det værste var de kolde somre, som forkortede dyrkningssæsonen og på den måde forlængede misvækst og sult. Der berettedes om støvskyer fra Laki-udbruddet helt fra det nordøstlige Nordamerika over Sibirien og til det centrale Asien i 1783. Hvor meget forsuringen fra et stort vulkanudbrud påvirker et område afhænger selvfølgelig af hvor omfattende udbruddet er og af vind- og vejrforholdene, men også af hvor følsom jordbunden og klippegrunden er. I områder, hvor jordbunden og klippegrunden indeholder meget kalk, bliver nedfaldet mindre skadeligt, og plantevækst og dyreliv påvirkes mindre, men i syrefølsomme områder kan påvirkningen være alvorlig og langvarig. Kontakt: Sofie Lindström, GEUS Tlf: 38 14 27 05 E-mail: sli@geus.dk |
| 15. april 2010 Vulkaner i Nordatlanten og i Danmark  Det voldsomme udbrud fra den islandske vulkan under gletscheren Eyjafjallajökull, minder os om, at Island hører til en af jordens meget aktive vulkanområder. Island er en opragende del af den midtatlantiske ryg, som er en vulkansk aktiv zone, hvori der langsomt dannes ny oceanbund. Hele det nordatlantiske område er rigt på både gamle og unge vulkaner og store områder med lava. Nordatlanten var tidligere hjemsted for en meget voldsom vulkanisme, der endda har sat sine tydelige spor i Danmark, og meget gamle vulkaner findes i Danmarks undergrund. Læs de populærvidenskabelige artikler om vulkaner i magasinet Geoviden nr. 4, 2007:
Vulkaner: Geoviden nr. 4, 2007 http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-4-2007.pdf |
| 26. marts 2010 Ny dansk gren af foreningen for grundvandseksperter Den danske gren af foreningen for grundvandseksperter (IAH) blev stiftet i 2009, og den har nu fået ny hjemmeside. IAH er en verdensomspændende faglig forening for grundvandeksperter og -specialister, der har over 3800 medlemmer i mere end 135 lande. IAH fremmer den bæredygtige udvikling, anvendelse, forvaltning og beskyttelse af grundvandsressourcer for det fælles gode. IAH medlemmer rundt om i verden er organiseret i nationale komitéer. Den Danske Nationalkomité, IAH-DK, har som formål at:
IAH: International Association of Hydrogeologists Mere information om IAH-DK, se iah-dk.org |
| 25. marts 2010 Strandolien i Jammerbugten er råolie Analyser af olien fra stranden i Jammerbugten er råolie. En prøve af den opskyllede olie på stranden i Jammerbugt er blevet undersøgt for dens kemiske sammensætning med avanceret analyseudstyr på GEUS. Analyseresultatet viser, at olien ikke er raffineret, dvs. der er tale om en råolie. Den kemiske sammensætning har slående lighed med typiske olier produceret fra hovedparten af oliefelterne i den danske, norske og britiske del af Nordsøen, som ligger betydeligt længere mod vest end stedet, hvor jordskælvet skete den 19. februar 2010. En del af olien viser tegn på lettere nedbrydning, som er foregået nede i jorden. Desuden tyder sammensætningen på, at olien består af en "blanding" af flere olier. Det kan være den oprindelige råoliesammensætning fra det felt, hvor den er produceret, men olien kan også være blandet senere fx på havet eller under transport. Kontakt: Seniorforsker Henrik Ingermann Petersen, GEUS Tlf.: 38 14 24 55 E-mail: hip@geus.dk |