Nyheder fra GEUS

Tilbage

20. december 2016

Sprækker i danske lerjorde forårsager fund af pesticidrester i grundvandet

Dybt hul på Stevns set fra luften
VAP graver dybt for at indhente mere viden om sprækker i lerjorde ved den nye testmark i Lund, Stevns. Dronefoto fra Underground Channel's film om den nye VAP-mark
Forstør foto
Resultater fra Varslingssystemet for Udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP) viser, at flere pesticider resulterer i fund af pesticidrester i grundvandet under opsprækkede lerjorde end under sandjorde. Opsprækkede lerjorde udgør cirka 40% af Danmarks overflade, og VAP udvides derfor i 2017 med endnu en testmark af denne type.

Flere pesticider og deres nedbrydningsprodukter trænger ned i grundvandet i en koncentration overskridende grænseværdien under opsprækkede lermarker end under sandede marker.

Det viser resultater fra Danmarks Varslingssystem for Udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP), som består af fem marker med almindelig landbrugsdrift, der sprøjtes med godkendte pesticider i de maksimalt tilladte doseringer, så det kan undersøges, om pesticiderne eller deres nedbrydningsprodukter trænger ned til grundvand, drænvand eller jordvand under markerne.

Testmarkerne repræsenterer de forskellige typer af jordbund, geologi og klima i Danmark. To af de eksisterende marker ligger på sandaflejringer ved Tylstrup i Nordjylland og ved Jyndevad i Sønderjylland, mens de tre andre ligger på opsprækkede leraflejringer ved Silstrup og Estrup i Jylland og ved Fårdrup på Sjælland.

Når nedbør falder på en sandmark vil det bevæge sig ned gennem alle de hulrum, der er mellem sandkornene. Undervejs kan pesticider og deres nedbrydningsprodukter binde sig til eller nedbrydes på overfladen af alle de korn, de møder på vejen ned til grundvandet. På sandmarker kan der derfor primært påvises langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter i koncentrationer over grænseværdien (0,1 µg/L).

På trods af at lerjord forekommer massiv og uigennemtrængelig, er den fyldt med sprækker, som vand ofte let kan løbe igennem. Transportvejen gennem sprækkerne kan være hurtig, så pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter når sjældnere at blive helt nedbrudt eller bundet på deres vej til grundvandet.
Dette forhold er i VAP blevet påvist ved, at flere pesticider og deres nedbrydningsprodukter findes i grundvandet under de opsprækkede lerede jorde end under de sandede jorde

De opsprækkede lerjorde udgør cirka 40% af Danmarks overflade, så VAP udvides i 2017 med endnu en opsprækket lermark, der ligger ved Lund på Stevns på Sjælland. Formålet er at øge forståelsen af sprækkers betydning for jordens gennemtrængelighed for pesticider og deres nedbrydningsprodukter, så muligheden for tidlig varsling af risiko for udvaskning og dermed beskyttelsen af Danmarks grundvand forbedres.

Se en video om den nye VAP-mark fra Underground Channel www.undergroundchannel.dk/a-farmers-dilemma.

Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol er fundet i VAP
Den nye rapport fra VAP fortæller, at der er blevet analyseret for 15 pesticider og 22 nedbrydningsprodukter i perioden juli 2013 - juni 2015. Ud af disse 37 stoffer er seks pesticider og syv nedbrydningsprodukter detekteret i prøver fra grundvandet. Af disse er to pesticider og fire nedbrydningsprodukter i nogle tilfælde detekteret i koncentrationer over grænseværdien på 0,1 µg/L.

For eksempel er nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol flere gange blevet fundet i grundvandet under både sandmarker og opsprækkede lermarker. Nedbrydningsproduktet er fundet både før og efter svampemidlet tebuconazole er blevet anvendt i vinterhvede på markerne, hvilket stiller spørgsmålstegn ved kilden til fundene.

Umiddelbart indikerer fundene en overfladenær kilde. En nærmere analyse, der også inddrager andre kilder som tidligere anvendelse af tebuconazol og andre nærtbeslægtede svampemidler (de såkaldte azol-midler), er endnu ikke afsluttet.

Metalaxyl-M forbudt efter fund i VAP
Et eksempel på, at resultater fra VAP kan føre til et forbud, er pesticidet metalaxyl-M, som sammen med dets to nedbrydningsprodukter CGA62826 og CGA108906 blev medtaget i VAP, fordi der i EU-godkendelsen af metalaxyl-M blev fremlagt materiale, som viste markant udvaskning af de to nedbrydningsprodukter.

I 2010 blev metalaxyl-M anvendt imod kartoffelskimmel på de to sandede VAP-marker, og her blev især nedbrydningsproduktet CGA108906 fundet i grundvandet i høje koncentrationer over lang tid. Denne grad af udvaskning gjorde, at metalaxyl-M blev forbudt i Danmark i december 2013, og alle tre stoffer er nu inkluderet i analyseprogrammet for Det Nationale Grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) samt Vandværkernes Boringskontrol. I sidstnævnte var CGA108906 allerede i 2014-afrapporteringen det næst hyppigst fundne stof.

Læs årets sammendrag og rapport
VAP er finansieret af Miljøstyrelsen. Resultaterne fra VAP er for perioden 1999-2015 beskrevet i en rapportserie udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samt Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Læs det danske sammendrag 'Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand. Moniteringsresultater juli 2013-juni 2015' og den samlede rapport 'Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring Results May 1999 - June 2015' på pesticidvarsling.dk/publ_result/2015.html

Alle rapporterne fra VAP kan ses her: http://pesticidvarsling.dk/publ_result/index.html

Kontakt
Projektleder og seniorforsker Annette E. Rosenbom, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), telefon 91333552 og e-mail: aer@geus.dk
Agronom Preben Olsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, telefon 87157731 / 21730711 og e-mail: preben.olsen@agro.au.dk

Startside